Forbindelse til den store verden

Silkeborg Banegård omkring 1900. Tegnet af arkitekt Niels Peder Christian Holsøe, hvis helt særlige stil kan ses i banegårde i en hel del provinsbyer. Hestedroscher står parate til at modtage passagerer. De er fra byens hoteller og skal sørge for, at gæsterne kommer godt frem det sidste stykke. Nogle drenge og piger følger med i, hvad der sker. Pladsen er endnu faststampet jord. Senere kommer der brosten på. Den 2. maj 1871 var en mærkedag for den nybyggede stationsbygning. Da brusede toget fra Skanderborg for første gang ind på stationen. De fine ventede i første klasses venteværelse, de knap så fine i anden klasses venteværelse. En restauration kom også til. 1966. Eleverne er fyldt med forventninger. Kufferter og tasker og højt humør. En lærer ser bekymret ned langs rækken af børn: Kom nu ikke for tæt på perronkanten. Snart kommer toget. Vi skal på lejrskole. Ud til oplevelser og liv. Væk fra støvede klasselokaler.

Den gang var Silkeborg et jernbaneknudepunkt, hvorfra der gik baner i fem retninger. Det startede med forbindelsen til Skanderborg i 1871. Godt seks år senere blev strækningen forlænget til Herning. I 1908 åbnede strækningen mellem Silkeborg og Laurbjerg med forbindelse til Langaa. I folkemunde kaldt Gjernbanen. Den var en del af Den Jyske Diagonalbane mellem Randers og Esbjerg med tilnavnet Præriebanen og med persontrafik frem til 1971. Privatbanerne Rødkærsbro-Kjellerup og Horsens-Bryrup blev begge i tyverne forlænget til Silkeborg. De blev nedlagt i 1968. Nu er der to muligheder: Man kan køre mod Herning eller mod Skanderborg-Aarhus.