blev der bygget restaurant med selskabslokaler. Cykelhandel, glarmester, skohandel, isenkram og manufakturhandel. I restauranten kunne man få et stykke smørrebrød og en pilsner og lørdag aften en svingom. Alderslyst havde fået sit centrum. Og lejlighederne var eftertragtede og moderne. Parketgulve og altan. Prisen lå på mellem 75 og 180 kroner om måneden. Siden er meget sket. Himmelbjerg Apotek er der endnu, men ellers er der gennem årtierne sket mange udskiftninger. Restauranten fik kun få år, så blev den sidste dans danset og det sidste stykke smørrebrød spist. Stedet blev til bank og siden bibliotek. I skrivende stund sælges der genbrugstøj og legetøj til børn. Livet leves i lejlighederne og nye butikker erstatter dem, der må lukke. Nørretorv blev centrum i Alderslyst og er det fortsat i en bydel i hastig udvikling.
49