Historien om unge Koopmann fra Hamburg

En dag i 1818 bankede den 14-årige Johan Dittmer på hos en slagter i Hamburg. Om han kunne få en læreplads? Drengens efternavn var Koopmann, der er det hollandske ord for købmand. Det navn fik betydning i Silkeborg og har det den dag i dag. Johan Dittmer lærte slagterfaget, fik eget slagteri, og mange år senere besluttede hans sønner at starte slagterier i Danmark, da der blev forbud mod svineimport fra Danmark til slagtning. Det første var i Aalborg, men de ville gerne have endnu et slagteri, og hvor skulle det ligge? Valget faldt på Silkeborg.

Den 6. juli 1890 blev de første 26 svin slagtet på det det mest moderne slagteri i hele Europa, i hvert fald ifølge pressen. Slagteriet var bygget på bar mark syd for jernbanen ved Silkeborg.

Men byen bredte sig omkring slagteriet, der fik adressen Jernbanegade 41. Få år før 1. verdenskrig blev der udvidet med produktion af ’kunst-smør’, og Silkeborg Margarinefabrik var en del af virksomheden frem til 1929.

Den 8. januar 2002 fik de 100 medarbejdere at vide, at slagteriet lukkede. En 112-årig historiebog blev smækket i, men hvor et supermoderne slagteri en gang blev bygget, begyndte en ny historie. Koopmans Gaards historie.

Tæt på det hele ligger den, Koopmanns Gaard. Med 95 andelsboliger fordelt på flere andelsboligforeninger. Sidst i august 2004 var der rejsegilde, men da var de første 40 familier allerede flyttet ind. Og ingen tænker i dag på den 14 årige unge Koopmann, der for mere end 200 år siden gik i lære som slagter nede i Tyskland, og som lægger navn til det hele.