VISIR #93 Overjordisk

Studenterblad for Kasernen • Aarhus Universitet Nr. 93 • April • 2022

ANSVARSHAVENDE

CHEFREDAKTØR

Anna Matilde Hveisel Hansen

CHEFREDAKTØRER

Nicklas V. Steffensen

Lykke Friis Medholdt

REDAKTIONEN

Amalie Bjaras

Valdemar Lenschow

Sofie Nørskov

Lærke Kramer

Anna Jakobsen

Silas Bech Risør

Emma Marie Thomsen

OMSLAG OG LAYOUT

Jakob Møller

ADRESSE

VISIR

Langelandsgade 139, 4. sal 8000 Aarhus C Facebook: Kasernebladet Visir Instagram: @kasernebladetvisir kasernebladetvisir@gmail.com

ANMELDELSER

Kontakt redaktionen for at anmode om anmeldereksemplarer/billetter m.m.

BIDRAG

VISIR modtager gerne indlæg og bidrag inden og uden for tema og kan skaffe anmelderadgang til bøger, koncerter eller udstillinger. Bidrag sendes til kasernebladetvisir@gmail.com

VISIR trykkes i 200 eksemplarer på Fællestrykkeriet AUtryk, Aarhus Universitet, og omdeles på Langelandsgades Kaserne. Tak til Institut for Kommunikation og Kultur for støtte til udgivelsen.

STUDIELIV

Siden sidst...

VISIR anbefaler

Artister og bands på Kasernen

Guide til skove og parker: Det er jo forår!

Billedserie: KaserneRevyen 2023

En beretning om ateisten og studenterpræsten TEMA:

Digt: Den Kosmiske Ildflue

Horoskoper

Alien Illustration

Quiz: Hvilket overnaturligt væsen er du?

Overnaturlige og spirituelle podcasts

Essay: Tilvalget af troen og tvivlen

Intergalaktisk playliste til din temafest

Krydsord: Overnaturlige væsner

Praktikrapport: Et astrologisk middelalder puslespil

BIDRAG

Skal du være vores nye opsætter?

Digt: Hvileløst

Ode til Clemens

Novelle: Undfangelser

En Mindre Pærevælling af Knap Så

Overjordiske Digte

KULTUR OG KRITIK

Boganmeldelse: Superskurk

Albumanmeldelse: Alle er barn af nogen eller noget

Dit ARoS-overblik

Tegneserieanmeldelse: Rids

Boganmeldelse: Girls Just Wanna

Have Funds

Kulturanmeldelser på Instagram

Tegneserieanmeldelse: Homunculus

Albumanmeldelse: Desire, I Want to Turn Into You

Tema-teaser: Ulighed

Heksefrigørelse og helhjertet kulturkamp

Det overjordiske lever paradoksalt nok blandt os på jorden. Det var det, som var på færde, da vi satte risengrød forhåbningsfuldt frem til nissen en decemberaften som barn. Det var de magiske forhåbninger, der levede i os, da vi drømte os ind i Bellas sted med en Twilight-bog under armen som teenager, og det var de uforklarlige store følelser i det sjæleruskende møde med ægte sorg og kærlighed som voksen.

Det overjordiske er altså uundgåeligt i livet, og derfor er det også blevet et allestedsværende tema i kunsten.

Det har der dog ikke altid været plads til i det mere snævre, patriarkalske og vestlige verdenssyn.

“Why have there been no great women artists?” spurgte kunsthistoriker Linda

Nochlin i sit essay fra 1971 under samme navn, og hvortil der ikke findes et ensidigt svar, opfordres der i stedet til at se på alle de sociale og institutionelle betingelser, der gjorde (og måske stadig gør), at de kvindelige kunstnere ikke blev hverken set eller hørt i deres samtid.

Hilma af Klint blev latterliggjort for sine spirituelle, abstrakte tempelmalerier og gik derefter i glemmebogen i årtier, hvorimod Kandinsky få år efter blev hyldet som geni for hans abstrakte ekspressionisme. En ny undersøgelse fra Institut for Kunstog Kulturvidenskab ved Københavns Universitet, lavet så sent som sidste år, viser, at danske museer som Louisiana og vores helt eget ARoS har markant overvægt af værker lavet af mandlige kunstnere på omkring 87%.

Illustration: Anna Matilde Hveisel Hansen

Noget er stadig skævt, men helt stille står det heldigvis ikke længere, og et højaktuelt eksempel at nævne og glæde sig til udspiller sig her gennem musikken på teatret. Hvor titusindvis af kvinder systematisk blev henrettet for ‘hekserier’ gennem renæssancen, bliver deres stemmer snart foldet ud og får deres retmæssige plads i den kommende Olga Ravn forestilling Hex på Det Kongelige Teater. Og hvad end du skal en tur i teatret eller måske et smut på ARoS i maj og se Annette Messagers magiske, feminine univers (læs mere i ARoS-overblikket senere i bladet), så er du med til at forsegle de overjordiske kvinders plads i kunsthistorien. Et lille oprør, så at sige.

Med astrologipodcast i høretelefonerne og krystaller i vindueskarmen som et interiørelement, har mange i dag et meget mere afslappet forhold til det spirituelle. Dog mærker vi stadig dén der flygtige men fantastiske følelse af noget overjordisk, den lette og inspirerende følelse af noget je ne sais quoi, når vi hører en rigtig god plade eller ser på et smukt maleri på det helt rigtige tidspunkt – og det er netop dét, kunsten kan: Få os til, på uforklarlig vis, at sanse os selv og verden.

Håbet er, at VISIR kan give bare en brøkdel af den oplevelse. Måske ved at inspirere til at læse en af de anmeldte bøger, du synes, lyder spændende, måske ved at reflektere over en smuk linje fra et digt eller ved at dele et grin med dine medstuderende over dit kommanderende horoskop. Uanset hvad er bladet her lavet til jer med entusiasme og vilje for kunsten, kulturen og Kasernen og oven i købet af en næsten ny redaktion (som du kan møde på de følgende sider!)

At dette er lykkedes, vil jeg gerne takke de to forhenværende chefredaktører Cristina Bojesen og Amalie Bjaras stort for – de har gjort et kæmpe stykke arbejde for bladet de sidste par år og har nu givet det videre til nye, trygge hænder – og det skal nok blive godt.

Jeg ønsker jer en god læselyst!

// Anna Matilde Hveisel Hansen, nsvarshavende chefredaktør

Hvilken sang får dig til at føle, at du flyver over jorden?

Valdemar: ”Super-Sonic Rocketship” af The Kinks

Sofie: “Sky Diver” af Owl City

Amalie: ”The Flooded Meadow” af Duncan Chisholm

Lykke: “I Think I Like You” af The Band CAMINO

Emma Marie: “Venus” af Weslee

Anna Matilde: “Modern Drift” af Efterklang

Lærke: “Put Your Records On” af Corinne Bailey Rae

Nicklas: “Den Episke” af Kristian Leth

Silas: “Space Song” af Beach House

Anna: “Uncomfortable” af Wallows

Siden sidst...

Af Lykke Friis Medholdt, Æstetik og Kultur

Et frisk pust til VISIR

Her på VISIR er der sket en del siden sidste udgivelse. Der er nemlig kommet en brand new redaktion samt nogle brand new chefredaktører. Vi er stolte af at kunne sige, at vi har fået 3 nye chefredaktører og en god håndfuld friske studerende, som er klar til at give den gas. Alle os nye ansigter håber på, at vi kan leve op til VISIR’s eftermæle – og til dig, der tænker ”Åh nej!”, så bare rolig. Der kommer fortsat til at være et par garvede skribenter, som fortsætter på VISIR. Vi er i hvert fald en redaktion med blod på tanden, som drømmer om at nå nye højder med VISIR.

Med det sagt, så lad os tage et kig på, hvad der er sket ude i den store vide verden.

KaserneRevyen 2023

Nårh ja, min egen verden når måske ikke meget længere end til her på Kasernen. Men det jo også, fordi her er så fedt! Fedt var det i hvert fald, da KaserneRevyen løb af stablen for 17. gang her i februar måned, denne gang med forestillingen For Gud, Konge og Pølsemand. Endnu engang måtte de

melde udsolgt til alle 6 forestillinger. Jeg var en af dem, der var heldig nok til at få fingrene i en billet, og jeg kan godt sige dig, at hvis du ikke fik set det, så gik du glip af noget. Forestillingen var sprængfyldt med dårlig humor (på absolut bedste vis), ordspil og et cast, som tydeligvis var dybt engageret og dedikeret i denne forestilling. Men hvis du ikke nåede ind og se det denne gang, så kan du få lov til at leve igennem billederne, som vi bringer her i denne udgave af VISIR!

Robotterne overtager… ...bortset fra her på AU. Den 3. januar offentliggjorde Aarhus Universitet nemlig, at brugen af AI chat-robotter, og helt specifikt ChatGPT, vil blive betragtet som eksamenssnyd ”(...) da du ikke løser din opgave selvstændigt og individuelt”. ChatGPT blev lanceret i november 2022 og har skabt meget debat. Derfor måtte AU hurtigt tage stilling til denne nye og avancerede chatbot. Så ja, selvom det kan friste, så hold dig fra ChatGPT og andre former for chatbot’er, hvis du vil undgå en dumpet eksamen på baggrund af eksamenssnyd - selvom det måske

kunne friste.

Brightspace & Cookies

For os forholdsvis nyudklækkede kasernitter er Brightspace det eneste vi har kendt til, men det er faktisk en ret ny ting for AU. Og nu er det lige kommet frem, at Brightspace har haft sendt uberettigede data afsted til Google om de studerendes brug af platformen. Dette satte en underviser og vedkommendes studerende spørgsmålstegn ved, hvilket har ført til, at AU nu har slået funktionerne fra (i hvert fald for nu). Vi vil ikke have jeres cookies Google!

AU er #Ally

AU har fornyet sin handleplan for ligestilling, inklusion og diversitet (wuhuu!). Denne nye handleplan indeholder fire fokusområder, som gælder på tværs af universitetet. Disse fokusområder er rekruttering, arbejdspladskultur, ledelse og karriereudvikling. Der er altså fokus på, at disse fire området skal have langt mere diversitet og derved skabe en tryggere arbejdsplads for alle de ansatte på AU. Handleplanen gælder frem til 2025, hvorefter den igen evalueres. For os her på Arts kommer det til at betyde,

at der kommer mere fokus på diversitet i vores curriculum. Det kan vi jo lide at høre!

Kun mænd i toppen

Nårh ja, man siger jo et skridt frem, to tilbage. På trods af de glædelige nyheder fra AU om den nye handleplan for ligestilling, så er der altså lang vej igen for ligestillingen mellem mænd og kvinder - især i den akademiske verden. I februar udkom listen over de mest citerede forskere i medierne i 2022. Der er 50 forskere på listen, og ud af de 50 forskere er kun 3 (!!!) af dem kvinder. Man skal helt ned til nr. 23, før man støder på listens første kvinde. Her på VISIR har vi ikke så meget andet at sige end: do better!

VISIR anbefaler...

At tage et eksemplar af VISIR med hjem og læse

At snuppe en fyraftensbajer i KaserneBaren efter fredagsforelæsning

At ringe til din mor, far, bedste ven eller hund

At købe et kaffekort i caféen og få den 10. kop gratis

At spare på det stramme SU-budget og købe Too Good To Go

At gå til psykolog (eller studierådgiverne!)

At se Eurovision

At holde øje med gode (og gratis) arrangementer i UngK og UKH

At tage trangia med til fredagsbar, så du ikke behøver at tage hjem midt i festen for at spise aftensmad

At bage en kage til din roomie

VISIR anbefaler ikke...

At droppe solcremen for en god tan

At halvere kandidatuddannelserne

At drikke kondensen fra dine blæseinstrumenter

At kaste op i håndvasken i stedet for toilettet efter en vild bytur

At sidde langt væk fra den éne stikkontakt i lokalet, når din computer er ved at løbe tør for strøm til forelæsning

At tage papkrus i caféen frem for porcelænskrus

At trække gardinerne for når solen skinner

At ignorere skiltene og skide i Risskov

At sove lidt for længe når din studiegruppe skal holde oplæg

At bruge for meget tid på TikTok (medmindre du følger @kasernebladetvisir) ;)

Artister og bands på Kasernen

Vidste du, at Kasernen er fuld af musikalske soloartister og bands? Hvis ikke, får du her en præsentation af et udsnit af dem. Så slå ørerne ud og mød musikken til koncerterne og i udgivelserne!

Kaizer I aarhusianske Kaizer finder man det skærende møde mellem storladen elektropop og fandenivoldsk punk-energi, når hun søger at sprænge poppens rammer med en vild og utæmmet tilgang til genren. Kaizer er særligt kendetegnet ved en fængslende vokalpræstation, der har en rå og utæmmet nerve, som omsluttes af

støvet guitar-støj, og et råt, elektronisk landskab. Kaizer indtager gerne scenen med stor autoritet og en teatralsk mine, som da hun vandt TAK ROCK’s live-konkurrence og spillede til Smukfests Live Camp i 2022. D. 6. maj præsenterer Kaizer nyt materiale fra sit kommende debut-album med en optræden på SPOT Festival.

Anbefalinger

Moebius

Det alternative rockband Moebius spiller rock over en bred vifte, der spænder fra den store, episke og atmosfæriske ende til den taktfaste, tempofyldte og energiske. Gruppen er blevet sammenlignet med alt fra Kashmir, Radiohead, Interpol og Foals til Alt-J og Jeff Buckley. Ikke desto mindre bliver de oftest kaldt deres egen. Deres seneste single ’Imposter’ udspringer fra tanken om ikke at være berettiget til at lave kunst, når man ikke har ar på livet. Et forsøg på at bryde fortællingen om den lidende kunstner. Moebius’ seneste udgivelse, debut-ep’en Prologue blev tildelt fire

stjerner hos GAFFA med overskriften ”Saxofon skiller stemningsfulde indierockere ud fra mængden”. Redaktionssekretær og anmelder Ole Rosenstand Svidt skriver: ”Saxofonen høres eksempelvis på åbningsnummeret ”Golden Reins”, hvor den spiller tæt op ad en melodisk guitar i mellemstykkerne mellem omkvæd og vers. Bassen er groovy, der skiftes elegant fra elektroniske trommer til live-ditto i overgangen fra vers til omkvæd, og sanger Nis Ammitzbøll Søndergaard har en solid og tilpas følelses- og udtryksfuld stemme”.

Albatrods

Albatrods er et nyt skud på stammen af Aarhusiansk upcoming popmusik. De blev til på musikvidenskab i løbet af 2022 ud fra en fælles dragen mod det nostalgiske og varme og med en længsel efter bevægelse af krop og sind. Efterårets længselsfulde melankoli møder forårets håbefuldhed, når sekstetten udfolder deres dynamiske og legende lyd. Forsanger Agnes Valbjørns tekster beskriver det sanselige ved at være i verden med et ærligt og finurligt sprog. Bas- og guitarfigurer spirer frem og spiller op imod de idérige trommer. Sammen med klaveret

skaber de en stemningsfuld ramme om hvert nummer, der forankrer et møde mellem radiopopartisten, protestsangeren og folkemusikeren, i et unikt og nyskabende bud på tidsåndens musik.

I skrivende stund er Albatrods flittigt i færd med at indspille deres første singler, som vil kastes ud i æteren i takt med at efterårsvinden blæser de første blade af træerne. Indtil da er bandet at finde online, hvor man bl.a. kan få en forsmag på, hvordan det føles at være til Albatrods-koncert.

KÖZ

Pst! Nåede du eller dit band ikke at komme med i denne præsentation, er I altid velkomne til at skrive til os. Vi promoverer altid gerne kunstnere her på Kasernen! Anbefalinger

Hej, vi hedder KÖZ! Vi mødte hinanden på Aarhus Daghøjskole, Frontsession, i 2021 og har sammen spillet og skrevet musik med rødder i Roots and Hybrid-scenen. Vi blander genrer og stilarter fra fjerne egne og fusionerer det med moderne vestlige toner. Musikken lægger op til dans såvel som eftertanke. Rock, hip-hop, jazz og afro-grooves blandes med skæve toner og taktarter og melankolske svævende universer fra det kolde nord. I vores band er der intet hierarki eller designerede sangskrivere. Vi skriver alle vores numre i fællesskab - gerne inspireret af en god omgang improviserede ”lyd-suppe” i øvelokalet. KÖZ består af Anne Skov Frost Jensen (Sang, Trombone), Alma Hjelholt (Sang, Trompet), Aske Høi Krogh (Bas), Bjarke Frandsen Andersen (Keys, Rap), Frederik Lyhne Uhrenholt (Guitar), Jacob Tang Maunsbach (Guitar), Johanna Mosbech (Trompet, Sang) og Mathias Ploug (Trommer).

Vi har desværre ingen lyd på streamingtjenester endnu, men hvis du er interesseret i at høre mere, har vi en live-session på vores facebookside ”KÖZ” og ellers kan du fange os rundt

omkring i Danmark de næste måneder, da vi lige nu deltager i JazzDanmark’s ungdomskonkurrence! Koncertdatoer findes også på Facebook eller på vores Instagramprofil ”koz.lyd”. Vi håber vi ses til en svingom!

Det er jo forår!

Guide til skove og parker i Aarhus

Af Lærke Guldberg Kramer Nielsen, Æstetik og Kultur

Nu er det forår, og lige om hjørnet er sommersolens varme stråler. Jeg har lavet en guide til nogle af de skove og parker, jeg elsker at besøge, og jeg håber, det kan være en inspiration for dig.

Riis Skov

Riis Skov kan det hele for enhver smag. Skoven ligger tæt på Århus Centrum mellem Trøjborg og Risskov. Det er en meget populær skov, og det kan jeg godt forstå. Skoven byder på rigtig fine stisystemer og løberuter på 3,3 km og 4,5 km. På din tur kan du være heldig at se en ugle, der har bosat sig i et træ i skoven nærmest Risskov. I foråret fra marts til maj er skovbunden skjult af de mange ramsløg, som gerne må plukkes til eget forbrug, og de kan bruges til at lave ramsløgspesto, ramsløgssalt og ramsløgssmør. Husk at dufte til planten inden, så du ikke plukker forkert: Den er kraftig og minder om hvidløg. I den sydlige del af Riis skov, tættest på Aarhus Centrum, er der et stort åbent område, hvor der nogle gange holder en kaffevogn. Hvis

du brænder for at få pulsen op, er der også udendørs fitnessredskaber, du kan bruge. Skoven ligger højt oppe, så du får et godt udsyn over Aarhus Bugt, Mols Bjerge og Aarhus Ø.

Marselisborg Slotspark

Omkring det smukke Marselisborg

Slot ligger Marselisborg Slotspark. Parken er meget smuk og velholdt i ren engelsk stil. Der er over 300 arter af roser, der pryder Rosenhaven, og rundt omkring i parken er der et væld af forskellige skulpturer, hvor flere af dem er lavet af Prins Henrik. Slottet stod færdigt i 1902 som en bryllupsgave fra ”folket” til Kong Christian X og Dronning Alexandrine, og i dag er slottet Dronning Margrethes sommer- og juleresidens. Det er muligt at besøge parken, når Dronningen ikke er på slottet, men derudover kan offentligheden ikke besøge parken i fire hverdage forinden den kongelige familie tager residens, og ligeledes i op til to hverdage efter. Indgangen til haven er igennem den store port, og livgarder vil være til stede når Dron-

ningen opholder sig på slottet. Det er desværre ikke muligt at opleve slottet indefra.

Så hvis du godt kan lide at kigge på flotte æstetiske ting, eller hvis du bare har lyst til at føle dig lidt royal, så er

Marselisborg Slotspark noget for dig.

Forstbotanisk Have

Forstbotanisk Have er en lille perle gemt ved Marselisborg Slotspark og

Mindeparken. I haven er der over 900 forskellige træer og buske, der stammer fra lande rundt om i verden. Alle de forskellige plantearter, der kan findes i haven, giver et rigt dyre- og fugleliv. På min tur i haven besøgte jeg flere fugleentusiaster, som forsøgte at få billeder af de mange fugle. I haven er der en lille skjult oase i form af en lund kaldet Grotten. Den er gemt væk bag høje træer og buske. Haven ligger ikke langt fra centrum, og det er det nemt at komme dertil, hvad enten det er til fods, på cykel, med bus eller i bil. Indgang til haven sker gennem de røde låger på Skovridervej. Forstbotanisk have er for dig, der søger ro, idyl og et glimt af eventyr i din hverdag.

Marselisborg Skov

Marselisborg skov ligger i det sydlige

Aarhus, og det er en kæmpe skov, så der er plads til både lange gå- og cykelture. Derudover er der løberuter, hvor den gule rute er 6 km og den røde rute er 10 km, og hvis du er til mountainbike, findes der en rute på 25 km.

Med det kuperede terræn forsikrer jeg dig om, at du får pulsen op. For at få vejret vil jeg anbefale, at du sætter dig på en bænk og nyder den smukke udsigt ud over vandet.

Marselisborg Skov er et af de bedste steder at gå på svampejagt tæt på Aarhus. Skoven er så stor, at man sagtens kan finde gode spisesvampe. Af og til er der sanketure i skoven, som man kan deltage i.

Botanisk Have

Botanisk have ligger i hjertet af Aarhus, hvorfra man kan se over til Den Gamle By, som er nabo til haven. Haven byder på flere forskellige træer, buske og planter fra hele verden. Derudover kan du i Væksthusene opleve planter og sommerfugle i et tropisk klima. Jeg er vild med botanisk have, da den er spændende hele året rundt. Om efteråret taber de høje majestætiske træer deres blade, og danner et farverigt tæppe over jorden. Om foråret er Botanisk Have en bombe af

alle mulige flotte farver. Sommerens

solstråler trækker aarhusianerne til haven for at slappe af, solbade, drikke

øl, spille bold eller grille. Nogle af bordene i haven har metalplader til at sætte din engangsgrill på.

Illustration: Jakob Møller

For Gud, Konge og Pølsemand

Billeder fra KaserneRevyen 2023

Billeder af Emil Richard Petersen, Æstetik og Kultur

En beretning om ateisten og studenterpræsten

Af Anna Matilde Hveisel Hansen, Æstetik og Kultur

Med stigende mistrivsel og månedlange ventetider til psykolog kan det som ung være svært at finde den rette støtte i hårde tider. Det er så her, at studenterpræsterne kommer ind i billedet: AU tilbyder samtaler om stort og småt med en præst tilknyttet universitetet, uden betaling og lange køer. Men er det kun for kristne? Det måtte jeg selv ud og finde ud af.

I efteråret oplevede jeg to dødsfald på to måneder. Jeg var lige startet på min uddannelse, og inden jeg rigtigt havde fået fornemmelsen af fodfæste i min nye hverdag som studerende, føltes det derfor voldsomt at blive flået ud af mit nye liv, og ind i en sårbar kontekst med gamle relationer og svære følelser.

Jeg syntes det var svært at navigere i disse tab, svært at række ud og finde rum til at tale om det. Som selvudnævnt fortrængelsesminister af følelser og inkarneret religionsskeptiker kan man derfor forestille sig, at det tog en del tilløb for mig at skrive en mail til studenterpræsterne – men jeg gjorde det. Jeg forklarede i beskeden om min situation, og sluttede selvfølgelig af med et høfligt (men indrømmet: en anelse forstokket): “... og jeg er altså ikke kristen”.

Lynhurtigt fik jeg et varmt svar tilbage, og allerede 4 dage senere sad jeg en

blæsende formiddag i den bløde sofa overfor præsten. Hun tog godt imod mig, lidt som om hun måske allerede kendte mig i forvejen, og så fik jeg ellers bare lov at snakke. Hun spurgte ind, hvis jeg selv havde svært ved at fortsætte, og kom også med hendes eksistentielle input undervejs, men altid med respekt og fornemmelse for mine grænser.

“Det vigtigste her er for mig ikke at tage din sorg fra dig eller at trøste dig. Det er bare, at vi kan sidde lidt sammen i dine følelser”.

Sådan sagde studenterpræsten til mig, og det var også bare det vi gjorde. Vi analyserede ikke, som en psykolog måske ville gøre. Vi kiggede bare hinan-

den i øjnene og snakkede en lille times tid. Og nej - Der var ingen Gud-referencer eller bibelvers for mig at gå i baglås over (skønt tilbuddet her også er genialt til dem, der ønsker det), der var blot et voksent menneske, som gerne ville lytte. Og det er et tilbud der er værd at overveje at benytte sig af, hvis du ligesom jeg også har haft lidt ondt i livet.

Du kan finde studenterpræsterne på studenterpraest-au.dk

TEMA: Overjordisk

Illustration: Sofie Nørskov

En spirituel hverdag

Af Lykke Friis Medholdt, Æstetik og kultur

Hvad er spiritualitet og hvad vil det sige at være et spirituelt menneske?

Jeg tror, at mange af os støder på forskellige former for spiritualitet hos de mennesker, som omgiver os, om vi så er klar over det eller ej. Jeg har derfor taget en snak med tre studerende her på Kasernen for at høre om deres spiritualitet, hvad det betyder for dem og hvordan den kommer til udtryk i hverdagen.

