2 minute read

Blomstrende mangfoldighed i Rampelysets farverige skær

Next Article

På Bindslevs Plads ligger Rampelys og er et mylder af liv. Plakater i udhængsskabe fortæller om kommende arrangementer, men i sig selv er huset en del af en kulturhistorie, der går tilbage til halvfjerdserne. Og den er værd at fastholde. Den 13. november 1974 åbnede det nye kulturelle mødested Vaskehuset i Nygade, hvor vaskeriet København hidtil havde ligget. En gruppe kulturelle ildsjæle stod bag, og flere hundrede mødte op til åbningen. Digteren Per Højholt talte, De Forrygende Spillemænd, Bourbon Street Jazzband og Silkeborg Kammerorkester spillede. Kulturhuset var i tidens ånd med kollektiv ledelse, husmøder og det hele. Efter godt et par år var kassen tom, men Galleri Krogen og husets filmafdeling fortsatte fra 1977 med galleriet og Den Lille Biograf i det tidligere vaskehus. Biografen viste filmperler og kunstfilm, og det gik fint, så efterhånden kunne biografen udskifte sofaerne fra loppemarkedet med rigtige biografsæder. Kredsen om huset i Nygade voksede, og så blev den dybe indånding taget: KFUM og K’s Ungdomshuset på

Bindslevs Plads blev i 1982 købt for 872.000 kroner og omdøbt til Rampelys. En kraftanstrengelse af de kulturelle græsrødder. Og et nyt begreb i Silkeborgs kulturliv var skabt.

Galleriet og biografen flyttede fra Nygade til Bindslevs Plads, men Rampelys blev også ramme om lyrikcafe, kunst, musik, værksteder, cafe og meget mere. Opbygningen af kulturhuset Rampelys gav genlyd over hele landet. Danmarks Radio lavede et to timers portræt under titlen ’Et kulturværksted’, og da kulturminister Lise Østergaard kom til byen, ville hun se huset, selv om det egentlig ikke var på programmet.

Meget er sket i kulturlivet siden. Kommunen har overtaget Rampelys, men brugerne står stadig selv for driften. Galleri Krogen er for længst historie. Det samme er Den Lille Biograf, et spændende filmeventyr, der varede 20 år, i flere år med to biografsale. Men musikken spiller stadig i Rampelys, kulturen lever og huset er hver dag et vidnesbyrd om, hvad kulturelle græsrødder kan bygge op, når ilden brænder og hjertet slår. Men det startede alt sammen i det gamle vaskeri i Nygade.

This article is from: