1 minute read

Fyldepenne-Olsen – et begreb i bybilledet

Next Article

I mange år var nogle butikker og deres indehavere nærmest et begreb i Silkeborg. Fyldepenne-Olsen var én af dem. På Vestergade 31 solgte han fyldepenne af enhver slags og i enhver prisklasse. Her kunne man også få fremkaldt sine fotos. Manden bag disken hed Jørgen og blev kaldt Fylde. Mange troede, at efternavnet var Olsen, men det var det ikke. Navnet var Jørgen Schulz, og han var fra Aalborg. Sidst i halvtredserne kom han til Silkeborg som bestyrer af den lille butikskæde Fyldepenne-Olsens butik på Vestergade. I årtier stod Fylde og solgte fyldepenne og andre former for skriveredskaber. Han kunne huske den gang, de første kuglepenne kom på markedet. De kostede 65 kroner, og folk stod i kø for at få sig sådan en spændende pen. Fylde meldte sig straks ind i SIF, da han kom til Silkeborg. Han var ungdomsleder og senere med i bestyrelsen for SIF’s Foldboldvenner. Så stod han der på stadion og solgte lodsedler.

I 1978 havde han 25 års jubilæum i fyldepenne-branchen, og journalist Ove Rabøl kom forbi til en snak. Her kunne Fylde fortælle, at fyldepennen var på vej tilbage. Kunderne ville gerne igen have en god gammeldags fyldepen. Det er altså alligevel noget andet end en simpel kuglepen.

Fyldepenne-Olsen var en specialbutik i Silkeborg, der havde sin tid. Et begreb i byens gadebillede.

This article is from: