Og skolelivet leves

En oktoberdag i 1949. Frikvarteret er forbi. Eleverne står på rad og række med front mod forskolen på Th. Langs Skoler. Sådan stiller de sig op hver morgen og efter hvert frikvarter, før de vandrer ind i klasselokalerne. Skoleliv i Silkeborg på kanten af halvtredserne.

Sådan foregår det ikke i dag. Meget er sket. Men skolelivet er fortsat den vigtige start for Silkeborgs unge borgere. Historisk er det historien om, hvor svært det kan være at få gang i et etableret skoleliv. Da papirfabrikant Michael Drewsen kom til byen for at udnytte vandkraften til at lave papir, var der 30 mennesker i Silkeborg, og børnene måtte gå de omkring syv kilometer til skolen i Skellerup Nygaarde.

Efterhånden kom der flere børn, da fabrikken kom i gang, og der blev etableret en privatskole for de da 24 børn med nyuddannede Børge Møller som lærer. Det foregik i skiftende lokaler på Smedebakken, for det var jo der, papirarbejderne og dermed en stor del af børnene boede. Det gik ikke i længden, og der blev lejet en stue på Hovedgården med plads til 60 børn. Forældrene og Drewsen betalte for driften. Elevtallet steg til over 100, som kun to lærere skulle undervise. Igen flyttede skolen. Der blev der lejet lokale og siden bygget skole ved Søndergade. Egentlig var det meningen, at skolen skulle have ligget på Torvet der, hvor kirken blev bygget, men det opgav man.

Skolen ved Søndergade blev dermed Silkeborgs første kommunale skolebygning, opført 1859 med skolelokaler og boliger til første- og andenlæreren. Få år senere var der 240 børn i skolen, og i 1879 fik skolen på Søndergade en etage ovenpå og blev omdøbt fra Almueskolen til Borgerskolen. Tre år senere kom frk. Theodora Lang til byen og et skoleimperium blev opbygget. Og det kommunale skolevæsen udviklede sig og udvikler sig den dag i dag. Skoleliv er noget helt andet, end det var de første mange år. En gang susede spanskrøret, og der findes i analerne en klage fra en far, der syntes, det gik for vidt: Først fik hans søn lussinger, så tæv og derefter samarbejdede to lærere om at give ham en omgang med spanskrør. Forliget gik på, at skolen betalte lægeregningerne. I dag er frygt og jernhård disciplin for længst noget forhistorisk, og man har for mange år siden erkendt, at læring kræver trivsel, og at glæde og gode oplevelser skal præge skoledagen. Der arbejdes med temaer, projekter, varierede undervisningsformer og medbestemmelse. Forældre orienteres, der er digital kommunikation mellem skole og hjem gennem Aula, og pædagogiske metoder udvikles, så alle er med. Skolelivet leves. Men starten i byens første år var svær.