Ida 22 år

Hvad betyder spiritualitet for dig?

For mig er min spiritualitet en måde, hvorpå jeg giver mig selv tid og lov til at reflektere, både over mig selv, min væremåde og mine relationer, men også over verden. Den hjælper mig med at se på verden og mig selv med lidt blidere øjne. Og jeg bruger det til at blive klogere på mig selv. Jeg kommer mere i kontakt med mine bløde kvaliteter.

Hvad var din første introduktion til spiritualitet?

Mit første sådan rigtige møde med spiritualiteten, som ikke var koblet op til en religion, var gennem min storesøster. Hun fortalte mig om astrologi, og at hun var begyndt at høre Astropod, og at der var meget mere til stjernetegn end bare ens soltegn. Så begyndte jeg selv at høre det. Jeg blev virkelig

grebet og har så sidenhen også opsøgt mere viden om astrologi, krystaller og tarotkort.

Hvordan bruger du din spiritualitet i hverdagen?

Det er meget forskelligt, hvor meget jeg gør brug af min spiritualitet i perioder. Nogle gange er jeg meget inde i det, hvor jeg også lægger tarotkort og tager en krystal med. Andre gange tænker jeg bare mere over den astrologiske sæson, vi er i, og hvordan det lige kan påvirke den måde, jeg er i verden på. Men jeg bruger altid astrologien som et spejl for mig selv, hvor jeg giver mig tid til at forstå mig selv og nogle gange andre, men for mig er det helt klart en meget personlig ting. Jeg har gennem min spiritualitet også lært at give mere plads til min femininitet, så jeg ikke kun er i min maskuline energi.

Viktor 23 år

Hvad betyder spiritualitet for dig?

For mig er spiritualitet gratis krydderi på tilværelsen, som du kan gå fra og til og anvende, som du vil, fuldstændig konsekvensløst. Det kan give nogle forskellige svar og forklaringer på både vigtige og tilfældige situationer i hverdagen, og hvis man ikke synes, at der er fyldestgørende svar eller forklaringer, er man heldigvis velkommen til at vende det døve øre til. På samme tid er spiritualitet noget, jeg altid har lidt i baghovedet eller i mente, bare for at gøre det røvsyge mondæne hverdagsliv lidt mere interessant og livligt. Vi søger vel alle lidt spænding i hverdagen på den ene eller anden måde ;)

Hvad var din første introduktion til spiritualitet?

Min mor har altid været spirituel, i en spirende og tiltagende grad. Da jeg var barn, var der mange forskellige sten og krystaller i hjemmet, og min mor har fortalt, at hun hver morgen lægger tarotkort. Så på den måde har det altid ulmet lidt i opvæksten, men det er først i mit unge voksenliv, at min mor og jeg er begyndt at diskutere spiritualitet. Min første ægte spirituelle oplevelse opstod i en vild forelskelse, da

jeg var 18-19 år, og pigen jeg var forelsket i forklarede mig, at vores stjernetegn passede perfekt sammen. Så var jeg ligesom solgt og var på ingen måde i stand til at tro, at det skulle være andet end sandt. Indtil da havde jeg været kritisk over for alle former for spiritualitet. Desværre stoppede vi med at ses ret hurtigt, men siden har jeg altid været meget fascineret af spiritualitet, men med et evigt behov for en form for rationalisering eller videnskabeliggørelse af hele feltet.

Hvordan bruger du din spiritualitet i hverdagen?

Som sagt er det til for at krydre hverdagen og måske at forklare ting, der ikke findes forklaringer på, såsom kærlighed, personlighed og relationer. Samtidig er jeg ret dygtig til at huske folks stjernetegn, så det går der ret meget sport i. Det synes jeg er meget morsomt. Udover det går jeg rundt med forskellige sten i lommen, som jeg bilder mig ind, er et brugbart redskab i hverdagen.

Jeg er også meget fascineret af buddhismens karmalov og er meget opsat på, at der skal være balance i universet. Det er en leveregel, der guider mig rigtig godt igennem hverdagen. Så i

virkeligheden er spiritualitet nok lidt halvt interesse og halvt en subtil livsstil.

Silas 20 år

Hvad betyder spiritualitet for dig?

Spiritualitet for mig betyder ydmygelse, introspektion og empati. Jeg ser på spiritualitet som aktivt at separere mig selv fra min krop og mit ego og være i kontakt med mit indre observerende jeg. I tillæg betyder det også at være i kontakt med andre og at se på menneskeheden som en enhed, hvor alle er lige vigtige og lige meget værd. Jeg tror på, at vi allesammen har en sjæl, der gerne vil tilbage til denne fælles bevidsthed, også kaldt idéverdenen eller nirvana. Spiritualitet er at komme så tæt på det ‘sted’ som muligt, men man skal ikke tro, at man kan dræbe sit ego og komme til nirvana som et eller andet mål, fordi det er nemlig dit ego, der tænker sådan.

Hvad var din første introduktion til spiritualitet?

Min første introduktion til spiritualitet var, da jeg tog en håndfuld psilocybinsvampe og fik en oplevelse af, at jeg kom i kontakt med noget større end mig selv og mit ego. Naturen, univer-

set og menneskeheden som én fælles bevidsthed, og alle som refleksioner af hinanden. Men man behøver slet ikke at tage risikoen ved at indtage psykedeliske stoffer, for at have en spirituel oplevelse. Du kan også bare kigge på dine hænder, og vende bevidstheden mod, hvem det er, der observerer dine hænder lige nu. Er det dig? Og hvad er så dig? Din bevidsthed? Din sjæl? Ved at fundere over det udøver du faktisk spiritualitet.

Hvordan bruger du din spiritualitet i hverdagen?

I hverdagen bruger jeg nok mest spiritualitet til at grounde mig selv. Jeg kan nemt flyve lidt rundt i mine egne forestillinger, og ved f.eks. at meditere, vender jeg mit fokus ned på jorden og det materielle igen. Altså ved at fokusere på min krop og mit åndedræt. Det er den ene automatiske funktion i kroppen, vi kan regulere, og det tror jeg har virkelige og gode virkninger. Meditation for mig kan også bare være at gå en tur uden musik, hvor jeg lader mine tanker flyve, men holder fokusset på min krop; maskinen der bærer min sjæl gennem livet.

Den Kosmiske Ildflue

Af Valdemar Lenschow, Litteraturhistorie

Der var engang en ildflue, der faldt ned fra himlen

Det blev den lidt overrasket over

For den havde egentligt troet, at den var en stjerne

Det havde den fået at vide af alle mennesker

Ildfluen havde hængt deroppe så længe

Og den havde lyst udover jorden, så

alle kunne se om natten

Nu lå den selv på jorden, helt almindelig og svimmel

Hvor den før havde hængt, var der end ikke en flænge

Der var en kvinde, der faldt ned fra himlen

Hun havde helt glemt, at hun var et menneske

Ligesom ildfluen var hun af den ide, at hun var en stjerne

I sin tid havde en stor gud kastet hende derop

Han var måske hendes elsker eller hendes far

For at alle kunne ære og minde hende, lod han hende lyse

Det var på en måde hendes begravelse

Nu lå hun på jorden og følte sig til nar

Forleden skete det, at æteren forsvandt Æteren, det femte element, var ikke ægte

Og stjernerne faldt af deres evigt fastlåste akse

Der var de blevet placeret af Kopernikus

Videnskab eller Hokus Pokus

De forsvandt ud i verdensrummet, hvor de dannede en galakse

Hver stjerne er nu heliocentrisk, engang kun vores

Indtil aksen knækkede...

Men hvad gør vi, næste gang det sker?

Når brændende hydrogen og helium falder ned fra himlen

Når de får at vide, at de ikke længere er stjerner

Når den uendelige brændende mængde lander

Når de falder på vor Jord, så er det os alle, at de truer

Er det hele overstået, eller vil der være mennesker tilbage.

Vil der være nogen til at opdage den nye og gamle sandhed?

At når de kigger mod himlen, vil de se ildfluer

Horoskoper

Af Amalie Bjarnø Rasmussen, Dramaturgi & illustrationer af Sofie Nørskov, Dramaturgi

Vædderen

(21/03-19/04):

Du vil opleve en stærk følelse af selvtillid og energi i de kommende uger, måneder eller måske år. Eller faktisk måske først om 40 år, når du har gennemgået din første midtvejskrise.

Dette vil hjælpe dig med at tackle udfordringer og tage nye initiativer. Men ikke for mange initiativer, for så bliver du overvældet. Du kan også forvente vilde ændringer i dit personlige liv, da du vil være mere tilbøjelig til at blive bidt af en edderkop og miste din onkel. Husk dog at passe på ikke at blive for impulsiv eller overambitiøs.

Tyren

(20/04-20/05):

Dette er en tid til at fokusere på dine personlige relationer. Dem alle sammen. Du vil udelukkende opleve udfordringer eller konflikter, men ved at kommunikere åbent og ærligt kan du få det endnu værre,

fordi du arbejder imod at være en peoplepleaser. Dog kan du også have succes på arbejdet ved at være tålmodig og vedholdende i dine bestræbelser. Husk dog at passe på omkring gammabomber.

Tvillingen (21/05-20/06):

Du vil opleve en øget følelse af nysgerrighed og ønske om at udforske andre planeter. Dette kan føre dig til at tage nye uddannelsesmæssige eller karrieremæssige muligheder og campe ude foran NASAs hovedkvarter, og gå på sultestrejke indtil de lukker dig ind. Husk at være opmærksom på at opretholde balancen i dit liv, og undgå at sprede dig for tyndt (også ift. sultestrejken).

Krebsen

(21/06-22/07):

Dette er en tid til at fokusere på dit helbred og velvære, fordi du er nice. Ved

at tage sig tid til selvpleje og pleje din krop og dit sind, vil du opleve

øget energi og en følelse af velvære, og at du bliver endnu mere nice. Du kan også være nice på arbejdet ved at udvikle dine færdigheder og opbygge gode relationer med dine kolleger, fordi du er så nice. [Disclaimer: personen, der har skrevet disse horoskoper, er måske krebs].

Løven

(23/07-22/08):

Du vil opleve en øget kreativitet og selv- sikkerhed i de kommende 17 år.

Dette vil hjælpe dig med at udtrykke dig selv på nye og spændende måder, og kan føre til, at du aldrig får et arbejde du rent faktisk kan leve af. Du kan altid vælge at springe ud foran letbanen og claime forsikring, men kun på onsdage, hvor solen står skarpt over Rønnes bytorv.

Jomfruen

(23/08-22/09):

Dette er en tid til at fokusere på dit hjem og din familie.

Det er det eneste, du

må fokusere på. DET ENESTE. Ved at tage sig tid til at opbygge stærke relationer med dine kære, vil du opleve hårtab. Du kan dog vælge at få succes med at arbejde hjemmefra, for at give dig selv et pusterum i hjørnet af jeres overcrowdede køkken.

Vægten

(23/09-22/10):

Du vil opleve en øget følelse af ubalance og uharmoni i dit liv. Dette vil hjælpe dig med at opbygge gode relationer med rockere, og undgå en følelse af fred og stabilitet. Du kan også have succes i dit nye sociale miljø, ved at fokusere på teamwork og samarbejde med dine nye rockervenner. Fem stjerner i kriminalitet. Skorpionen

(23/10-21/11):

Du vil opleve en øget følelse af lidenskab og intensitet i de kommende uger.

Dette vil hjælpe dig med at tackle udfordringer og tage viagra. Du kan også forvente at blive meget kontrolsyg de næste 7 minutter. Det kan du

overkomme ved at hoppe på et ben baglæns i 30 sekunder. Arbejdspladsen er udfordrende :( Sig op.

Skytten

(22/11-21/12):

Dette er en tid til at udforske nye horisonter, tage risici og endelig leve op til dit stjernetegns navn, og begynde til bueskydning og blive til en kentaur. Du vil måske opleve nogle udfordringer ved at gro fire hesteben, men ved at være optimistisk og fokusere på dine mål vil du opnå succes. Du kan også have succes på arbejdet ved at netværke og opbygge gode relationer med andre, når først de er kommet sig over chokket over dit nye look.

Stenbukken (22/12-19/01):

Du vil opleve en øget følelse af ansvarlighed og pligtopfyldelse i de kommende 70 år. Dette vil hjælpe dig med at opnå succes på arbejdet, og opbygge et godt omdømme, men på bekostning af din lever. Du kan dog også have tendens til at blive for hård

mod dig selv, så husk at drikke ekstra breezers, når det sker.

