Hjejlekiosk og havnemiljø

Skal vi have en bygning med venteværelse og kiosk på Havnen? Sådan spurgte de hinanden, da Hjejleselskabet i 1903 havde generalforsamling. I 1911 stod bygningen færdig, og i 1923 blev der udvidet med kontor og bedre faciliteter for ventende passagerer.

Hjejlekiosken blev et mødested. Familier går tur på havnen og ser på bådene, der sejler ud og ind. Pludselig ankommer der masser af motorcyklister, og de står og ser glade ud, for nu er det forår, og de indtager landevejene. Og et møde ved Hjejlekiosken er en af traditionerne.

Den gamle kioskbygning står der som et monument over Silkeborg som turistby. Der sælges is i stor stil, og inde i huset skænkes der kolde fadøl, som turister tager med ud og sætter sig med under store parasoller.

Året er 1928. Familien er på udflugt, og det er lidt køligt og først på året. Far trækker den lille i trækvognen, Silkeborgenserne venter på foråret. Snart kan de nyde Hjejlen sejle ud. Sådan var det, og sådan er det. Hjejlekiosken står der i sin romantiske bindingsværksstil med inspiration fra Schweiz. En smuk bygning, der passer til den gamle hjuldamper Hjejlen og til hele miljøet med glade passagerer, der skal på udflugt på de blå søer mellem de grønne skove.