engang hvæsede

KONGEGÅRDEN - HVOR SVEJSEFLAMMEN ENGANG HVÆSEDE

Engang lå der en stor industrivirksomhed på området. Silkeborg Maskinfabrik. En arbejdsplads, hvor gnisterne føg og hårde lyde hamrede gennem hallerne. Her arbejdede modelsnedkere, smede, maskinarbejdere, gørtlere, kærnemagere, maskinarbejdere, drejere, blikkenslagere, montører og kontorfolk. De havde deres arbejdsliv der. Nu knejser Kongegården på stedet med sine boliger i rød tegl, og med et navn, der vel ikke kan være anderledes, når man ligger mellem Svendsgade, Knudsgade og Valdemarsgade. Arkitekturen er inspireret af de gamle industrihaller. Og maskinfabrikken er da også en vigtig del af byens industrihistorie. Den blev grundlagt i 1854. Året før havde Jørgen Stallknecht i Horsens skrevet til kongen for at få tilladelse til at anlægge et jern- og metalstøberi på Handelspladsen Silkeborg. Han fik tilladelse og lod sin svoger Hans Chr. Zeltner bestyre og senere overtage støberiet, der de første mange år lå på Vestergade 16. Senere førte værkfører August Zeuthen og smedesvend Martin Larsen virksomheden videre under navnet Silkeborg Maskinfabrik Zeuthen & Larsen. Virksomheden var i årtier kendt for sine mejerimaskiner, hvor navnet ’Silkeborg’ borgede for kvalitet på verdensmarkedet. I 1919 blev der flyttet til Jernbanevej, og her lå fabrikken til årene 1969 til 1974, hvor der i etaper blev flyttet til Pasteurs vej. Efter en fusion blev navnet i 1977 til Pasilac, men da var en ærværdig erhvervshistorie på Jernbanevej for længst slut. Nu er det Kongegården, der har indtaget det industrihistoriske område.