Vandmanden (20/01-18/02):

Du vil opleve en øget følelse af være original og innovativ i de kommende uger, men vær sikker på, at det er du ikke. Det skal din sure mormor nok minde dig om. Din øgede originalitet og innovation vil hjælpe dig med at tænke ud af boksen, og finde kreative løsninger på problemer, såsom at din sure mormor lever og er træls. Du kan også have succes på arbejdet, ved at være åben over for nye ideer og samarbejde med Hit Men.

Fisken (19/02-20/03):

Dette er en tid til at lytte til din intuition og følge din hjertesag. Følg den ud over markerne, indtil du finder en å. Der vil du finde en båd. I båden er der en mand. Ham skal du wrestle med og kaste overbord. Nu er du ejer af båden. Men det er ikke en træbåd. Det er faktisk en gummibåd. En knaldrød

gummibåd. Og pludselig springer Birthe Kjær frem ud af det blå, og holder en kniv for struben af dig. Fem stjerner i kærlighed i den kommende tid.

The Alien

Illustration: Emma Thomsen, Æstetik og Kultur

Hvilket overnaturligt væsen er du?

Af Silas Bech Risør, Æstetik og Kultur

Vælg en af svarmulighederne, og hold styr på hvilke du har valgt.

1. Hvor vil du helst være lige nu?

A. I skoven

B. Ved havet

C. I en blomstereng

D. I mit mørke værelse, hvor jeg rådner

E. På et bjerg

F. I hjernen på mit crush, som en regnorm i et æble

2. Vælg en farve

A. Lilla

B. Blå

C. Hele regnbuen (slay)

D. Rød

E. Grøn

F. Sort

3. Hvordan vil dine venner beskrive dig?

Vær ærlig

A. Prætentiøs

B. Kedelig

C. Sexet og mystisk

D. Irriterende

E. Svær at elske

F. Jeg bliver ikke betragtet af andre

4. Vælg et stof

A. Alkohol

B. Koffein

C. Cannabis

D. Nikotin

E. Opiater

F. LSD/Svampe

5. Du sidder til forelæsning og din underviser kigger på dig. Hvad gør du?

A. Nikker og smiler

B. Evaporerer

C. Ingenting?

D. Begynder at dagdrømme om at myrde dem

E. Bliver nervøs og kigger på min skærm

F. Giver dem et wink (de er besat af dig)

6. Vælg en drink

A. Margherita

B. Pina colada

C. Gin and tonic

D. Blod

E. Tis

F. Mine fjenders tårer

7. Din “ven” vil ikke dele noter med dig, hvad gør du?

A. Forbander dem og deres afkom

B. Tilgiver dem - du skulle jo læse selv

C. Siger: Din mor

D. Tilintetgør dem

E. Kysser dem (du tænder på afvisning)

F. River deres rygrad ud

Vend bladet på hovedet og se dit svar på næste side!

Overnaturlige og spirituelle podcasts

Af

Anna Jakobsen, Æstetik og Kultur & Lærke Guldberg Kramer Nielsen, Æstetik og Kultur

Gåsehud

Gåsehud er en podcast, der dykker ned i gåsehudsfremkaldende beretninger fra lyttere og emnebaserede afsnit. Det kan handle om overnaturlige ‘lege’, skove, væsener, kontakt til det overnaturlige og meget mere. Podcasten består af værtsduoen Nanna og Danica (de første 17 afsnit er med dem som værter), der virkelig forstår at skabe en uhyggelig stemning. Gåsehud er god til lyttere, der er nybegyndere indenfor den overnaturlige verden. For værterne er det vigtigt at have et sted at kunne tale om overnaturlige oplevelser, da det i Danmark kan være et tabu.

Fortællinger i mørket

Fortællinger i mørket er en sand gyser – på den gode måde, selvfølgelig.

Dorthe Lundvig Andersen leve-

rer nogle af de mest uhyggelige spøgelseshistorier, jeg har hørt, toppet med uhyggelig underlægningsmusik. Hun fortæller både historier fra hendes eget liv, hendes familie, hendes venners liv, samt historier fra nettet og lyttere. Podcasten giver en følelse af at snakke med en god veninde om skræmmende historier.

Scary Stories to Tell on the Pod Scary Stories to Tell on the Pod er en uhyggelig komediepodcast bestående af forfatteren Anna Drezen og komikeren Andrew Farmer. I podcasten dykker de ned i det okkulte, overnaturlige begivenheder, vandrehistorier og folklore. De taler om emnerne med god humor, som giver en god balance mellem hygge og uhygge. Så hvis du er den person, der griner som forsvarsmekanisme, så vil du passe godt ind i denne podcast.

Det Astrologiske Hjørne

Det Astrologiske

Hjørne er god til dig, der ny inden for astrologien eller har brug for et quick fix fra stjernerne. Den består af korte afsnit på omkring 15 minutter. De enkelte afsnit er enten specifikke i forhold til de forskellige tegn eller omhandler spørgsmål fra brevkassen. De er spændende og nemme at forstå.

Det Spirituelle Hjørne

Det Spirituelle

Hjørne er fra samme skaber

som Det Astrologiske Hjørne. Her inviteres gæster til at snakke om forskellige spirituelle emner. Selv hørte jeg afsnittet ‘Loven om Tiltrækning’ med Anders Hansen, hvor der blev gået i dybden med dette. Her bliver man informeret og i den grad inspireret.

Astropod

Astropod er næsten en klassiker inden for astrologi. De to dygtige værter har nogle behagelige stemmer, hvilket jeg selv synes er vigtigt, når man lytter til podcast. De lægger horoskop for forskellige kendte gæster, har en brevkasse og snakker om stjernetegnene samt deres sæsoner. Jeg vil især anbefale at lytte til deres afsnit om serien The White Lotus. Derudover kan jeg også anbefale deres program Matchet på Mælkevejen på DR.

Tilvalget af troen og tvivlen

Af Nicklas V. Steffensen, Musikvidenskab

Jeg er selverklæret kristen og har en god del af mit liv kaldt mig selv kristen. I nutidens Danmark er det ikke noget, man bare kalder sig, men et valg man træffer, også selvom der følger fordomme med. Det er heldigvis et mærkat, som jeg er blevet mere og mere tilpas med - nok fordi jeg holder fast i det og holder fast i at være en del af et kristent fællesskab.

Men selvom jeg har arbejdet med troen i en del år, bliver jeg stadig sårbar, når jeg skal tale om det. Ligeledes bliver jeg overrasket, hver gang nogen udlægger deres meninger og holdninger om troen på en sikker og nøgtern måde, og tænker hvordan man kan have så sikker en overbevisning. I mig ligger der en konstant tvivl nedenunder, hver gang jeg beskæftiger mig med troen og konfronterer den. Måske er det, fordi jeg ikke er født ind i de samme indremissionske hjem, som flere af mine venner er. De vil dog nok pege på, at det ikke har noget med det at gøre, og at de også tvivler.

For mig er tvivlen altså en svært spiselig del af troen. Det er ikke forventet, at man som troende tvivler. Det ser man i de situationer, hvor man bliver bedt om at tage stilling på en overbevist måde, hvad enten det kommer fra en præst eller en skeptiker.

”Tror du på Gud Fader, den Almægtige, og på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, og på Helligånden?”

”Tror du virkelig på det?”

I sådanne situationer må jeg jo bare lade som om og sige ”tja, det tror jeg”.

Af de forestillinger og tanker der er om forholdet mellem troen og tvivlen, synes jeg faktisk, at de bedste kommer fra Niels Hausgaard, ingen ringere. I et interview med KLF, Kirke & Medier fra 2017 siger han spøgende, at man bør omskrive trosbekendelsen til en tvivlsbekendelse. Ligeså mener han, at man ved dåben kan sige: ”Vil du døbes på denne tvivl?” Han mener altså, at tvivlen bør være den grundlæggende tilstand, man er i som troende. Den tilgang kan jeg godt lide, fordi det beroliger mit hjerte; tvivlen bliver accepteret.

Tvivlen er sjældent noget, der bliver diskuteret i de kristne miljøer jeg

har været i, og derfor kan man godt få tanken, at den ikke er accepteret. Samtidig forstår jeg også, at det ikke nødvendigvis ville være en god ide at tage samtalen, fordi en fælles tvivl og frustration kan ende i en ond cirkel; et scenarie, hvor man bekræfter hinanden i, at det er svært at forstå og finde mening. Der er desværre ingen, der har sagt, at det skal være let at forstå troen. Udfaldet af scenariet kan enten være, at man opgiver troen, eller at man vælger at tage kampen og forsøger at forstå kompleksiteten.

I samme interview siger Hausgaard følgende: ”Jeg synes, at den højeste form for tro er tvivl. Og at tvivl er den eneste menneskelige form for tro.” Hausgaard tager i interviewet afstand fra den absolutte tro. En tro, som jeg heller ikke kan sætte mig ind i. Måske findes den slet ikke. Men noget, der kommer tæt på, er de fundamentalistiske fællesskaber, som fandtes i tidligere tider, og som findes i dag. Her er troen og de hellige skrifter sandheden, og man accepterer ikke andre sandheder, måske accepterer man til nød deres eksistens. I sidste ende kan det dog føre til ekstremisme og terror. I kristendommen virker det absurd, at det skulle gå den vej, i og med der tydeligt står i Biblen, at man ikke må slå ihjel, men alligevel er det historisk set nogle gange endt der. Ved den fundamentalistiske tilgang kan man miste sin egen selvstændige tænkning og dermed forstanden.

Den tvivlende tro giver et afsæt til at forholde sig kritisk til verdenen såvel som sin egen tro. I meningsudvekslinger prøver jeg at lade tvivlen spille ind, fordi det giver mulighed for dialog. Ordet ”tro” lægger op til, at man ikke fuldkomment kan bevise det, og at man bare må læne sig op ad sin fornemmelse. Troen giver lov til at reflektere over, hvordan verdenen og livet hænger sammen. Man kan selvfølgelig godt gå rundt et helt liv og ikke overveje, hvad der er meningen, og hvordan og hvorfor livet er faldet på plads på netop denne måde. Jeg tror nu næppe, at det sker for mange. Troen giver ikke mindst muligheden for at føle sig lille, men omfavnet. For når vi snakker om tro, drejer det sig oftest om, at der er noget, der er større end os; noget mellem himmel og jord. Det giver verdenen en anden sammenhæng, fordi man ikke længere selv har kontrollen. Måske kan man derfor se på

forholdet mellem troen og tvivlen som en tillidsøvelse. En af de der tarvelige teambuildingøvelser, hvor man står på en plint og bliver bedt om at falde bagover. Man har ikke rigtigt lyst og tør heller ikke rigtigt. Men man ender med at gøre det alligevel.

Intergalaktisk playliste til din temafest

Af Emma Thomsen, Æstetik og Kultur

‘Hooked on a feeling’ Blue Sweden

‘Life on Mars’ David Bowie

‘ALIEN SUPERSTAR’ Beyoncé

‘De første kærester på månen’ tv-2

‘Drops of Jupiter’ Train

‘Supernova’ Babou

‘Starships’ Nicki Minaj

‘Rocketman’ Elton John

Overnaturlige væsener

Lodret

1. Fabeldyr af skikkelse som en lille hest med et langt, snoet horn i panden.

3. Person, der sniger sig ind i dit hus til jul, mens du sover.

5. Genfærd med spidse hjørnetænder.

6. Mystisk skabning, der følger Sankt Nikolaus, hvor skabningen skræmmer og straffer de uartige.

7. Fabeldyr fra mytologien, hvor den er et symbol på genfødslen.

8. En kæmpe fugl, som efter sigende er så stor, at den fodrer sine unger med elefanter.

9. Spøgelsesagtig, trebenet hest, der varsler død, sygdom og ulykke.

13. Væsen som bor i skov- eller bjergegne.

14. Optræder i Hobbitten og Ringenes Herre.

16. Skikkelse af et hvidklædt menneske med vinger og glorie.

19. I Egypten fremstilledes den med løvekrop og menneskehoved.

Vandret

2. Ånd, der plager folk med ulykker.

4. Menneske, som ifølge overtroen omskaber sig eller omskabes til ulv ved fuldmåne.

10. Stort, overnaturligt menneskelignende væsen.

11. Fabeldyr i folkeviser, hvor en mand bliver forvandlet til en ravn.

12. Et menneske, som til forveksling ligner en anden.

15. Overnaturligt væsen som har overkrop som en kvinde og en fiskehale som underkrop, og som ifølge folketroen bor i havet.

17. Genfærdet af et lam, der sagdes at være blevet levende begravet under fundamentet til en kirke.

18. Lille væsen der ifølge folketroen viser sig ved juletid.

20. Væsen der menes at ”ride” på en sovende og forårsage åndenød.

21. Ildsprudende uhyre

Et Astrologisk Middelalder Puslespil

Noget helt andet du også kan komme ud og lave i din praktikperiode

Af Valdemar Lenschow, Litteraturhistorie

Jeg har lige en lille hurtigt historie for dem af jer, der skal til at søge praktikplads derude. Jeg var selv i praktik i efteråret 2022.

I første omgang søgte jeg mere traditionelle praktikpladser for litteraturhistorie; forlagsarbejde osv., men jeg endte med at få en plads ved Center for Middelalder og Renæssance Studier ved SDU. Forskningscenteret havde aldrig tidligere haft en praktikant og var i første omgang nervøse for, om de ville kunne give mig nok relevant arbejde. Der var dog også en del arkivarbejde og venten omkring, men jeg fik en lille håndfuld meget specielle opgaver, som jeg vil huske resten af livet. Særligt fik

jeg til opgave at scanne fragmentstykkerne af en astrologisk kalender fra 1500-tallet med forudsigelser i forhold til, hvornår man f.eks. skulle udøve åreladning, alt efter hvordan stjernerne stod til den tid.

Kalenderen var skrevet af en astrolog ved navn Lucas Bathodius og var ment til personligt brug.

Efter jeg havde scannet siderne, skulle de arrangeres, og jeg fik så til opgave at

give et forsøg på at rekonstruere sidernes rækkefølge. Det var ærlig talt lidt af en udfordring; kalenderen var bl.a. på middelaldertysk, og så manglede jeg en håndfuld sider, som var gået tabt.

Men det er godt nok en oplevelse, som jeg sent glemmer, og en helt anden måde at arbejde med litteraturhistorie på.

Jeg har i det følgende gengivet et lille uddrag af min rapport om kalenderen samt et par af mine scan for blikfang. Billederne reproduceres her med tilladelse fra SDUs bibliotek, der har ophavsrettighederne til dem.

Jeg tænkte bare, jeg ville give et lille indtryk i, hvor varieret mulighederne er for en praktikplads, når man kommer fra så bred humanistisk uddannelse, som dem vi har her på Kasernen. Held

og lykke med at søge praktikpladser til dem af jer, der skal det!

Uddrag fra rapporten

Jeg har forsøgt at danne en rækkefølge for fragmenternes kalendersider; den er ikke helt komplet, men for det meste giver resultatet mening. Jeg har været nødt til at konkludere, at der mangler i hvert fald tre fragmentstykker (de kaldes henholdsvis #I, #II og #III) for at lave en sammensat kalender; derudover var der først et hængeparti med stykke 15, som jeg havde svært ved at passe ind i den struktur, jeg havde bygget. Set bort fra dette fungerede resten af mit system så grundigt, at siderne mod slutningen faldt på plads i en kronologisk rækkefølge af sig selv, eftersom der ”så at sige” kun var få puslespilsbrikker tilbage.

Jeg er endt med to forsøg på en rækkefølge; andet forsøg blev foretaget pga.

hængepartiet og forsøget på at inkorporere dette. Jeg præsenterer dem her, sammen med mine løbende tanker, i den rækkefølge, jeg nåede frem til dem på, og skriver lidt om, hvilken jeg foretrækker, afslutningsvist.

Grundprincipper:

Efter at have kigget fragmentstykkerne nøje igennem og forsøgt at opbygge dem i en rækkefølge, der gav mening som hele sider, dvs. hver side (A el. B) af et stykke skulle være en ”side” i manuskriptet, opgav jeg denne idé igen, til fordel for en struktur hvor fragmenter skal have været foldet midt; sådan at hver fragment stykke udgør fire enkelt sider (AV, AH, BV, BH). Det gav ikke nogen mening at arbejde med hver ”side” som en side, fordi der ofte var stor tidsforskel mellem indholdet til venstre og indholdet til højre. Det kunne f.eks. dreje sig om midsommer og vinter side om side på 13B.

Dette betyder også, at foldningen skal give mening i forhold til en bogstruktur, og at siderne skal følge en bestemt rækkefølge. Hver enkelt side har en modpart (bagside), som skal komme lige bagefter eller lige før, og manuskriptet skal konstant skifte mellem højre og

venstre enkelt sider.

Derudover skal den anden halvdel af et fragment komme på et tilsvarende punkt i den anden ende af kalenderen på grund af foldningen; lidt ligesom et langt rimskema i stil med AABBCCDDEEEEDDCCBBAA. I rimskemaet her ville EEEE være midten af manuskriptet, hvor et fragment stykke foldes ind imod sig selv. I mit første forsøg på rekonstruktion er stykke 6 midten. Denne slags ”rimskema” har hjulpet meget i forhold til at opbygge begyndelsen af manuskriptet, da jeg ellers var i tvivl om rækkefølgen af de indledende tekstsider; men ved at opbygge kalenderen kronologisk efter måneder er de tidlige tekststykker blevet tvunget

ind på bestemte pladser, der har givet mening.

”Rimskemaet” for andet forsøg kom til at se sådan her ud:

Det gik lige op inklusiv mine tre navngivne manglende fragmentstykker, og det inkluderede stykke 15 i en kronologisk måde, hvilket er en forbedring over mit første forsøg. Derudover er det nok også mere realistisk med to fold i forhold til mængden af fragmenter; ved mit første forsøg på en struktur, skulle

14 stykker fragment foldes sammen, imens der her er tale om 8 og 7 fragmenter, der foldes sammen hver især, og de to fold der følger efter hinanden i manuskriptet.

Jeg var først lidt tvivlsom ved at lave forsøg 2, fordi forsøg 1 var så tæt på at gå op, og fordi jeg tænkte, det gav mest mening at have al teksten i starten, men der er intet, der forhindrer, at der kan have været en god mængde tekst i slutningen; særligt enkeltsiden med informationer om tryk (se 9B18H).

Samlet set foretrækker jeg forsøg 2 pga. dets inklusion af stykke 15 og dets afsluttede form.

Jeg har lavet en samlet pdf med alle enkeltsiderne i dette forsøgs endelige

rækkefølge, som jeg tænker bør følge med dette dokument.

Hvileløst

Af Anna Jakobsen, Æstetik og Kultur

Der er en følelse i kroppen noget usandsynligt

nogle knirkende kæder langsom længslen

hvor gardinet blafrer i vinden

på en anstrengende måde

og hunden bider i benet

hvor enhver tanke flygter ud

og tiden skrumper ind

rummet der bliver mindre og mindre råbet der forsvinder

famler rundt og falder ned går og bærer en umættelighed

eller måske bare en tanke der skal tænkes

Ode til Clemens

Af Pil Dalvad Berthelsen & Nikolaj Skou Haritopoulos

Den hedning blev omvendt af Barnabas

Vi burde nok give ham lidt mere plads

For skønt han i Århus kun mangler en park

Så fylder han ikke meget på vores hjernebark

Ifølge den første og største pave Peter

Skulle Clemens nu stå ved det kateder*

Men Clemens takkede da pænt nej

Og først i år 90 gik han den vej.

Clemens havde mange finurlige vaner

Han fik døbt et utal af fornemme damer

Desværre gik det ikke så godt i Rom

Da en ægtemand her beskyldte ham for trolddom

Clemens var dog så hellig at manden blev blind

Men kejseren førte ham som slave ind

Til marmorbrud, hvor folk af tørst så frygteligt led

Her påkaldte Clemens Guds lam og ikke hans ged

Lammet kradsede i jorden så vandet det sprang

Og de tørstige slaver fik stillet deres trang

For en helgenkåring måtte Clemens slide

En grufuld martyrdød måtte han lide

Alt for mange havde om Clemens negative tanker

Så de gav ham om halsen et ordentligt anker

Den stakkel druknede på den forfærdelige dag

Men englene gav ham og ankeret en marmorsarkofag

En dag om året hans grav i havet lader sig vise

Og menneskene strømmer dertil for at lovprise

Men et år var en mor ikke hurtig nok

Havet opslugte barnet til hendes store chok

Da hun året efter vendte tilbage for at græde

Lod Clemens barnet lyslevende for hende træde

Den store helgen kan stadig udføre et mirakel

Så vi må sørge for at lave larm og spektakel

Når du står på havnen så skænk ham en tanke

Han med lystbåde og krydstogtskibe holder hånd i hanke

Hvis du ikke ved hvad du skal lave og står og piller i din navle

Så smut ind og se på Clemens på Biskop Jens’ altertavle

Undfangelser

Af Nicklas V. Steffensen, Musikvidenskab

Mit job som medhjælper i en vuggestue giver mig mulighed for at møde mennesker, som jeg ellers ikke ville have mødt. Jeg er ikke vant til at komme i Risskov, hvor vuggestuen ligger, men den ligger tæt ved både skolen og biblioteket. Jeg har kun været der i en måned, men jeg håber på at lære forældrene bedre at kende.

Mødrene arbejder ofte i advokatbureauer, mens mændene har en embedsrolle hos kommunen. Det er mødrene, der afleverer om morgenen, hvorefter de kører ind til midtbyen i deres sportsvogne. Nogen af dem tager sig tiden til at vinke, når de går ud ad døren, mens andre lægger ansvaret for deres barn over i mine hænder uden at fortælle om den nyopdagede laktoseallergi eller mæslingerne. Af og til er det fædrene, der afleverer eller henter, og så jeg får et mere sammenhængende billede af, hvem de er som familie. Hvem har bukserne på, hvem arbejder til sent ud på aftenen, hvem har bedsteforældrene boende tæt på.

En tanke, som jeg ufrivilligt får, når jeg er på arbejde, er, hvordan barnet er blevet til. Det sker hver gang, at et barn starter i vuggestuen. Det giver mig en ubeskrivelig trang til at finde ud af eller i hvert fald finde på, hvordan undfangelsen har været.

Jeg er overbevist om, at August har været et ønskebarn. Det er jo kun dejligt, men han græder, når han ikke får sin vilje. Han bliver curlet for meget, synes jeg, men det er mest, fordi moderen, hun hedder Tina, er freelancer ”efter eget ønske”. Forældrene er sådan nogle typer, der tænder stearinlys. De starter blødt ud med dæmpet lys og nusseri, hvorefter manden går ind i rollen som leverandøren. Det må gerne være kærligt og rart, men vigtigst af alt er, at der skal udføres en opgave. Når han er færdig, går han ud på toilettet, låser døren og bliver der i mindst en halv time. August prikker mig på skulderen og peger. Jeg nikker og siger til ham, at han gerne må tage et stykke frugt mere. Når han spiser frugt, kan jeg mærke en glæde og en kærlighed fra ham. Det er, som om kærligheden fra forælder til barn viderebringes til mig, jeg samler på den.

Ebbas forældre har jeg ikke set endnu, hun er ny, men hun er en vildbasse. Jeg forestiller mig en tur til Milano, en bryllupsrejse måske. Det forelskede par går rundt i Milanos gader, kigger i modeforretninger. Kvinden har sagt ”kan vi ikke godt købe denne?” hvorefter manden har svaret ”jo da”. Bagefter er de gået tilbage til hotellet og har bollet, og måske er det en fejl, at hun hele ugen glemmer at tage sine p-piller. De er jo et sted i livet, hvor det er naturligt med børn, men samtidig vil de også gerne beholde ungdommen og friheden. Dagen efter ligger de ved poolen ved hotellet. Ebba tager Felix’ legetøjsbil, og jeg siger, at hun må vente, til det bliver hendes tur. Jeg kommer i tanke om, at det kan være, at Ebbas forældre ikke er sammen. Måske er de skilt, sammenbragte, døde? Jeg finder min notesbog frem og noterer. ”Ebba?”

En dag hører jeg en moder i køkkenet sige til pædagoglederen, at det har været en hård kamp. Det handler om Oscar, søde Oscar. Jeg går ind i sofarummet og sætter mig ned på hug ved ham. Min egen mor har ofte fortalt om, at det ikke er ligetil at være i fertilitetsbehandling. Nogen får aldrig et barn ud af det, mens andre er heldige.

”Hygger du dig?” spørger jeg Oscar.

Han svarer ikke, men bygger videre på sit puslespil. Det forestiller en cowboy, der rider på hest. Jeg kan tydeligt se, at der mangler en brik, og jeg begynder at lede efter den, men jeg finder den aldrig.

Om eftermiddagen, da jeg har fri, bliver jeg hentet af min mor. Hendes bil er sølvfarvet og fungerer okay, men den er begyndt at ruste.

”Er der sket noget spændende i dag?” spørger hun, da jeg spænder sikkerhedsselen.

”Næ, ikke noget specielt. De er meget søde, de børn,” svarer jeg. Hun starter motoren. Jeg tænker, at hun virker glad i dag, og jeg beslutter mig for at spørge:

”Vil du gerne have en kæreste?”

”Hvorfor spørger du om det?”

”Jeg har prøvet at lede efter en til dig.”

”Det skal du ikke gøre,” siger hun.

”Se,” siger jeg og holder den åbne notesbog frem.

BIDRAG

Hun nægter at kigge på den. Hendes hænder begynder at spænde om rattet, hun slukker bilen. Jeg lægger notesbogen tilbage i tasken. Hun åbner sin sele, går ud af bilen.

”Mor, lad nu være,” siger jeg, men hun når at smække døren inden. Derefter går hun over parkeringspladsen og fortsætter hurtigt skråt over vejen, ned ad fortovet. Jeg overvejer at gå efter hende, men jeg gider ikke, bliver siddende og venter, til hun kommer tilbage, så vi kan køre hjem.

En Mindre Pærevælling af Knapt Så Overjordiske Digte

Af Tobias K. Vogler, Litteraturhistorie (skrevet mellem 2022-2023)

på vej ud af bussen

frygter jeg altid at dørene lukker sammen

så jeg mases mellem bus og dør og dør

på vej ind i bussen

frygter hun altid at hun overses og bussen kører uden hende forladt og alene og alene

kan man kalde det noget

eller behøves det ikke

må man erkende at verden

er således

eller behøves det ikke

BIDRAG

det lave koncentrationsniveau knapt så stabil lavt toleranceniveau hvad

jeg begyndte på en tanke kom ikke særlig langt nu er jeg her hvordan kommer jeg videre meningsgivende dialog ondt i hovedet uden grund søvnig ved mødet med enhver anden dag end i morgen

afskaf ideen om sammenhæng det hele skal bare ud sov på gulvet mærk dine ører falder af mon de danske bumser

ser den blinkende lygte flimrende dioder

en overflod af himlens magt strømninger af eget blod gives i evig pagt

etos patos logos

den atomare himmel formørkes af bilos så når man står op står man ned i huller skabt af selvet står alle på geled

mine øjne føles skæve åben mund bag

lukkede ruder i supermarkedet høres børn og voksne der tuder i kor over de ting de ikke kan styre forstand mistes kontant bristes mandsmod i en sjælden stund og nye tider som de var engang

Anmeldelse af Superskurk

Fra Superskurk til antihelten i sin egen historie

Af Lykke Friis Medholdt, Æstetik og Kultur

Superskurk er den 3. roman af forfatteren Anna Juul. Hendes første roman

Jeg bruger min krop som et møbel blev udgivet i 2019 under hendes alter ego

Veronika Katinka. I 2022 udgav hun så under eget navn romanen Penge & Bacon. Og så her i start 2023 udkom

romanen Superskurk under 1 år efter

Penge & Bacon. Det kan virke som meget kort tid efter, men hvis vi skal stole på vores forfatter, så blev Superskurk til på kun en uges tid, fordi:

”(...) det er så lang tid jeg har tænkt mig at give mit mørke, før

jeg vil bede det genopfinde sig selv og finde en anden form (...)”

At romanen er skrevet over en kort periode, kan godt mærkes som læser, men ikke nødvendigvis på nogen negativ måde. Juul trækker læseren med ind i sit nu og her og konfronterer dig med depression, mani og indlæggelse. Der bliver heller ikke lagt fingre imellem, når Juul udtrykker sin utilfredshed

med, hvordan vores samfund forholder sig til psykisk sygdom - men også hvordan hendes medmennesker forholder sig til det. Hun kritiserer kultureliten for at prøve at spejle sig i sin psykiske sygdom, fordi de selv har ‘mindre’ problemer, men Juul kommer med en kommentar til dette, som lyder på: ”You know nothing, søde”. Det kan virke barsk og decideret usympatisk, men alligevel kan man ikke lade være med at synes, at det, hun siger, jo egentligt er rigtigt og fair.

Dét, at vi som læsere ikke helt ved, om vi kan stole på vores fortæller, er, i nogle aspekter, noget af det, som gør Superskurk virkelig spændende at læse. For som tidligere nævnt står der skrevet i bogen, at planen var, at den

Boganmeldelse

skulle skrives på en uge. Da vi igen ser den upålidelige fortæller, er det under ti sider senere, hvor hun beskriver sig selv som værende en ‘Jesus-figur’. Hvis vi endnu engang rykker sådan ca. 10 sider frem, så fortæller Juul os, lettere nonchalant, at hun altså var manisk, da hun skrev det foregående kapitel.

Derfor skal man nok ikke tage de ting beskrevet i det kapitel alt for seriøst. Men denne nonchalante tilgang til flere af emnerne i bogen er dog noget af det, som gør Juuls ord så stærke. Attituden omkring hendes oplevelser, såsom hendes indlæggelse på Bispebjerg, hendes mislykkede rygestop eller hendes brug af engelske ord, som hun lige smider ind i sine sætninger, gør, at hendes fortælling på mange områder rammer endnu hårdere. Hun skriver

om svære ting og bringer opmærksomhed til disse områder, men ved at beskrive det på denne måde virker det så menneskeligt. Og menneskeligt kan måske for nogen virke som et mærkeligt ord at bruge, for alle bøger er jo menneskelige og baseret på den person, som har skrevet bogens oplevelser, men når jeg sidder her som et ungt menneske og læser bogen, så føler jeg, at jeg ser og forstår disse oplevelser langt bedre. Og hvis man selv

har stået i en situation som minder om den, Juul er i, så kan jeg da ikke forestille mig andet end, at det føles vildt forfriskende at læse det beskrevet på denne måde frem for gennem brugen af lægelige termer og store ord.

For mig var Superskurk meget anderledes fra noget, jeg nogensinde har læst. Da jeg begyndte at læse, skulle jeg lige indstille mig på måden, den er skrevet på, men på trods af dette endte jeg med at blive fanget af bogen og det univers, som Juul tager os med ind i. Alt i alt vil jeg mene, at

Superskurk er et smukt og ægte værk, som helt klart er din tid værd.

Anna Juul

Superskurk

Lindhardt og Ringhof 137 sider

Vejl. pris: 199,95,-

Dansk worldpop der både skinner og blænder

Af Nicklas V. Steffensen, Musikvidenskab

At lytte til Tundras musik er som at stå i en udestue med gulv til loft-vinduer, hvorigennem man kan se den første sne lægge sig på engen, havets skummende bølger og solens cyklus. Den er på en gang varm og tryg på grund af sin akustiske lyd, men samtidig fylder de dramatiske tekster og musikkens følelser. Tundra er et nordjysk band, som ikke er så kendt endnu, men de har bestemt kvaliteten og visionen til at blive landskendte. Genren er, hvad man nok vil kalde worldpop, altså popmusik sammenblandet med elementer fra folkemusik. Her blandes de gængse bandinstrumenter med sitar, nøgleharpe og eksotiske trommer. Et sådant mærkat er dog overflødigt, for på Tundras andet album, Alle er barn af nogen eller noget, er variationen stor, og det er ikke nødvendigt at putte albummet i en kasse. Så snart man er suget ind i den rolige ’Bølgen’, rammer den mere poppede ’Bankende hjerte’, og ligeså overtages den næsten psykedeliske ’Solen er en mur’ af den mere rockede ’Nogen eller noget’. Albummet er bundet godt sammen med solen som det gennemgående element. Måske ikke super

originalt, men dagen bliver udfoldet på smuk vis, især gennem de små instrumentale stykker i starten og slutningen inklusiv aftensangen ’I morgen’. Hvis musik kan føles solgult, må det lyde som Tundra. Med solen som et symbol på perfektion og godhed, står vi på jorden og ser på den med distance.

Der kan siges meget om teksterne. Det er ikke alle danske artister, der i dag har modet til at skrive på dansk, nok fordi det hurtigt kan komme til at blive klichefyldt. Der er ingen øjenfaldende klicheer på dette album, men til gengæld vipper Tundras tekster nogle gange over

Albumanmeldelse

i at være overdramatiske, og sammen med den dramatiske musik bliver det indimellem for meget. Et eksempel på det er ’Verden brænder’, hvis titel i sig selv skriger af patos. Nummeret indledes med dybe trommer, og det er synd, når nu sangen i virkeligheden gerne vil formidle en personlig usikkerhed.

Et andet gennemgående greb er fortælleren i anden person, altså du’et. Selve grebet er der ikke noget galt med, men man kan diskutere, hvor relevant det er i nogle af teksterne. ”Se mig stå her i sneen” og ”Se, min verden brænder” er linjer, der lige så vel kunne have været i den ene sang som den anden. Og hvem tales der overhovedet til? Visse steder er det måske en partner, et barn eller en ven, men i nogle af teksterne er det nok egentlig fortælleren selv. ”Svar mig kort / jeg spørger om noget” bliver der råbt på ’Nogen eller noget’, men ingen svarer, og denne råben ud i ingenting er i længden trættende. På samme nummer, som ville være albummets klimaks i en berettermodel, er der intensitet fra starten. Et break sætter nummeret i gang efterfulgt af en forvrænget guitar og en krigerisk vokal, igen med tekst i bydeform. Desværre kan intensiteten ikke holdes, og budskabet mudres til i kontrastløse

formled og lange mellemspil. Det er karakteristisk for både albummet og genren med mellemspil og lange outroer, men i min optik skal der i dette tilfælde luges ud i det. Det kan fungere virkelig godt til en koncert, men på et album skal der være mening med alt, og det skal gavne helheden, hvilket desværre ikke altid er tilfældet her.

Albummet træder tydeligst frem i sine stille momenter, hvor tekstens dramatik bliver melankolsk i selskab med musikken. ”Jeg er en parabol / jeg lytter kun til andre / og ik’ til mig selv” lyder det glasklart på ’Parabol’. En linje, der er så simpel og alligevel sætter sig fast. En lang outro følger hoveddelen, hvor vokalen langsomt adskilles fra de øvrige instrumenter. Mere abstrakt set bliver distancen på rørende vis større mellem fortælleren og omverdenen. Alle er barn af nogen eller noget er et album fuld af velklang. Det er en fornøjelse at høre musikernes evner og

kreativitet udfolde sig. Samtidig spiller både musikken og teksterne på samspillet mellem den eksisterende verden og individet. Der er gennemgående referencer til naturen, og alverdens forskellige instrumenter kommer

tættere på os og bliver velkendte. Med andre ord kan albummet tilgås af alle. Er man i forvejen fan af worldpop, skal Tundras musik skrives på huskelisten til inspiration og nydelse.

Tundra

Alle er barn af nogen eller noget

Selvudgivet

42 minutter

Dit ARoS-overblik

Af Anna Matilde Hveisel Hansen, Æstetik og kultur

Semestret er godt i gang, og det er det nye år på ARoS også. Hvad skal I nå at se, og hvad skal I glæde jer til? Det vil jeg guide jer igennem ved at fortælle om museets mest aktuelle udstillinger.

Cindy Sherman - Tapestries 4. februar - 5. juni

Repræsentation er vigtigt, og hvor bliver jeg lettet og glad, når ARoS deler de store soloudstillinger ud til dygtige, kvindelige kunstnere: Før var det (fabelagtige) Franciska Clausen, om lidt er det Annette Messager og nu er det Cindy Sherman. Jeg må indrømme min skepsis vedrørende den utroligt

simple ophængning af Sherman-værkerne: Der foregår ikke andet i lokalet end hvide vægge og snorlige værker. Hvad jeg ikke havde overvejet, var den utrolige materialitet i værkerne, som ganske enkelt fylder hele rummet ud. Store væg- tæpper med motiver af forvrængede kvindeportrætter sætter gang i diskussioner om både kvindesyn og en ny, digitaliseret verden - og så er de i sin enkelthed også bare utrolig smukke og absolut værd at opleve.

Erró - The Power of Images

1. april - 3. september

Er du vild med tegneserier, dada-collage og politisk satire, så er den islandske kunstner Erró din ven. I skri-

vende stund er udstillingen The Power of Images blot på vej, men der loves Danmarks hidtil største fremvisning af hans samlede livsværk - og jeg kan love jer, at det spænder bredt. Det er popkunst i stor stil: Tænk Warhol, Bigum og en smule surrealisme, og så har I måske en idé om, hvad I kan forvente af Errós utrolig detaljerede akrylmalerier, collager og plakater. Han blander fortid, nutid og fremtid med referencer, som spænder fra Pokémon, Star Wars og Marvel til Vermeer, Marx og Picasso, ofte med et lettere foruroligende eller politisk tema. Der er meget at tage fat i, og hans store bagkatalog kan måske virke forvirrende eller overvældende at finde rundt i, men hvis man tager sig tiden, kan jeg garantere et univers fyldt med inspirerende, sjove og interessante historier.

