1 minute read

Seminariebyen Silkeborg

Next Article

Kreativitet på Hostrupsgade. Kommende lærere er i gang i formningslokalet på Th. Langs Seminarium. Året er 1955. Farver og skaberglæde. Liv. Studerende fra hele landet kom til Silkeborg for at gå på seminarium. Byen havde hele to seminarier, og i årevis satte det præg på byen. Mange af de studerende involverede sig i byens kultur og var med til at skabe et frodigt kulturliv på græsrodsplan.

Det første seminarium i byen er fra 1886. Silkeborg Seminarium. Efter fire år blev Vinther forstander, og det var han i mere end fire årtier frem til 1933. Seminariet lå i Skolegade, hvor Kornmod Realskole nu ligger. I 1961 flyttede det til Nattergalevej.

Men Silkeborg fik hurtigt endnu et seminarium. Theodora Lang startede i 1891 et kursus for småbørnslærerinder. Tre år senere blev der bygget et forskoleseminarium, og det blev to år senere statsanerkendt. I 1900 byggedes seminariebygning med kostafdeling for 50 elever. De kommende årtier blev rigtig mange lærere færdiguddannet på de to seminarier.

I 1986 var det slut på Hostrupsgade, men på Nattergalevej forsatte og fortsætter uddannelsen af kommende folkeskolelærere. Silkeborg er stadig en seminarieby.

This article is from: