1 minute read

Udsigt fra Sølystvej

Next Article

Der ligger midtbyen inde. Udsigten er smuk, men den forandrer sig. Det er vinter 1954. Hård vinter. I en måned har der nu været en vej over isen fra Sølystvej ind til arbejdspladser og butikker inde på den anden side af Silkeborg Langsø. En sti fører fra Sølystvej ned til Langsøen og videre ud over isen.

Det gør det hele nemmere. Genvej fra Alderslyst. På gåben, på cykel på knallert. Hvorfor tage over Viborgbroen eller Kærsgårdsbroen, når der er en direkte om end glat vej? Mange vintre har silkeborgensere skudt genvej. Hver morgen og eftermiddag var der masser af trafik. En isdækket sø var ikke så speciel, som det blev senere. Men på et tidspunkt begynder den at knage under cyklens eller knallertens dæk. Det er et forårstegn, men nogle er dumdristige og bliver ved rigeligt længe.

Gasværket fylder i udsigtsbilledet. Bygninger. Den store gasbeholder. En vigtig del af byens forsyningsanlæg, men det har sin tid. Årene går, og alt ændrer sig. Gasværket er væk. Lukket 1968. Hvor det stod, troner nu Silkeborg Rådhus. Man kan sætte sig på en bænk og se over mod kirketårnet, der løfter sig over det alt sammen. Man kan se over mod rådhuset, der har stået der siden halvfjerdserne. Der sidder de og arbejder inde. Der er nok at se til i en stor kommune.

This article is from: