1 minute read

Den gamle skovridergaard Funder Bakke – en af Danmarks

Next Article

DEN GAMLE SKOVRIDERGAARD

Gl. Skovridergaard er et begreb i Silkeborg. Den ligger der med sine smukke gule bygninger, men der er en historie, og den går helt tilbage til før Silkeborg blev by. I 1798 stod der en ny bygning færdig på Silkeborg Gods. Navnet var Marienlund, opkaldt efter bygherrens kone. En lav gårdbygning, der den dag i dag står som én af Silkeborgs ældste bygninger.

Det var godsejer Henrik Hoff, der satte gang i byggeriet. Han hed i virkeligheden Heinrich de Mule Hoff og var ud af en ældgammel bøhmisk adelsslægt. Han ville på Marienlund uddanne skoleholdere på det, der skulle være Danmarks tredje seminarium. Det blev dog ikke til noget, og i stedet kom Silkeborgs skiftende skovridere til at bo på gården. Den blev dermed skovridergård og var det fra 1846 til 1899.

Fine gæster kom forbi, blandt andet boede kong Frederik 7. som gæst på skovridergården under skovrider Klüwer. Senere købte tuberkuloselæge Sophus Bang gården og byggede et privatsanatorium. Fra 1905 tog han mod tuberkulosepatienter, og den gamle skovridergård blev til et egentlig kursted fra 1915. Nu kunne gæster fra hele landet få helse til krop og sjæl gennem damp, lys og elektricitet samt sund kost og naturoplevelser. Prominente og berømte gæster kom til Silkeborg for at få nerverne i ro, sjælen i balance og kropsvægten ned. Under krigen indtog tyskerne stedet, men fra 1946 fortsatte Gl. Skovridergaard som kursted.

This article is from: