Mariehøj Kirke – en klippe i gule teglsten

Mariehøj Kirke står som et helt særligt monument over smuk arkitektur i kirkebyggeri. Knejsende og synlig på lang afstand. Som en klippe i gule teglsten. En nyere kirke, der slet ikke er så ny endda, trods dens udstråling af modernitet og nytænkning og samtidig noget traditionelt med en egen tidløs styrke. Før anden verdenskrig var tankerne om at bygge en ny kirke langt fremme, men så kom krigen, og så blev det ikke til noget. Befolkningstallet var dog fortsat så stort, at behovet for kirken var der, og det blev ikke mindre efter krigen.

I 1950 blev arkitekt Viggo Hardie-Fischer så bedt om at komme med et udkast til en ny kirke, og han rejste til Gotland og kiggede på ruinerne af middelalderbyen Visby. Her blev han inspireret af ruinerne af Sct. Lars Kirke og Helligåndskirken, og så tegnede han den nye Mariehøj Kirke. Et fundament af granit, en bygning i gul tegl, et indre med hovedhvælving og to sidehvælvinger, træværk i lys eg og prædikestol i mørk teak.

Den 9. marts 1958 blev kirken indviet. Der var ingen kirkeklokke, det havde der ikke været penge til, men det blev der, og i 1960 bestilte menighedsrådet så to klokker til installering med fuldautomatisk ringning. Året efter blev de taget i brug, og Mariehøj Kirke kunne kalde til gudstjeneste med smuk klokkeklang.

Kirken havde fra starten plads til 550 kirkegængere. Det ændrede en udvidelse i 1992 ikke på. Udvidelsen på kirkens nordside havde Mogens Svenning som arkitekt og gav blandt andet et rum til dåbsgæster. Året efter konstruerede samme arkitekt den imponerende lysekrone, der hænger ned fra midterhvælvet.