keværk, telefonkasser og andre uofficielle steder, hvor de strengt taget ikke hører hjemme. Nogle mener, at det er noget værre svineri. Andre, at det er et farverigt indslag i byens liv. I dag er plakatsøjler som så meget andet digitaliseret. Så står de store skærme der og skifter automatisk plakat med mellemrum. Slut med papirplakater i Silkeborg bybillede. Og dog. De dukker stadig op hist og her i mange forskellige udgaver, og når der er valg, stjæler de for alvor billedet. Afskyeligt, mener nogle. Demokratiets ansigt, mener andre. Men det er for altid slut med Henrik Hansen Laubs smukke Silkeborg-plakat på runde plakatsøjler.