1 minute read

Søbadene ved Almindsø

Next Article

Almindsø er en populær badesø både sommer og vinter. Med god grund. Søen er én af Danmarks reneste og får vand fra flere kilder. Her mødes silkeborgenserne og turisterne. Her slikkes der sol og bades. Og her er naturen smuk året rundt.

Østre Badeanstalt blev opført i 1931 og Vestre Badeanstalt i 1933. Østre ligger tæt ved Horsensvej, og man kan køre lige til de dejlige badeoplevelser. Vestre kræver en vandretur gennem skoven.

I 2020 åbnede begge søbade efter en større renovering. Årstiderne Arkitekter havde tegnet, og det karakteristiske og meget smukke ved søbadene var nu de runde badebroer. Ved Østre Søbad ligger de to broer ved siden af hinanden, mens de på Vestre Søbad ligger i forlængelse af hinanden.

Navnet ’Almind Søe’ blev brugt så langt tilbage som i 1781, og H.C Andersen skrev i 1854 om søen, at den ser venligt indbydende ud: ”De store bøgeskove hælder sig som grønne svulmende skyer ud over breddene, hvor vandet er så klart, at man kan se store fisk svømme i sollyset.” Oplevelsen er den samme i dag. I Almindsø er det livsglæden, der udfolder sig. De to søbade er perler og selve livsbekræftelsen i naturens egen ramme.

This article is from: