1 minute read

Og vi laver stadig papir i Silkeborg

Next Article

Vandet fosser forbi i den store faunapassage midt i byen. Her er kulturen og kulturhistorien bygget sammen. JYSK Musikteater er den nyere bygning med glasfacader og rødsten, og Bøtten er det levende papirmuseum, hvor de mange besøgende fortsat, mange år efter papirfabrikkens lukning, fremstiller håndgjort papir.

Bøttebygningen var en vigtig del af fabrikken. I 1899 blev fremstilling af håndgjort papir flyttet fra Strandmøllen nord for København til Silkeborg, og her i denne bygning, blev der fremstillet håndgjort papir. Det var ikke det eneste sted, dette fine håndværk blev udøvet. Det håndgjorte papir blev brugt til trækpapir og til blandt andet obligationer og andre værdipapirer, men i 1910 besluttede Nationalbanken, at papir til pengesedler også skulle fremstilles i Silkeborg. Det krævede selvfølgelig stor sikkerhed, og Nationalbanken betalte for opførelse af en helt ny bygning, seddelfabrikken. Den oprindelige bygning til fremstilling af håndgjort papir blev herefter i folkemunde til ’Gammel Bøtte’.

This article is from: