Men vandtårnet står der endnu

1905. Commichau & Co set fra Amaliegade. Fabrikken arbejder, skorstenen ryger og til venstre ses vandtårnet, der står den dag i dag som minde om en spændende industrihistorie.

Det startede i I 1870’erne, da en ung mand kom til Silkeborg. Han hed Carl Commichau, var født i det russiske Polen og opvokset i Dresden i Tyskland. Hans far ejede sammen med sin bror flere tekstilfabrikker i Polen, og nu ville Carl starte sit eget uldspinderi. Han havde hørt om vandkraften i Silkeborg og lejede gården Kærsgaard ved Silkeborg Langsø. Her fik han gang i sit spinderi, og han flyttede det snart ind til jernbanen, hvor en egentlig fabrik udviklede sig. Her, ved Amaliegade lå nu en stor fabrik og dermed en stor arbejdsplads, der i 1919 blev til Jydsk Trikotagefabrik A/S, ledet og drevet af familien Rasmussen i tre generationer.

I 1902 blev vandtårnet opført, tegnet af en af Danmarks store arkitekter, Anton Rosen. Som ung arkitekt arbejdede han for en af landets førende arkitekter, Vilhelm Dahlerup, og han sendte unge Rosen til Silkeborg for at stå for arbejdet med at få hovedbygningen på Silkeborg Vandkuranstalt opført. Her blev han forelsket i Martine, der var datter af Grabow fra gæstgiveriet på Torvet, der senere blev til Hotel Dania. De blev gift, og Anton Rosen fik stor betydning for Silkeborg, der har mange smukke bygninger, tegnet af Anton Rosen.

I 1987 blev de gamle fabriksbygninger revet ned, men vandtårnet blev stående og er fredet. I 2020 blev en gennemgribende renovering sat i gang med udskiftning af træværk og med tilbageførsel af farver og murværk til det oprindelige.