Novell e
TE MA
Ridder Regn Af Valdemar Lenschow, Litteraturhistorie Der var engang en mand, somme tider en kvinde, der rejste verden rundt. Både som herre og dame har denne rejsende båret mange navne gennem årene, men det foretrukne nu om dage er Ridder Regn. For Ridder Regn lever stadig iblandt os og hjælper til, når der er brug for det. Han har været hele verden rundt og så alligevel ikke. For selvfølgelig er Ridder Regn ikke ægte. Det ved han godt, og det har han affundet sig med for længe siden. Men indtil videre har det ikke stoppet hende. I begyndelsen var Ridder Regn mest optaget af krig og hæder. Han har beskyttet konger, besejret drager og reddet ungmøer. Hun har fældet tyranner, vogtet over glemte hemmeligheder og forgivet forrædere. Uanset hvor Ridder Regn kommer hen, taler han sproget og kan forstås af alle. Det er umuligt at sige, hvor hun stammer fra. Med årene lærte ridderen, at der var mere til livet end strid. Da bønderne begyndte at sulte og fryse, var det Regn, der hjalp dem med at finde føde og varme til at overleve de hårde vintermåneder. Da den uheldsvangre pilgrim faldt og kom til skade på vejen, var det Regn, der fik gæstfrie lokale til at finde og pleje den rejsendes sår. Er man faret vild, er det Regn, der hjælper en med at falde til ro og vælge den rigtige sti. Ridder Regn er draget over alle bjerge, gennem alle skove og under alle skyer. Han forstår alle, og selvom de færreste kan huske hende, genkender alle Ridder Regn med det samme. Når han drager videre, ligger mindet om ham sig i underbevidstheden, hvor det blandes sammen med andre erindringer og oplevelser. Men eftersom Ridder Regn ikke er ægte, beklager hun sig ikke. Den første del Der var engang en lille Signe. Signen hun hed pige. Eller måske var det omvendt? Den lille Signe boede i en krog. Signes Krog hed den. Hun havde den helt for sig selv. Sådan var der så få ting i livet, men hun var bare glad for sin krog. Det var
87