Købmand Weng var i mange år en del af gadebilledet og en velbesøgt nærbutik. Siden kunne der lejes videofilm på stedet, men mange silkeborgensere husker ejendommen for noget helt andet: Vinduerne blev omkring 1990 muret til med store blokke, og huset blev til det, der i dag betegnes som rockerborg. Det var Ugly Jokers, der var flyttet ind, og mange omkring syntes, huset var kommet til at se forfærdeligt ud. Om rockerne ligefrem var skræmmende, var så en anden sag, men politiet holdt efter sigende nøje øje med huset. Og i Silkeborg snakker man stadig om den gang, vi havde en rigtig rockerborg. 87