Annette Messager - Désirs désordonnés 27. maj - 22. oktober

Den anerkendte franske kunstner

Annette Messager er ikke lige én, man løber ind i på ethvert kunstmuseum, men det får vi endelig chancen for til foråret, hvor ARoS åbner hendes soloudstilling Désirs désordonnes. Messager arbejder gennem utroligt mange medier, men vi kan nok kan primært regne med surreelle skulpturer og store, dragende installationer (selvom små, fine blyantstegninger kontrastfyldt nok også kan snige sig med). Universet er okkult og vendt på hovedet, og hendes inspiration kom- mer primært fra minder og ekkoet om gamle myter, men næsten altid gen- nem en feministisk praksis. Hun ser tilbage på de store kvindelige kunst- nere før hende, og arbejder med kvinderollen i et både historisk og mo- derne perspektiv. Betydningen er ikke altid givet på forhånd, og kræver af beskueren at sætte sig ind i hende og hendes univers, men det har jeg i hvert fald tænkt mig gørejeg tror det kan blive en smuk oplevelse.

Jeg kan også godt afsløre, at I roligt kan glæde jer til 2023s sidste halvår, hvor udstillingerne kommer til at byde på lydkunst, Salvador Dalí og et stort, smukt kosmisk univers.

Et Lille Visuelt Indblik i Gustaf Munch-Petersens liv

Tegneserie møder digtsamling møder biografi

Af Valdemar Lenschow, Litteraturhistorie

Gustaf Munch-Petersen er en af de danske digtere, som de fleste nok har haft om tilbage i folkeskolen eller på gymnasiet. Han blev født i 1912, og voksede op i en borgerlig familie i København. Som ung var han del af byens surrealistiske kunstnermiljø og var meget idealistisk. Han blev gift i 1936 og nåede at få to børn. To år senere døde han som frivillig i Den Spanske

Borgerkrig. Det er en kort livshistorie, med en tragisk slutning, der ikke desto mindre var med til at gøre hans digte langt større og mere berømte, end mange kunne have forestillet sig.

Den danske tegner Sidsel Mørch har nu givet sit bud på et lille visuelt værk om hans liv og poesi. Rids – En Fortælling Om Gustaf Munch-Petersen er en bland- ing af flere forskellige ting; det er både en digtsamling, en tegneserie og til dels en biografi over hans liv. Jeg skriver kun ”til dels”, da man ikke går fra Rids med en ide om at kende ham lige så nært, som hvis man havde læst en klassisk prosa biografi på flere hundrede sider, men det

er heller ikke intentionen med Rids.

Rids gengiver nogle enkelte, men betydningsfulde scener fra Munch- Petersens liv. Man får et kort indtryk af forholdet til hans forældre, man ser ham i det kunstnermiljø, hvor han så ofte færdedes, man ser ham blive forelsket, og man ser ham tage den endelige beslutning om at drage til Spanien i krig.

Tilsammen danner scenerne indtrykket af et komplet liv uden at være i nærheden af nogen grundig gennemgang af dette, men vigtigst af alt så fungerer de som præsentationer til en række af Munch-Petersens digte.

Vekslingen mellem tegneseriescener og

digte fungerer stærkt i Rids og giver en kontinuerlig oplevelse, da tegneseriens stil fortsætter ind i digtene. En mere traditionel biografi havde nok forsøgt at lave en rekonstruktion af MunchPetersens tid i Spanien, men det er Rids ikke interesseret i. I stedet slutter samlingen med et sidste digt som punktum i hans livshistorie og lader hans egne ord konkludere på eget liv.

Tegneseriens streg minder på mange måder om den klassiske karikaturtegners; sort-hvide billeder med simple tegninger af mennesker, der ofte har lidt overdrevne træk. Skikkelserne i Rids er derfor ikke nogen, man almindeligvis ville kalde for smukke. De har ofte noget dystert og uharmonisk over sig, men det er let at genkende hver enkelt karakter, og de har masser af personlighed. Særligt de to centrale karakterer Gustaf og Lisbeth står ud som godt håndværk, og det meste af tiden trækker de opmærksomheden væk fra nogle af de lidt mere visuelt kedelige biroller i fortællingen. Karikaturstilen kan give en følelse af ubehag igennem Rids, der fint bygger op til den triste slutning, men hvis den var alt, hvad værket havde at byde på, ville den nok blive lidt kedelig i længden.

Heldigvis udmærker Mørch sig til gengæld, når det kommer til baggrundene og naturscenerne. Hun fanger både havet, markerne og storbyens larm med ynde. Stilen er den samme som de dystre menneskeskikkelser, men det uharmoniske går her op i en noget større enhed. Der forekommer øjeblikke, hvor tegneseriens ellers hverdagslige stil ophæves til noget langt mere romantisk og voldsomt. Det virker til, at Mørch er helt bevidst om denne kontrast, og med vilje benytter disse små øjeblikke på velovervejede tidspunkter i Rids til stor succes.

Det er svært at skrive meget mere om Rids uden at komme ind på selve Munch-Petersens digte, men det er ikke intentionen her at skulle anmelde disse. Dog vil jeg nævne, at læserens holdning til Munch-Petersen kan få tegneserien til at bære eller briste. Der er stor kærlighed at finde til ham i Rids mere end noget andet, og man skal ikke regne med at finde en nuanceret analyse af ham som person. Hvis man allerede synes, Munch-Petersen er lidt kedelig, så er det nok ikke Rids, der leverer det overbevisende argument. Men hvis man derimod er glad for Munch-Pe-

Tegneserieanmeldelse

tersen eller i hvert fald småinteresseret, så kan tegneserien fungere som en udmærket lille introduktion eller som en ekstra tilføjelse til samlingen.

Rids er Mørchs gennemførte debutværk som både tegner og forfatter, og denne anmelder ser frem til, hvad hun finder på i fremtiden.

Sidsel Mørch Rids

Forlaget Cobolt

80 sider

Vejl. pris: 199,-

Slut med gatekeeping: Anmeldelse af Girls Just Wanna Have Funds

Af Amalie Bjarnø Rasmussen, Dramaturgi

Du skal blive vred

Den første del af bogen er fyldt med facts om ulighed. Umiddelbart tænkte jeg: ”kom til sagen”, men det fungerer ganske godt. Som man pløjer igennem fact efter fact, om hvordan kvinder tjener mindre, har mindre chancer for at blive forfremmet, når de spørger om det og generelt gør det bedre på aktiemarkedet end mænd, så bliver man sgu lidt vred over, at der ikke er mere økonomisk ligestilling. Sektionen ender med både at være informativ, men i den grad også at give blod på tanden til at læse videre.

Derudover kommer der små motiverende stikpiller i løbet af hele bogen, som holder dig ved ilden, når du måske bliver lidt lang i øjnene af at læse om mindre spændende finanstermer.

Få styr på din egen økonomi først

Efter facts-kapitlet følger kapitlet, der handler om at få styr på ens personlige finanser. Før man investerer, er det nemlig bedst at komme af med gæld og lægge et budget. Det kan være fristende som studerende at ødsle penge væk på

bajer og bom; og ungdommen er ganske vist også en socialt accepteret tid til at være dum med penge i. Men hvad nu hvis man kunne være ung, dum OG klog på SAMME tid? Her fremlægger Bitz, Falkenberg og Hartvigsen smarte metoder til både at have det sjovt, og spare op til når man pludselig står på den anden side af en endt uddannelse, og SU’en ikke tikker ind slut på måneden.

Kom i gang med at investere-kapitlerne

Igen blev jeg lidt skeptisk. Jeg synes mange af termerne virkelig blev skåret ud i pap. Men ved du hvad? Det var også det, jeg havde brug for. Jeg vidste sgu da intet om P/E-værdi, men hvis jeg fatter det efter Bitz, Hartvigsen og Falkenberg på pædagogisk og opmuntrende vis skærer det ud i pap for mig, så kan bogen jo lige præcis det, den siger, den kan. At give værktøjerne til at få økonomisk frihed og fremme kvinders empowerment.

Investeringer i pastel?

Først var jeg lidt tøvende ved, at en finansbog var i pastelfarver, havde fin infografik og en god overskuelighed. Det virkede for nemt. At det ikke kunne være rigtig økonomi. Var det bare pink-washing af en finansbog?

Men er det ikke netop det, der har gatekeepet kvinder fra at investere? Tørre gamle finansbøger, der kun bliver rørt af en BSS’ers hånd i ny og næ? Der skal fandme da være plads til æstetisk og iøjnefaldende infografik i pastelfarver, hvis det er sådan, jeg lærer bedst. Udtrykket i bogen gør investering mindre skræmmende, og mere overskuelig.

Da først jeg kom mig over mine egne fordomme overfor pastelfarver, så jeg fidusen i det, nemlig at det hjælper med at afmystificere finansverdenen.

Et opslagsværk du altid kan komme tilbage til ”Hvad fanden var det nu defensiv og cyklisk aktieværdi betød?” tænker du måske en dag, når du sidder i dit første voksenjob, og så er det rart at have en bog som Girls Just Wanna Have Funds at gå tilbage til. Generelt er bogen et overskueligt opslagsværk, som er et

nyttigt værktøj at have med sig. Bitz, Hartvigsen og Falkenberg står bag firmaet FemaleInvest, som blandt andre ting er en online finansplatform, hvor man kan købe et årligt abonnement og få fri adgang til rådgivning, talks, oplæg og et fællesskab, der er skabt til at empower kvinder. Jeg har selv haft et abonnement af to omgange, men aldrig fået brugt det, og derfor er jeg rigtig glad for, at trioen har skrevet en bog, så en langsom due som mig i ro og mag, med en bog i hånden, kan hoppe med på investeringsvognen.

Strikkeklub, jaja – men hvad med en investeringsklub?

I bogen bliver der nævnt et eksempel med en kvinde i 60’erne, som startede en investeringsklub med 35 andre kvinder i deres 60’ere. Når man læser Girls Just Wanna Have Funds, bliver der opfordret til at have en fællesskabsfølelse. Så hvorfor ikke investere i bogen, og have investeringsaftener såvel som strikkeaftener? Hvorfor ikke arbejde hen imod en bæredygtig økonomisk fremtid for dig og dine homies? Vi elsker at gøre grin med BSS typerne her på Kasernen, men vi griner ikke den dag, de er vores chefer.

En varm anbefaling – til alle os, der elsker pap og ting skåret ud i det Nogle ville måske klandre bogen for at være for simpel, for farverig, for udpenslende. Men for sådan en nød som mig, er det lige præcis sådan en økonomibog, der fanger mig. Er du også en nød - men en nød, der synes investering er interessant, og som er træt af fortællingen om, at kvinder aldrig får en plads ved bordet, så ville jeg bestemt få fat i et eksemplar af Girls Just Wanna Have Funds som det første trin i din sunde økonomiske rejse.

Lige nu hedder spillet kapitalisme, og Girls Just Wanna Have Funds kan lære dig spillereglerne.

Emma Due Bitz, Camilla Falkenberg, Anna-Sophie Hartvigsen Girls Just Wanna Have Funds Lindhardt og Ringhof 192 sider

Vejl. pris: 229,95,-

Homunculus

Benni Bødker og Rune Ryberg leverer farverig kosmisk ”horror” med

lidt for travlt

Af Valdemar Lenschow, Litteraturhistorie

De seneste år er genren kosmisk horror langsomt begyndte at snige sig mere og mere ind i søgelyset med sine lange slimede tentakler. Sidste år kunne man på Netflix finde Guillermo del Toros Cabinet of Curiosities, tilbage i 2019 bragte Robert Eggers os The Lighthouse, og H. P. Lovecrafts uhyrlige noveller fortsætter med at finde nye læsere som aldrig før. Det er en genre, der oftest er genkendelig med alvor og ubehag. Den befinder sig i en verden meget lig vores egen, men hvor uforståelige mægtige skabninger dvæler lige uden for omfanget af vores egen bevidsthed. Måske er de uinteresserede i os dødelige, måske venter de, eller måske er de allerede i gang med en invasion. Uanset hvad er vi mennesker mere eller mindre forsvarsløse over for disse ufattelige magter, og de fleste af os har ingen anelse om, hvor tæt vi er på vores egen undergang, eller hvad der lurer derude i mørket. Der er sjældent særligt konkrete svar at finde, og de få, der er, kan ofte have dødelige konsekvenser.

Kosmisk horror kan være mange forskellige ting og kommer i et utal af former. Det er dog sjældent, at kosmisk horror benytter sig af hverken den lysere ende af farvepaletten eller slapstick. Nu har danske Benni Bødker og Rune Ryberg dog givet deres bud i form af tegneserien Homunculus; udgivet i to bind hos forlaget Fahrenheit.

Homunculus er fortællingen om den arrige filologiprofessor og okkultkritiker Dr. Harryhausen og den lille Homunculus; en kunstig skabning med evnen til at se det parallelle æterplan, hvor ånder, gespenster og et utal af mærkelige skabninger eksisterer.

Vi befinder os i en verden lig 1800tallet, men både byen og det præcise årstal kender vi ikke. Dr. Harryhausens kone er for nylig afdød og begravet, men der er intet lig at finde i hendes kiste. I live var hun et medie, kunne ligesom Homunculus se æterplanet og var et medlem af det hemmelighedsfulde Ashra-Selskab; en loge af privilegerede mystikere med en fascination af alt overnaturligt og eksotisk. Efter sin kones død er Dr. Harryhausen begyndt at efterforske selskabet, og han erfarer hurtigt, at de planlægger et mystisk ritual, der involverer kommunikation med mægtige magter i det hinsides. Men hvad er der sket med hans kone? Hvad planlægger Ashra-Selskabet?

Hvad er Slangeilden?

Hvor kommer Homunculus egentligt fra?

Disse og mange flere spørgsmål præsenteres, imens Dr. Harryhausen og

hans lille hjælper stormer rundt i den anonyme by i deres ofte knap så diskrete efterforskning. Det bliver til et hæsblæsende mysterium, der ofte har lidt for travlt med at nå fra A til B. Første bind bruger sin tid på at stille alle de relevante spørgsmål for så at levere svarene i bind to. Der er for det meste tale om fine spørgsmål og tilfredsstillende svar, men desværre kommer tegneserien nogle gange lidt til korte, når det handler om at opbygge mystik og forundring. Man bliver aldrig helt fanget af mysteriets adskillige spørgsmål, og det er ærgerligt, for der er tale om en historie, der på papiret burde fungere rigtigt godt. Det er en klassisk kosmisk horror fortælling med lidt genretwist, som har nok at byde på i det mærkelige og det okkulte.

Problemet virker til at ligge i strukturen; tempoet er sommetider lidt for hurtigt, og det kan føles, som om man kommer ind i historien en smule for sent. Harryhausen og Homunculus forhold er allerede godt etableret, og de fleste af mysteriets brikker er sat i gang. Professoren virker til at vide lidt for meget på forhånd, og hans udgangspunkt kan virke forvirrende. Han kender til æterplanet og ved, hvem der er, og hvem der ikke er mystikere og mediere, men samtidigt er han skeptisk over for folk, der dyrker det okkulte, på trods af at der ikke finder en eneste falsk seance sted. Denne konflikterende opførsel når aldrig helt at udfolde sig i historien, og det føles som om, man mangler noget. Derudover får man heller aldrig noget vildt stærkt indtryk af Ashra-Selskabet, denne loge af mystikere og rigmænd, der står bag det hele. Der mangler en lidt mere udpenslet karakter iblandt disse, som læseren kunne gribe bedre fat i. Generelt set kunne historien have nydt af et højere sideantal til at fortælle sin historie eller en strukturering, der gjorde bedre brug af de sider, den har.

Til gengæld fungerer dynamikken mellem doktoren og Homunculus fremragende. Man får meget hurtigt et

stærkt indtryk af begge karakterer. Dr. Harryhausen er kontrollerende, dramatisk og gnaven. Han giver ordrer, handler uden at tøve, og han er ikke bange for at fortælle verden, hvad han synes om den. Homunculus på den anden side er uskyldig og på mange måder blød, med en stor livslyst og et ønske om en anden tilværelse. Det er måske Dr. Harryhausen, der har erklæret krig imod verdens okkulte selskaber og de mystiske skabninger på æterplanet, men det er Homunculus, der rent faktisk kan se dem, og som ofte plages af mærkelige skabninger. Den uheldige duo kommer ud for flere uheldige situationer, der håndteres med en blanding af humor og drama. Det ene øjeblik puster og pruster de på klassisk tegneseriestribe-manér for at komme væk fra farerne, det næste får man et øjeblik af følelse og refleksion. Denne relation fylder meget og bærer heldigvis tegneserien på trods af dens strukturelle kvaler.

Homunculus vinder også en del point på det visuelle. Det er en charmerende tegneserie med flotte farver og en fortryllende streg, der lykkes i at fange flere følelser; både de lette og de mere tunge. Den kombinerer det fjollede, det mærkelige og det alvorlige på en måde,

der føles, som om den ikke burde fungere, men så gør den det bare alligevel. Den fanger det kosmiske element godt med sine deforme uhyrer og sine syrede farver, der indbyder læseren til en anden verden. Horror-elementet i kosmisk horror gør Homunculus til gengæld mindre brug af. Det er sjældent, at tegneserien rigtigt forsøger at blive uhyggelig, men stregen demonstrerer dog, at den godt kan levere dette element, når det bliver nødvendigt. Man kommer næsten til at ønske, at Ryberg havde skruet lidt mere op for uhyggen.

Konklusionen lyder, at Homunculus har ret meget kørende for sig, men at den desværre ikke helt kommer i mål. Det er helt sikkert en god tegneserie, og hvert bind giver op til en times charmerende underholdning, alt efter hvor længe man tager om at nærstudere tegningerne. Den er også værd at genlæse, men historien når aldrig til det punkt, hvor alting bare klikker og falder på plads. Jeg nød at læse den, men ville ønske, at mysteriet havde grebet mig stærkere, for der er helt sikkert spændende svar at finde. Særligt et af mysteriets spørgsmål leder et ret dystert sted hen, som i koncept er helt perfekt og har potentialet til at ramme plet. Vejen derhen kunne blot have brugt lidt mere finpudsning.

Benni Bødker og Rune Ryberg

Homunculus bind 1: Slangeilden og Homunculus bind 2: Flammeherrerne Fahrenheit 84 sider og 96 sider Vejl. pris: 198,- pr. bind

Caroline Polachek – Desire, I Want to Turn Into You

8/10 stjerner: Caroline Polachek er tilbage! Stærkere, sejere, og langt

mere forelsket end nogensinde!

Af Viktor Holtegaard, Æstetik og kultur

Caroline Polachek er tilbage med en ny plade, for første gang siden hun debuterede i 2019 med albummet Pang, og er nu klar med sin anden plade, der hermed markerer det næste store skridt i hendes karriere. Siden Pang er der sket meget, men udtrykket og lyden er tilnærmelsesvis den samme, bortset fra at alle faktorer er gået op i niveau, og der er mere attitude, personlighed, og energi end nogensinde før.

Caroline er ikke bange for at vise hvem hun er, og har sluppet håndbremsen og smidt facaderne for at vise os, hvad hun i virkeligheden er i stand til.

Op til pladens udgivelsesdato var det svært at vide helt præcist hvad vi kunne forvente, men da udgivelsesdatoen blev markeret som valentinsdag, var der ingen tvivl om, at et kærlighedsalbum var i vente. Caroline fremstår sommetider som en person der lever på en helt anden planet end os andre, med hovedet i skyerne i en fjern galakse,

Billede: Aidan Zamiri / Columbia Records

men denne gang er hendes kærlighedssprog måske i virkeligheden mere menneskeligt end nogensinde før. Det giver os naturligvis en utrolig personlig plade, med et udtryk som kun Caroline kan levere, og med rigeligt af rå kærlighedsenergi, men med en bagside af en til tider nærmest stoisk, reserveret attitude, som virker både mystisk og tryllebindende.

Polachek har stor forståelse og sans

Billede: Aidan Zamiri / Columbia Records

Albumanmeldelse

for melodi, det viser hun gang på gang igennem hendes geniale vokalmelodier.

Særligt på ’Sunset’ viser hun, hvordan hun uden besvær skifter mellem vokalmæssige tempi, mens hun simultant rammer den ene smukke harmoniske tone efter den anden. Vokalen er klart Carolines største force, ganske simpelt fordi hun er så utroligt talentfuld, og fuldstændig unik i hendes udtryk. I Carolines stemme gemmer der sig en rendyrket nerve af styrke, autenticitet og forelskelse, og hun tæmmer den som en blanding mellem en løve, og en sjælden eksotisk sangfugl. Caroline virker for det meste til at være en kende monoton igennem hendes vers, bare for at slippe alle hendes kræfter fri så snart hun kommer til omkvædet. Som en eksotisk vulkan udbryder hun med en uover- truffen stemme, som de færreste er i stand til at gengive. Et glimrende eksempel er den vokale eksplosion hun fremviser på ’Sunset’, og den samme dynamik der optræder på det overvældende intronummer ’Welcome To My Island’, hvor hun helt fra start sprudler med styrke og livsvilje.

En stor tendens i populærmusikken er lige nu, at et album skal have så mange gæsteoptrædener som overhovedet

muligt, men det er ikke tilfældet denne gang. Polachek har skabt sit helt eget lydmæssige univers, hvor der tilsyneladende ikke er brug for alt for meget assistance. Eller måske bare fordi hendes særprægede unikke, og utraditionelle popæstetik er særdeles vanskeligt at matche. Lige på nær ’Fly To You’, hvor Polachek samler Dido og Grimes på ét og samme nummer. En sammensætning der er svær at regne ud, og det er umuligt for mig at gennemskue hvordan den konstellation har kunne lade sig gøre. På trods af den uventede sammenblanding, danner de tre ikoner tilsammen en perfekt storm i form af et af pladens tempomæssigt hurtigste numre, med tydelige hyperpopelementer, der bliver tæmmet og balanceret af Didos karakteristiske og beroligende sangstemme. Det lyder som en harmonisk vuggevise der racer gennem universet med flere tusinde kilometer i timen, og det er slet ikke til at få nok af! I virkeligheden er det måske Carolines måde at give en hyldest til de to kvindelige artister, der uomtvisteligt må have givet hende en stor del af hendes vokale og æstetiske inspiration – men hvem ved?

Caroline er uden tvivl enestående og fuldstændig unik, og den energi afspej-

ler sig nærmest fuldstændig symmetrisk i hendes instrumentale og elektronisk fuserede lydbillede. Elektroniske elementer fylder en hel del, blandet med traditionelle analoge elementer og med hjælp fra talentfulde producere, særligt den kære Sega Bodega. Pladens udtryk og æstetik er utroligt eksperimenterende, og ikke mindst kunstnerisk, og er ikke bange for at skille sig ud fra resten af den etablerede popscene. I et tidløst udtryk blander Polachek fortiden og nutiden i utrolige smukke øjeblikke. Hele pladen kulminerer i det afsluttende nummer ’Billions’, hvor hun leverer et forvrænget, men harmonisk smukt lydbillede, med en førsteklasses sangskrivning, der lyder som noget ud af et eventyr. Her spiller Caroline på de store elektroniske muskler, samtidig med at rolige pianotangenter sniger sig ind i øregangen. På den måde samler hun hele pladen, og afslutter rejsen i et udtryk, der giver følelsen af en uendelig kreativ og mangfoldig drivkraft.

Det er med at tage sig i agt, fordi Caroline Polachek bliver helt sikkert en, man kommer til at høre meget til den næste tid. Det ligner måske, at hun blot lige er startet, men der er ingen tvivl om, at hun kunne overtage verdensherredøm-

met med et trylleslag, hvis bare hun gad.

Caroline Polachek

Desire, I Want To Turn Into You

Perpetual Novice

45 minutter

Tema for VISIR #94: Ulighed

Vores verden er fuld af kontraster: sort/hvid, rig/fattig, mand/kvinde og så videre. Kontraster, der er til evig diskussion, dels som uretfærdigheder og dels som dynamikker. Temaet i det næste nummer af VISIR tilegnes derfor den skæve forskel, også kendt som uligheden.

Slumbeboeren og multimilliardæren, den ikke-handicappede og den handicappede, den sorte og den hvide person. Hvis du ikke allerede har de politiske briller på, får du dem givet her, for uligheden kan ses over det hele. Ulighed er ikke simpel, og du kan være med til at undersøge kompleksiteten i næste nummer.

Du kan f.eks. skrive et debatindlæg om uligheden mellem kvinder og mænd i kulturbranchen, et digt om den længere responstid for ambulancer, hvis man bor i Hobro frem for Aarhus, eller lave et meme om socialrealismens udvikling i litteraturen inden for de seneste ti år.

Men hey, du kan også bare skrive om matematik, hvis du har lyst til det. Under alle omstændigheder modtager vi gerne dit bidrag, som kan sendes til kasernebladetvisir@gmail.com