Og skolen fulgte med tiden. Der kom mere fokus på hele familiens trivsel og på sundhed. Skolen indgik i uddannelser til køkkenassistent og socialog sundhedsassistenter, og der blev optaget mandlige elever og holdt kurser for hele familien. I 1992 blev navnet SilkeborgSkolen – skolen for husholdning, men seks år senere var det slut, og de smukke bygninger fik ny anvendelse som efterskole. I 2014-2015 blev bygningerne revet ned til stor sorg for mange silkeborgensere. I 2016 opførtes Å-Viften, tegnet af Laban Arkitekter for KK Ejendomme. 29 eksklusive ejerlejligheder med smuk udsigt. Meget er sket. Men vuggestuen Arnen ligger der endnu som en tråd tilbage til fortiden.