Engang kom der en karavane af håndværkere for at bygge en papirfabrik

1844: En karavane med håndværkere bevæger sig langsomt ind i det ufremkommelige Midtjylland. Okser kæmper sig afsted ad hullede veje. De er på vej til en lille flække, der hedder Silkeborg. Håndværkerne skal bygge en moderne papirfabrik. Med i optoget er papirmager Michael Drewsen, 14 murere, 10 tømrere og 4 smede. Den 1. april 1844 er de fremme og flytter ind på Hovedgården, hvor Tollundmanden mange år senere blev udstillet. Forholdene er primitive. Det regner ind.

Forhistorien? Den går tilbage til 1690. Danmarks Dronning Charlotte Amalie vil have skik på fremstillingen af papir på Strandmøllen nord for København, der har fungeret som papirmølle i 50 år. Hun rejser til Tyskland og ansætter den unge tysker Johan Drewes von Ueltsen. Nu, 150 år senere, lader familien Drewsen så Michael Drewsen rejse til Jylland for at starte endnu en papirfabrik i den jyske udørk. Gudenåens vandkraft skal udnyttes.

Den 15. oktober 1844 er der rejsegilde. Samme dag bliver Michael Drewsen 40 år. Nu kommer de store maskiner fra England, det sidste stykke fragtet på pramme ad Gudenåen. Og den 1. januar 1845 sættes det store vandhjul i gang. Få timer senere står Michael Drewsen med det første ark papir, fremstillet i Silkeborg.

Papirfabrikken fik afgørende betydning for nybyggerbyen Silkeborgs udvikling. Den blev de kommende mange årtier udbygget af flere omgange, skiftede ejer, blev en del af en koncern, og fortsatte produktionen frem til udgangen af maj 2000. En epoke var slut. En ny kunne begynde. Et industriområde blev til en ny bydel med hotel, cafeer, erhverv, biograf, boliger og det navnkundige Papirtårnet. Papirfabrikken er på én gang fortid og nutid.