1 minute read

Fra DERA til AOF

Next Article
Kilder

Kilder

En gang var det DERA, en stor arbejdsplads for kvinder. Så blev det arbejderbevægelsens nye højborg, da det lokale LO og AOF sammen tog det tidligere Danwear-domicil på Ørnsøvej i brug i november 1992. Fra konfektion kom stedet nu til at rumme administration, uddannelse og blomstrende kreativitet. Utallige ledige har fået kurser på ØrnsøCentret, som stedet kom til at hedde. Kursister har fået ny viden, nyt mod, ny selvtillid, ny tro på det hele på ØrnsøCentret. Mange har skiftet spor, andre er blevet dygtigere til det, de i forvejen kunne. IT-kurser, ordblindekurser, sprogkurser, kompetenceløft og meget mere. Kunstskolen hørte også hjemme på centret, og der blev tegnet, malet, modelleret. Undervisning og udvikling og summende aktivitet overalt. Og den dag i dag er ØrnsøCentret center for AOF Midt og AOF Aftenskolen med en bred vifte af uddannelser og aktiviteter.

Advertisement

Men der er en fortid i den lange rødstensbygning. En fortid før det blev ØrnsøCentret og før, det blev overtaget af Danwear. Den historie går tilbage til midt i halvtredserne og handler om skjortefabrikken DERA. Skjorte- og konfektionsfabrikken lå på Vestergade 77, men i januar 1956 blev der flyttet ud i den nyopførte fabriksbygning på Ørnsøvej. Det var ikke første gang, DERA flyttede. Fabrikken startede tilbage i 1934 i en baggård i Nygade og flyttede så senere til bedre rammer på Vestergade. Nu blev springet så i halvtredserne taget til ny fabrik og nye muligheder på Ørnsøvej. Og alt har sin tid. I 1984 købte Danwear bygningen på Ørnsøvej, og på det tidspunkt havde den store lokale modekoncern allerede nogle år benyttet bygningen. I 1992 startede det seneste kapitel så.

This article is from: