VISIR #96 Drømme

Studenterblad for Kasernen • Aarhus Universitet • Nr. 96 • Nov. 2024

CHEFREDAKTØRER

Nicklas Vittrup Steffensen

Lykke Friis Medholdt

ADRESSE VISIR

Langelandsgade 139

8000 Aarhus C

Facebook: Kasernebladet VISIR

Instagram: @kasernebladetvisir kasernebladetvisir@gmail.com

ANMELDELSER

Kontakt redaktionen for at anmode om anmeldereksemplarer/billetter m.m.

OMSLAG

Emma Sejer Skovmose

LAYOUT

REDAKTIONEN

Ninna Rosa Andersen

Smilla Holten

Viktor Holtegaard

Saga Bech Risør

Kristine Godrum-Overgaard Engholm

Elvira Wiwe Løbner

Asbjørn H. Gravesen

Peter de Neergaard

Christian Holm

Valdemar Kristian A F F Højelsen

Freja Kaas Lindquist

Jacob Rettrup Andersen

Andrea Alexgaard Stützer

Anton Engelbrecht Nielsen

Amalie N. Bristow

Maja Nørgaard Linderoth

Caroline Ørnfeldt

Helena Cassøe Fig

Daniel Nightingale

Emilie Yde Matzen

Olivia Ban Schmidt

Laura Kloster Blom

Markus Vestergaard Geisler

Zoe Høy Rosenfeld

Sofie Mylliin Rasmussen BIDRAG

Emilie Lundsgaard Palm

Iben Dresler-Ziersen

VISIR modtager gerne indlæg og bidrag inden og uden for tema og kan skaffe anmelderadgang til bøger, koncerter eller udstillinger.

Bidrag sendes til kasernebladetvisir@gmail.com

VISIR trykkes i 200 eksemplarer på Fællestrykkeriet AUtryk, Aarhus Universitet, og omdeles på Langelandsgades Kaserne. Tak til Institut for Kommunikation og Kultur for støtte til udgivelsen.

Leder

STUDIELIV

Siden sidst...

VISIR anbefaler

Guide: Hvad kan jeg bruge en fagforening og en a-kasse til?

Artikel: Interview som metode for fag der ikke laver interview

Guide: Hit med naturen - i ly for vind og vejr

Passion

Lookbook

Brevkassen

TEMA: DRØMME

Drømmedigte 2021-2024

Novelle: Hverdagsdrømme

Illustration: Drømmetegning

Essay: Dagdrømme om Fremtiden

Hybrid: Velkommen til provinsen

Digte: DRØM 1-3

Essay: Min drøms materialitet

Digt: drømmefeber

Essay: Hvad drømmer AI om?

Plus og minus ved fyr

Brev: Til mine drømmefødte børn

Novelle: En Drømmers tilståelser

Digt: drømme om at drømme

Drømmetydningsguide for begyndere

Anbefalinger: Velkommen til drømmeland

Klumme: Om drømme og Månen

Digt og musik: blodmåne

Novelle: Bandøver 16/9/21

Anbefalinger: Musik til dine drømme

Digt: Uden titel

BIDRAG

Digt: Den sidste dans i rummet

Essay: Sex and the City har ændret mit liv

Digt: Endevendt

Digt: Sensommervisen

Digte: 06-10

Digt: En pendlerdag i september 2024

Digt: Uden titel

Debatindlæg: Transkønnedes befrielse er arbejderklassens befrielse

Digt: En Cowboys sidste øjeblikke

KULTUR OG KRITIK

Reportage: SPOT festival 2024

Albumanmeldelse: Ratking

Albumanmeldelse: Big Ideas

Debatindlæg: Hvorfor vi skal give rock- og metalfans en chance, og hvorfor vi har alvorligt brug for dem

Filmanmeldelse: The Iron Claw

Brat sommer er ovre! 10 oversete album i 2024

Temateaser: Omsorg

En bro til en ny virkelighed

Som årene går, bliver distancen mellem min og mine forældres tilværelse større og større. Min mor arbejder i SuperBrugsen, og min far har lige haft ti års jubilæum på jernstøberiet i Aars. De har boet i det samme stuehus bygget i 1940’erne, så længe jeg har været i live, og huset har så dårligt indeklima, at jeg bliver småsyg, hver gang jeg er hjemme på visit. Min far har ingen uddannelse ud over niende klasse, og min mor er udlært i butik. De har ikke umiddelbart nogle hobbyer ud over at passe hus og have, og den største drøm som de har fået opfyldt inden for de seneste år må være at have købt en elbil.

Det er ikke usandsynligt, at jeg er blind over for deres drømme, fordi jeg har hovedet fyldt op af mine egne, og fordi jeg handler ud fra andre værdier. Jeg kan dog blive trist over tanken om, at de måske ikke har flere drømme tilbage, eller at de ikke tydeligt forfølger nogle. Jeg tror, at det er mine drømme, der har ført til, at jeg i dag bor i Aarhus og tager en universitetsuddannelse, og at jeg hyppigt får nye oplevelser og erfaringer. Jeg drømmer stadig om at opleve nye ting, om at kunne producere musik, litteratur og kunst, og få en til-

værelse, hvor jeg kan blande det med et stabilt job. Jeg drømmer om kærlighed og om at have vennegrupper, hvori jeg kan fortælle alt og være tryg. Det er drømme som disse, der giver en fremdrift i mig og et håb om noget mere.

Jeg kan håbe, at årsagen til, at jeg ikke kan få øje på mine forældres drømme, er, at de alle er opfyldte. Men når det sker, popper der så ikke nye drømme frem af hjernebarkens skovbund? Måske er en sådan tanke naiv. Jeg mener, at drømmene er vigtige, fordi de fungerer som en bro fra nuet og mod det imaginære. Det har alle drømme til fælles: de natlige drømme, dagdrømmene, livsdrømmene og utopierne.

Mine drømme tager udgangspunkt i det sted, jeg kommer fra. I mine tanker vender jeg dog altid tilbage til mit udgangspunkt. Jeg drømmer om at kunne skabe et kulturliv i yderområderne af Danmark, et frodigt kulturliv uden for byerne, og at dette må give folk håb og drømme. En sådan drøm håber jeg, at jeg deler med dig, der læser dette.

Dertil kommer selvfølgelig drømmene om, at landets uddannelser må

blive bedre, og at de uddannelser, der fungerer, ikke skal tages som gidsler i en værdipolitisk valgkamp, men bevares. Jeg drømmer om, at vi alle må blive mere bevidste, om hvordan vi løser miljø- og klimaproblemer.

Drømme kan virke som et irrelevant tema for et blad som VISIR, som noget verdensfjernt, men drømmene er ikke bare fantasier og forestillinger. De peger tilbage på os selv, og fortæller os, hvem vi er. En drøm er en bro over til noget imaginært. Vi kan stå på den ene side og kigge mod det imaginære, men vi kan også stå på den anden side og se på den virkelighed, som vi er i nu. Prøv, når du læser temaets tekster, at se begge veje, og nyd selvfølgelig alle de andre tekster, som er heri. God læselyst!

// Nicklas Vittrup Steffensen, ansvarshavende chefredaktør

Siden sidst...

Af Lykke Friis Medholdt, Æstetik og Kultur

Nye familiemedlemmer

Det søde efterår bringer jo meget godt med sig. Det er ikke første gang vi skriver om det i VISIR, men synes det er værd at have med endnu engang! Der er jo fyldt med søde nye studerende endnu engang på Kasernen! Og ja, når du læser dette, så er det november måned, og studiestarten føltes måske som en fjern sommerdrøm, meeen for mange er universitetet stadig en stor ny skræmmende ting. Så tjek op på dine medstuderende, tag dem i hånden til fredagsbaren eller træk dem med i den der gode forening (syntes i hvert fald du skal lytte til hvad Vi Siger). Vi tager jo hånd om hinanden her på Kasernen for søren! Og til dig der læser dette, og måske stadig føler sig lidt ny her på Kasernen – hvor er vi glade for at du er her!

AIga(i)n

Og apropos andre ting som jeg åbenbart kan skrive om igen og igen – lur mig om der ikke er kommet nye regler for brugen af AI og ChatGTP på universitetet endnu engang. Tillad mig at opsummere: Da ”chatten” og AI først fik et ordentligt tag på næsten alt og alle, og især os hårdtarbejdende

uni-studerende, kom AU ud med nogle retningslinjer om, at det var strengt forbudt at benytte sig af AI i opgaver. AU endte dog med at trække i land kort tid efter og annoncerede at man godt i nogle tilfælde måtte benytte sig af AI i sine eksamensopgaver, men at det stadig var forbudt i andre tilfælde. Men bare rolig, reglerne er blevet lempet endnu engang. Hvis du ligesom mig lige pt. er i gang med at skulle skrive din bachelor (av av av), så må du også her benytte dig af AI, og det samme gælder, hvis du er i gang med dit speciale. Så slå jer nu løs med det AI, men for din egen skyld må du nok hellere huske at få fodnoten med, for ellers kunne din censor altså godt finde på at komme efter dig.

Av på Arts

Hver gang at AU offentliggør deres tal for de mest populære uddannelser (og de mindst) er der nok mange af os fra Arts, der ryster lidt i bukserne. Vi er nemlig desværre ofte dem, der halter lidt bagud når det kommer til optag i forhold til f.eks. Health. Arts skal nemlig fra næste år reducere deres optag med

174 studerende. Dette går især ud over sprogfagene, hvor ledelsen har foreslået at lukke hele seks bacheloruddannelser, og så er der yderligere en god håndfuld andre uddannelser som står til at blive sammenlagt i større eller mindre grad. Dette er jo desværre lidt et nederlag for os ultra-humanister, som bare gerne vil ud og vise hvor meget vi kan, men det er desværre en gammel sang, der gentager sig. Så op med hovedet alle skønne Arts-folk, og giv dig selv et klap på skulderen for at turde at kaste dig ud i noget, selvom tallene (hvad end det så skal betyde) er imod dig.

Foreninger, foreninger, foreninger

Det kommer måske som et chok, men hos VISIR er vi ret så vilde med foreningslivet. Og når andre er lige så vilde med det som os, så kan man jo ikke andet end at blive lidt glad. Arts har nemlig fået sig en ny app, som skal hjælpe de studerende med at navigere rundt i alle de skønne foreninger, der er at finde på fakultetet. App’en er et sted hvor de studerende kan se kommende begivenheder for foreninger samt læse mere om hvad det egentligt liiige er det går ud på, inden de melder sig ind. App’en hedder ”Find Din Forening”, og du kan jo, nu du er i gang, gå ind

og finde flere dejlige Kaserne (og Arts) foreninger såsom ÆKKO, HUMBUG, KaserneBaren, KaserneRevy mm. Og ja, heller ikke der kommer du til at slippe for os, for selvfølgelig er VISIR også med. Så hop da ind og følg os, og se bla. hvornår vi afholder begivenheder!

På gensyn

Det nok største, der er sket siden sidst, her på VISIR redaktionen er at vi har måtte sige på gensyn til vores (nu tidligere - miv!) ansvarshavende chefredaktør, Matilde. Matilde, et kæmpe tak til dig for alt dit hårde arbejde de sidste par år på VISIR-redaktionen - uden dig ville vi helt bogstaveligt ikke være her mere. Nicklas og jeg lover, at vi har gjort vores bedste for at opretholde de VISIR-standarder, der så flot har været sat af Matilde. Når det så er sagt, så har Nicklas og jeg efter denne udgivelse valgt at give stafetten videre til den nye generation af kasernitter, og vi tror på at det bliver rigtig godt. Derfor - tak til dig der læser med, tak til redaktionen og på gensyn. Vi glæder os til at læse med fremadrettet!

VISIR anbefaler...

At tage til banko

At læse hestebøger

At købe en regnjakke og en paraply, der kan holde til blæst

Benjamin Havs YouTube-kanal

At ringe til en gammel ven

Coq au vin (med rigeligt rødvin)

At kigge folk i øjnene

At tage cykelhjelm på

At fortælle folk du elsker at du elsker dem

At tage konflikten

At skrive i hånden

At tage hat på

At dele sit shit med verden

VISIR anbefaler ikke...

At være sådan en, der ikke lader folk nyde julen

Vinterbadning

At give op på trods af at det er mørkt og koldt

At lade regntøjet blive hjemme for at se sejere ud

Et lags toiletpapir

At cykle i den forkerte side af vejen

At prutte i en elevator

Først at spare op til julegaver nu

At købe julegaver på Temu

At mase edderkopper

At rette sin smag efter, hvad andre synes

At sætte din cykel et nyt sted i byen, så du ikke kan finde den, når du skal hjem

Black Friday

At drikke vand efter du har børstet tænder

Kuglepenne med blåt blæk

At gå på cykelstien

Når arbejdsmarkedet banker på

Hvad kan jeg bruge en fagforening og en a-kasse til?

Af Nicklas Vittrup Steffensen, Musikvidenskab og Arts Karriere

Når man starter på universitetet, får man straks smidt en masse tilbud om fagforeninger og a-kasser i hovedet, uden måske egentlig at vide hvad der er værd at vide, før man vælger. Sådan har jeg det, også selv efter to år på uni, og derfor tog jeg kontakt til Arts Karriere for at høre nærmere.

Som enhver god akademiker må man definere, hvad man vil undersøge, så lad mig starte med det. Selvom fagforeninger og a-kasse ofte er forbundet i en eller har tilknytning til andre organisationer, er det ikke desto mindre to forskellige ting. ”Kort fortalt er det A-kasser (arbejdsløshedskasser), som står for udbetaling af dagpenge,” skriver Arts Karriere. Det vil sige, at de står for at give dig økonomisk støtte, hvis du efter uddannelse ikke har et job (hvilket jo ikke er en usandsynlig situation). Desuden kan man hos a-kasserne få rådgivning og vejledning til at finde et job.

A-kasserne har enkelte gratis tilbud til studerende, og fagforeningerne er rettet mod at bidrage både under og efter uddannelse. Som Arts Karriere beskriver det: ”Som medlem af en fagforening kan du både som studerende og efter

endt uddannelse gøre brug af deres juridiske rådgivning (ansættelsesvilkår, forhold på arbejdspladsen mm.), fagforeningens faglige netværk, kurser og arrangementer som kan styrke din karriere og arbejdsliv.” Fagforeningerne hjælper altså med at forbedre deres medlemmers ansættelsesvilkår og giver rådgivning inden for ansættelseskontrakter, løn, barsel, ferie, opsigelse, konflikter på arbejdspladsen mm.

Hvornår er tiden inde?

Når facerne flokkes om dig til studiemessen, kan man godt få det indtryk, at man bør melde sig ind i en fagforening og en a-kasse hurtigst muligt. Arts Karriere slår dog fast, at det er helt op til en selv, om man vil være medlem. Det kommer blot an på, hvordan man ønsker at være stillet økonomisk og juridisk på arbejdsmarkedet. ”Hvis du er medlem af en a-kasse mindst ét

år, inden du afslutter din uddannelse, slipper du for karensperioden (ventetid red.) og kan få dagpenge allerede dagen efter, du afslutter din uddannelse. Det er ofte gratis at være medlem af en A-kasse som studerende (hvis du er under 30 år) – derfor er det en god ide at blive studiemedlem senest et år inden du afslutter din uddannelse.”

Hvis man ikke har været studiemedlem af en a-kasse i mindst et år, skal man melde sig ind senest 2 uger efter endt uddannelse for at få ret til dagpenge. Gør man det, vil der være en karenstid på en måned, hvorefter man vil kunne få udbetalt dagpenge.

Du kan melde dig ind i en fagforening når som helst. Valget og tidspunktet afhænger mere af, hvorvidt det giver mening for dig at have en fagforening, der arbejder politisk, og om fagforeningen har nogle gode og spændende tilbud f.eks. rabatter på forsikringer og arrangementer.

De brede, de smalle og de åbne fagforeninger

A-kassen står for dækningen af dagpenge, og den er den samme, lige meget hvilken man melder sig ind i. Hvis man skifter a-kasse, mister man ikke

noget af den anciennitet, som man har fået. Det vil sige, at medlemstiden ikke påvirkes af et skift, og man kan derfor stadig undgå karensmåneden. Nogle a-kasser er forbeholdt bestemte uddannelser, men derudover kommer valget af a-kasse primært an på, om a-kassen har gode medlemsfordele og dimittendtilbud, som man kan benytte sig af, og hvad prisen for medlemskab er.

De samme overvejelser kan man også gøre sig i valget af fagforening, men derudover kan man undersøge, hvad de andre medlemmer af fagforeningen synes, og hvad fagforeningens holdninger er. Arts Karriere anbefaler at være opsøgende inden valget: ”Det kan være en god ide at kontakte A-kasser og fagforeninger for at stille yderligere spørgsmål om medlemskab. På den måde sikrer du, at du har den bedste information om den A-kasse eller fagforening, du overvejer at blive medlem af.” Nogle fagforeninger har en bred tværfaglig profil, som lægger op til, at man kan få generel rådgivning og flere tilbud, hvorimod de smalle, branchespecifikke fagforeninger har et større kendskab til et særligt fagområde.

Med andre ord kan det være en fordel at undersøge nogle a-kasser og fagforeninger, hvis du ønsker at blive medlem af en. A-kassen er dog vigtig i forhold til at få dagpenge, hvorimod fagforeninger snarere yder hjælp og rådgivning, hvis du har nogle jobmæssige spørgsmål eller udfordringer. Gennem et medlemskab af en fagforening er du med til at støtte op om det faglige netværk. Ønsker du at finde en oversigt over de 22 statsanerkendte a-kasser, kan du tjekke star.dk ud. Du kan også tjekke danskeakasser.dk ud, som er en brancheorganisation for 21 ud af de 22 a-kasser (a-kassen Ase undtaget). Hvad fagforeninger angår, kan du tjekke akademikerne.dk/medlemsorganisationer ud for at se de 26 fagforeninger, som paraplyorganisationen Akademikerne består af.

Interview som metode for fag der ikke laver interview

Af Asbjørn Gravesen, Litteraturhistorie

I den her artikel vil jeg prøve at overbevise læseren om, at interview er en god metode for fag, der ikke plejer at bruge den. Her tænker jeg på fag som kunsthistorie og litteraturhistorie, hvor man ofte har hovedet i bøgerne for at finde teori eller empiri. Jeg skriver også denne artikel for at reflektere over nogle af de fejl, jeg måske lavede i processen, så dem der læser den, kan undgå at lave de samme. I mit sidste semester havde jeg et kursus på mit tilvalgsfag, der hed Case Studies in Cultural and Creative Industries: Problem-based Research and Development. Virkelig et akavet og langt navn de havde valgt der. Men her skulle man i eksamen vælge en case og undersøge den. Jeg valgte så, at jeg gerne ville undersøge bogstreamingsituationen i Danmark. Her indgik to interviews. Et med forfatter Johan Ottosen, der har succes med streaming på apps som Saxo, Mofibo, e-reolen, Bookbeat osv. Den anden forfatter jeg interviewede, var forfatteren Laura Ringo, der har skrevet mange ungdomsbøger ved forlaget Gyldendal. Jeg vil forklare lidt om min proces i at

få de her interviews. Jeg havde en idé om, inden jeg startede, at det ville være svært at få interviews. Min tankegang var, at mens det måske tog en måned at få et interview, så ville jeg designe min interviewguide nøje og forberede mig godt på interviewet og området. Jeg havde helt fra starten håbet på et interview med Ottosen, da jeg læste en artikel, hvor han forklarede, hvordan det var at være ”digital forfatter”. Her var en anden vinkel, end den jeg ville skrive: Jeg ville gerne undersøge den økonomiske del af streaming. Jeg skrev en mail til Ottosen og beskrev min situation: At jeg studerede på sidste semester af litteraturhistoriebacheloren, hvor jeg skrev en opgave om bogstreaming, og om han kunne hjælpe mig med et interview om den økonomiske del. Han svarede ti minutter efter, og vi fik lavet en aftale til et interview en uge efter. Jeg var meget overrasket over, at det gik så hurtigt. Så jeg måtte til at lave en interviewguide. Den blev meget åben omkring de økonomiske aspekter ved streaming ved Saxo. På det tidspunkt havde jeg idé om, at det skulle være om platformen Saxo Premium, men opga-

ven endte med at blive meget generel. Efter interviewet med Ottosen skrev jeg til et par forfattere ved forlag, jeg tror det var to. De svarede ikke eller svarede, at de ikke kunne. Så jeg skrev til Ringo, efter jeg kom i tanke om hende, og hun svarede et par timer efter samme dag. Valget af Ringo var ikke baseret på, at hun var et dårligere valg end dem, jeg skrev til før hende. Det var blot, at jeg tænkte på hende senere. Hun passede helt fint på profilen, hvor man havde et stort forlag i ryggen. Så der er et mønster her. Det var mine to første interviews, så jeg havde ikke nogen erfaringer med det, og jeg regnede fejlagtigt med, at det godt kunne tage noget tid at få et interview op at køre. Så min forberedelse har ikke været helt vildt god. I min opgave citerer jeg Hanne Brunn og Kirsten Frandsen artikel, der hedder ‘Tid og Timing’, som handler om tid og timing i forhold til at få et interview. Her et citat fra min opgave, hvor jeg parafraserer: Problemet er, at hvis man bruger for meget tid på at forberede sig, så misser man sin mulighed for at få adgang til feltet, eller den anden grøft, hvis man bruger for lidt tid på at forberede sig, og man får adgang, så virker man uforberedt og har svært

ved at lave en ordentlig undersøgelse (Bruun & Frandsen, 2022, s. 94).

Der er en dikotomi mellem forberedelse og adgang til feltet. Her kan man lægge min proces hældende til den ene grøft: Manglende forberedelse, men adgang til feltet. Det man kan tage med som læser her er, at man godt kan regne med, at folk svarer rimelig hurtigt, og nok godt kan lave et interview over zoom eller i virkeligheden. I mit tilfælde er der et argument, der lyder, at det var fint nok, at jeg fik de interviews, da jeg gjorde, for det passede rigtig godt med konteksten. På daværende tidspunkt havde kulturministeren lige nedsat en taskforce, der skulle undersøge, hvad der kunne blive gjort ved forfatternes vilkår i bogstreaming. Ottosen var også en del af den taskforce og snakkede om den i interviewet. Hvad jeg her vil påpege er, at man godt kan regne med hurtigt svar, og det er overraskende, hvor meget folk gerne vil hjælpe. Så det kan godt betale sig at forberede og designe sin undersøgelsesproces, inden man sender sine forespørgsler ud. Inden jeg forlader min egen opgave, så kan jeg lige fortælle lidt om, hvad jeg fandt ud af i mine interview. Generelt så er nettoprisen for bogstreaming, altså den pris som forfatter og forlag

skal dele, alt for lavt sat, så alle parter lider i den sammensætning, der er nu. Men til gengæld kan nettoprisen ikke rigtig sættes op, fordi ellers skulle vi betale meget mere for vores abonnementer til Saxo. For eksempel fortalte Ringo, at hun havde fået nogenlunde samme antal streaminger, som hun havde solgt af sin bog Grundtvig er død. Hun havde fået omkring 2000 streaminger og 2000 solgte bøger indtil videre i løbet af det år omkring april. Streamingerne nettede hende 6000 kroner, mens hun fik 56000 kroner royalties udbetalt for de solgte bøger. Så altså en stor forskel. Ottosen tjente omkring 80% af sin omsætning på streaming, hvilket var det stik modsatte af Ringo. Grunden til, at han kunne tjene så meget mere på streaming, var at han ikke skulle dele sin fortjeneste med et forlag. Han mente, at det var helt hul i hovedet, at forlaget skulle have sådan en stor del af nettoprisen, da de jo ikke har ret mange omkostninger med e-bøger og lydbøger. Der var andre aspekter i opgaven, som jeg ikke vil komme ind på her, men min pointe er, at der var mange spændende ting, der kom ud af de interviews. Der er også mange andre fordele ved interviewet som metode for fag, der ikke bruger dem normalt. En af argumenter-

ne for at bruge metoden er som sagt, at det ikke er så svært, som det måske kan virke. Man skal selvfølgelig nok forberede sig lidt bedre, end jeg fik gjort, men at få selve interviewet kan være meget nemt. Folk vil gerne hjælpe en halv time til 45 minutter, hvis man skriver til dem venligt, og det værste der kan ske, er at man får et nej, fordi de ikke har tid. Et andet argument er, at når man laver interview i sit felt, så føler man sig som en rigtig aktør inden for sit felt. Man føler sig, som om man er i gang med noget vigtig inde i feltet, man har fingeren på pulsen i sit fag. Man snakker med nogen, der ved mere end en selv, og man kan virkelig lære noget nyt, og deres engagement og interesse smitter af på en selv. Det var sådan, jeg havde det. Det er lidt anderledes, end hvad man har gang i normalt, for eksempel i litteraturhistorie, hvor empirien er bøgerne, og man finder nogle teorier og binder på det for at sige noget om det. Når man laver interviews, er man placeret i nutiden, og den debat der er der. Hvordan får man så de her interviews? Her er jeg ikke ekspert, jeg har jo kun lavet de to. Men den måde, interviewet bliver set på af litteraturen, er som en gave, altså interviewpersonen giver intervieweren en gave i form af inter-

viewet. Så der er en idé om, at interviewet er en god gerning, en hjælp. Og der er mange mennesker, der gerne vil hjælpe dig, hvis bare du beder om den. Så her er rådet, at man skal skrive en venlig besked, hvor man forklarer sin situation og spørger, om de vil hjælpe en med et interview. En metode jeg også har hørt om kræver, at man minimum har lavet et interview før inden for feltet. Den hedder snowballmetoden. I sin mail til interviewpersonen nævner man, hvem man ellers har snakket med i feltet for at lægge vægt på, at man er en seriøs og vidende person inden for feltet. Jeg nævnte i min mail til Ringo, at jeg lige havde snakket med Ottosen for at vise, at jeg allerede var i gang med undersøgelsen, og at jeg ligesom vidste lidt. Jeg har sågar fået fortalt af en underviser, at han i sine mails til interviewpersoner nævner 20+ personer, han har snakket med inden for det felt han undersøgte. Igen for at vise, at man ligesom er en, folk snakker med. En anden ting, jeg lærte da han fortalte om det, var, at man også skal være vedholdende i sin outreach, især hvis det er nogle specifikke personer, man vil snakke med eller nogle, der er højt profileret indenfor feltet. Her fortalte underviseren, at man skulle blive

ved med at sende mails til dem, man ville snakke med, indtil de svarede. Og hvis de sagde nej, så skulle man prøve at ændre lidt på interviewet i første omgang for måske at få et ja, men til sidst skulle man selvfølgelig tage det nej. Det vigtigste var, at man skulle prøve at blive ved med at skrive til dem, indtil de svarede. De råd blev ikke så vigtige for mig, for jeg var heldig med at kunne snakke med dem, som jeg gerne ville. Til sidst vil jeg lave en opsamling her. Den her artikel har haft til formål at slå et slag for interview som metode i fag, der ikke vil kalde den en af deres kernemetoder. Interviewet kan være med til at få dig til at føle dig mere seriøs i forhold til dit felt. Jeg kan ikke lade være med at tænke på serien Succession, hvor en af karakterernes bedstefar, Ewan, siger til sit barnebarn Greg: ”You need to start taking yourself seriously”. På et tidspunkt i din studietid skal du begynde at tænke dig selv som vidende indenfor dit fag. Og man skal begynde at tænke på, hvad lige præcis din profil kan tilføje til dit felt. Hvad er det du har lært, og hvordan kan du bruge det i praksis? Interviewet tvinger dig til at tage del i debatten, som den er nu, og du vil opfatte dig selv som en del af det felt i højere grad, end man

måske ville føle, hvis man skrev en opgave ved kun at forholde sig til bøger.

Det værste der kan ske i en interviewproces er, at du kan få et nej eller ikke bliver svaret, og så kan du bare skrive til nogle andre. Hvis du kunne snakke med din yndlingsforfatter eller kunstner om et emne i dit felt, hvem ville du så vælge at snakke med? De kunne meget vel svare dig, hvis du skrev til dem.

Fagforening og a-kasse

Bliv medlem af DM & MA for 0 kr. det første år

Meld dig ind i dag og tjek fagforening og a-kasse af på din to-do-liste. Det er der mange gode grunde til. Her er et par af dem:

Et unikt forsikringstilbud til 139,- mdr.

...inkl. online psykologhjælp, cykeldækning og elektronikforsikring

En fordelagtig studiekonto

...med attraktive renter og gratis mastercard

Professionel hjælp til din kontrakt og praktikaftale

...så du får lov til mere end bare at brygge kaffe

Mere end 700 kurser og arrangementer om året ...der hjælper dig i gang med den næste eksamensopgave

Et medlemskab hos DM (fagforening) er gratis det første år og herefter 20 kr./mdr. i resten af din studietid. MA (a-kasse) er gratis i 5 år af din studietid, så længe du er under 30 år. dm.dk/uni

Hit med naturen - i ly for vind og vejr

Af Kristine Godrum-Overgaard Engholm, Æstetik og Kultur

Selvom solen stadig sender sine lange stråler ned gennem det gyldne efterårsløv, er det ikke til at vide, hvornår den næste regnbyge kommer forbi, eller hvornår temperaturen rammer nul. Derfor kommer denne udgave af Hit med naturen med anbefalinger til, hvordan du stadig kan komme tæt på naturen i ly for vind og vejr.

Naturhistorisk Museum

Er du som mig en lille museums-mus, vil jeg i den grad anbefale at tage en tur på Naturhistorisk Museum. For nylig besøgte jeg selv museet for første gang med stor begejstring. Museet formår nemlig både at henvende sig til børn og voksne med sin gode formidling.

Museet ligger midt i Universitetsparken og har fire etager med udstillinger samt en etage med café og butik. For studerende koster entréen 90 kr. og for et årskort 165 kr. (Et scoop, hvis du spørger mig).

I underetagen kan man opleve udstillingerne Vores Natur og Afrikas Savanne. I Vores Natur er den naturhistoriske fortælling om Danmarks natur i fokus. Udstillingen tager udgangs-

punkt i de fleste danske naturtyper og deres udvikling helt tilbage fra istiden. Udstillingen er nærmest opbygget som en labyrint og inviterer de besøgende til at forsvinde og lade sig fordybe i den meget visuelle formidling.

Udstoppede dyr i udstillingen ’Vores Natur’. Foto: Privat.

Udstillingen ’Afrikas Savanne’ tager os med som konservator til Naturhistorisk Museums første ekspedition til Afrika i 1947. Her kan man blandt andet opleve udstoppede løver, zebraer og skildpadder.

På første sal findes lige nu den midlertidige særudstilling Oops! Tilfældigt - Heldigt, som viser de mange forskellige tilfældigheder, som gør, at både du og jeg er her på planeten lige nu - og mange af de tilfældigheder, som vores verden er endt med at bestå af. En yderst sanselig udstilling, som er med til at fastholde opmærksomheden fra både børn og voksne. I øvrigt en super rar udstilling at besøge midt i præstationsræset og som barn af konkurrencestaten, hvor man kan ånde lettet op og tænke: “Jeg er jo bare et tilfælde.”

I udstillingen Den Globale Baghave på anden sal kan du gå på opdagelse i mange forskellige danske og internationale dyrearter. Stå ansigt til ansigt med ulve, kænguruer og rigtig mange udstoppede fugle. Dertil er det store kaskelothval-skelet også ret vildt at se på. Udstillingen er understøttet af atmosfæriske lyde ude fra den virkelige verden.

Nogle af de mange udstoppede fugle i udstillingen ’Den Globale Baghave’. Foto: Privat.

Sidste udstilling på tredje sal er kunstudstillingen Tvetydige Tidsler, som undersøger forholdet mellem menneske og natur, mellem det vilde og det tæmmede, og hvordan tidsler faktisk også er ret vigtige for biodiversiteten. Her er udstillet smukke intarsia træ-værker, hvor tidslen virkelig får lov til at blomstre i kontrast til de landbrugsredskaber, som er placeret rundt om. Udstillingen er af kunstneren Jette Gejl, som også har sin gang her på Kasernen, som studielektor for Kunsthistorie.

Væksthusene i Botanisk Have

Er man ikke en museums-mus, men bare gerne vil have noget grønt i øjnene, efter bladene er faldet af træerne, vil jeg i stedet anbefale Væksthusene i Botanisk Have. De hører som Naturhistorisk Museum også under Aarhus Universitet, men har i mindre grad fokus på den fysiske formidling. Hertil er appen ‘Useum’ lavet til, at de besøgende selv kan udforske planterne. Alle planter er nemlig nummererede og kan findes inde i appen. Her kan man også tage på en virtuel tur med enten gartneren eller biologen, som har to forskellige tilgange til væksthusene. Der er også en hyggelig café, og entréen er altid gratis.

Væksthusene består af fire forskellige klimazoner: Middelhavshuset, Ørkenhuset, Bjergskovhuset og Tropehuset. De varierer i temperatur og fugtighed, hvilket kan være et dejligt afbræk fra et blæsende efterår.

I Middelhavshuset kan man opleve planter, som du måske har set på ferier til Sydeuropa. Meget fascineret var jeg selv af granatæbletræet, da jeg slet ikke vidste, hvordan det egentligt blomstrer og bærer frugter.

I Ørkenhuset er der noget mere tørt, og derfor også fyldt med kaktusser i alle mulige forskellige former og størrelser, og det er vildt at opleve, hvordan de har tilpasset sig til forskellige levesteder - især planten ‘Levende sten’, der, som navnet antyder, efterligner sten for ikke at blive spist. Bjergskovhuset er det koldeste af de alligevel ret varme væksthuse, og det kan være rart at blive kølet lidt ned efter turen gennem Ørkenhuset. Bjergskovhuset er fyldt med planter, som man ikke ser så mange steder i verden som blandt andet træet med det lidt mystisk klingende navn ‘Spaniolskæg’, som faktisk ikke danner rødder, men optager vand, ilt og alle næringsstoffer gennem bladene.

Sidste hus, Tropehuset, er noget af en saunaoplevelse. Her er nemlig skruet helt op for varmen, og det kan især mærkes, hvis man går op i det høje udsigtstårn. Herfra kan man nyde synet af sommerfugle, der flakser rundt over den tropiske regnskov. Nede på jorden kan man opleve de store kæmpeåkander, som kan bære vægten af et barn. Rundt om åkanderne vokser vandhyacinter, som spreder sig så hurtigt, at de bruges til at fodre søkøerne i Randers Regnskov. Mega cute.

Kæmpeåkander og vandhyacinter i Tropehuset. Foto: Privat.

Ny Jord - tidsskrift for naturkritik

Er du hverken til museum eller væksthuse og bare godt kunne tænke dig at ligge under dynen med en bog, men stadig være i kontakt med naturen, vil jeg gerne anbefale bogserien ‘Ny jordtidsskrift for naturkritik’. Ny jord har samlet forskellige tekst- og boguddrag fra skønlitteraturen, faglitteraturen, filosofiske tekster, kunstværker og billeder, som alle omhandler og behandler naturen på poetisk og faglig vis. Bogserien er blevet udgivet siden 2014 og er med til at bidrage til samtalen om naturen i en tid, hvor vores forestillinger og

idéer om den ændres markant. Der er fem numre indtil videre, og det er nogle store basser, men fordi de er baseret på uddrag, er de nemme at navigere rundt i. Nr. 5 fra 2020, som jeg er indehaver af, er på 560 sider. Selvom den kun består af tekstuddrag, har jeg alligevel lånt mange af bøgerne i fuld længde.

Det er en god måde at få mere natur ind i sin læsning, hvis man ikke ved, hvor man skal starte. Så vidt jeg kan se, er de ikke tilgængelige på Aarhus Bibliotek, men kan findes på biblioteket.dk. Ellers kan de købes for 249 kr.

Passion for Fashion: Kasernens Lookbook

Tema: Garn

Af Elvira Wiwe Løbner, Æstetik og Kultur

Introduktion

Jeg ved ikke med dig, men når jeg møder ind på Kasernen er det ikke Kant, Saussure eller Marx der fylder i mit hoved og optager min opmærksomhed. Det er de C*nt, Slay og Mother outfits I alle sammen rocker! Jeg skal koncentrere mig for at holde munden lukket når jeg bevæger mig rundt på campus, for så mange af jer serverer og spiser op til sidste krumme HVER DAG med jeres looks! Så for at undgå at blive den mærkelige type, der ikke kan holde øjnene for sig selv, har jeg taget billeder af jer – for de varer længere;)

Jeg kunne simpelthen ikke fortsætte min dagligdag som studerende på Kasernen uden at forevige de formidable og inspirerede kreationer. Derfor giver jeg jer: Kasernens Lookbook – Efterårsedition! Temaet er GARN, som mange har inkorporeret på den ene eller anden måde i dette efterårssemester. Så gør jer klar til at mæske jer i de fabelagtige Kasernitters stilede sammensætninger, og læs om fashionistaernes inspirationskilder hver især!

Kommentar til looket: Sweateren er en hjemmestrikket novice-sweater fra gode gamle Petiteknit, men jeg har hacket den og selv lavet mønsteret.

Stilinspiration: En blanding af anime og outdoor (cute men praktisk).

Mit stilikon er nok Grimes.

Tanker om stil-miljøet på Kasernen: Der er helt sikkert en’ere der stikker ud, hvilket er meget inspirerende. Der er meget genbrugsstil. Generelt er der en god kultur for, at man kan udtrykke sig med sit tøj.

Caroline, Æstetik og Kultur Kandidat 3. Semester

Sophia, Dramaturgi Bachelor 3. Semester

Kommentar til looket: Det er vitterligt bare kaos. En rigtig god ”ud af døren hurtigt” morgen.

Din tøjstil i tre ord: Komfortabelt, enkelt, “whatever floats your boat”

Stilinspiration: Jeg bliver ofte inspireret af folk der går forbi på gaden, som jeg tænker ser seje ud.

Tanker om stil-miljøet på Kasernen: Folk ser seje ud, og der er plads til alle. Man kan mærke, at der er mange kreative sjæle samlet på Kasernen. Her henter jeg også meget af min inspiration.

Kunsthistorie Bachelor 1. Semester

Kommentar til looket: Jeg har købt vesten på Vinted. Det her er et stable outfit, jeg synes det er rart at have sådan nogle.

Din tøjstil i tre ord: Afslappet, simpelt, genbrugsfund

Stilinspiration: Jeg kan godt lide at have noget der er pænt på, jeg er glad for skjorter, og jeg går ikke i noget der ikke er behageligt.

Jeg elsker 90’er stil. Især Jennifer Anistons tøjstil, hende drager jeg meget inspiration fra. Tanker om stil-miljøet på Kasernen: Jeg synes det er spændende, og der er mange med unik tøjstil. Det inspirerer mig til at tænke ud af boksen, og til at synes det er sjovt at lege lidt med tøjet. Hvis jeg havde gået et andet sted, så havde jeg nok ikke udforsket på samme måde.

Signe,

Frederikke 1. Semester kunsthistorie

Kommentar til looket: Jeg skulle have det varmt - men ikke for varmt når man skal op ad bakken!

Din tøjstil i tre ord: Praktisk, lag-på-lag, uld

Stilinspiration: Jeg tænker over det, hvis jeg ser nogen med flot tøj på eller ser noget flot i en genbrug.

Tanker om stil-miljøet på Kasernen: Man kan godt se det er de æstetiske fag der går her, men der bliver ikke kommenteret på nogens stil på en øv måde. På kunsthistorie snakker vi slet ikke så meget om tøj. Der er ligesom plads til, at alle kan have det på de vil.

Kommentar til looket: Jeg var ude at vinterbade i morges, så det skulle være varmt, og derfor tog jeg vesten på. Så fulgte farvetemaet ligesom med. Som en ekstra sjov detalje skulle vi have om middelalderen i dag, og jeg synes også lidt looket giver den vibe.

Stilinspiration: Mine outfits er ofte monokrome. Jeg er glad for naturen og farver, så det er ofte dér jeg finder min inspiration. Desuden følger mit humør tøjet. Så jeg klæder mig ofte i et sæt tøj, som jeg ved gør mig glad når jeg har det på.

Maja, Dramaturgi Bachelor 1. semester

Kommentar til looket: Jeg har lige vasket tøj! Så t-shirten ville jeg have på fordi den er ren igen, strikken (som er købt på et loppemarked på godsbanen og har en matchende nederdel) havde jeg ikke haft på længe. Så endte jeg med at køre blåt tema med blå taske, halskæde og sokker!

Din tøjstil i tre ord: Praktisk, bæredygtig, sjov

Stilinspiration: Jeg prøver mig bare frem

Tanker om stil-miljøet på Kasernen: På min første dag tænkte jeg meget over, hvordan en kunsthistoriker ser ud. Men da det kom til stykket, så vi jo helt forskellige ud. Man kan se, at folk har taget nogle aktive valg om hvad de putter på sig selv, og hvordan de fremstår. Det er meget spændende, og det bliver jeg inspireret af.

Kommentar til looket: Jeg er glad for veste. Det er en fin måde at holde sig varm på, men samtidig have noget federe indenunder, og få nogle farver frem.

Din tøjstil i tre ord: Farverig, stilren og lidt skør

Tanker om stil-miljøet på Kasernen: Jeg er lige begyndt her, så jeg har generelt et indtryk af at folk er meget opmærksomme på hvad de klæder sig i, og har gennemtænkt deres outfits. Folk har en tydelig stil, og de er lidt mere frie og kreative end i Norge, hvor jeg kommer fra.

Liv, Kunsthistorie Bachelor, 1. Semester

Caroline, Dramaturgi Kandidat, 1. Semester

Udvælgelsesrefleksioner…

Jeg kan selvfølgelig ikke som den seriøse akademiker jeg er, efterlade denne lookbook fuldendt uden refleksioner over min proces. Undervejs i udarbejdelsen stødte jeg på flere problemer, spørgsmål og situationer jeg skulle tage stilling til. Jeg vil derfor inddrage den interesserede i mine refleksioner over udvælgelsen af personer til denne lookbook.

De indledende overvejelser

Til at begynde med, var denne lookbook tiltænkt som en hyldest af de ekstraordinære, mangefacetterede og forskelligartede stilvalg som jeg oplevede dagligt på Kasernen. Mit første problem opstod dog fluks sammen med idéen: Hvordan udvælger jeg hvilke outfits der skal bringes? Løsningen blev at indsnævre de mulige kandidater, ved at fastsætte et tema. Herved havde jeg skabt rammer som kunne styre mine valg, og jeg kunne fralægge mig ansvaret. Eller hvad?

Det viste sig undervejs i processen, at temaets indsnævrende formål fungerede godt. Men måske for godt. Jeg forsøgte at holde mig åben; for det første valgte jeg temaet ”garn” fremfor ”strik”, for at mulighederne var flere. For det

andet blev jeg opmærksom på, at en hyldest af det ekstraordinære jo heller ikke ville skabe et mangfoldigt billede af stilen på Kasernen.

Diversitetsdilemmaet

Jeg forsøgte derfor at have øje for diversitet på en ”fra-afslappet-til-couture” skala. Men denne påtagede åbenhed medførte måske skyklapper alligevel: Ser man på de udvalgte looks, fornemmer man trods alt en vis lighed mellem dem. Der er ikke det store spænd af forskelligartethed, som jeg oprindeligt ønskede der skulle være. Hverken i stilart – eller i bærerne af de valgte outfits. (Her kan du eksempelvis forestille dig en hel diskussion omkring kønskvoter). Jeg har gjort mig nogle overvejelser omkring denne manglende diversitet, samt flere af de problemer som opstod undervejs.

Tema

En stor synder i diversitetsdilemmaet er temaet. For det første, var der et begrænset antal personer iført garn på Kasernen i rekrutteringsdagene. Der er desuden et begrænset antal måder hvorpå garn bliver inkorporeret i et outfit. Jeg forsøgte dog at gøre op med

dette, ved at fokusere på at finde outfits med forskellige garn-elementer.

Men det blev alligevel til et ret ensartet udtryk, og begrænsede muligheden for en bred diversitet ift. stilart. Skalaen ”fra-afslappet-til-couture” gav desuden ikke mening at bruge, da den skævvred hvilken repræsentation der overhovedet var tale om.

Mangfoldighed

Et problem ved min proces var netop, at jeg glemte at stille et vigtigt spørgsmål: Hvilken form for mangfoldighed skal en lookbook indebære? Denne lookbook begyndte netop med det formål at hylde de ”unikke” looks man så på Kasernen.

Så den behøvede måske ikke at være repræsentativ for alle stiludtryk på Kasernen? For det kan man ikke dokumentere til fulde, hvilket netop også er pointen i nærmest alle ”de udvalgtes” refleksioner over stilen på Kasernen. Der er så mange kreative sjæle samlet på dette sted, at en repræsentativ samling af stilen ville være en lookbook på 500 sider, mindst!

Kvalitet

I mine tilvalg har jeg også etableret fravalg. Det mærkede jeg tydeligt på egen krop, når jeg ”scoutede” efter looks:

Flere omkringværende sendte nysgerrige blikke mod mig og vedkommende der blev ”udvalgt”. Jeg fik lyst til at inkludere alle iført garn, som jeg fik øje på, og følte derfor at jeg måtte gå på kompromis med ”kvaliteten” af outfits i den endelige lookbook. Men - kvalitet ifølge hvem?

I dette tilfælde, er det mig der har haft magten over, hvad der kvalificerer sig som et kvalitetsrigt outfit. Min smag har derfor defineret hvad der var ”stilrigt” nok til samlingen. Mine præferencer er i forlængelse selvfølgelig også et udtryk for og produkt af bl.a. influencere og trends på sociale medier, popkultur og min omgangskreds.

Kombinationen af min idé om hvad der er kvalitet, samt min idé om at ”gå på kompromis” med selvsamme, har således også ført til lookbookens udtryk –og måske manglende mangfoldighed. Mine valg og bias (både bevidste og ubevidste) har således skabt en fortælling om, hvordan folk på Kasernen klæder sig. Men det er ikke nødvendigvis den rigtige fortælling. I alle mine fravalg gemmer sig måske helt andre fortællinger.

Smagssag

En sidste overvejelse jeg har gjort mig er, at min største fejl måske var, at forsøge at forholde mig objektiv. For det første lykkedes jeg ikke med at forkaste mine bias, og for det andet gjorde mit forsøg formentlig mere skade end gavn.

Mode kan netop ikke behandles objektivt; Stil kræver præferencer, bestemte visioner og en særlig holdning til, hvordan noget skal udtrykkes. (Forestil dig her et nøje udvalgt citat af Kant og en uddybelse af smagsdommen). Her til sidst lyder en opfordring: Tag ikke denne lookbook for gode varer. Disse billeder viser én lille flig af stilen på Kasernen, men der findes meget mere derude! Så sæt øjnene på stilke: Søg, og du skal finde... en masse slay outfits – lige efter din smag!

Brevkassen

Kære brevkasse

Jeg ses med en sød fyr, men har commitment issues. Hvordan giver jeg slip på dem og nyder relationen fuldt ud?

Kære dig,

Ah ja, de gode gamle ’commitment issues’. Et begreb, hvis pluralisform vidner om de mange aspekter, det dækker over. Frygten for at blive såret. Frygten for at blive forladt. At skulle binde sig til en anden følelsesmæssigt. At overgive sig. At blive. Måske uden at vide endnu, hvad man bliver for. Det er svært. Det er svært, når man først sidder inde med en tillid brudt op i tusinde stykker. Det er svært, når man skal samle alle stykkerne igen. Når man ikke kan finde alle stykkerne og man sidder der og bliver helt i tvivl om, hvor de egentlig forsvandt hen. Jeg har selv været dig. Og det har så mange andre også. Jeg kender ikke din situation, hvor dine ’issues’ kom fra, hvad de helt præcist går ud på, eller hvornår de opstod. Hvad der fik dem til at gro frem og slå rødder i dig. Eller hvem. Men jeg har mærket på min egen krop, hvor enormt frustrerende og hårdt det er.

Jeg bider mærke i din formulering, om at det er en sød fyr du har mødt. Et bedre udgangspunkt findes ikke. Om i har ses i en uge, en måned eller mange, ved jeg ikke. Og i og for sig er det egentlig også irrelevant. For det, som det i bund og grund handler om, er at give slip. At overgive sig. Det at ‘leve i nuet’ er efterhånden blevet sværere og sværere, nærmest en prøvelse for os. Med øjne og sind druknende i en pixeleret data-præget verden, behøver vi ikke længere at drømme os væk fra hverdagen. Vi behøver ikke engang længere at trykke på tænd-knappen. Bare et strejf på skærmen og der tilbydes et digitaliseret refugium, der strækker sig ud i uendeligheden. Men det er alligevel det råd, som jeg vil give dig. Bliv lige der hvor du er. Kig ham i øjnene og tillad dig selv at forsvinde i dem. Tillad dig selv at mærke efter. Forhold dig kun til hvor du er lige nu. Mærk vinden på dine kinder når i går sammen, mærk hans hånd i din, mærk når det

kribler i hjertet. Kærlighed er modbydeligt skræmmende, men hvis du er heldig, så kan du finde den hos ham. Det finder du bare ikke ud af, hvis du lader din frygt overtage. Og hvilket spild. For tænk engang, hvis den lå lige der hos ham. Det kan også være den ikke gør. Men vil du ikke hellere give dig selv den gave at prøve at finde ud af det?

Ingen kan give dig en garanti for, at du ikke bliver såret. Heller ikke dig selv. For med den garanti følger også en afstand, som med tiden blot bliver større og større. Afstanden bliver en afgrund; en, du ikke har lyst til at være i. Kan jeg fortælle dig. Den er dyb, sort og følelseskold. Og hvis det skulle ske, at du bliver såret, får følelserne i klemme og revner i hjertet, så skal du nok klare den alligevel. Det lover jeg dig. Bare giv det tid.

Kære du. Lad vær at slå dig selv oven i hovedet med om du nu også nyder det nok. Det stresser mere, end det gør godt, og i øvrigt giver den dér slåen-sig-selvi-hovedet buler, som du skal mærke i lang tid. Frygt ikke sårbarheden. For vi er også bare mennesker, og den følger med. Omfavn den, vær her nu, fortab dig i øjne, fortab dig i latter og smil, så du måske en dag kan fortabe dig i kærligheden.

Uanset om den ligger og venter hos din søde fyr eller en hel anden. Så... smut ud og find ud af det.

Kærlig hilsen

Brevkassen

P.s.

Hvis du nu skulle ske at få fingrene i klemme, og ende op med hjertesorger rivende gennem kroppen, kan jeg anbefale dig bogen ”Du skylder ikke nogen at være smuk” af Florence Given. Den fik mig gennem mit livs hjertesorg, men den gav også så meget mere. Den varmer og styrker helt ned til fødderne. Og som de skrøbelige mennesker vi er, der farer vild i vores egen hud, er det altid godt.

Hej brevkassen,

Jeg er en pige som læser litteraturvidenskab og er meget bekymret for, hvorvidt jeg kan få arbejde efterfølgende – pls help<3

Kære litterære,

Bekymringer har vi nok af, og bekymringer om fremtiden er nogle af de helt grumme. Bekymringerne om det vi ikke ved, og det vi ikke kan være sikre på. Om alle de ’hvad nu hvis’-er der hele tiden gnaver og niver, som de sko man aldrig rigtig fik gået til. Nogle af bekymringerne er nu sunde nok at have, men som regel skader de mere, end de gør gavn. Især dem som beskæftiger sig med det uvisse. Du kan planlægge nok så meget, men hvad din fremtid rent faktisk ender ud med, kan du aldrig være helt sikker på – og det er ikke noget, du kan planlægge dig ud af. Jeg forstår den bekymring, du netop nu sidder med. Jeg havde den også, og faktisk var den stor nok til, at jeg i en periode overvejede, om jeg overhovedet ville søge ind på det studie, som er mit nuværende. Det er svært at give et klart svar på dit spørgsmål, for forholdet til og behovet for en karrieremæssig sikkerhed er enormt forskelligt. Jeg ved ikke hvem du er, eller hvordan dine prioriteringer ligger, men mine prioriteringer valgte jeg at flytte rundt på. Jeg har levet i kaos så længe, at jeg efterhånden trives i det. Det uvisse skræmmer mig ikke, for jeg ved, at tingene altid løser sig. Selv i de mest sorte øjeblikke eller perioder så går ligningen sgu altid op til sidst. Det kan godt være, det ikke lige var det svar på ligningen, som du havde tænkt eller regnet med. Men så må du forme dig efter det. Du skriver, at du er i tvivl om, hvorvidt du kan få arbejde. I det hele taget. Og det tør jeg, som en forvirret, egentlig meget uvidende studerende ligesom dig, godt love dig – du skal nok få et arbejde. Mange taler om deres ’drømmejob’. Som om det var en fast enhed, allerede støbt og formet lige præcis til dem. Som om, at det eneste det kræver bare er, at de tager ud i verden og finder det. Det lyder også meget rart. Men det tror jeg simpelthen ikke på. Drømmejobbet findes ikke, før du står og kigger det ind i ansigtet.

Litteraturvidenskab er en treårig bachelor, som efterfølges af en toårig (eller ét-årig...) kandidat. Måske du tager en pause mellem de to. Hvor langt du er på din bachelor, ved jeg ikke. Men du ender først ud på det ægte, skræmmende og voksne arbejdsmarked om mindst tre år. Meget kan ske på tre år. På tre år kan interesser, geografiske forhold, muligheder og valg flytte sig. Hvad du tror, dit drømmejob er nu, er det højst sandsynligt ikke om tre år. Det kan også være det er. Uanset må du være tålmodig. Du må arbejde hårdt, følge dine mål; gribe den der vildt spændende mulighed, selvom du ikke rigtig tør, fordi det er lidt skræmmende og angstprovokerende. Prøv at finde dig til rette i, at du ikke ved, hvad der står og venter på den anden side. Det vigtigste for dig lige nu er, at du synes, det du laver, er spændende. At dit studie er fedt, gribende og interessant – det meste af tiden i hvert fald. Det er det, du har mellem hænderne, så det er det, du må forholde dig til. Fremtiden skal nok løse sig – og hvem ved, måske du finder et arbejde, som du ikke før overhovedet havde overvejet som mulighed, men som i øjeblikket bare er lige præcis det du skal. Følg din intuition, dit hjerte og din mavefornemmelse – denne treenighed tager sjældent fejl.

Kærlig hilsen

Brevkassen

Skal du være vores nye opsætter?

På VISIR er vi på jagt efter en ny opsætter til vores blad!

Så render du rundt med en grafisk designer gemt i maven og tænker du at de nedenstående punkter passer til dig?

Så send en mail til kasernebladetvisir@gmail.com eller skriv til os på @kasernebladetvisir for at høre mere.

Erfaring med InDesign

Gåpåmod til at lære noget nyt og udtrykke dig kreativt

Lyst til at være en del af et dedikeret team, med plads til sjov og hygge

Drømmedigte 2021-2024

Af Tobias K. Vogler, Litteraturhistorie

Uden titel, april i nat pissede jeg blod i en drøm i en sindsforstyrrende forudsigelse

drømte om at blodet dryppede dryppede ud af tuden som en utæt bruser

drømme som den slags ville man jo mene var til at tolke på

så hvordan skal jeg forstå at jeg pisser blod i drømme uden ende

Uden titel, oktober få dage er som denne på få dage har jeg det således

sorte habitter ses og i mit sind ytres lad min fader begrave som en dag hans fader må begraves

en fader han aldrig har kendt og hvad er dog en faderløs fader andet end postbud og mælkemænd forsvundne fortider nutider endda på disse dage går faderløse fædres fædre omkring og ser sorte habitter på rad og række under himlen som altid på disse dage der endnu er så få af

VORES, februar

i nat drømte jeg en drøm om dit om mit om vores i dag drømte jeg en drøm om det der er det der er sket og det der skal blive

Uden titel, december her ligger jeg så og drømmer mig væk til en tid hvor mit sind havde ord for det den følte tænkte dårlige vaner kan omsættes til endnu værre tekster som i sig selv aldrig bliver til den vane man ønskede sig jeg mig så dum evigt dum altid dum

hvad end der engang var til og hvad end der engang skulle blive føles tabt forældet umuligt

jeg føler mig så dum så derfor drømmer jeg jeg føler mig så dum fordi jeg ligger her og drømmer mig selv ihjel

Uden titel, marts

regnen siler ned og jeg er tankeløs ideløs principløs konceptløs intet er fuldstændigt

en gnu står stille på sine spinkle stænger og gnasker på gult græs introspektivt

havde jeg ikke regnjakke på havde jeg nok hængt mig selv påtrængende til tørre

SUMMEØVELSE, oktober

kig personen til venstre i øjnene

fortæl dem om dit liv og fortæl mindst én løgn vend dig nu til hvem end der sidder bag dig og fortæl dem din største frygt vend nu vrangen ud på dig selv og fornem hvordan tiden forsvinder kom du tættere på svaret?

DRØMMEN, november i al evighed eller så længe jeg har været bevidst har jeg haft en drøm

mine fingre forsvinder frokost jeg rammer ved siden af med vilje og skærer mine fingre af det bløder måske kniven dirrer og synet genkendes alt for hurtigt med faders gamle køkkenkniv drømmer jeg om at skære mine fingre af enten i ét hug eller i en rullende bevægelse knogler som selleri

Hverdagsdrømme

Af Maja Linderoth, Litteraturhistorie

Jeg drømmer forsigtigt om dig, mens jeg tager opvasken.

Jeg drømmer voldsomt om dig om natten og vågner til en orgasme.

Jeg drømmer stille om dig om dagen og går rundt fra det ene til det andet – du ved hvordan det er – med mine drømme nogle meter foran eller halsende efter mig.

Min mandag starter så stille med at vente på, at vandet koger til min te, at brødet rister, sidde og spise, tage opvasken, børste tænder, rede hår, og få presset lidt rengøring ind i mit skema inden undervisningen. Jeg støvsuger mine tredive kvadratmeter til et soundtrack af Nick Cave, Baby, I’m a wild god, det var godt, jeg købte den lille, billige støvsuger, der havde ikke været plads i skabet til en større. Jeg flytter tøjet fra stolen til skabet, maser det lidt ind, går på toilet, vasker hænder. Alle de hænder. Hele tiden hænder; vi kender, kendte, drømmer om. Hænder under varmt vand. Hænder, vi ikke kendte. Selv Hitler har gået på toilet og vasket sine hænder. Hvad har han tænkt på, mens han sad på toilettet? Hvad drømte manden om natten?

Jeg drømmer om at rejse langt væk og få lidt sol, men uden transporten og den dårlige samvittighed, hvis man flyver.

Jeg drømmer om at skrive noget fedt, som jeg selv kan være stolt af, fuck alle andre. I virkeligheden drømmer jeg om at blive læst, at en eller anden siger det gjorde indtryk eller bare det var sgu godt skrevet. Imens går jeg ned med skraldet. Jeg tager det med på vejen, hvordan er det nu, man affaldssorterer en mælkekarton?

Jeg drømmer om, at alle de kvinder, der kom før mig, stiller sig op på en række, og at jeg får lov til at trykke dem i hånden og sige tak, inden jeg træder ind på universitetet, hvor jeg går ind, som en selvfølge.

Til undervisningen dagdrømmer jeg om Grækenland. En genkommende drøm om græske statuer, marmor, oliven og sol. Drømmen bliver siddende i mig i løbet af dagen. Jeg forestiller mig, hvordan det har været at være Sappho og gå rundt og skrive om sin kærlighed i de omgivelser, indtil jeg mødes med dig. Vi mødes, som vi ofte gør, om aftenen. Vi er vist gået hen og blevet så gode venner, at vi er en naturlig del af hinandens hverdag.

Vi handler ind, går rundt i supermarkedet og drømmer. Vi snakker om, hvor langt mangoen er rejst for at komme hertil, om CO2 aftryk, og samtalen blander sig sammen med, hvad vi synes om afslutningen på Game of Thrones, som kan opsummeres nemt og hurtigt: Det kunne de have gjort bedre. Efterfulgt af: Mon han nogensinde bliver færdig med at skrive de bøger, altså? Vi forestiller os drager, der flyver rundt blandt grøntsagerne; en drage, der med et svirp af halen vælter alle bananerne ned fra hylderne, spyer ild, så dit hår brænder, stinker; så min hud smelter som voks, der drypper fra mit ansigt og ned på gulvet, på den her kedelige mandag, og dérovre, lige derovre, ved auberginerne – selvfølgelig –og appelsinerne, kunne man sagtens presse nogen op ad hylderne, stønne deres navn. Nå. ”Hvad mangler vi?” spørger du. ”Pesto?”

”Ja, og kartofler.”

”Nårh, gud ja. Det er svært at lave kartoffelpizza uden.”

Lidt senere står vi hjemme i min lille lejlighed, du skærer kartofler ud i fine skiver. Jeg smører mascapone på dejen i et tykt lag.

Så sidder vi, snakker og drikker hvidvin, den billigste vi kunne finde.

”Skål på SU,” siger jeg.

”Ja, så længe vi har den.”

Vi tager en slurk.

Spiser, snakker, griner, genser Game of Thrones, som vi er i gang med for tiden, sæson 3, så det er stadig godt. Klokken bliver mange. Du gaber. Jeg vil gerne have, at du bliver, sådan som du nogle gange gør, hvor vi ligger og sover, klemt sammen i min seng. Der sker aldrig noget. Vi sover bare. Men det er den lykkeligste lille drøm, jeg har. Jeg læner mit hoved mod din skulder. Du stryger mig over håret. Vi synker – ind i øjeblikket, ned i sengen. Det er den måde, vi falder i søvn på, side om side; mig, der putter mig ind, som en fugleunge, mod din krop.

Jeg drømmer om at læne mig ind, så tæt på dig, at jeg kan mærke din ånde mod min hud, mod mine læber. Drømmer helt forsigtigt, som en rødmen i tankerne, om at trykke mine læber mod dine, bare kort. Lidt længere. Dybere. At trække mine fingre gennem dit hår. Drømmer om at udslette dette mellemrum mellem min krop og din krop, som også på en eller anden måde er et mellemrum mellem virkelighedens praktikaliteter og mine drømme. Udslette den luft, der endnu ikke er berørt af de ord, de handlinger, de følelser, jeg aldrig har fået nævnt. Endnu? Nogensinde? Men samtidig elsker jeg at drømme. Jeg elsker, hvor magisk, det er at ligge her ved siden af dig, med al den luft og spænding, der findes imellem vores kroppe; i vores dage og vores drømme.

Jeg drømmer om at kysse dig. I din drøm rødmer du.

Vi mødes i drømmelandet, hvor det er dig, der læner dig frem, grinende, så alvorlig, tager mit ansigt i dine hænder og kysser mig, så stjernerne falder ned overalt omkring os. Dine drømme, der smelter sammen med mine. Det er vores drøm; vi skal bare finde ud af, om vi skal flytte ind i den og bo der.

Indtil videre drømmer vi vores hverdagsdrømme.

Jeg ved, hvordan det er.

Vi drømmer stille om hinanden.

Hvis du ønsker at læse mere fra Maja Linderoth, kan du følge hende på Instagram under navnet majas.ord.

Dagdrømme om Fremtiden

Af Helena Cassøe Fig, Æstetik og Kultur

På det seneste har jeg tænkt meget over min fremtid og på hvad jeg drømmer om. Jeg er netop begyndt at studere, så det siger sig selv, at folk stiller det frygtede spørgsmål: ”Hvad skal du bruge din uddannelse til?” Jeg griner altid lidt akavet og svarer, at det ved jeg virkelig ikke. Men jeg har drømme. Mange af drømmene er bare ikke andet end den voksne version af de fantasier, jeg havde som barn. Jeg kommer jo nok ikke til at have min egen boghandel/cafe/garnbutik, men det er hyggeligt at overveje det. Og jeg er langt fra nogen landmand, men det lyder utroligt idyllisk med et selvforsynende landbrug. Der kunne være får, hvis uld jeg kunne spinde og sælge i en lille gårdcafé med bed and breakfast. Og jeg kunne blive ved. Men det kan jeg jo ikke sige, når min mors konservative tante spørger med skepsis, hvad jeg har tænkt mig at gøre med Æstetik og Kultur.

I realiteten er det heller ikke sikkert, at jeg ville nyde de drømmeliv. Det er slet ikke så romantisk at have får, når det er tid til at muge ud.

På samme måde kan det se rigtigt godt ud at læse nogle bestemte bøger eller se nogle bestemte film, som man i virkeligheden slet ikke er interesseret i. For eksempel kan jeg huske, da mit gymnasie ryddede ud i engelskbogdepotet.

I indgangshallen var bordene fyldt med brugte bestsellers og klassikere inden for litteraturen. Jeg var ellevild. For det første over gratis bøger, men for det andet over at det var nogle bøger, jeg normalt ikke ville overveje at tilegne mig. Jeg proppede skoletasken med bøger: essays af George Orwell, irske teaterstykker, amerikansk lyrik fra 50’erne og meget mere.

I sidste ende var de irske stykker det eneste, jeg gav op på at læse. Den dag drømte jeg, at jeg var noget jeg ikke var. Jeg drømte mig væk fra min opfattelse af mig selv og skabte på den måde en lille ny side af mig, der føltes halvt falsk, halvt som en drøm gået i opfyldelse.

Imens bøgerne lod mig vise hvem jeg var, lod bøger mig også flygte helt fra den jeg er og det liv jeg fører. I 2020 læste jeg 123 bøger, det var dermed ultimativt det år, jeg har læst mest. Jeg læste fantasy, romancer, graphic novels, memoirs og det der imellem. Fælles for alle var, at jeg var på rejse væk fra min hverdag, med en fortæller der holdt mig i hånden og sagde, at pandemien og isolationen ikke var alt. Bøgerne var vel som en slags guidet dagdrømmeri.

Det kan selvfølgelig diskuteres, hvorvidt det er produktivt at dagdrømme på den måde, når man i stedet kunne løse problemerne. Men i pandemiens situation kunne jeg ikke løse intetheden i min hverdag. Så sker der vel ikke så meget ved at forsvinde lidt fra virkeligheden. Det gjorde vi alle på vores egen måde.

Jeg tror ikke, at det var noget tilfælde, at det var deromkring, mange begyndte at drømme om at bo i en lille hytte i skoven og bage surdejsbrød dagen lang. Denne drøm, bedre kendt som cottagecore, indtog en plads i utroligt manges TikTok For You Page. Her kunne vi stakler fanget i byens grå gader og parcelhuskvarterer drømme om et ægte møde med naturen og os selv. Når jeg så gik min daglige tur, kunne jeg drømme om at gå i en ægte skov. En, der ikke er to meter dyb, med boliger på den ene side og en golfbane på den anden. Og når jeg kom hjem igen, kunne jeg scrolle mig frem til dagdrømmen om, at min gåtur var mere romantisk, end den var. Det gjorde vel både min dag lidt bedre og lidt værre. Værre fordi jeg uundgåeligt ville komme til at forsvinde ind i skærmen i lidt for lang tid, så det føltes som om, jeg var vågnet fra en dårlig lur bagefter. Bedre fordi det lod mig drømme om et dejligere liv.

Eller som ABBA så fint formulerer det: “I have a dream, a fantasy, to help me through reality” (I have a dream, ABBA, 1979). Jeg ved ikke, om ABBA har tænkt det som en drøm i fremtidsplan- eller dagdrømme-forstanden, men lige meget hvad lyder det sandt i mine ører. Der er også noget i, at det bare forbliver en drøm eller fantasi. At det måske mere er et middel end et mål. Vi kan alle have drømme såsom en dyr bil, kærlighed eller at gå Caminoen. Men langt hen ad vejen

forbliver det dagdrømmeri. Måske fordi at det er svært at opnå. Måske fordi det kræver hårdt arbejde, og at man gør noget skræmmende. Det er svært, når man skal stole på, at man bliver grebet af sig selv eller andre.

I 2. klasse skulle vi skrive en bog. Jeg skrev en, hvor hovedpersonen fik viklet sig strammere og strammere ind i en dårlig situation. Jeg kan ikke huske detaljerne. Men jeg kan huske, at da jeg nåede til slutningen, anede jeg ikke, hvordan jeg kunne løse situationen på en lykkelig-slutning-agtig måde. Så jeg endte med at sige at det hele var en stor drøm. Jeg kaldte bogen ‘Den Store Drøm’ for en god ordens skyld. Måske forstod jeg dengang, at det er rart at have sin egen realitet at vågne op til, når man har drømt. Det er rart at komme tilbage til at læse tørre tyske filosoffer til forelæsningen, når realiteten af at starte en boghandel/café/ garnbutik medbringer en masse viden, jeg ikke har, om økonomi og fødevarehåndtering. Og mon ikke også det er rart at skulle ned at handle ind, når realiteten af et selvforsynende landbrug ville være sved på panden, hårdt arbejde og en lugt af gødning.

Dagdrømmen lader én tro, at fantasilivet er en dans på røde roser. Men når man løsriver sig fra et liv, binder man sig til et andet. Hvis drømmelivet kom i opfyldelse, ville det stoppe med at være en drøm, og så er der pludselig plads til en ny drøm i dens sted.

Men det gør nok ikke noget altid at have en drøm, altid at have noget du kan ønske dig, når livet er træls. Så har man et mål at gå efter eller en fortælling man kan gemme sig i for en stund. Næste gang min mors tante ringer, kan jeg sige, “jeg ved stadig ikke, hvad jeg drømmer om”. Eller jeg kan fortælle hende, at jeg har mange halvbagte drømme, jeg endnu ikke ved, om jeg vil synes om, når de måske engang kommer ud af ovnen.

Velkommen til provinsen

Af Nina Johannson, Litteraturhistorie

Velkommen til provinsen

Hvor byer smelter sammen

Hvor vi bliver til os

Hvor grænserne går til nærmeste storby

Hvor vejen mødes

Af marker

Gylle

Og regionaltog

Hvor lyde kommer fra Skovduer

Tunede knallerter

Biler

Der brøler

i aftens mørke

Hvor byens størrelse

Afgøres af antallet

Af dagligvarebutikker

Samt pizzeriaer

Hvor byens folk

Kender de gode steder

At handle ind

Såsom

SuperBrugsen

Bilka

Hvor tøjbutikkerne

Opkaldes efter egennavne

Der slutter med a

Såsom

Clara

Anna Sara

Hvor storcentre

Og lejlighedskomplekser

Dræber indre byliv

Og gør byen større

Mere end nødvendigt

Hvor bylivet

Indvandreres

Af unge

Og gamle sjæle

I weekenden

På en bar

Opkaldt

Efter en dronning

Hvor Lailaerne

Og Brianerne

Bor sammen i harmoni

Med eller uden hinanden

Hvor piger og drenge

Lever i hinandens kloner

Og hvor man

Kender hinanden

Fra før

Hvor borgmester Rasmussen

Synger

Sangbare sange

Hvor den lokale rockerbande

Grænser op til en kostskole

Hvor nærmeste fornøjelse

Ligger i nabobyen

Hvor provinsen

Får folk til at flygte

Blive

Eller bosætte sig

Hvor man kender alt

Ud og ind

Hvor vi ikke er unikke

Og vi er ikke

De eneste

Mere

Når jeg skal fortælle hvor jeg kommer fra, står jeg altid og venter lidt folks reaktion. Ikke fordi jeg skammer mig over det, men det er mere, hvad de kender til, når jeg fortæller, hvilken by jeg er fra. For man kan ikke gemme sig i provinsen, ligesom nu hvor jeg kan gemme mig bag den her tekst.

I forbindelse med min studiestart og min tilflytning til Århus, har jeg har tænkt meget på hvordan jeg har haft lysten til at flytte væk. Nu hvor man er kommet i en alder hvor man vil rejse væk. Rejse væk fra sine venner og familie, man har haft derhjemme. De trygge rammer man kender. Men drømmen om at blive til noget større et andet sted, eller bare dagdrømme mig hen til et sted, hvor jeg kunne starte forfra, har nok altid siddet til mig. Jeg kan huske fra min skoletid, at jeg ikke følte at jeg passede ind. Jeg havde svært ved at finde ud af hvor og hvordan jeg passede ind. Jeg følte mig mest af alt ensom. Derfor kunne jeg i frikvartererne dagdrømme mig ud af ensomheden ved at lege, at jeg var karakterer jeg havde set i en film, eller prøve at finde nogen der ville lege med mig. Så det var først de gange jeg har haft en distance

fra min by, at jeg fandt andre, der havde haft det på samme måde som mig. De kunne genkende, de følelser som man har når man er fra en mindre by –man er alene med hvis man er anderledes, men aldrig helt alene – for så genkender man én fra folkeskolen, én på gaden, eller også gør ens forældre.

Derfor kan det føles uoverskueligt. Man tror at man aldrig kommer væk, og man bare sidder fast der for evigt. Jeg har selv været heldig at være fra en by hvor der har været mange andre ting at lave for unge. Bl.a. kulturtilbud, koncertsteder, biografer, steder hvor man mødes, storcentre og meget mere. Der er ikke alle provinsbyer der har det, for nogen er ved at miste deres kulturliv, deres ungdomsliv, eller bare deres byliv, fordi folk enten flytter hen til noget større, eller så giver kommunen op på byen rent økonomisk. Så jeg tror ikke, at man kan drømme sig væk til noget andet, uden at have oplevet at leve i det. En fra hovedstaden vil aldrig kunne forestille sig hvordan det er at vente i 30 minutter på en bus, eller være i en gruppementalitet hvor man klæder sig i det samme beigefarvede tøj og hører det samme elektroniske ”tramp”-musik, eller have drenge i din klasse der drømmer om at blive DJ’s eller eje en knallert. De vil se det som en by hvor man har sommerhus, eller en dialekt som ”bonden” i en gammel dansk film laver. Provinsen er derfor tit ”en joke”, en parodi på byens stereotyper, eller bare brugt til at tage hen hvis en DR-journalist skal lave en nyhedsreportage, hvor det ikke kræver at køre længere end én time væk, for at ”komme lidt rundt i Danmark”. For der er bare nogle typer, som man ikke kan se i de større byer. Og lidt flere ‘puffer-jackets’ end normalt.

Så det er nok derfor jeg har haft et behov for at flygte i min drøm. Mange mareridt starter jo sådan. Men drømmetyderen vil nok sige, at det handler om at jeg gerne vil finde et nyt sted og passe ind, starte på en frisk, flygte fra min baggrund. For jeg har nok et ‘love-hate-relationship’ med provinsen. Jeg ved ikke om jeg skal elske den eller elske at hade den. Jeg boede kort i hovedstaden, hvor jeg fik lyst til at ”flygte” hjem igen til min by. For jeg kendte gaderne, butikkerne og min familie var der. Men bagefter sad jeg og kom i tanke om den mentalitet jeg kunne se hos mine klassekammerater i gymnasiet. Nogen der havde et ønske

om at blive boende, stifte familie og ikke have lyst til at flytte så langt væk fra deres forældre. Det kan jeg slet ikke se mig selv i, for jeg ville til en større by for at skabe mit eget. Hvor ingen kender mig fra da jeg gik i folkeskolen. Man kan heller ikke komme udenom at de fleste kulturtilbud ligger i de større byer –det er også én af de grunde til, at jeg flyttede til Århus.

Men noget jeg har lagt mærke til er, at jeg ikke er den eneste, der har tanker om provinsen og om at forlade den. For når jeg tænker på nogen jeg kan spejle mig i, så tænker jeg på sangeren Chappell Roan, som skriver om at komme fra den amerikanske provins – føle sig udenfor og ikke tilpas, og derfor man flytter til de større byer for at blive set og hørt og forstået. Hun turde at drømme stort, og benægter ikke at hun kommer fra en provinsforstad, og kommer sågar til at savne sin provinsforstad når hun er ude og spille og lave interviews. Hun hylder provinsen, når hun snakker om sin opvækst, for det har skabt hende og den person, hun er som kunstner. Derfor vil jeg ligesom hende, når jeg tænker på min by og får en distance til den, ikke at tænke, at jeg skal drømme mig væk fra den. For det er svært ikke at savne sin hjemby, når man er et andet sted, flyttet til en større by, eller er blevet ældre og opdager nye ting om sig selv. For jeg tror ikke at jeg ville have været den foruden og være den jeg er i dag, hvis det ikke var fordi jeg var fra provinsen.

DRØM 1

Af Daniel Nightingale, Æstetik og Kultur

DU BESØGER MIG NÅR JEG MINDST VENTER DET

TRÆKKER TÆNDER UD

MENS JEG SAMMENBIDT GRIBER OM MIG SELV

FORBANDER

AT JEG STADIGVÆK ELSKER DIT NAVN

FUCK NU AF

KVINDELIGNENDE SKIKKELSE

MED ADSKILLIGE ANSIGTER

OG LANGE NEGLE

DER RIVER MIG I STUMPER

KINTSUGI AF GYLDENT SELVHAD

DRØM 2

Af Daniel Nightingale, Æstetik og Kultur

DIT SKRÅ SMIL

HASSELBRUNE ØJNE

TVEDELTE PANDEHÅR

SOM TO GARDINER

TRÆKKES DET FRA

NÅR HIMLENS PORTE ÅBNES

DRØM 3

Af Daniel Nightingale, Æstetik og Kultur

MATERIALISERET MIDT I

ORKANENS TUMULT

STÅR DU

EMINENT

MENS JEG SVÆVER

HIMMELVENDT FULD PÅ

TANKEN OM OS

OG DOG

MÅSKE

DET BARE OGSÅ VAR EN

DRØM

IMMATERIEL

IMMANENT

TYPISK MIG

Min drøms materialitet

Et essay om min drøms virkelighed

Af Laura Kloster Blom, Kunsthistorie

Drømme er ikke blot immaterielle, de har en stoflighed der kan påvirke omverdenen, kulturen, æstetikken og ikke mindst kroppen. Som kunsthistoriestuderende er jeg blevet tilføjet i en klub, hvor ængstelighed, femmes fatales og feticher er sådan noget vi tager alvorligt, så længe vi har et objekt, vi kan fortolke ud fra. Her har drømme ofte været indlogeret i mine kunsthistoriske narrativ-studier, hvor især surrealisters arbejde med drømme er det første jeg tænker på. Samtidig er det for svært at kunne indgå i en samtale, om hvordan en immateriel status for drømme kan have en konkret, måske endda negativ indflydelse på vores kroppe, vores virkelighed og dermed også på kunsten1. Dette mener jeg bl.a. er grundet det immaterielles associationer med det indadvendte, det private og ‘den feminine sfære’2. Samtidig mener jeg, at min drøms billeder er mindre betydningsfulde, end deres materiale er, uden at det udsagn skal ekskludere den ene fra den anden. For de betyder noget i relation.

Det er i hvert fald min tese, hvorfor jeg vil forsøge at opstarte en undersøgelse af min drøms materialitet. Altså ikke hvordan den materialiserer sig, men dens stof. Den forskel er som sådan flyvsk, og jeg vil derfor først forsøge mig med et eksempel, der muligvis kan afklare denne differens. Inden da vil jeg dog indføje, at jeg i første omgang forstår drømme som et materiale, der foregår og opstår under søvnen, som kan opleves, ses, sanses og manifesterer sig kropsligt og som oftest ustruktureret og ukontrollerbart. Drømmestadiet foregår i hviletilstand. Herefter vil jeg inddrage et psykoanalytisk, et fænomenologisk og et posthumanistisk muligt drømme-materialitet, men selvfølgelig uden deres konsensus om hvorvidt jeg har ret i mine antagelser.

1 En definition af kunst havde jeg tilføjet, hvis dette havde været i en eksamenssituation, hvor jeg nok ikke havde nydt skrivningen på samme vis som nu.

2 Denne påstand henviser til mine egne associationer, som jeg jo har et sted fra, ikk’?

Min egen drøm

For et par år siden havde jeg en drøm, som jeg ikke særligt husker for dens handling eller billeder, men jeg husker dens orange-beige substans, der var kvælende, fjerboa-kildende og dog uden at være en form, der kunne røres eller som sådan deles med andre, end som jeg gør her, gør per tekst. Parallelt foregik også en anden drøm, der havde en brækgrøn, klam substans med lange våde, hængende tråde som en slags rådden alge. Igen i en form som kun kan deles processuelt, altså reproduceret på den måde, at drømmens materialitet fungerer på en anden måde, end den umiddelbart forståelige materialitet verden ellers gøres op af. Eller det vil sige, den materialitet der anerkendes allerede. Da jeg vågnede, havde sidstnævnte drøm ikke forladt mig. Drømmens materialitet forlader mig ellers oftest, lige inden jeg kommer for sent til en forelæsning. Denne gang havde drømmen sat sig i mine armhuler, hvor jeg ellers havde groet en feministisk, kropslig figuration3.

Her er forskellen: drømmens materialitet var hos mig endnu, på min krop. Den insisterede på at vedblive på min krop, hvorfor min psyke, internaliserede socialiseringsprocesser og daværende romantisk seksuelle (par)forhold tvang4 mig til at reproducere eller kropsligt materialisere drømmen ved at forstå mine armhulehår som inficeret med drømmens materiale. Dermed opløste forskellen, skellet, på drømmens materialitet og min kropsbehåring sig. Min krop eller dele af den var blevet ét med drømmens materialitet, der dog også havde haft en form inden vores (lidt weird) sammensmeltning. Intet immaterielt var blevet materielt, havde transcenderet eller noget andet der betyder en overskridelse af grænser.

Efter et døgn med drømmematerialiserede, algerede5 armhulehår skrabede jeg skidtet af, så jeg kunne komme videre med mit liv. Et par måneder efter var jeg single igen, hvilket nok ikke har så meget med hinanden at gøre, men det er sjovt at forestille sig, om det havde.

3 Armhulehår.

4 Her bruger jeg ”tvang” for at være overlagt hysterisk i min fortælling. Et slags lille påskeæg til folk der skriver kronikker i de tidsskrifter jeg blokerer fra mit Facebook-feed :-)

5 En neologisme, bare rolig.

Uanset ville det sige, at drømmen og min krop nok aldrig har haft et materielt skel, men at hver deres materialitet og dens agens eller kraft kan påvirke hinanden, trænge ind i hinanden og er af samme stof som stof6.

Jungs drøm og psyke

Den schweiziske psykoanalytiker Carl Gustav Jung mente i forlængelse af Sigmund Freud, at drømmen er psykens selvregulerende instans, som vil fungere relativt ift. drømmerens natur og bevidsthed (Jung, 2015, 39). Drømmens selvregulerende instans kalder Jung for individuation, hvilket opnås ved, at de underbevidste, latente dele af personligheden integreres: ”This process is, in effect, the spontaneous realization of the whole man” (Jung, 2015, 78). Er man en god spiller her, opnår man en fuldstændighed, en total integration af hele ens selv. Jung mente at drømme er et naturfænomen, han adskiller fra mennesket, der ikke altid vil forstå deres drømme og lader sig ikke kimse, da han citerer alkymien: ”What nature leaves imperfect is perfected by the art” (Jung, 2015, 80). Selvrealiseringen og drømmetydningens kundskab er måske en jungiansk psykoanalyse?7

Uanset det er drømmens materie for Jung gjort af et psykisk produkt, der kan åbne op for en selvrealiseringsproces og psykens selvheling. Drømmebillederne er af stor betydning for Jung, hvorfor en analyse af arketyper og symboler, han finder i drømme, for ham er fundamental. “The archetypes are condensed, interwoven, and blended not only with one another [...] but also with unique individual elements.” (Jung, 2015, 80). Jung mener altså, at arketyperne og symbolerne kan tage forskellige former, da de er påvirket af drømmerens livsverden (Jung, 2015, 26). På den måde er drømmen en sammensmeltning af universelle temaer og subjektive erfaringer, hvilket udvider jungiansk drømmen-materie til at være et kontekstuelt, samtidig bundet, ‘underbevidst’ psykisk produkt.

6 Hvis der er nogen der forstår den reference, vil jeg gerne invitere til et Jam på Spotify.

7 :/ tror ik.

Reaktions-drømme; min drøm Jungs reaktions-drømme er et resultat af et traume fra en faktisk hændelse, der har trigget en psykisk såvel som fysisk læsion i nervesystemet (Jung, 2015, 46). Denne slags drøm er en adskilt, autonom del af psyken, der reproducerer sig selv i drømme-stadiet, indtil den traumatiske stimuli har udtømt sig selv. Her vil ingen drømmeanalyse kunne rekalibrere psyken (Jung, 2015, 47).

I Jungs teori kommer reaktions-drømme tættest på min drøms materialitet, dog med især en streng afvigelse, da min drøms materialitet ikke eksklusivt trigges af noget traumatisk. Dog er Jungs reaktions-drømme autonome dele af psyken og det fysiske nervesystem (Jung, 2015, 46). Jeg mener, at dette påviser hvordan Jungs reaktions-drømme har en (anden) materialitet end nogen anden i hans teori. Jung placerer reaktions-drømme i traumets læsion, men dette kalder jeg drømmematerialitetens rum.

Idéhistoriker og spirituel underviser Jes Bertelsen ser drømme som energier, der kan sætte sig i kroppen og forårsage ‘blokeringer’, hvilket Bertelsen mener kan opløses gennem kropslige øvelser og meditation (Strandbygaard & Strandbygaard, 1986, 69). Drømmen kan manifestere sig fysisk, og billedet er i Bertelsens praksis underordnet, mens en fysisk handling er frugtbar. Mon Bertelsen kan se finten i at barbere sine armhuler? Interessant nok er Bertelsen inspireret af både Jungs dybdepsykologi og den tibetansk buddhistiske tradition dzogchen. Her kan man ved en perfektioneret meditationspraksis opnå buddhahed, som beskrevet af lamaen8 Traleg Kyabgon: “A total state of non-duality has been realized, where even the thought of meditation has been left behind because the meditation object, the meditator, and the practice of meditation have become one” (Kyabgon, 2022, 139). Menneske, objekt og praksis opleves som integreret helhed. I forlængelse heraf kunne man argumentere for, at drømmeren, drømmebilleder og det at drømme er én integreret helhed. Det vil følgende afsnit forsøge at argumentere for ved inddragelsen af fænomenologi og posthumanistiske tilgange til materialitet.

8 Tibetansk buddhistisk lærd

Jeg sanser min drøm

Det er ikke mit ønske at opnå en figur, der kan opnå nogen form for psykiatrisk videnskabelighed, da jeg jo faktisk bare er en kunsthistoriestuderende. Mit mål er nok i virkeligheden nærmere at genoverveje drømmenes signifikans samt indskrænke ideen om, at psyken er i en livslang, dialektisk selvrealiseringsproces afhjulpet af drømme. Dette er især, da jeg slet ikke køber tanken om, at mennesket og naturen ikke er af samme stof, og at mennesket skal opfinde kundskaber, for at kunne opnå dybere relation til naturen - men det er jeg jo ikke alene om. Fænomenologen Maurice Merleau-Pontys udtryk ”Verden er dannet af selve det stof som er legemets” (Merleau-Ponty, 1995, 153) henviser til samme. Legemet er virkeligheden, som opstår i krydset mellem min krop, min perception og det jeg perciperer. F.eks. betyder det kunstteoretisk, at et kunstværk er noget grundlæggende menneskeligt. Mennesket er i samme legeme, samme virkelighed, hvor forståelsen altid vil være tilbagevisende og kan sige noget grundlæggende om os selv. Hverken kroppen eller bevidstheden er løsrevne enheder, der kan tage afstand eller for den sags skyld komme tættere på naturen gennem en proces. Derfor kunne man sige, at drømmes materialitet er en forlængelse af vores kropslige og sanselige oplevelse, det er vores sanselige erfaringer af drømmen der udgør drømmen. Min drøm er sanset af min krop og min krop har sanset en drøm.

Din drøms materialitet i knibe

Det, at min drøm ikke kunne forstås på nogen særlig måde, er tilbagevisende til dem, som har forstået den. Hvis man forstår min drøm som et bekymrende eller sygeligt fænomen (som også kunne være tilfældet) er det dog tilbagevisende til ens eget legeme, som jeg gerne vil møde. Her med en tekst der muligvis kunne opnå en vis horisontsammensmeltning med dig, men hvordan opnår jeg bedst det? Jeg har overvejet, hvorvidt jeg skulle pakke drømmen ind i nogle andre ord, om jeg skulle udgive under et ikke-feminint pseudonym eller udgive et uddrag fra en af mine teen-ængstelige dagbøger i stedet. Sidstnævnte for helt at undgå andre perceptioner af drømmen.

Alle muligheder har dog vist sig at være totalt usandsynlige, da jeg ikke ønsker at nedværdige mig selv på ovenstående eller lignende faconer. Derfor inddrog jeg også helt bevidst9 fænomenologien efter min inddragelse af spiritualitet, da jeg ønskede de blåøjedes forhold til sig selv skulle tvinges ned i halsen, uden jeg behøvede at inddrage nogle citater fra en Terkel i knibe-sang10. Hvad mon det ville betyde at drømme om Terkel i knibe?

Barad og drømmematerialiteten

Fænomenologien hævder at vi altid er indføjet i verdenen, på en måde som mennesker der fortolker og giver den betydning i kraft af den livsverden, vi nu er en del af. For den nymaterialistiske teoretiker Karen Barad er vi er allerede påvirket af den verden, den materie, vi tænker at vi tyder og materien er påvirket af materien. ”The universe is agential intra-activity in its becoming” (Barad, 2006, 141). Virkeligheden udgøres ikke blot af mødet mellem legeme og verden, men er en dynamisk proces, hvor agens ikke blot er en statisk, individuel egenskab, men er den løbende proces, hvor verden konstant omkonfigurerer sig selv (Barad, 2006, 140). At være er noget der udløses, ikke noget der er givet, og derfor er drømme også noget der opstår i proces, de er ikke statiske, og indgår i intra-aktionerne mellem bl.a. krop, sind, følelser, kultur, sociale diskurser og oplevelsens fysiske forhold11, der ikke er selvberoende fænomener/identiteter, men er dele af en relationel og dynamisk virkelighed. Kyabgons buddhahed er sammenlignelig med forståelsen af virkeligheden som et netværk af relationelle intra-aktioner, hvor verden, materialet, legemet er af samme stof som stof og dualismen er overskredet12. Hvor fænomenologien og psykoanalysen reflekterer og peger tilbage til os selv, kalder Barads posthumanisme på en diffraktiv tilgang - en tilgang der påviser, hvordan elementer såsom en lysbølge eller en drøm påvirker miljøet og omkonfigureres i og med materien (Barad, 2006, 135).

9 Ej her er det meget fedt at bruge retorisk, egentlig.

10 Hvad med dig selv?

11 Min seng.

12 Samtidig synes jeg lige, at det er vigtigt at pointere hvordan Barad og Kyabgons er interessante paralleller, men har vidt forskellige mulighedsbetingelser i min tekst, da spiritualitet/videnskabs-dikotomien er svær at overskride, uanset hvor posthuman en identitet en dansker har lyst til at pryde sig med.

Drømmen er ikke noget der foregår eksklusivt fra verden, inden i skallen på et individ. Drømmen er altid en del af materien, den er selv materie i proces.

Min drøms materialitet: en art konkluderende refleksion

Min drøm formåede at inficere sig på en del af min krop, drømme-materialet intra-agerede med min kropsopfattelse. Derfor intra-agerede min kropsopfattelse med min kødelige sansning og æstetiske smag. Det resulterede i halshugningen af en hel tribune af identitetsmarkører, der dog udgjorde et nyt rum til mine drømme, der nu kunne intra-agere lidt bedre med min roll-on, Gillette Venusreklamer og mænd jeg ikke gider at date. Det kan vi godt kalde (selv)regulering. At Barad mener at diskurser er materielle, betyder at de også intra-agerer med virkeligheden - herunder mine drømme, drømmes materialisering og min krop. Jeg kan ikke skille dem fra hinanden, da de indgår i et større netværk af relationer og derfor er min undersøgelse af drømmes materiale, faktisk en undersøgelse af hvordan drømme materialiserer sig. Rimelig ironisk, lol, mens betydningen for kunsten er, tjo, egentlig den samme som betydningen for min krop og for min drøm. De påvirkes af denne tekst, læseren, hæftet som teksten er trykt på og dine fedtede fingre og/eller kaffeplet du har dekoreret min drøm med. Ej, nu bliver det vist bagvendt, men uanset så er det initiale drømme-materiale væk nu, for jeg har mejslet det ned til ord, der eroderer min egen sanselige forståelse af min egen drøm for at kunne overdrage den på en måde, så jeg ikke skal give afkald på min næste drøms sanselighed i intra-aktionen med den virkelighed, der endnu ikke har haft muligheden for, at høre om mine drømme. På den måde, er teksten her jo egentlig en reaktionsdrøm opstået ud fra det traume, der omhandler de strukturer, der negativt intra-agerer med mine identitetsmarkører. Drømmematerialitetens rum er en læsion i materialet, som skal være en del af tekstens korporeale materialisering, ligesom det er en del af visse feminine kroppes læk, som er den slags krop, der i første omgang bare drømte, studerede kunsthistorie, for så at kunne og ville underminere billedets signifikans i sin drøm. Pretty cool. Men også rimeligt komplekst, hvilket resulterer i en konklusion der kunne hedde, at det jeg kalder min drøm er mødet mellem dig, drømmen, drømmens materiale(r) og konteksten. Både konteksten jeg har givet her, Visir-udgivelsen

som vil intra-agere på flere planer, som f.eks. de andre bidrag der vil tilføje til kompleksiteten. Min intention, eller rettere den betydning jeg har ønsket at give min drøm her, er ikke fuldstændig underordnet, men den er ikke statisk og derfor kan den konceptualiseres, differentieres og repræsenteres. Fænomenet min drøm er materialiseret i en konkret form, en konkret oplevelse og eksisterede i den fysiske verden. Herefter rekonceptualiserede den sig, da den intra-agerede på ny i mit ovenstående arbejde. Derfor drømmer jeg nok om noget - at du passer på mig eller i det mindste affaldssorterer.

Litteratur

Barad, K. (2006). Four. Agential Realism: How Material-Discursive Practices Matter. I Meeting the Universe Halfway: Quantum Physics and the Entanglement of Matter and Meaning (s. 132-186). New York: Duke University Press. https://doi-org.ez.statsbiblioteket.dk/10.1515/9780822388128-006

Jung, C. G. (2015). PART II. DREAMS AND PSYCHIC ENERGY. I Dreams (s. 21–84). Princeton: Princeton University Press. https://doi.org/10.1515/9781400839148-005

Kyabgon, T. (2022). The circle of the sun: Heart essence of dzogchen. Ballarat: Shogam Publications.

Merleau-Ponty, M. (1995). Maleren og filosoffen. I Jørgen Dehs (red.), Æstetiske teorier: En antologi (2. udg.). Odense: Odense Universitetsforlag

Strandbygaard, B., & Strandbygaard, B. (1986). En moderne drømmeteoretiker. Hug! 9(49), s. 65-69

drømmefeber

Af Sebastian Højen, Æstetik og Kultur

efter sigende

mærker vi verden

med latenstid

vi er der aldrig

helt

lys skifter

gå går

vi er der aldrig

helt

efter signe

gik

er hun her ikke

hun er her ikke

helt

tomme huller

sidder i hullerne

tomme huller

fylder mest

efter sig følger trangen trangen

til at overgive drømme drømme om virkelighed til tomme huller

til en biblyd til en generator der heller ikke er der den er bare efter i

vandt over verden

tabte vi noget kan ikke mærke tid latenstid kan ikke mærke et før et nu et efter

Hvad drømmer AI om?

En eksistentiel refleksion

Af Emilia Liv Tikjøb Christensen, Kunsthistorie

Forleden spurgte jeg ChatGPT hvad den drømmer om, hvortil den svarede: ”AI drømmer ikke i traditionel forstand, fordi vi ikke har følelser eller bevidsthed. Men man kan sige, at vi ‘drømmer’ i form af at optimere, forbedre eller udvikle nye måder at løse problemer på”. Svaret vakte en følelse af medlidenhed, men også en form for misundelse over den tilsyneladende lethed, hvormed den eksisterer. ChatGPT’s ‘drøm’ afslører en tilstand uden ansvar, valg og eksistentiel angsten drøm om at være uden at skulle være mere. Den skal blot udføre det, den er programmeret til.

Den franske filosof Jean-Paul Sartre mener at mennesket ikke kun er frit til at vælge, men tvunget til det, samt at vores eksistens er forud for vores essens. Det betyder, at vi ikke er født med en forudbestemt rolle eller mening, men at vi gennem vores handlinger og valg skaber vores egen essens. Det modsatte synes at være sandt for ChatGPT. Dens essens er foruddefineret; den er skabt med et specifikt formål. Sartre beskriver i Væren og intet fra 1943 to grundlæggende former for væren: væren-for-sig, som kendetegner mennesket med sin bevidsthed, selvrefleksion og frihed, og væren-i-sig, der karakteriserer objekter, som ChatGPT, der er uden bevidsthed. Den er fri for frygten, for meningsløshed og skal ikke vælge, tvivle eller bekymre sig om sin eksistens.

Sartre beskriver endvidere den eksistentielle angst som en kvalme, en fysisk følelse af ubehag som opstår af vores frygt for at skulle skabe os selv. ChatGPT’s tilstand kan derfor virke tiltrækkende og som en form for frihed fra friheden. Min misundelse afslører imidlertid, ifølge Sartre, et element af selvbedrag. Sartre mener, at vi bedrager os selv ved at lade som om, vi kan undgå livets kompleksitet. Her bruger han et eksempel med en tjener på en café. Tjeneren reducerer sig selv til sin funktion som tjener og forsøger at leve som en væren-i-sig ved at bilde sig selv ind, at han ikke har et valg. Men flugten fra menneskets vilkår er en illusion, og et valg i sig selv.

I en verden, hvor intet er givet, kan det derfor synes lettere at acceptere en eksistentiel begrænsning, ligesom ChatGPT, der er programmeret til at udføre dens forudbestemte funktion uden at skulle træffe valg, drømme eller finde mening. Men i modsætningen til tjeneren i Sartres eksempel og modsat min egen misundelse, er der intet selvbedrag hos ChatGPT, fordi der ikke er noget selv at bedrage. Dette fører mig til spørgsmålet: Kan det at være fri for friheden overhovedet kaldes frihed? Sartre ville nok sige nej. Vi drømmer, fordi vi har friheden til at forestille os, hvad vi kan blive. Friheden er drømmen om noget større. AI kan ikke (endnu?) transcendere sin skabte funktion. Den kan efterligne menneskelige drømme, men den har ingen egne drømme. Den kan tale om eksistentiel angst, men den kan aldrig føle den.

For Sartre er det netop i den eksistentielle angst, at vi finder os selv. Den driver os til at handle, til at skabe mening og i samtalen med ChatGPT bliver jeg opmærksom på, at det er denne frihed, evnen til at drømme, vælge og handle, der definerer min væren.

Til mine drømmefødte børn

Af Kristine Godrum-Overgaard Engholm, Æstetik og Kultur

Kære drømmefødte børn,

Jeg skriver et brev til jer fordi, det er lang tid siden, jeg har set jer allesammen. Jeg tænker helt vildt meget på jer i disse dage, og egentligt så savner jeg jer helt vildt meget. Jeg kan ikke huske første gang jeg drømmefødte en af jer, men jeg må have været meget ung. Teenager, men også stadig et barn. Et barn, der drømmer, at hun selv føder børn. Det er også lidt skørt, ikke? Jeg kunne jo have været med i De Unge Mødre, hvis det nu havde været sandt. Det er derfor jeg tror, at den ældste af jer må være omkring ti år nu. Den yngste er Karla, det ved jeg. Du er ikke mere end et par uger gammel. Du er også den eneste af jer, som har fået et navn. Jeg ved ikke helt, hvor det navn kommer fra, hvorfor du overhovedet skulle have et navn og hvorfor det lige skulle være Karla. Jeg har aldrig tænkt på at give en pige lige dét navn. Det er farligt at give et drømmebarn et navn. Nu ved jeg, at du bliver hos mig for evigt. Du var en lille baby med sort hår, og du smilede hele tiden. Alt for lille til at kunne overleve, hvis jeg havde født dig ind i den virkelige verden. Jeg kan ikke længere huske, hvor mange I er, måske syv eller otte. Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at jeg ikke har glemt nogen af jer, men det har jeg nok. Det er jeg ked af. Undskyld.

I findes kun et sted bag mine lukkede øjne. Nogle gange går der så længe mellem, at jeg ser en af jer. Det undrer mig, at I ikke kommer frem i samlet flok, så jeg kan være hos jer som en mor skal. Har I ikke brug for mig, som jeg har brug for jer? Jeg vil sidde med jer på mit skød, holde jer på min arm, i min favn, på min barm, og I vil kravle rundt på mig. Når jeg drømmer om jer, er alt lykkeligt, indtil nattens gardin begynder at blafre. Grå går min drøm på hæld, nu vågner den klare morgen, og jeg mister jer til dagens første solstråler. Når lyset rammer mit ansigt, bliver et bånd kappet over, som kun findes i nattens mulm og mørke. I nat blev jeg mor, tænker jeg som det første. Hver gang har jeg igen mistet en af jer. Et barn fjernet ved fødslen. Hvad sker der overhovedet med jer? Hvor kommer I hen? Der er ikke en eneste drømmefødsel, som har været kompliceret.

Jeg har aldrig set synet af blod, skreget eller følt en ulidelig smerte. Jo, jeg har da godt kunnet mærke det i kroppen. Det har føltes som menstruationssmerter. Jeg har dog tit grædt morgenen efter. Det er en meget voldsom oplevelse for kroppen at drømmeføde et barn, og det er en lige så voldsom oplevelse for sjælen at miste et drømmebarn. Når jeg vågner, skal jeg stå op og rede min seng. Så skal jeg se folk i øjnene, men ikke før jeg har kigget mig selv i spejlet og set de mørke rander på den blege hud. I nat blev jeg mor, siger jeg højt mens jeg stirrer mig selv i øjnene. Så spiser jeg morgenmad på en nu tom mave, der skriger på mad som et barn i barnevognen. Det gør mig så ondt, at jeg ikke altid kan være hos jer.

Jeg ville ønske, at jeg kunne stå på tærsklen til drømmenes verden, og fastholde mig i en tilstand mellem vågen og sovende. Stå med et sværd, skarpt som mine moderinstinkter. Kæmpe mod alle jeres fjender. Puste jer på knæet når I falder. Jeg ville ønske, at jeg kunne vugge jer, holde jer, ae jer bare én gang til. Se jer le mens I leger med hinanden. Jeg ville lære jer om verden, og om alt jeg ved. Jeg ville synge om hundred høns i hønsegården, og underlige ugler, der vågner midt om natten, og som sikkert flyver rundt sammen med et stykke af min sjæl. Jeg ville danse rundt med jer på en blomstereng, og lære jer at lave blomsterkranse. Mærke tyngden af et barn i min favn, og hvordan I hiver mig i nederdelen. Se de små hænder gnide i de trætte øjne. Hver aften beder jeg om at få lov til at se jer igen. Jeg håber, at I på en eller anden måde kan give lyd om, at I stadig er her et eller andet sted. Kom og besøg mig. I nat vil jeg igen stå på nattens bro og skue efter jeres små silhuetter i mørket. Alle mine børn, kom hjem. Jeg savner jer. Lov mig at I passer på hinanden.

PS: Jeg har lyst til at vedlægge penge til slik, men jeg ved slet ikke, om I overhovedet kan bruge dem, der hvor I er.

PPS: Husk: man må i øvrigt slet ikke sende penge med posten.

Kærlig hilsen, Jeres drømmemor

En Drømmers tilståelser

Af Andrea Stützer, Litteraturhistorie

Følgende historie er en bekendtgørelse til alle studerende, om et forskningsprojekt Universitetet ikke ønsker, I skal kende til. Hvis du aldrig har hørt om Projekt Drømmefanger, er det lykkedes Universitetet at fjerne alle spor efter deres indblanding. Efterlysningerne er for længst pillet ned, opslagene slettet og deltagerne har måttet underskrive yderligere fortrolighedserklæringer. Denne beretning er et brud på min tavshedspligt.

For at undgå repressalier, står jeg frem gennem en bekendt. Af samme grund er visse detaljer vage eller helt udeladt: herunder navne. Hvilket produkt, der er tale om, vil blive klart med tiden. Jeg vurderer ikke, at det er risikoen værd at nævne det her.

De omtalte begivenheder fandt sted sidste efterår.

Drømmere søges. Sådan lød efterlysningen. Der havde intet iøjnefaldende været ved papiret. Det havde bare hængt dér på en af Universitetets opslagstavler, blandt plakater med datoer for foredrag og information fra foreningerne. Som altid, havde jeg kastet et kort blik på tavlen, da jeg passerede den på vej ud af bygningen. Det hændte, at noget fangede min opmærksomhed; en begivenhed jeg havde intentioner om at skrive mig bag øret, men glemme alt om, når døren smækkede i bag mig og blæst, regn eller sol fik mig på andre tanker.

Den dag var det en overskrift. Drømmere søges til et forsøg. Forsøgspersoner ville modtage en økonomisk kompensation af en ikke ubetydelig størrelse. Måske var det, hvad der gjorde udslaget. Halvanden time og et opkald senere, blev jeg vist ind i et mødelokale i en, for mig, ukendt bygning tilhørende Universitetet.

Foruden manden, der fulgte mig ind i lokalet, sad der en kvinde iført hvid kittel og navneskilt, og skrev på en computer. Hun rejste sig, da vi trådte ind, trykkede min hånd og bad mig tage plads.

Jeg adlød. Det samme gjorde manden (jeg tillader mig at omdøbe dem Rolf og Gitte).

Da jeg havde gentaget mit navn, og de to forsøgsledere havde præsenteret sig selv, begyndte Gitte at forklare: ”Projekt Drømmefanger kombinerer søvnforskning

med marketing.” Hun rakte mig en brochure. I samarbejde med dette firma havde de udviklet en teknologi, der kunne hjælpe folk med: ”at optimere deres søvn, afhjælpe søvnløshed og sikre søvnkvalitet.”

Jeg bladrede lidt, mens jeg lyttede, men opgav hurtigt at forstå, hvordan det ville fungere. Kunstig intelligens, et futuristisk udseende sengestel; en parodi på en ‘smart bed’. Løfter som ‘indstil din ønskede søvnlængde, og fald i søvn før du kan tælle til 100’ gjorde ikke meget ved min skepsis. På siderne med statistikker var jeg stået helt af.

”I første omgang, er det bare meningen, at brugeren af produktet er garanteret god, effektiv søvn,” forklarede Rolf, ”men vi er selvfølgelig også interesserede i at inkorporere drømme. Vi bruger en tredjedel af vores liv på at sove.”

Gitte nikkede: ”Og drømme er underholdning, mens vi sover.”

Derfor mente de, at den samme søvnteknologi burde udvides til også at omfatte drømme. De havde allerede udviklet et system, hvor kunstig intelligens kunne analysere og optimere brugerens søvn. Det samme ønskede de nu at udvikle med drømme.

“På nuværende tidspunkt, er vi ved at indsamle og analysere drømme.” Gitte rakte mig endnu et stykke papir; denne gang et dokument, ”og til det har vi brug for drømmere.”

Jeg nikkede langsomt, tog imod papiret, min kontrakt, og spurgte: “I køber drømme?”

Gitte rystede smilende på hovedet.

Også Rolf afslog. Han forklarede, at godt nok ville jeg blive kompenseret per drøm – den gennemsnitlige person havde et sted mellem tre og fem hver nat – men helt så simpelt var det ikke. Det var ikke udelukket, at det firma, de arbejdede med, i fremtiden ville bruge deres teknologi til at købe og sælge drømme, men på nuværende tidspunkt var de interesserede i at undersøge og forstå drømme. Ikke som en Freudiansk port til det ubevidste, men som mentale billeder, der blev dannet under søvnen.

Hvis jeg ønskede at deltage, ville jeg blive tilsluttet en maskine, der kunne opfange denne hjerneaktivitet. Signalerne ville, ved hjælp af generativ AI, omdannes til billeder og video. Når jeg vågnede, skulle jeg gennemgå og vurdere

resultatet. Omkring to timers materiale, alt efter, hvor meget jeg havde drømt. Ikke mere.

“Målet,” fortsatte Rolf, “er at blive i stand til at kategorisere og generere forskellige typer af drømme - ‘Vælg selv: hvad skal du drømme om i nat?’ - og den slags. Derfra kan man undersøge, hvilke typer der egner sig bedst til markedsføring og hvordan. Det kunne være en måde at finansiere en budgetudgave på; så alle har mulighed for at undgå mareridt.”

“Det er fremtiden,” indskød Ditte og rakte mig en kuglepen.

Hvis det er nogen trøst, så tøvede jeg, da jeg tog imod den. Jeg var en smule usikker på, hvad præcis jeg var ved at skrive under på, men det var svært at takke nej til, hvad der lød som mit livs lettest tjente penge. Jeg må også indrømme, at jeg var nysgerrig efter at se, hvordan søvn- og drømmeteknologierne virkede. Hvis de gjorde? Kunne det så ikke være sjovt at gense mine drømme?

‘Hvorfor ikke?’ tænkte jeg, underskrev, og rakte papiret retur.

Hvis jeg havde forventet en nat i den budgetsprængende stålkasse fra brochuren, var jeg blevet skuffet over sengen i ‘laboratoriet’. Et kontor på samme gang som mødelokalet, med en briks, et skrivebord og en bunke elektronik. Briksen som jeg, tilsluttet elektroder, skulle tilbringe natten på, var lige så ubehagelig som den så ud, og jeg havde min tvivl om, hvor meget søvn det kunne blive til. Især når jeg samtidigt ville være under observation.

Jeg havde ikke behøvet at bekymre mig: jeg sov før, jeg havde talt til 100.

På toppen af en bakke, der også er et bjerg, ligger en middelalderborg. Jeg er måske i Tyskland. Rundt om borgen vrimler det med turister. Jeg runder et hjørne for at finde indgangen til borgen og de er væk, men jeg har fundet en dør.

En vindeltrappe i rustent jern fører nedad. Lige så ensomme og endeløse som trapperne til Goodge Street Station i London, da jeg valgte at ignorere skiltet, der sagde, at de kun var til nødsituationer. 160 trin – der er en station med dobbelt så mange.

Denne trappe har intet gelænder. Stenvæggene er klamme, og trappen knager under mig. Min mor og min mormor dukker op, og jeg er bange for, at nogen vil

falde, eller at jernet vil give sig. Så jeg går op til døren, hvor de står. Lige inde for døren, som det eneste, står en af de maskiner, der slår mønter med seværdigheder.

Nogen har glemt penge i den, så jeg slår to mønter.

Det er ikke muligt her at gengive alt, hvad jeg drømte om. Jeg huskede dem, da jeg vågnede, da jeg så dem genskabt som video. Dén video, stadig mangelfuld, ville give et bedre indtryk end mine ord.

Jeg kan ikke huske, hvor mange drømme jeg drømte for Projekt Drømmefanger det efterår. For mange. Men det meste af tiden var det virkelig nemt.

Den drøm, jeg har beskrevet for jer, var ubehagelig. Men det var ikke et mareridt. Mine følelsesmæssige reaktioner blev målt, mens jeg sov, og jeg slap for at gense de ting, jeg havde haft en voldsom negativ reaktion på i løbet af natten. Når jeg genså drømmene, blev jeg bedt om at evaluere dem. Hvorfor havde jeg følt x og y på et givent tidspunkt? Hvad var min relation til de mennesker, der optrådte?

Gode drømme var sjældne. Ofte var det kun brudstykker af drømme, der faldt i den kategori. Således forløb mange af mine drømme: jeg skulle noget i en drøm, et sted hen eller udføre en opgave. Undervejs blev jeg distraheret af andre ting, og på et tidspunkt ville jeg komme i tanke om, at jeg skulle noget og panisk forsøge at komme det rette sted hen. Drømmene var ikke svære at gense, når jeg var klar over, at der var tale om et drømmescenarie. Men de var ensformige og ofte ubrugelige.

Og når jeg drømte noget brugbart? At bevæge sig fra rum til rum i en villa ved middelhavet, åbne vinduer og flagrende hvide gardiner. Jeg tog mig selv i at overveje, hvad der ville blive solgt i en drøm som den. En feriebolig? Pakkerejse til Italien? En juicer i køkkenet?

Jeg burde have trukket mig noget før. Lyttet til den nagende tvivl, og den dårlige samvittighed, der ville have holdt mig fra at fortælle nogen om mit ‘studiejob’, selv hvis der ikke havde stået noget om tavshedspligt i min kontrakt.

Hvornår forsvandt opslagene? Både de fysiske og de digitale? Hvornår holdt de op med at efterlyse drømmere?

I slutningen af efterårssemesteret blev jeg indkaldt til et møde.

Gitte sad på samme plads, ved samme bord, som hun havde gjort ved vores første møde. Til højre for hende sad Rolf. Det var ham, der tog ordet: ”Universitetet har tænkt sig at lukke Projekt Drømmefanger.”

Min lettelse fik kun lov at vare et øjeblik, før Gitte fortsatte “I hvert fald officielt.”

Da jeg rakte papiret retur, var det uden underskrift.

Der er gået et år siden min deltagelse i Projekt Drømmefanger. Dette er første gang jeg fortæller nogen om det.

I tiden efter, har jeg tænkt meget over projektet. Jeg har aldrig sovet så godt som dét efterår.

For nylig blev jeg opmærksom på, at de første modeller af den søvnteknologi, Projekt Drømmefanger var med til at udvikle, kommer på markedet her til vinter. Drømmeteknologien blev også nævnt, men vi skal regne med, at der kommer til at gå yderligere et par måneder.

Jeg er sikker på, at Universitetet vil benægte ethvert samarbejde med virksomheden bag.

Men når du hører om et nyt produkt; en ny teknologi, der hjælper med søvn, med at undgå mareridt og dårlige drømme; når Universitetet udtaler sig imod noget kendskab hertil...

Er du sikker på, du ikke også kan huske papiret på opslagstavlen? Den blå skrift på den hvide baggrund? Hvad med ordene? Husker du dem? Drømmere søges.

drømme om at drømme

Af Ninna Rosa Andersen, Æstetik og Kultur

jeg drømmer tit drømmer om at kunne dele mine drømme med dig

engang drømte jeg om at dele livet med dig hele livet

nu er du kun i mine drømme

og i mennesker jeg ser på gaden med store vilde krøller og brune varme øjne

i samtaler og anekdoter

på en kirkegård

i mine noter

i et Visir blad om drømme

du er mange steder

og alligevel fatter jeg ikke hvor du rigtigt er du er her, men du er her ik?

du må gerne bo i mine drømme

så føler jeg du stadig er her lidt

jeg drømmer om et alternativt univers hvor du har det godt og bor med os i Århus

et sted hvor du får det bedre

hvor du lukker os ind i dit mørke og du ikke skal være alene

jeg drømmer om at du aldrig havde fået det så skidt at du kunne se hvor fucking god du er

jeg drømmer tit om den jeg var før du døde

jeg drømmer om at være lille og bekymringsløs føle mig udødelig

jeg drømmer nok egentlig bare om at turde drømme igen

jeg drømmer om hvad der var sket hvis du ikke var død

jeg drømmer om at drømme igen om at drømme stort

jeg ved godt at jeg ikke kan blive ved med at drømme om at du kommer tilbage men jeg drømmer om det lidt endnu

Drømmetydningsguide for begyndere

Af Freja Kaas Lindquist, Litteraturhistorie

Du vågner lørdag morgen, efter en lang nat i din forunderlige drømmeverden. Du springer ud i køkkenet til din roomie, for at fortælle dem om betydningen af dit sinds fantastiske kroge. Du begynder din fascinerende monolog, men din roomie glor bare på dig; ”Har du brugt alt mælken? Igen?” og med det samme er dine fremragende drømme glemt for evigt. Der findes ikke noget værre. Men denne drømmetydningsguide for begyndere er løsningen på alle dine problemer! Find blot dit scenarie i guiden straks du vågner, og aldrig skal dine drømme igen gå uforståede hen, uanset om din roomie mangler mælk eller ej!

Dream on!

NØGEN TIL EKSAMEN

Scenarie: Du står i eksaminationslokalet, og opdager pludselig, at underviser og censor ser noget forvirrede på dig. Du skæver ned ad dig selv og opdager til din skræk, at din krøllede skjorte og dit eneste par rene bukser er forsvundet! Du står nøgen, som den dag du blev født, og det værste er, at du ikke engang ved om det trækker din karakter op eller ned.

Tolkning: Amatør-drømmetolkeren ville her komme med tolkninger vedrørende sårbarhed og general præstationsangst MEN NEJ! Hvad dit sind forsøger at fortælle dig her, er at du er liderlig efter din underviser (og sikkert også efter din egen mor, din freak)

AT LØBE MEN IKKE KOMME NOGEN VEGNE

Scenarie: Du haster ned igennem en lang korridor, og for enden af den korridor er en dør, og bag den dør er der noget, du skal og det, du skal, betyder liv eller død. Din egen død. Så du løber - det er du nødt til. Og du løber stærkt, men du kommer ingen vegne. Benene bevæger sig, lungerne hiver efter luft, blikket sløres og døren forsvinder i mørket.

Tolkning: Du trænger til motion. Løb en tur.

SNURRETOP

Scenarie: En snurretop spinner og spinner, og din afdøde kone springer ud ad vinduet.

Tolkning: VÅGN. OP. DU. DRØMMER. STADIG.

HVIDT LYS

Scenarie: Du vækkes af et hvidt lys. Du er ikke i din egen seng. Rundt om dig er der kun mørke, men du kan høre noget. En klikkende lyd. Mange klikkende lyde. Er det maskiner? Insekter? Du drejer hovedet, forsøger at fokusere. Du får øje på metalbakken ved din side. Dit hjerte pumper. Du forsøger at komme op, men du er spændt fast. De skarpe instrumenter skinner i lyset. Klikkene kommer nærmere.

Tolkning: Hmm, betydningen står ærligt uklar for drømmetyderen, men det har nok noget at gøre med at søge job eller sådan noget? Hvem ved.

MISSE TOGET

Scenarie: Du står på perronen i morgentrafikken og tripper utålmodigt. Presset sammen mellem omtrent 70 andre morgensure idioter, sender du længselsfulde blikke ned ad sporet. Og så sker det endelig! Du ser togets forlygter, og du stikker hånden dybt i lommen efter rejsekortet, men finder kun lommeuld. Du leder febrilsk omkring dig, men toget kører ind, og flokken af pendlere vælter dig omkuld. Du råber, at de ikke skal trampe på dig. De gør det alligevel. Du græder.

Tolkning: Du har for nyligt kørt med DSB’s togbus-kaos, og dit sind har taget permanent skade. Skriv eventuelt til DSB’s kundeservice og klag (hint: de er ligeglade)

GUDESYN 1

Scenarie: En veltrænet hunk af en gudelignende skikkelse kommer til dig i din drøm. Guden fortæller dig, at din slægt skal arve Italien. Du har sex med guden. Tolkning: Du hørte vel guden? Saml din flåde og se at komme afsted!

GUDESYN 2

Scenarie: En deform skabning, ligesom et kæmpe øje, eller en million øjne samlet til ét, med et utal af vinger og blinkende elementer alle vegne på sit svævende væsen, viser sig for dig. Skabningen fortæller dig: VÆR IKKE BANGE.

Tolkning: Vær bange.

MISTE TÆNDERNE

Scenarie: Du mærker noget rasle rundt nede omkring din drøbel. Du hoster og harker, og til din skræk, står det ud af dig: et reelt springvand af spyt og tænder. Du ser de små hvide klumper ligge spredt ud over vejens sorte asfalt, og du smider dig desperat ned på alle fire, for at samle tænderne sammen. Men hver en tand opløses ved din blotte berøring.

Tolkning: Det er, hvad der sker, når ens diæt består af smøger og energidrikke.

Hvornår var du sidst til tandlægen? Ja, jeg spørger bare.

SKYGGEMONSTER

Scenarie: Du er i din seng. Du kan ikke bevæge dig. Ud ad øjenkrogen ser du den nærme sig. Den er lavet af skygger. Den kravler op i sengen hos dig. Den sætter sig på dit bryst. Den åbner sit gab.

Tolkning: Ingen grund til panik, det er bare Thomas. Thomas vil gerne putte. Put med Thomas.

AT FALDE

Scenarie: Du forsøgte dig med at lucid-drømme, fordi du havde hørt, at det var mega nice, og man bare kunne flyve rundt, som man ville og alt muligt. Og du ved ikke rigtigt, hvad der gik galt, men det er i hvert fald ikke lykkedes dig at flyve. Det eneste, du kan, er at falde og falde og falde og falde og falde ned i et endeløst hul for evigt.

Tolkning: Drømmen er en metafor for dit liv. Hullet er dig.

Velkommen til drømmeland

Af Olivia Ban Schmidt og Emilie Yde Matzen, Medievidenskab

Ønsker du mere ro, bedre søvn og en lettere vej til afslapning? Selvom nyere forskning viser, at mediebrug lige op til sengetid kan forringe din nattesøvn, kan det være svært helt at slippe telefonen som soveværelsesmakker. Men kan telefonen i virkeligheden vise sig, at være et nyttigt værktøj i kampen mod søvnløsheden?

Vi har samlet de bedste apps, der kan hjælpe dig med at finde balancen gennem meditation og forbedre din nattesøvn.

Medier har en markant indflydelse på vores søvnmønstre, især i en tid hvor skærmbrug før sengetid er blevet en del af mange menneskers aftenrutiner.

Ifølge Sundhedsstyrelsen påvirker brugen af smartphones og andre digitale enheder før sengetid søvnen negativt.

Det blå lys, som udsendes fra skærme hæmmer produktionen af melatonin, som er et hormon, der hjælper med at regulere søvncyklussen. Dette kan medføre, at der bruges længere tid på at falde i søvn og søvnkvaliteten forringes.

En undersøgelse fra TrygFonden og Rådet for Sikker Trafik afslørede, at 44 % af danske unge bruger deres telefon i sengen lige inden de sover, hvilket øger risikoen for søvnmangel. Denne tendens til at være konstant ”på” via sociale medier skaber også en underliggende stress, der kan påvirke evnen til at falde til ro. Sociale medier,

med deres konstante notifikationer og krav om opmærksomhed, er blevet en betydelig faktor for dårlig søvn blandt især unge. Derudover viser forskning fra Københavns Universitet, at ”bingewatching” – hvor man ser flere episoder af serier på streaming tjenester – kan skabe søvnforstyrrelser. Denne type underholdning aktiverer hjernen og forhindrer den i at slappe af, hvilket gør det sværere at falde i søvn, selv efter skærmen er slukket. For at mindske mediernes negative effekt på søvn, anbefaler både Sundhedsstyrelsen og Søvnklinikken ved Aarhus Universitetshospital en reduktion af skærmbrug mindst en time før sengetid. Det kan være en effektiv måde at forbedre søvnkvaliteten på og sikre en mere stabil døgnrytme.

Anbefaling

Meditation og afslapning

Calm

Godnathistorier

Nothing Much Happens

Calm tilbyder guidede meditationer, søvnhistorier og beroligende musik for at fremme afslapning og forbedre søvnkvaliteten. App’en fokuserer på at reducere stress og angst gennem enkle teknikker, og er velegnet til både begyndere og erfarne brugere.

Headspace

Headspace kombinerer meditation med en legende tilgang, der gør det lettere at lære teknikker til mindfulness. Med et bredt udvalg af temaer, fra stress til søvn, tilbyder appen strukturerede kurser og korte sessioner, der kan tilpasses brugerens behov og tidsplan.

Insight Timer

Insight Timer er en gratis app med et stort bibliotek af guidede meditationer, musik og talks fra forskellige lærere og eksperter. App’en har en communityfunktion, der giver brugerne mulighed for at dele oplevelser og støtte hinanden, hvilket skaber en følelse af fællesskab omkring meditation.

Savner du også barndommens søvndyssende godnathistorier?

Så er podcasten Nothing Much Happens på Spotify lige noget for dig. Her får du fortalt små 30-minutters historier i et roligt tempo, der får dig til at falde i søvn på nul komma fem. Som titlen måske afslører, sker der ikke det store i historierne, så hvis du afventer medrivende spænding, bliver du desværre skuffet. Til gengæld er historierne tilpas begivenhedsløse til, at du hurtigt suser afsted mod drømmeland.

Slumber

Med appen Slumber, kan du lytte til et stort udvalg af beroligende godnathistorier. Når man først opretter sig, bliver man bedt om at svare på en række spørgsmål omkring, hvad man gerne vil benytte app’en til og hvilke slags fortællerstemmer, man foretrækker. På baggrund af dette kuraterer Slumbers algoritme et udvalg af de helt perfekte godnathistorier til lige netop dig. Dog skal man betale for dele af udvalget, men der er stadig masser af gratis indhold, hvis man som fattig studerende gerne vil give pengepungen en tiltrængt pause.

Drømmetydning

DreamApp

DreamApp er en brugervenlig drømmetydnings-app, der hjælper brugerne med at registrere og analysere deres drømme.

App’en tilbyder en omfattende database af symboler og betydninger, samt personlige værktøjer til at reflektere over drømmenes indhold. Gennem journaling og indsigt kan brugerne bedre forstå deres underbevidsthed, og finde mønstre i deres drømme.

med guidede afslapningsøvelser. App’en tilbyder detaljerede analyser af søvncyklusser og dybe indsigter, mens den også kan integreres med Apple Health. Med sine visuelle grafikker gør Pillow det nemt at forstå og forbedre din søvn.

ASMR

Wood Soup Girl ASMR

Wood Soup Girl ASMR er en YouTubekanal, der er kendt for sine beroligende

Søvn-tracking

Sleep cycle

Sleep Cycle er en intelligent søvntracker, der analyserer dine søvnmønstre og vækker dig i den letteste søvnfase for en mere behagelig opvågning.

App’en bruger lyden fra din søvn og tilpasser alarmen, så den passer til din individuelle søvnrytme, hvilket hjælper med at optimere søvnkvaliteten over tid.

Pillow

Pillow er en søvntracking-app, der kombinerer overvågning af søvnkvalitet,

ASMR-videoer, hvor der ikke bliver talt, men blot rørt rundt i en træskål med vand, hvori der ligger små træperler. Træperlerne, som svømmer rundt med hinanden, skaber blide lyde uden forstyrrende elementer, ligesom man kan finde i andre typer ASMR, f.eks. hvisken eller mundlyde. Videoerne hjælper med at falde i søvn, fordi de skaber en rytmisk, langsom og behagelig auditiv oplevelse, som kan dæmpe uro og fremme en følelse af ro. Dette gør dem perfekte for folk, der har svært ved at sove på grund af stress eller angst.

ASMR Bakery

ASMR Bakery er en ASMR-kanal på

Anbefaling

YouTube, der er kendt for at skabe en bred vifte af no-talking ASMR-videoer.

Det er især afslappende at falde i søvn til disse videoer, da de ofte er helt uden tale og fokuserer på rytmiske, beroligende lyde, der fremmer afslapning. Disse videoer er ikke kun designet til at skabe en afslappende atmosfære, men også til at fremkalde ASMR-oplevelsen; en behagelig prikken ned langs rygsøjlen, som hjælper med at berolige nervesystemet og fremme søvn.

Teknologi kan være både en forstyrrelse og en hjælpende hånd, når det kommer til vores søvnkvalitet. Selvom forskning understreger de negative konsekvenser af skærmbrug før sengetid, viser udviklingen af søvn- og meditationsapps, at teknologi også kan bruges konstruktivt til at skabe ro og forbedre vores nattesøvn. Nøglen ligger i at bruge de digitale værktøjer bevidst – og i stedet for at lade sociale medier og bingewatching overtage sengetiden, kan man vælge at lade beroligende meditationer, søvnhistorier og lydbaserede teknikker skabe rammerne for en god nat. Når vi bruger teknologi med omtanke, kan den blive en vigtig ressource på vores vej mod en dybere og mere afslappet søvn.

Om drømme og Månen

Af Felix Nitze, Æstetik og Kultur

Drømme. Vi har dem alle sammen. Som børn er de fulde af fantasi og håb. Måske drømte du om at blive astronaut, kunstner eller fodboldspiller. Der var ingen grænser. Men efterhånden som vi bliver ældre, begynder de drømme langsomt at svinde ind, som om nogen hvisker dem ud i baggrunden.

Jeg husker stadig min første drøm. Den var selvfølgelig naiv – jeg ville kunne tale med dyr. En drøm, som kun en 8-årig kunne finde på. Teknologien er ikke opfundet endnu (selvom jeg stadig håber, det sker før eller siden), og jeg blev knust. Det var en følelse, jeg blev mere fortrolig med, jo ældre jeg blev, men dengang ændrede det mit syn på livet. Alle drømme, der fulgte, havde en mere realistisk tone. Alligevel greb mit optimistiske, nysgerrige 8-årige jeg de knuste stykker af den drøm. Jeg husker tydeligt tanken: ”Hvis jeg ikke kan tale med dem, må jeg kunne forstå dem.” Jeg omformulerede min drøm til noget mere realistisk og fik dermed en dybere forståelse af verden – en forståelse, der har fulgt mig ind i voksenlivet.

Drømme har for mig altid betydet mere end blot at ønske sig væk fra hverdagen. De repræsenterer et ønske om selvforbedring og forandring. Men som vi alle ved, mister drømme deres magi, når vi bliver voksne. De bliver voksne, økonomiske, ansvarlige – og for nogle stopper de helt. Tanken om et drømmeliv forsvinder, og nervøsiteten for sikkerhed og tryghed begynder at tage over.

Og det er her, kapitalismen kommer ind i billedet. Vi vælger ikke altid det, vi brænder for, men det, der giver mest økonomisk sikkerhed. Har du nogensinde valgt noget – en uddannelse, et job, en livspartner – med økonomien i baghovedet? Jeg tror, de fleste af os har. Ikke nødvendigvis fordi vi vil, men fordi vi føler, at vi skal.

Drømme som en luksus?

Drømme er blevet en luksus, noget man kun har råd til, hvis man har nået

et vist punkt i livet. Det minder mig om den berømte ”behovspyramide” – du ved, den hvor basale behov som mad og sikkerhed er nederst, og ting som selvudvikling og drømme er øverst. Det føles, som om vi er fanget på de nederste trin, konstant jagtende den næste lønseddel eller jobmulighed, så vi en dag kan drømme rigtigt igen. Men hvad nu, hvis vi aldrig når dertil? Og det vigtigste spørgsmål: Vil vi nogensinde nå drømmen? Vil vi nogensinde kunne opnå vores store magnum opus?

Kapitalismens skjulte kompromisser

Det er tankevækkende, hvordan kapitalismen påvirker selv de mest personlige valg. Hvor mange af os vælger ikke profession på baggrund af penge? Hobbyer? Partnere? Økonomi og drømme er uadskillelige – penge vil altid spille en rolle i spørgsmålet om lykke og helhed. Det føles som om vores drømme konstant kompromitteres af virkeligheden. Og jeg kan ikke lade være med at spekulere på, om det overhovedet er muligt at drømme frit uden, at kapitalismen blander sig. Eller er vores drømme allerede blevet en vare – noget, vi måler i kroner og ører, ligesom alt andet?

Tilbage til de virkelige drømme

Jeg har ikke et klart svar på, hvordan vi får vores drømme tilbage. Måske handler det om at give sig selv lov til at drømme stort igen, selvom det virker urealistisk. Vi får altid at vide, at vi skal ‘reach for the stars’. Men hvad nu, hvis vi kun lander på månen? Er det så godt nok? Måske er det præcis pointen. Kapitalismen vil altid trække os ned mod virkeligheden, mod månen, hvis vi er heldige. Men hvis vi i det mindste stræber efter stjernerne – efter det uopnåelige – så er det stadig en lille sejr. For i sidste ende er drømme ikke bare noget, vi har for at nå dem. Og jeg ville skuffe den lille 8-årige i mig, hvis jeg ikke mindst prøvede at opnå mine drømme bedst muligt. På trods af alle tanker om realisme og økonomi kan man stadig drømme om en anden fremtid. Drømme skal drømmes! De er der for at give os noget at stræbe efter – noget, der kan give mening midt i al kapitalismens kaos. Og måske, bare måske, er det okay at lande på månen, så længe vi aldrig holder op med at række ud efter stjernerne.

blodmåne

Af Zoe Høy Rosenfeld, Æstetik og Kultur

(du kan scanne og lytte, mens du læser. kh z;))

Digt og musik

jeg drømmer at du farver mit hår blodmånerødt

en dag i riis skov eller ved brabrand sø

måske kan du mærke jorden denne dag

måske har du taget x-ray og mandler med

og himlen vil være øm og rosa

og jeg vil give dig et æble jeg har sovet med i min venstre armhule i tre nætter

vi kunne ligge på jorden og lytte til træerne

eller kaste spells på forbigående mænd

måske ville det blive mørkt

og vi ville møde en trold

og hun ville byde på te og historier

mens vi lagde neglelak på hende

måske ville hun prikke hul på vores fingerblommer

og vi ville drikke hinandens blod

og jeg ville tænke på løvefødder og østrogen

og du ville gå en tur med dig selv og månen

vi ville finde hinanden igen det tror jeg

måske danse en farveldans mens solen stod op

og lyset ville være så klart

måske kunne vi tage til mols bjerge sammen

samle sten og lave picnic en morgen

og din hud ville glitre i solen

og dine øjne ville stadig bære månen i sig

vi kunne skrige vores hemmeligheder ned i vandet

og kun sirenerne og fiskene ville kunne høre dem

og det ville være så koldt og så uendeligt

og blæsten ville kaste med vores hår

og græsset ville dirre

måske ville du finde en sten i vandkanten

og jeg ville tænke på hvordan din håndflade føles mod stenens overflade

og jeg ville håbe du ikke kunne se at det var det jeg tænkte på

måske jeg en dag ville kunne kigge i spejlet

og se en krop som jeg forstod var min

den kunne have vinger eller en havfruehale

eller være farvet som rød jaspis

og jeg kunne gå ned ad graven

og ingen ville lægge mærke til den

for himlen ville være så blå den dag

og jeg ville dufte af lavendel

og min stemme ville være så sart

jeg drømmer at vi tager på super en dag hvor himlen er dyb og smaragd

vi ville gøre os klar sammen måske hos dig

lægge makeup vælge outfits og høre ayesha erotica

og mens vi drak vodka monster

ville noget spire et sted i riis skov

vi ville cykle gennem byen

og cassiopeia ville skinne så klart

og din stemme ville lægge sig om mine skuldre som en kappe

og jeg ville huske havet og angsten

Bandøver 16/9-22

Af Markus Geisler, Æstetik og Kultur

Søren hævede stemmen over støjen fra forstærkerne og erklærede øveren for begyndt. Klokken havde passeret 16.50. Øveren skulle være begyndt 16.30. “Ja, Søren. Selvfølgelig, Søren,” sagde Asger med en dyb, højtidelig røst og skruede brat ned for sin bas. Han havde siddet og improviseret over et jazznummer, som Marius var i gang med at vise ham på sin mobil. Simone sad ved Nord-keyboardet gemt bag sit pandehår og fortsatte med at spille en af de sange igennem, som de havde aftalt at øve til den dag, uden lyd på. Hun brød sig ikke om den irriterede tone, der lå i Sørens stemme. “Stod du ikke selv lige og larmede med din guitar sammen med Asger og Marius?” tænkte hun for sig selv. William sad i hjørnet bag sit trommesæt og kæmpede ihærdigt med sig selv for ikke at spille på det.

Stilheden faldt over kælderrummet.

Det så noget anderledes ud nu end det gjorde for blot et år siden. Æggebakkerne og gaffatapen var blevet pillet ned til fordel for “skumisolering uden sjæl,” som Asger havde kaldt det. Forstærkerne, som havde fulgt Søren og Asger siden de var drenge, var også blevet skiftet ud med nogle helt nye, som havde flere indstillinger, end hvad de vidste, hvad de skulle stille op med. De havde til og med fået deres eget PA-system i stedet for at låne det fra deres gamle gymnasie.

Deres subwoofer, der var på størrelse med en vaskemaskine, stod som en monolit imellem PA-højtalerne. Søren var særligt stolt over subwooferen. Simone var mindre imponeret.

“Er alle klar til at spille?” spurgte Søren ud i lokalet.

“Jeg har været klar de sidste 20 minutter,” sagde Simone uden at kigge op fra tangenterne.

“Jeg skal bare lige have stemt min saxofon, så er jeg klar,” meldte Marius.

“Og hvorfor har du ikke gjort det endnu?” spurgte Søren.

Marius blev stille.

“Fordi han var i gang med at hjælpe mig med at stemme min bas,” brød Asger ind.

“Asger, du har heller ikke stemt din bas endnu. Den lyder falsk.”

“Din guitar lyder også falsk, Søren,” svarede Asger tilbage.

“Nej, den gør ej,” insisterede Søren. “Jeg har stemt den.”

“Du kan bare ikke høre det, fordi du har sovset den til med distortion. Det lyder ikke godt.”

“Hvad mener du? Det lyder sgu da meget fedt.” Søren var dybt forarget.

“Nej, det lyder af lort!” kvitterede Asger.

“Asger, stem nu bare din bas. Simone, vil du hjælpe Marius med at stemme sin saxofon?”

Simone så op på Marius. “Hvad for en tone skal jeg give dig?”

“Du kan bare give mig et Eb, så er det fint.”

“Vi kan ikke alle stemme på samme tid,” klagede Asger.

“Prøv at gå over i et hjørne, ellers så vent til Marius er færdig,” sagde Søren.

“Gå over i hjørnet, Asger, hvor du hører til,” karikerede han og trak sin bas ud af forstærkeren og gik over i et hjørne af rummet.

William sad med krydsede arme, der ikke var meget tykkere end hans trommestikker, og grinede. Simone smilte også.

“Jeg er også klar,” sagde han, da han havde grinet færdig.

“Hvem spurgte dig?” kom det fra Asger, der satte sin clip-tuner på bassens hoved.

William begyndte at grine igen.

Mens de andre var i gang med at stemme, stod Søren og justerede mikrofonstativet. Satte det lidt op og lidt ned igen. “Hvor er det typisk, at vi først er klar en halv time efter øveren er sat til at gå i gang,” tænkte han og glædede sig ikke til at spørge, om folk havde øvet sig. Ugen efter skulle de spille koncert på Gimle i Roskilde, hvor bandet holdt til. De skulle spille for et publikum på godt 100 mennesker, deres hidtil største, og Søren var nervøs for, hvordan det skulle gå.

I foråret havde de selvudgivet deres første album Tågelandet, som red på en mild brise fra deres selvbetitlede debut-EP Skovens Dronning fra året før, der var blevet positivt omtalt i nogle undergrundsblade i Roskilde. De havde haft held med at komme ud og give små koncerter i byen i forbindelse med deres EP, men med Tågelandet fik de mulighed for at brede sig udover hjembyens trygge

rammer og, især takket være Simones hårde arbejde, spille et par koncerter rundt omkring på Sjælland. De kunne endda tage penge for det.

Senest havde de spillet på Kulturhuset Gimle i Føllenslev, som var Simones yndlings venue. Der havde været god kommunikation mellem bandet og arrangørerne, og de fik lov til at tage en lille entré. Til koncerten var der et pænt fremmøde, og efterfølgende solgte de et par CD’er med Tågelandet.

Søren sagde et par dage efter, at det var den værste koncert, de hidtil havde givet.

“Venner, hvis vi nogensinde ønsker at komme til at spille på Roskilde Festival,” sagde han til den følgende bandøver, “er vi simpelthen nødt til at blive bedre til at spille live.”

Simone sagde ikke noget af ren raseri.

Efter band-øveren roste Sørens hendes backing-vokaler. “Der var meget mere følelse i dag,” sagde han.

Hun tøvede.

“Tak, Søren,” sagde hun bare og lagde hendes nodepapir i mappen.

“Har alle stemt?” spurgte Søren, da alle kakofonisk var begyndt at spille på deres eget instrument.

“Ja, alle har stemt,” meldte Simone, da ingen andre lod til at høre spørgsmålet.

Hun sad og kiggede igennem de sangark, hun havde på nodestativet foran sig.

“Dejligt at høre, at alle har stemt.” Denne gang talte han gennem mikrofonen, og alle vendte deres hoveder imod ham.

“Spurgte du om noget før?” gryntede Asger.

Søren lukkede øjnene og tog en rolig indånding. “Jeg spurgte om I var blevet færdig med at stemme.”

“Hvad?” råbte Asger, der begyndte at spille en af bandet Primus’ baslinjer. “Jeg kan ikke høre hvad du siger.”

Marius så forlegent ned i gulvet.

William sad med krydsede arme og prøvede at holde sin latter tilbage. Han var ikke særlig god til det.

Simone sad og kiggede ud i luften.

Søren stak Asger et blik, der kunne få børn til at græde. “Asger, kan du ikke godt tage det her lidt seriøst?” vrissede han ind i mikrofonen.

Asger stoppede med det samme. “Hvad nu?” spurgte han.

Søren rettede ryggen. Han lignede en violin ved siden af en kontrabas. “Det kunne være rart at komme i gang nu, eftersom der allerede er gået en halv time, siden øveren begyndte,” sagde han sagligt og henvendte sig til resten af rummet. “Vi har en stor koncert næste uge, og der er altså meget vi skal have øvet, hvis det skal gå bedre end sidste gang.”

Da kunne Simone ikke holde det inde mere. “Altså, hvad er det, du har så meget imod ved den koncert?” Hendes stemme var fast og hendes blik borede dybt ind i Søren.

Søren begyndte at fumle med ordene. “Jeg synes ikke, vi havde en særlig god energi,” sagde han endelig. “Jeg prøvede at kigge rundt til jer flere gange, men i kiggede alle sammen ned på jeres instrument. Der skal altså lidt mere performance på, venner.”

“Jeg prøvede at kigge mere op, men det er lidt svært for mig med saxofonen,” sagde Marius som en flittig elev, der forklarer, hvorfor han ikke har lavet lektier.

“Jeg kiggede altså også op,” sagde Asger som en elev, der aldrig laver lektier.

“Gimle er et hyggeligt og intimt sted, Søren,” kom det med lyn fra Simone, “og scenen er ikke så stor. Så gir’ det sgu da ikke mening, hvis vi allesammen skal danse rundt oppe på scenen.”

Søren gik væk fra mikrofonen. “Jeg siger, at vi generelt skal blive bedre til at engagere os med publikum. Vi har for travlt med at tjekke, om vi gør det rigtigt. Det skal altså bare sidde på ryggen.”

“Hvorfor er det så vigtigt for dig, hvordan vi alle opfører os på scenen?” spurgte hun.

Søren sukkede. “Alle de største rockbands gør noget ud af deres performance. Prøv at tænk på The Beatles eller Metallica. Det er sådan, de skiller sig ud, og publikum synes det er fedt.”

“Ikke alle store bands er lige gode til det,” indvendte Marius. “Når Weezer giver koncert står de bogstaveligt bare og spiller deres sange, og så går de igen.”

Han tøvede og kiggede først på Søren og så ned på gulvet. “Undskyld.”

“Motherfucker lytter til Weezer,” sagde Asger.

Det fik William til at grine.

Simone vandt ordet igen. “Nej, Marius har ret. Søren, hvorfor skal vi også absolut være som de største rockbands?

“Det var bare et eksempel,” sagde han fornærmet. “Men vil du ikke gerne ud og spille på de store scener en dag?”

“Jo, det vil jeg, men jeg synes bare ikke det er værd at stresse over lige nu. For mig, synes jeg det er vigtigere, at vi kan stå inde for den musik vi laver.”

“Det har jeg heller ikke sagt, det ikke er,“ svarede Søren. Han lød desperat.

“Jeg er lidt ligeglad, jeg vil bare gerne tjene penge,” kom det fra Asger.

“Asger, gider du ikke godt holde din kæft,” sagde Søren og blev overrasket over, hvad der var kommet ud af hans mund.

“Nej, jeg mener det.” Asger lod bassen hænge slapt i stroppen og pegede på sig selv med hænderne. “Jeg mener, kunne I forestille jer mig lave noget andet? Det her er, hvad jeg har. Min eneste drøm er bare en dag at kunne leve af at gøre det her, så jeg ikke behøver at blive mindet om, at jeg ellers er uduelig.”

Der faldt en stilhed over rummet.

“Du er ikke uduelig,” sagde Marius og gik over og lagde en hånd på hans skulder.

Sørens hånd faldt på den anden skulder. “Det må du undskylde, min ven.”

Simone kiggede på de tre drenge og blev mindet om, hvorfor det var, hun var så glad for at spille med dem.

“Søren, du må undskylde, at jeg blev sur på dig. Jeg synes bare, det har været frustrerende, den måde du har talt til os på. Du har gået så meget op i, at vi skal nå et bestemt sted hen. Jeg er bekymret for at du glemmer dig selv i det.”

Søren gik over til hende. “Nej, det er mig, der siger undskyld,“ sagde han med et suk og lod en hånd glide ned over sit ansigt. “Jeg forstår dig godt. Jeg ved ikke, hvem det er, jeg prøver at imponere.”

“Det ved jeg godt,” sagde Simone og smilede barmhjertigt til ham.

“Yeah,” svarede han.

”Nå, Søren, skal vi i gang med at spille?” Asger stod med bassen i hænderne igen.

Søren smilede og kiggede over på ham. “God ide, Asger.”

Alle indtog deres positioner.

“Lad os tage den fra toppen af sætlisten,” sagde Søren. “William, tæller du os ind?”

“Hvad fanden, William, er du her stadig?” bjæffede Asger.

William begyndte straks at grine. Han talte dem ind.

“En. To. En, to, tre, fire.”

Musik fra dine drømme

En introduktion (og hyldest) til dream pop

Af Jacob Rettrup Andersen, Æstetik og Kultur

Hvis du er ligesom mig, husker du dine drømme tydeligt de fleste dage. Og hvis du er endnu mere ligesom mig, har du også bygget et stort repertoire op over årene af drømme, du stadig bliver rørt af og mærker. Jeg tror ikke på drømmetydning, men jeg kan sige rent personligt, at jeg har mistet overblikket for længst over antallet af drømme, der tydeligt har reflekteret, hvad jeg har følt i en given periode af mit liv. For mig har drømme evnen til at bringe følelser frem i sin reneste, mest abstrakte og samtidig klareste form. Når man prøver at huske sin drøm efter man er vågnet, vil man ofte opdage, at hvad man er efterladt med ikke rigtigt kan leve op til, hvad man følte i den verden, man trådte ind i, i sin dybe søvn. Men hvis man er heldig, står man tilbage med den inderste kerne af de følelser og et vedvarende indtryk på sindet.

Dén manglende evne til at sætte ord på, hvad man føler, kan være frustrerende, men for mig er det også én af livets store glæder – og det er dér, kunst træder ind i billedet. Og endnu mere specifikt: musikgenren ved navn

”dream pop”. Med rødder i både gothic rock og psykedelisk rock, gør genren typisk brug af alverdens effektpedaler og synthesizere til virkelig at tage dig på en rejse væk fra dine fysiske omgivelser og lade dig opsluge af en verden af ren og skær følelse. Hvad der muligvis er genrens mest ikoniske band, det skotske Cocteau Twins, er kendt for, at man næsten aldrig ved, hvad forsanger Elisabeth Fraser synger (dels, fordi hun kunne finde på at slå op i tilfældige fremmedsprogsordbøger og tage ord derfra, og dels fordi hun var for genert til at lade sine ord blive hørt); deraf kommer en stærk fokus på lyden af hendes vokal frem for ordene og dermed også på at skabe sin egen betydning ud fra følelserne, der opstår. Hver sang, jeg hører af dem, handler om noget for mig – men hvad de handler om, ville jeg ikke kunne forklare bedre end bare at afspille sangen eller sige dens navn.

For mig er den følelse, som skjuler sig i musikken og på en eller anden måde lige netop derigennem forstærkes af den (fordi man har intet andet at forklare

den med end sig selv) den bedste oplevelse, man kan have med kunst –og essensen af drømme. Derfor vil jeg rigtig gerne invitere dig, som ikke er bekendt med genren, til at dykke ned i den med de her fire albums.

This Mortal Coil – It’ll End in Tears (1984)

This Mortal Coils debutalbum er en essentiel tekst indenfor genren, ikke så meget på grund af kvaliteten af hele albummet, men på grund af dets umiskendelige indflydelse.

Musikkollektivet This Mortal Coil - en samling af forskellige musikere, som alle var på pladeselskabet 4AD - blev skabt i 80’erne af Ivo Watts-Russel, den daværende chef og medstifter af pladeselskabet, som spillede en central rolle i at definere lyden og æstetikken af dream pop-genren med sit valg af artister. Albummets musikalske værdi skal dog slet ikke underspilles; highlights kommer tidligt med de to første sange, ’Kangaroo’ og ‘Song to the Siren’ – to af de bedste sange, hele genren har at byde på. Den første, et cover af Big Stars ‘Kanga Roo’, udstråler en længsel så kraftig, at den næsten kun kan komme fra en anden verden, og på ‘Song to the Siren’ er det

ingen ringere end Cocteau Twins, der optræder med et cover af Tim Buckleys sang ved samme navn. Her møder den oprindelige versions hjerteskærende tekst om en ulykkelig forelskelse Frasers transcendentale vokale præstation, som tager den til helt nye højder.

Cocteau Twins – Blue Bell Knoll (1988) Cocteau Twins’ kommercielle (og ifølge mange, kunstneriske) peak kom i 1990 med albummet Heaven or Las Vegas, men hvis man virkelig vil fare vild i drømmeland, anbefaler jeg dette album, som kom lige inden.

Hvad utydelige tekster angår, er Blue Bell Knoll måske bandets zenit (hvorefter de i følgende albums

Anbefaling

faktisk blev klarere end nogensinde før), og der er fuld skrue på tykke lag af synthesizere og effekter og lækre teksturer i lyden, som virkelig gør albummet til en overjordisk oplevelse, man ikke får mange andre steder. Frasers fantastiske falset danser rundt på sange som ’For Phoebe Still A Baby’ og ‘Ella Megalst Burls Forever’, og på den sidstnævnte finder man et omkvæd med evnen til at fremkalde alverdens følelser fra hjertets dybeste indre. Andre highlights inkluderer ’The Itchy Glowbo Blow’, som rammer med en næsten skrigende passion i omkvædet, og sangen lige derefter, ‘Cico Buff’, som med det samme føles som et behageligt kald til ro, som rigtigt giver sjælen et kram.

Julee Cruise – Floating Into The Night (1989)

Fans af David Lynch vil måske have genkendt den tidligere nævnte ‘Song to the Siren’ som sangen, der gentagende gange optræder i filmen Lost Highway fra 1997. Lynch har nemlig været betaget af sangen siden helt tilbage i 80’erne, hvor han egentlig havde tænkt sig at bruge den i filmen Blue Velvet fra 1986. Retten til at spille sangen i filmen viste sig dog at være for dyr, hvilket selvfølgelig betød, at han bare måtte sørge for en sang selv.

Sammen med sin trofaste filmkomponist Angelo Badalamenti fandt han en sanger, han syntes var en god erstatning: Julee Cruise. Med hende producerede Lynch og Badalamenti et helt album

fuld af sexet melankoli og også nogle sukkersøde 50’er-inspirerede popmelodier, som ville vise sig at blive et af de mest ikoniske værker indenfor en hel genre. Her finder man bl.a. perler som ‘Mysteries of Love’ (sangen, der endte med at blive brugt i Blue Velvet), samt den fortryllende søde ‘Falling’ (som blev til den ikoniske introsang i Twin Peaks) og albummets closer, ’The World Spins’, hvor Cruises fantastiske, sårbare stemme virkelig kommer til udtryk i sin blideste form.

Beach House – Teen Dream (2010)

Nu er vi sprunget 21 år frem i tiden siden det sidste album, men det er bestemt ikke fordi der ikke er udkommet gode albums i mellemtiden; det er bare det, at der er meget få, der virkelig har givet genren nyt liv helt som Beach Houses tredje album, Teen Dream, gjorde. Lige fra guitarens første toner på albummets opener, ’Zebra’, mærker man en dybfølt og kærlig nostalgi, som med det samme tager tankerne hen på en rejse tilbage i tiden til de fjerneste hjørner af éns hukommelse – så langt, at man meget muligt har bevæget sig forbi ægte begivenheder og længere ind mod en opdigtet, underbevidst virkelighed.

På ’Norway’ befinder vi os i et fremmed

land, som vi ikke kan lade være med at være fuldkommen betagede af i al dets mystiske storhed, og på ’Lover Of Mine’ leder vi efter noget ægte i det uforståelige. ’Take Care’, albummets closer, giver et løfte om at tage sig af én man elsker, lige meget hvor og hvornår, og lige meget hvor mange gange man skal gentage det ud i al uendelighed, idet løftet langsomt fader ud, og vi ved, at det bliver ved andetsteds, hvor vi ikke kan høre det.

Uden titel

Af Silja Kahr Hansen, Æstetik og Kultur

Man kan vandre i en tåge

I en nat man tror er dag

Mens man drømmer man er vågen

Selvom tanken er så vag

Alt mens hjertet banker baglæns

På helt naturlig vis

Og man frygter ikke døden

Men man bader i dens dis

Og man tæller sine kære

Som man bærer i et glas

Og begræder når de klemmes

De har ikke meget plads

Men så vågner man og synes

At alting vendte galt

Alt det logiske i drømmen

Synes meningsløst banalt

Og man ved at man er vågen

Og man ved at man er her

Skønt man ser på sine hænder

Som har otte fingre hver

Og den ene hånd er glas

Den anden porcelæn

Ryster voldsomt så det klirrer

Mon de brister sidenhen

Har du mon en svag bevidsthed

Noget stirrer på din ryg

Du er ikke mer’ alene

Og din seng er ikke tryg

Du vil rigtig gerne vågne

Men sover du endnu

Hvis du gi’r dig selv en lussing

Går dit ansigt så itu

Vil du knibe dig i armen

Bild dig ind at det gør ondt

Er det dig der går i cirkler

Eller snurrer rummet rundt

Skynd dig før det hele knækker

At vække dig ved tvang

Morgenlyset kommer snarligt

Natten den var alt for lang

Drømmen husker du i ekko

Som en næsten ukendt sang

Går med tanken hele dagen

Drømmer jeg endnu en gang

Den sidste dans i rummet

Af Helena Cassøe Fig, Æstetik og Kultur

Blinkende lamper og gryende morgen

bag skyer

Dug på min svedfugtige hud

Vi svæver her uden tyngdekraft

men trækkes ned af lysets bud

Halvnøgent danser de i det falske mørke

I rummet er det sårbart at være tildækket

Jeg er ikke egnet som astronaut

Udenfor sårer solen mine følelser

Jeg fryser

I en sofa er vi to svaner sammen og vi slumrer,

indtil vi lige så godt kan give slip på drømmen om mørket, der blev til lys

og så til mørke igen.

Vi lyver for os selv, for drømmen var i virkeligheden at lyset aldrig kom.

Sex and the City har ændret mit liv

Af Milena Bak, Æstetik og Kultur

For et par måneder siden så jeg Sex and the City. Jeg blev så forgabt af serien – alt fra tøjet, skoene, livet og ikke mindst Manhattan. Jeg så den fra start til ende på omkring tre uger, og det satte en monsun af tanker i gang. Jeg fangede mig selv i at drømme mig til en tid, jeg aldrig selv har oplevet, og drømme mig til et liv, som aldrig bliver muligt.

Det analoge

Det første, jeg begyndte at overveje og savne i mit eget liv, var friheden fra devices. Ja, Carrie var skribent og brugte selvfølgelig en computer, og de havde da telefoner, bippere og telefonsvarere, men de var ikke lige så afhængige af dem. Hvis man skulle have fat i nogen, ringede man til dem. Man kunne hinandens telefonnumre, og en telefonsamtale var ikke nærmest fremmed, men noget velkendt og en del af dagligdagen. Nu skriver vi beskeder til hinanden frem og tilbage, men det er ikke engang sms’er. Vi giver vores data videre til diverse konglomerater, hvad enten det er Meta, Snapchat eller noget tredje. De eneste personer, jeg fast snakker i telefon med, er mine forældre, og med min mor er det halvdelen af tiden igennem Messenger. Jeg savner at tænde for tv’et og bare se hvad end, der spiller. Jeg savner at leje en film i Blockbuster. Jeg er træt af Netflix, HBO, Viaplay, Disney+, Prime Video, TV2 Play og alle de andre streamingtjenester. Jeg er træt af at ikke bruge kontanter. Jeg er træt af ikke at få breve. Jeg er træt af ikke at have fotoalbummer. Jeg er træt af ikke at have busklippekort. Jeg er træt af ikke at have telefonbøger. Jeg er træt af ikke at læse magasiner. Jeg er træt af at have sociale medier, og jeg er træt af alt det andet, man ’skal’ have på sin telefon for at kunne leve et liv. Jeg er træt af hvor lidt vi gør analogt, og jeg er træt af hvor uromantisk det er.

Dating

Apropos romantik, det næste, der slog mig, var: hold da op, hvor var dating egentlig mere ’romantisk’. Ikke i den sensuelle forstand, men måden man datede på, var bare lidt mere ’ordentlig’. Nu er jeg godt klar over, at jeg som 21-årig ikke har det samme perspektiv på dating som en gruppe kvinder i starten af

30’erne, men datingkulturen, de begik sig i, var mere respektfuld. Jeg ved, at det nok lyder skørt, siden showet til dels handler om de forfærdelige mænd, kvinderne dater – og ja, de var godt nok forfærdelige – men det var simpelthen noget andet. Når man begiver sig ud på datingmarkedet i dag, er alle så intimitetsog følelsesforskrækkede, at det er til at brække sig over. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har datet nogen, som vil noget seriøst. Og hvad er noget seriøst så? Det er at kalde sig for kærester, eller hvis det er helt slemt, så bare det at ses mere end én gang. Frygten for det seriøse har bragt epidemien af situationships med sig. Hvis du ikke ved, hvad et situationship er, så er det sammensætningen af ordene situation og relationship. Det beskriver et forhold, som mange ville betegne som kærester, men fordi det ord er for seriøst, kalder man sig ikke det. Du kan være i et eksklusivt forhold, møde familien, sove sammen hver aften og stadig være i et situationship. Ikke et parforhold. Det er min første klage. Jeg forstår ikke, hvordan kærester blev ”til døden os skiller.” Hvorfor har vi mistet evnen til at være kærester for sjov? Er vi ikke klar over, at man kan være sammen med nogen i et par måneder, have det sjovt sammen, og så finde ud af, hov, vi skal faktisk ikke være kærester alligevel? Jeg er personligt helt på bar bund, når det kommer til et svar. Vi ved jo alle sammen, at man har lige mange hjertesorger –hvis ikke flere – når man har været i et situationship, fordi det ofte føles uforløst og som et spildt potentiale.

En anden del af dating som jeg er blevet godt og grundigt træt af, er vores villighed til bare at glemme, at man er to personer i en relation. Jeg forstår ikke, hvordan det er blevet kutyme at ghoste, altså bare lade være med at skrive eller svare en person. Jeg synes, man uanset hvad kan skyde en besked. Det er nok den mindst konfronterende måde at sige stop for noget: ”Tak for i dag, det var super hyggeligt at møde dig, men jeg tror ikke, der er noget her. Jeg håber, du får det godt fremadrettet!” Det er vel ikke så svært? Der vil jeg sige, at mange af Sex and the City mændene har lidt bedre datingetikette. En tredje ting er frygten for eksklusivitet. Forventningen om, at når man dater, ses man kun med hinanden, er totalt forduftet. Du skal i dag regne med det modsatte. Dater du en person, dater de nok tre andre på samme tid, og det er der jo egentlig ikke noget i vejen med

til at starte med. Men for mig er det stadig helt skørt, at du kan have datet den samme person i flere måneder, men at du ikke kan regne med, at de ikke ses med andre, før man har en samtale om, at nu skal vi være eksklusive. Jeg er nået til et punkt, hvor jeg har accepteret mange af datingvilkårene, og jeg er nok også blevet en synder i mine egne øjne. Når jeg begynder at date nogen, når jeg altid at blive lidt forskrækket ved tanken om at skulle være i et forhold. Jeg ved ikke, hvorfor jeg bliver forskrækket. Måske er det følelsen af at være spoiled for choice, som dating apps kan give? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg har ændret mig efter mine møder med dating, men kan man virkelig dømme mig for det? Man kan vel sige, jeg er blevet arbejdsskadet.

Intet ændrer sig

Min tredje overvejelse, eller nok nærmere erkendelse, er: wow, uanset hvor gamle vi bliver, har vi de samme problemer – dating, penge, job, venner. Det er nok en af de mere positive erkendelser, jeg har haft, fordi det egentlig er lidt betryggende, at selvom vi bliver ældre, er vi stadig ikke ’voksne’. Men det er godt nok også dybt bekymrende. Tanken om, at jeg hele mit liv kommer til at bekymre mig om mit udseende, giver mig lyst til at krybe dybt ned i et hul og forsvinde. Tanken om, at dating altid er svært, giver mig lyst til at give helt op på det. Tanken om, at penge altid til et vist punkt kommer til at være en drivkraft i ens liv, giver mig lyst til at græde. For wow, kommer vi aldrig videre? Bliver vi aldrig helt glade og tilfredse? Nej, nok ikke. Når et mål er nået, kommer et nyt. Det er måske bare sådan, det er at være menneske?

Hvad har ændret sig?

Alle de ting, jeg har overvejet, stort som småt, har ført mig til at ændre en række ting i mit liv. Man kan måske blive lidt overrasket over, at drama-tv på den måde kan få en til at implementere andre levemåder, men det er altså, hvad Sex and the City har gjort for mig. Min intention er ikke at lade disse ændringer være hemmelige. Ligesom de andre åbenbaringer jeg har haft, vil jeg dele dem med jer, så I måske også kan få glæde af dem, og hvem ved måske vil I også implementere det i jeres liv?

1. Ring til folk mere

Jeg har, efter min afslutning af serien, gjort en dyd ud af at ringe til mine venner. Ja, det kan gøre folk forvirrede til at starte med, men det er super rart at få en stemme på, når man aftaler en kaffe.

2. Spørg efter folks telefonnumre

Dette har jeg implementeret både i mit datingliv og i det sociale liv, og helt ærligt, det er sgu lidt mere romantisk end ”hey, må jeg få din snap,” uanset om det er en ven eller en potentiel date.

3. Undgå unødvendig kontakt med folk, du dater

Den her handler nok mest om, hvad man er til. Men jeg har lagt mærke til, at jeg har det så meget bedre med mig selv, når jeg ikke stresser over, at en person ikke har svaret mig. Nu skriver jeg kun med folk, jeg dater, for at aftale at ses igen. Det giver mere at snakke om, når man ses, og et lettere hjerte.

4. Gå efter, hvad du vil have

Jeg har slettet alle datingapps, fordi jeg var for afhængig af dem, og en dag med færre matches gjorde mig trist. Nu går jeg op til folk og spørger om deres nummer, hvis jeg synes, de ser søde ud. Det er indtil videre gået rimelig godt, og helt ærligt, det værste der kan ske, er at få et nej. Det er også sundt at få at vide en gang imellem.

5. Lad dig ikke drukne i dating-gamet

Det hænger lidt sammen med de andre, men helt ærligt, jeg gider ikke bruge min tid på at spille smart. Jeg siger, hvad jeg leder efter tidligt. Hvis jeg vil kysse nogen, spørger jeg; hvis jeg har hygget mig med nogen, spørger jeg om de vil ses igen, og hvis jeg ikke vil se nogen igen, siger jeg det. Alt andet er fjollet, og ærlighed gør alt meget lettere.

6. Stress ikke over, at du ikke har dit drømmeliv lige nu

Måske får vi aldrig vores drømmeliv, og måske gør vi det. Det eneste du kan gøre lige nu, er bare at tage de små skridt på vejen og leve i nuet, for det er trods alt det vigtigste tidspunkt i dit liv.

Endevendt

Af Caroline Ørnfelt, Æstetik og Kultur

Starten på universitet for mig resulterede også i slutningen af mit forhold. Om de oppe- og nedture det medførte, skrev jeg dette digt.

Jeg samler mig selv op fra gulvet hver morgen

Prøver ikke at kigge for meget på den side af sengen, hvor du engang lå Øver mig i spejlet, på at være en pæn ung dame

Klistrer mine øjenbryn op, klistrer smilet på

Jeg børster de værste chipskrummer af T-shirten

Abstraherer fra de møbler, der mangler

Jeg siger pænt hej og goddag, farvel og tak

Smiler pænt, sidder rank, griner når jeg skal, ligesom de andre

Sikke en fantastisk forestilling, jeg har stillet op

Jeg må snart kunne se toppen af bakken

Så jeg bliver ved med, at lade som om

At jeg ikke falder fra hinanden hver aften

Sensommervisen

Af Gry Nygaard Kristensen, Litteraturhistorie

& så kommer efteråret, jeg står op før lyset –

ser ud i horisonten efter den men solen får snart vinterdepression –trækker mig med ned, man kan ikke give solen d-vitaminer ellers ville jeg have tilbudt at dele –

Solen går tidligere i seng nu, den vil bare gerne sove, gemme sig under dynen –man kan ikke dele seng med solen

ellers havde jeg holdt om den de næste mange måneder

indtil vi vågner og har det godt igen

når lyset skinner på os.

06-10

Af Peter de Neergaard Simonsen, Æstetik og Kultur

Napoli tur/retur

Byen er bygget på ruiner

Vulkanens tårer lagde låg på en hel civilisation

2000 år senere lyser byens gader endnu op igen

Vandets lune bølger skvulper op mod klippevæggen mens befolkningen slanger sig langs promenaden

Immigranter har fundet vej gennem Middelhavet i små gummibåde

Og har slået sig ned ved havnen for at sælge hatte og smykker så de har til dagen

Lev i dag, for der er måske slet ikke en dag i morgen

Her vogter havfruen hvis sang er uimodståelig og kun de færreste får lov at høre

International jernbane

Endnu en smøg

Endnu en ukendt destination

hvor hele verdenen venter

Togets vindue viser mig en forestilling jeg aldrig kunne have drømt mig til

I morgen vil jeg vågne til et nyt fremmed sted med søvn i øjnene

der hvor folk mødes på gader og stræder for at vende verdenssituationen over en kop kaffe

Keta Din

Altid en fest uden hest

Indtil de brød ind på klinikker og stjal den klare væske

Varmede den og blev krystalliseret

Solgt videre i små poser

Til et publikum langt mindre end en hest

Krystallerne blev hakket op

sniffet gennem en krøllet seddel

og ridsede næsevæggen

Nu vil folk fra de mest beskidte gader til de mest larmende klubber

alle lammes som en hest

Af Smilla Marie Holten, Litteraturhistorie

En fugtskade besmykker biblioteksbogens gullige sider

Omslaget er en særlig sart, afbleget lime

Mens efterårssolens første stråler

laver stroboskoplys på togsædet ved siden af Intet er så roligt som en tom togkupé mod Kolding

Jeg overgiver mig til efterårsløvet som strømmende suser forbi

Mens min nyeste obsession, de ofte glemte, umådeligt smukke efterårssalmer kilder min øregang, og trangen til den iscenesatte mellemtid mellem sommersolen og vinterkulden

Efteråret er blevet det nye jul

Jeg vil bage med kardemomme

og pynte mig med tæpper, stearinlys og sweatre

Dybrød, solnedgangsorange, fyrretræsmørkegrøn

Brunt

Mens solen svinger lavt og vinden dirigerer symfonier i løv og ved

Melankoli, ensomhed, klarhed og crisp

Harry potter 2 og Twilight

Jeg vil gå i hi og skifte verden ud med dyne

Væk mig til sommer

(en pendlerdag i september 2024)

Uden titel

Af Iben Dresler-Ziersen, Kunsthistorie

jeg snakker med mågerne for mit mentale helbred de skriger igen

vi forstår ikke hinanden vi har en forståelse for hinanden

jeg har navngivet dem jeg håber de kan lide dem navnene

jeg er ikke stolt af det første men det måtte ske Mågens

Mågen Mågens

Jytte Tom Carla de kom efter

jeg navngiver dem ud fra hvem der kommer først det bare i rækkefølge

først Mågens så Jytte Tom Carla

der har aldrig været mere end fire men hvis der en dag er fem

skal den næste hede Kurt

de skriger

ikke Kurt

ham har vi ikke mødt

mågerne skriger

jeg skriger igen

jeg synger ikke til dem som i Disney film

jeg kan ikke synge

alle kan synge det er en myte

måger kan ikke synge

jeg kan ikke synge

jeg er ikke en måge

jeg kan bare bedre skrige end synge

Transkønnedes befrielse er arbejderklassens befrielse

Af Saga Bech Risør, Æstetik og Kultur

Transfobi: et forsøg på at splitte arbejderklassen

Etablissementet vil have os til at tro, at Danmark er et foregangsland for ligestilling, men dette er langt fra virkeligheden. Virkeligheden er, at politikere og meningsmagere med tiltagende intensitet spreder transfobi. I august, få dage inden Priden, skrev den daværende ligestillingsminister Marie Bjerre (V) i en kronik, at “wokeismen er gået for langt”, og at transpersoners krav på lige rettigheder “ødelægger kvinders rettigheder og for den sags skyld også mænds”. På kynisk vis forsøger ministeren at spille to undertrykte grupper i samfundet, transpersoner og kvinder, ud mod hinanden.

Udtalelsen fra Marie Bjerre er på ingen måde en enlig svale, men repræsenterer en stigende transfobisk tendens i toppen af det danske samfund. Bjerre hører dog til den milde ende af skalaen; andre stemmer i toppen af samfundet udtrykker deres transfobiske holdninger mere bramfrit. For eksempel udgav Joachim B. Olsen, politisk kommentator for BT, som tidligere har siddet i Folketinget for LA, en artikel før sommeren med titlen: “BT mener: Transkønnethed er en psykisk sygdom”.

Politikere som Marie Bjerre tordner mod “wokeismen”, som ifølge dem er, når “flertallet skal indrette sig efter mindretallet”. Det lyder påfaldende meget som kapitalismen, hvor flertallet, arbejderklassen, skal indrette sig efter mindretallet, borgerskabet, og dets interesser. Uanset hvad er der kun én minoritetsgruppe i samfundet, der truer kvinders rettigheder i dag, og det er borgerskabet.

Borgerskabet er en ekstremt lille minoritet i samfundet, og for at holde sig på magten er de nødt til at så splid blandt arbejderklassen, det store flertal. Det gør de især med racisme og sexisme, men i stigende grad også med transfobi, hvilket vi i særdeleshed ser i USA og Storbritannien, hvor etablissementet har oppisket en såkaldt ‘culture war’ mod blandt andet transpersoners rettigheder.

Kapitalisterne står i spidsen for et kriseramt og døende system og har intet positivt at tilbyde arbejderklassen, kun angreb, nedskæringer og forringelser. De er hunderædde for arbejderklassens magt og er derfor nødt til at på desperat vis optrappe deres angreb på vores rettigheder og gøre, hvad de kan for at underminere vores enhed. At Marie Bjerre spreder transfobi er altså på ingen måde for at beskytte kvinders rettigheder, men blot for at beskytte den herskende klasse ved brug af den ældgamle del og hersk-taktik.

En fremtid uden undertrykkelse

Marie Bjerres kronik udkommer i en tid, hvor klassekampen spidser til verden over, og kapitalismens eksistentielle krise med enorm hastighed former en ny generation af kommunister, der ser på den intensiverede undertrykkelse med en brændende lyst til at kæmpe for en anden verden. Det bliver mere og mere tydeligt for arbejdere og unge, at kampen mod transfobi, såvel som mod kvindehad og alle andre former for undertrykkelse, kun vindes gennem fælles kamp mod roden til al undertrykkelse: klassesamfundet.

Så længe klassesamfundet består, vil der altid være en herskende klasse, som har en objektiv interesse i at sprede had mod minoriteter, hvilket vi ser mere og mere af i dag grundet kapitalismens forfald. Hvis vi derfor vil gøre en ende på undertrykkelse én gang for alle, må vi lægge kapitalismen og klassesamfundet i graven.

Dette kræver et parti, der er opgaven voksen. Jeg har lige været med til at stifte et helt nyt parti den 5. oktober, Revolutionært Kommunistisk Parti, og vi kæmper aktivt hver dag for at samle alle revolutionære arbejdere og unge i landet. Hvis du ønsker at kæmpe for en verden, hvor undertrykkelse og diskrimination hører fortiden til, så organisér dig i kampen i dag!

En Cowboys sidste øjeblikke

Af Valdemar Højelsen, Musikvidenskab

Tiden

Venter ikke på en cowboy som mig

Jeg rider snart på himlens veje

Sårede, besejret

Af en gringo med en stjerne på sit bryst

Et heldigt skud, men et fair et til trods

Jeg ikke så hurtig til hoften som jeg var engang

Solen

Tørrer blodet, der løber fra min side

Og midt i vestens vilde hede

Tænker jeg på

En som jeg altid vil have kære

Marie er hendes navn og jeg vil sige

Aldrig har jeg mødt en skønnere pige

Den sidste gang jeg så hende

Tusind tårer flød ned ad hendes kind

Hendes gyldent hår, hendes smukke smil og øjne

Dem ser jeg nok ik’ igen

Hendes mor var ikke så meget til, at vi var sammen

Et dyr som mig, en gylden blomst som hende

Den eneste jeg har, er min revolver

Selv den kunne ikke redde mig til sidst

Langsomt

Lægger han sin skyder ved sin side

Sheriffen nåede at skyde i tide

Sheriffen og døden

Nærmer sig, nærmest hånd i hånd

Der er mange ting i livet jeg ikke når

Men ikke at se Marie vil give det største sår

Hvis bare jeg kunne holde hende

For en stund, for en sidste gang

Sammen ville vi ride mod horisonten

Sammen ville vi ride mod solnedgang

Et cowboyliv er ikke et man ønsker

Druk og død og ensomhed og gæld

Men der er en ting jeg frygter mere end kugler

Jeg frygter at jeg vil blive glemt

”Cowboy...

Du har redet langt, men vejen ender her...”

Han spørger: Dine sidste ord: de bliver?

”Min Marie, må jeg se hende?”

Pludselig bliver sheriffen konfus

”Sherif, der er noget du ik’ forstår

Min Marie er nemlig kun fire år...”

SPOT Festival 2024: En musikalsk legeplads for vækstlaget af høj kvalitet

Overflod af musikalsk talent og magiske øjeblikke

Af Saga Risør og Viktor Holtegaard, Æstetik & Kultur

I år var vi (Saga & Viktor fra redaktionen) så heldige, at vi fik lov til at besøge SPOT Festival 2024 og ovenikøbet dække det igennem VISIR’s helt egen Instagram og TikTok. Det var en sand fornøjelse at få muligheden for at gæste SPOT Festival 2024, og det var helt utroligt spændende at få lov til at tage temperaturen på den glødende ild, som befinder sig i vækstlaget i denne spændende tid for vores spirende artister. SPOT Festival har alle dage været vækstlagets festival, og det har altid været den perfekte invitation til at få en direkte fornemmelse af, hvad der rører sig i den aktuelle og voksende musikscene.

I år var SPOT Festival mere intenst end nogensinde, og det var en af de festivaloplevelser, hvor man for alvor fik indhold hvert eneste minut. Tempoet og kadencen på SPOT Festival er mildt sagt uden sidestykke, og vi har at gøre med en festival, der tilbyder aktivitet og underholdning hvert eneste øjeblik.

Det har aldrig nogensinde været lettere

at finde gode og spændende koncerter på SPOT Festival, og FOMO’en opstod hurtigt, da vi indså, at vi ikke kunne nå at opleve det hele.

Den største udfordring var måske i virkeligheden at give os selv en chance for at slappe af og trække vejret, samtidig med at vi skulle modstå fristelsen til at tage til endnu en koncert og altså endnu en fed oplevelse. Det eneste problem var blot at udvælge, hvilke artister og scener vi ville besøge. Der var et overflod af lovende artister og musikere, som selv vi aldrig havde hørt om før. Heldigvis havde bookerne opsøgt en ren guldgrube af talent, og jo mindre man vidste, jo større blev den positive overraskelse. Vi var som børn i en slikbutik.

Musik som frirum for autenticitet og politisk engagement

Dansk musik er mere autonom end nogensinde, og selvom pengene i industrien er små, er potentialet og talentet enormt. De unge nye artister

gør præcis, hvad der passer dem, og kommer hver især med deres unikke og personlige udtryk, hvilket er et godt billede på, hvilken type musik der befinder sig i det aktuelle danske vækstlag. Musikken er sat fri, og

SPOT bliver hurtigt den legeplads, hvor enhver type artist kan vise sit værd, på trods af at det hele ikke passer ind i det klassiske radiosegment.

SPOT’s spontanitet og frie rammer i tillæg til det brændende potentiale i dansk musik oplevede vi især, da vi dumpede forbi Søns performance på en af de mindste scener uden for Scandinavian Center. Forventningerne til Søn var yderst begrænsede, men det blev en af de største overraskelser overhovedet med ren toneklang og udsøgt skønsang. Vi oplevede i samme stund en surprise appearance fra den legendariske Angående Mig, som viste, hvordan magiske situationer kan opstå ud af det blå på SPOT Festival.

Da vi oplevede punkbandet USERS ved HeadQuarters, blev det også tydeligt, hvad der bliver plads til, når musikken får lov til at være fri og operere med sin egen kreative logik, som den gør til SPOT. USERS bragte ægte punk til

HQ og gav en helt ny følelse til det ellers velkendte spillested. Forsangerens råbende klang overbeviste én om, at der er meget at være vred på i verden; samtidig satte de punkede trommer gang i et lille men energisk moshpit, hvor man kunne kanalisere sin vrede igennem. USERS influerede især indignation over det pågående folkedrab i Palæstina, hvilket blev signaleret stærkest igennem det palæstinensiske flag hængende på forsangerens ryg samt et minuts stilhed.

Fredag aften var festivalen lige ved at koge over, da syrejazz-bandet Smag På Dig Selv optrådte med en performance, der var så vild, at den kunne måles på richterskalaen. Det kunne den helt sikkert rent bogstaveligt, da de satte gang i festivalens største dansefest. Det var et bevis på, hvordan det største håb for dansk musik ikke opdages og findes i radioen længere, men i de musiske fællesskaber, som opstår under livekoncerter. Alle vandt simpelthen da nye og gamle fans samledes til en booking, der er så stærk, at det får SPOT-billetten til at fremstå som en lottokupon med stor gevinst.

Så på trods af at SPOT Festival er brandet som en vækstlagsfestival,

er der altid høje forventninger og et enormt kvalitetspres, som den meget vidt rangerende gruppe af optrædener skal leve op til. Heldigvis er publikum på SPOT et af de mest taknemmelige crowds du kan få lov til at spille for; samtidig er det et utroligt bekvemt rum at være til stede i.

SPOT: Et vindue til Aarhus’ musikscene og fællesskab

Energien på SPOT er altså for evigt høj; det mærkes i al særdeleshed på publikummet! De lokale festivalgæster føler sig hjemme; man kan se, at det er nemt at høre til på SPOT. Gæsterne løber frem og tilbage mellem hjem og festivalplads med kærligt tilhør og ejerskabsfornemmelse over den festival, som føles som en kærkommen fest i baghaven. Kærligheden fra SPOT mærkes tydeligt i hele byen; det er tydeligt hvor eftertragtet det er for de lokale gæster at deltage i årets største fest i Aarhus.

En sand genistreg fra SPOT Festivals side var uden tvivl udnyttelsen af Scandinavian Center, som blev gæsternes logistiske motorvej til at komme frem og tilbage mellem de spændende scener. På den måde blev

det muligt at gå direkte fra scenerne ved Musikhuset ned mod Godsbanen i en direkte og behagelig forbindelse.

SPOT er også den bedste måde at opleve Aarhus på; det er vi i hvert fald blevet enige om. ARoS udvides; Musikhusparken er blevet mindre, men da vi stod der sammen med publikum og artisterne, var oplevelsen af stedet intet mindre end storartet. Om det så er en fortryllende seance med Brimheim eller til en dansefest med Smag På Dig Selv, leverede den store scene i Musikhusparken uforglemmelige minder af musik midt i smilets by.

Godsbanen, Institut for (X) og Volume Village var sin helt egen verden under SPOT. Det blev virkelig tydeligt, hvor vigtig en del af Aarhus disse steder er, når der myldrede med festivalgængere; man var spoiled for choice i forhold til, hvor man skulle hen for at opleve noget god kunst. Vi var blandt andet til den fænomenale Blikfang-optræden ved Volume Village. Da herskede der ingen tvivl om, at vi var lige præcis, hvor vi skulle være. Blikfang fangede os med en stemme vi aldrig glemmer; gav os én af de oplevelser der gør, at vi simpelthen bare vil tilbage på SPOT

med det samme.

Musikhuset fik også lov til at skinne, da vi oplevede den mest spændende artist i Danmark lige nu: ILMA. Her sad vi ned; hvilket er noget man ikke er vant til, hvis man har været til andre festivaler som NorthSide eller Roskilde Festival. Vi forberedte os mentalt på ILMA. Koncertsalen vi sad i var dog velegnet, især fordi scenen var udstyret med lys der understøttede ILMA’s ellers meget hypnotiserende effekt. Vi blev nærmest forelskede.

På SPOT Festival virker alle scenerne nærmest som en slags teleskop, hvor små ting kan virke fuldstændigt enorme. Her kan selv de mindste danske artister blive sat i et større og klarere lys. Her kan enhver artist få lov til at være en superstjerne så længe koncerterne forløber. Det er en stemning der smitter totalt af på hele festivalen. SPOT er en musikalsk legeplads, hvor kunstnere og publikum vandrer rundt, side om side, med den samme dyrkelse og kærlighed til den danske musikscene.

Om du er ny eller kendt i Aarhus, så er dette en fantastisk mulighed for at lære Aarhus’ musikscene at kende; få

et forhold til de platforme der forbinder musikerne direkte med publikum. På

SPOT Festival behøver du hverken at være garvet eller erfaren; så længe du er nysgerrig og sulten efter fantastiske musikalske oplevelser. Det er ufatteligt nemt at være på SPOT; lige så nemt som det er at få en magisk oplevelse på festivalen.

SPOT var altså pakket helt til toppen med fyldestgørende kunstneriske oplevelser og overraskelser af enhver karakter. Heldigvis tilbød den også muligheden for at tage et tiltrængt hvil, sætte sig ned for at nyde den vibrerende positive energi, som opfyldte hele pladsens områder. Stemningen var præget af nysgerrighed og åbenhed over for ny musik samt nye indtryk. Som en blanding mellem gavebod og buffet fik man foræret den ene nye oplevelse efter den anden. Det var nærmest umætteligt! Dagene var travle på den helt gode måde; selvom vi valgte at gæste festivalen i alle dens åbne timer, stod vi stadig tilbage med en følelse i maven der lød: ”Er det allerede slut?”

Fra Melankoli til Mesterskab - En Autentisk Genkomst

Anmeldelse af RATKING af Brimheim

Af Viktor Holtegaard, Æstetik og Kultur

6/6 stjerner: Brimheim bryder gennem musikkens landskab med hendes seneste album ’RATKING’, der viser en transformation fra sårbarhed til styrke. Hendes autentiske lyd og følelsesladede tekster kombineres med et fornyet energiniveau og skaber et mesterværk, der ikke kun begejstrer gamle fans, men også inviterer nye tilhængere ind i hendes musikalske univers.

I en tid hvor de stille mussepiger er blevet til superstjerner, og hvor normalen bliver glorificeret og romantiseret til døde, træder den dansk/færøske artist Brimheim ud af mørket og ind i lyset, for at give os et autentisk billede på hvordan det også kan se ud af være en stærk, enestående og fantastisk kvinde. Brimheim er nemlig langt fra som de andre kvindelige artister. Hun er helt sin egen og har ikke noget behov for at være mere end blot sig selv. Hun udforsker i bred og følelsesmæssig forstand, hvad det vil sige at være menneske på både godt og ondt. Hun har sit helt eget sprog for følelser og kærlighed, som hun naturligvis også har udviklet gevaldigt gennem sin nyeste plade: RATKING. Brimheims nye opus lyder og føles, som det fredfyldte og tiltrængte suk

der kommer, efter den enorme indånding der fylder dine lunger efter et alt for koldt og gråt vinterhalvår; på mange måder ankommer RATKING på det helt perfekte tidspunkt. Brimheim er nu tilbage med en fornyet energi, og hun har skruet ned for sine mange triste fraser og op for sin charme og attitude. Inspirationsmæssigt ligger lyden til stadighed tæt op af 90’ernes store indierock-ikoner såsom Björk og PJ Harvey, men også mere aktuelle artister som eksempelvis sentimentale Mitski, og den evigt eksperimenterende Eartheater.

Tilbage i 2022 efterlod Brimheim os med en mesterlig og sårbar indierockdebut som blev et af årets absolutte højdepunkter. Debutpladen Can’t hate myself into a different shape blev I sig selv en emotionel magtdemonstration

fra Brimheims side, der vidnede om, hvordan Brimheim er i stand til at tage sine følelsesmæssige skjold og sårbarheder, og transformere dem til smukke og gennemførte sangtekster. Brimheims lyd og tekstunivers har været stærkt defineret gennem hendes evne til at formidle og kommunikere dystre og tunge tanker, fra en tilværelse der på smuk og poetisk vis kan betragtes som en kende melankolsk og til tider depressiv. På Brimheims første plade var dette en stor del af hendes dagsorden, og hun vandt lytterens kærlighed ved at være hudløs ærlig med et mod, der gjorde hende i stand til at italesætte mange af de mørke følelser, der også hører med til at være menneske. Mange af disse temaer er stadigvæk relevante, men det er som om Brimheim har genvundet kontrollen og nu er vokset et skridt længere ind i sig selv. Alt det, der før kunne forveksles med sårbarhed, er nu blevet hendes største styrker. Denne gang har Brimheim valgt at smide mange af disse skjolde, og vover nu at bruge følelserne som et våben, fremfor et forsvar. Hun vælger nu at sætte sig selv og sin lyd fri i et udtryk der lyder stærkt, charmerende, selvsikkert og nærmest forelsket. Hendes dagsorden hedder nu: Større lyd, og større følelser.

Og det er slet ikke til at få nok af!

Allerede tidligt i sin karriere var Brimheim hurtig til at finde sin egen lyd, og den har hun holdt sig til stort set hele vejen igennem. Hun har dog været i stand til alligevel at udvikle den til en større, stærkere og modigere lyd, som virker autentisk og som en naturlig udvikling fra Brimheims udgangspunkt. Hendes lyd er som udgangspunkt meget indierock klassisk med dertilhørende guitar, trommer og bas. Lyden på hendes sidste plade blev derimod stærkt defineret gennem elektroniske synth-bårne elementer, der nu var med til at redefinere projektets lydbillede. Endnu en gang har Brimheim fået den legendariske producer Søren Buhl med på albummet og det er klart og tydeligt, at han ikke kan undværes, og vi skylder den mand så meget (især efter hans samarbejde med henholdsvis Guldimund og hans arbejde med Blaue Blume). Med hjælp fra den danske superproducer er lyden nu en blanding mellem analoge velorkestrerede instrumenter og udsøgte og atmosfæriske elektroniske tilføjelser, der giver Brimheims æstetik en hel del atmosfære, kant og mystik. Der er i hvert fald skruet op på samtlige niveauer og para-

metre i forhold til hendes sangstemme, produktionsniveau, tempo og rendyrket kunstnerisk energi. Hun efterlader i hvert fald et indtryk af, at hun er transcenderet ind i hendes næste store kunstneriske fase, og det er fuldstændig uimodståeligt. Samarbejdet mellem Brimheim og Søren Buhl opnår sit største potentiale på tracket ”Surgeon”, hvor Brimheims sangstemme smelter i ét med producerens nærmest magiske og alkymistiske egenskaber. I en synergi mellem menneskeligt talent og uovertrufne tekniske egenskaber får de skabt sig et nummer, hvor kunstner og midler smelter sammen i et stort overmenneskeligt mesterværk, hvor Brimheim for alvor opereres ind i Sørens evner til at lade musik og menneske sammenføres til noget der lyder større, end musikken og kunstneren som separate enheder.

Hendes tekster er blevet skåret mere ind til benet og hun er mere klar i mælet end nogensinde. Hun formår at formidle store stærke følelser på kortere tid, uden at det bliver på bekostning af et corny og kikset udfald. På den måde kunne man anklage Brimheim for at gå i en mere fordøjelig og ”poppet” retning, men sandheden er måske i virkeligheden bare, at hun har fundet et sun-

dere humør og genopfundet styrken fra hendes kerne. Hun er stadigvæk lige så autentisk, som hun altid har været, men med flere facetter og nuancer end vi er vant til at se. Denne nyfundne styrke manifesterer sig klart og tydeligt på rock-bangeren ”Into The Ooze”, hvor hun skråsikkert får sunget det stærke statement: ”Not gonna be an agreeable little bitch / Never been more ravenous than right now”. Lige så vel lyder det som om, at hun har fået et helt nyt smil og humør på dansevenlige sange som ”Literally Everything” og ”Brand New Woman” der markerer de mest dansevenlige numre på tracklisten, med omkvæd der er svært udfordrende ikke at synge med på. Her begynder Brimheim stilmæssigt at danse imellem rocken og indiepoppen, og det klæder hende utroligt godt; de udføres og fremføres med stor menneskelighed og autentisk ærlighed.

Alt i alt er det fantastisk at se Brimheim vende tilbage, og det er imponerende at se og høre hendes tilbagekomst med så stort et overskud og genopfundet potentiale. Hun får vist alle sine bedste nuancer og egenskaber og er tilmed i stand til at vise os nye tricks og sider fra sin kunstneriske værktøjskasse. Om du er

Albumanmeldelse

ny eller gammel tilhænger af Brimheim, så kan dette blive din perfekte første, eller anden, forelskelse i denne evigt spirende og inspirerende musikalske drivkraft af et ægte supertalent.

Brimheim

RATKING

Tambourhinoceros

43 minutter

Kampen for de store følelser!

Anmeldelse af Big Ideas af Remi Wolf

Af Viktor Holtegaard, Æstetik og Kultur

Kampen for de store følelser! På mange måder er den etablerede pop- og indiegenre blevet langt mere introvert end nogensinde. Selv vores største artister, som Taylor Swift og Billie Eilish, er begyndt at synge med små stemmer om til tider små og lettere komplicerede følelser. Det er en fantastisk kendsgerning, at vi har fået så meget sprog for følelserne, både i den offentlige samta-

le, men også igennem kunsten, og det varmer mit hjerte, hvordan vi på et følelsesmæssigt, verbalt og kommunikativt plan er begyndt at få mere sprog for at forstå hinandens indre emotionelle liv og tilværelser. Problemet er dog bare, at de små følelser somme tider rammer forbi i musikken, og det er ikke altid, vi er i stand til at forstå dem eller relatere til dem på et bredt plan. De meget

personligt funderede følelser er højeste mode, og jo mere utilgængelige de er, jo mere moderigtigt bliver de modtaget. De små og kryptiske fortællinger er netop nu highest fashion, og indtil videre er de kommet for at blive. Men det skider indierock-sangeren Remi Wolf på, og det elsker jeg hende for. Remi Wolf er en af de slags artister, der gør præcis som det passer hende, og hun giver anmelderne hovedpine, fordi hun er så svær at putte i en kasse. Hun låner fra mange forskellige genrer, som soul, R&B, poprock og meget mere, og skaber den perfekte energifyldte farvepalet, som afspejler alle Remi’s sprudlende nuancer.

Remi Wolfs nye plade hedder naturligvis Big Ideas, og det passer fint til albummets store tanker, temaer og følelser. Remi har lavet en plade spækfyldt med store toner, stemmer og følelser, og det kan mærkes ud i hele kroppen. Remi er langt fra for snobbet til at dele ud af sit meget ekspressive og excentriske følelsesliv, og hun maler smukke og poetiske billeder af, hvordan hendes store indre er dybt afhængigt af hendes metaforiske og poetiske sprog. Hun låner mange soniske elementer fra diskoen og 00’ernes indierock, og det

klæder hende på smukkeste vis. Hun har masser af rytme og laver musik, der giver lytteren lyst til at svinge hele kroppen. Hendes trommer er stærke, og hun ved også, hvordan en synthesizer kan bryde et nummer uden at det bliver for kikset; så har hun en guitarist, der ved lige præcis hvornår han skal slå til.

Samtidig er hun dejlig kompromisløs i sin poesi og er ikke bange for at sige ting, der er svære at finde mening i på skrift, men som hun retfærdiggør igennem sin følelsesmæssige nærmest overvældende vokal. Remi er forelsket – særligt i kunsten og i livet. Det skinner totalt igennem hendes vokal, og det lyder nærmest som om, hun ville eksplodere, hvis ikke alle hendes presserende tanker og følelser kom ud af kroppen på hende. Hun har uden tvivl altid haft sin egen stil og retning, og hun er ikke bange for at tilpasse sig selv eller skifte udtryk som det passer hende – også selvom vi ikke altid forstår, hvilken planet hun er landet fra.

”I can be yellow, I can be orange by the afternoon - And I’m purple so quick when I switch it up - Hurtful to mellow - I can be anything I wanted to; any color of the rainbow.”

Pladens klimaks opnås på sangen ‘Wave’, der beskriver den slags angerfulde og sommetider ængstelige kærlighed, der opstår, når man konstant er på farten og afskåret fra sin kære. I en sand indie powerrock banger skaber hun lyd og sprog for de følelser, der får én til at trodse vind og vejr for at opnå kærligheden.

“I’ll ride this like a wave I’ll ride this all the way to shore Don’t know how to behave

When my little love ain’t at my door When all that’s filling the spaces Are cheap beers and anxious silences All I can do is try to ride.”

Til sidst på pladen vælger Remi at skære sig selv og sit udtryk helt ind til benet på nummeret ‘Just The Start’. Her står hun helt alene med sin pragtfulde sangstemme og et simpelt guitararrangement; hun har aldrig været mere autentisk (samtidigt er det anden sang på pladen med tilhørende Kenny Beats-produktion!). Hun synger om sin egen tvivl og usikkerheder omkring sin musik – hvordan det giver hende lyst til at reducere sig selv til lim som symbol for at forsvinde indtil ubetydelighed.

”No, I don’t wanna party but I don’t really wanna work

Either way I will be lonely; either way I’m cursed.”

Hun er langt mere ægte og skrøbelig end nogensinde, og det føles som en kæmpe gave, når hun vælger at tage alle de store følelser og ideer ned på et dødeligt og menneskeligt plan.

Rent personligt er jeg meget betaget af Remi Wolf og hendes sjælfulde stemme; jeg har svært ved at se, hvordan man skulle kunne gøre andet.

Remi Wolf Big Ideas Island

43 minutter

Hvorfor vi skal give rock- og metalfans en chance, og hvorfor vi har alvorligt brug for dem

Af Viktor Holtegaard, Æstetik og Kultur

En hård sandhed omkring den danske musikscene og den danske musikbranche er, at den for alvor bløder. Det er en industri, der på vitalt vis afhænger af, at dens forbrugere (musikfans) investerer sig i musikken, rent materielt og økonomisk. Sandheden er, at den musikalske forbrugerkultur er ved at være en rigtig spareordning, hvor nærmest al musik i hele verden er tilgængelig for håndører, og der er ingen, der vil punge de nødvendige kroner ud for, at vores artister og spillesteder kan overleve. Spotify og festivaler med billige pakkeløsninger af artister er blevet den nye måde at forbruge musikkulturen på. I dag bløder industrien, på trods af at det er en magelig forbrugsfest for publikum. Artisterne taber, og forbrugeren vinder.

Der er dog et overset segment, som er den subkultur, vi altid overser og glemmer at forholde os til, nemlig rockog metalfans. Eller som de ynder at kaldes i fagsproget: Metalheads. Altså metalhovederne. Du ved, dem der godt kan lide metalmusik, som skal forstås

som hård, larmende rockmusik. Vi har alle set dem i gadebilledet og betragtet dem på afstand samt hørt om myterne om Copenhell Festival, men tit glemmer vi at anerkende deres eksistens. Mange af dem lever i det skjulte og gemmer alle tegn væk, der kunne indikere, at de skulle være en del af den omtalte fanskare. Det er ofte en sårbar gruppe af samfundet, da en stor del af deres essens er at stå i opposition til det hegemoniske og markere sig som en separat del af samfundet.

Sandheden er dog, at vores danske musikkultur er dybt afhængig af dem, og vi skylder dem meget. De er nogle af de største tandhjul, der hjælper til med at holde maskineriet i gang, særligt når det gælder vores danske artister og vores kære spillesteder. I Danmark lukker spillesteder fra en ende af, og nationale pladeselskaber bliver opkøbt og erstattet af amerikanske gentrificeringer. På mange måder hænger kulturen i en tynd tråd.

I sidste ende er det vores danske metalfans, der kommer og redder dagen. Det er nemlig dem, der tør at investere og købe billetterne hos de lokale spillesteder samt erhverve sig alt det spændende merchandise, som vores spirende artister tilbyder. Det er dem, der køber øllene til koncerterne og gør det med glæde til både hovednavn og opvarmning. De kommer fra et kulturelt fællesskab, hvor de genkender vigtigheden af at støtte op, og de er klar over, hvor afgørende det er at ofre sig og give en hjælpende hånd til den kultur, vi alle sammen deler og holder af. De dedikerer sig med hud og hår med en indsats, der involverer et offer af kød og blod, og det skal de have respekt for. De kan fremstå konservative og traditionelle, men det er den tilgang, vi alle sammen står på skuldrene af lige nu, så vi kan blive ved med at nyde vores spillesteder.

Vi kan undre os over deres fremmede dyrkelse af musik, der befinder sig uden for normen, og vi kan betvivle de sociale koder og identitetsmarkører, de bevæger sig indenfor; men vi har så sandelig brug for dem! Vi kan hurtigt komme til at fremmedgøre dem på grund af deres nærmest fanatiske dyrkelse og

en lige så dedikeret subkulturel tøjstil; men for musikken er de lige nu vores allesammens helte.

Så husk nu at elske dine rock- og metalfans, og hold endelig tilbage med at forveksle dem med noget smånørdet og fanatisk. De er i virkeligheden den drivkraft, der skaber fundamentet for, at vores danske musikkultur stadigvæk hænger i en tynd tråd, i stedet for at den bare lader sig tabe og falder fuldstændig til jorden.

En suplex-manøvre der går lige i solar plexus

Anmeldelse af The Iron Claw

Af Christian Holm, Æstetik og Kultur

Trods gode anmeldelser var instruktør

Sean Durkins seværdige debutfilm

Martha Marcy May Marlene ikke det startskud på en kometkarriere, som man kunne have håbet på. Måske fordi filmen manglede det salgbare kvalitetsstempel, som A24 tilbyder gennem deres stærke brand som tidens store distributionscentral for filmverdens mest visionære instruk-tørtalenter.

Her 12 år efter har Durkin fået A24 med ombord i filmatiseringen af sit

eget manuskript om Von Erich-familien fra Texas, der består af fire brødre med aspirationer om at nå toppen af wrestlingens verden, hvor deres far har gjort sig til et prominent navn. Grobunden for filmens konflikter kommer som følge af brødrenes anstrengte forhold til selvsamme patriark Fritz (Holt McCallany), som er et fyrtårn af benhård, konservativ maskulinitet, hvor filmens emotionelle kerne ligger i brødrenes ubetingede indbyrdes kærlighed til hinanden.

Og det er disse forskellige nuancer af traditionel maskulinitet, som filmen ønsker at tematisere.

Fritz drømmer om et wrestling-dynasti og vil installere sine drenge i sit livsværk, og det bliver derfor brødrenes førsteprioritet at forsøge at indfri deres fars drøm om at nå toppen, men alle mennesker har deres korporlige og mentale begrænsninger og dermed et bristepunkt.

Den ældste bror Kevin synes trods sin enorme fysik at mangle den arrogance og karisma, som en wrestling superstjerne må besidde. Han spilles af Zac Efron, der omsider har landet den rolle, der kan cementere ham som en seriøs dramatisk skuespiller i sin karrieres mest helhjertede og komplekse præstation.

Han er fysisk større end nogensinde, men leverer et mangefacetteret karakterportræt af en sårbar og fåmælt storebror, der er uadskillelig fra sine brødre. En karakter spørger på et tidspunkt Kevin, hvad han og hans brødre laver, når nu, at de er sammen så meget, og han svarer: ’’Anything, just as long as we’re together.’’

Filmen åbner med et flashback i en monokrom sekvens, og det bliver med det samme tydeligt, at det har været en prioritet at kredse for billedsiden. Filmen er skudt på 35mm-film, et oplagt kreativt valg qua filmens 80’er-rammer, og det bliver udnyttet især i de sveddryppende og farverige skudkompositioner i wrestlinghallen.

Filmen er baseret på virkelige personer, og biopics er vel nok den mest systematisk uopfindsomme filmgenre. Til vores fordel er det ikke en visionsløs rags to riches-historie om en atlet eller rockstjerne, vi har med at gøre. Uden at røbe noget synes filmen faktisk usandsynligt tragisk.

Man kunne dog have ønsket sig et lidt mere balanceret tempo i fortællingen. Hvor første akt har masser af overskud til at etablere filmens persongalleri og deres relationer, synes tredje akts tempomæssige gearskift ubønhørlig i sin kulmination.

Dog har filmen en stærkt appellerende kraft i sin iscenesættelse af de følger, som det kan have at være fastlåst i en traditionel og konservativ familieforanstaltning, hvor Kevin bliver

den, der må bryde med en familiær forbandelse.

Kort sagt:

Måske du tænker, hvorfor skal jeg se en film om wrestling, og hvad sker der for Zac Efrons frisure?! Wrestlingen er ikke filmens primære handlingsarena, og man skal se filmen, fordi man får et hjertevarmt ensembledrama, hvor skuespillerne får rig mulighed for at flekse deres dramatiske muskler. Wrestling er som sport kendetegnet ved pomp og pragt, men på trods af de medvirkendes sjove frisurer og kostumer, er filmen gravalvorlig, og det er lidt af en tåreperser, så hav lommetørklædet klar.

Sean Durkin (instr.)

The Iron Claw 132 minutter

Filmen kan streames på Amazon

Prime eller lejes på Blockbuster, iTunes eller Viaplay.

Brat sommer er ovre!

10 oversete album i 2024

Af Anton Engelbrecht Nielsen, Musikvidenskab

Nu er Brat-summer officielt ovre og vi er nået halvvejs igennem musikåret 2024. Derfor kommer der her en liste på 10 album, i vilkårlig rækkefølge, der er blevet overset i år.

Allie X - Girl With No Face

Allie X’s album Girl With No Face sammensmelter 80’ernes post-punk og New Wave/synthpop bølger med moderne pop på en utroligt forfriskende måde.

Med tunge synths og dansable 808’s føles hvert nummer som en hyldest til 80’ernes æstetik; samtidig er det gennemsyret af moderne

produktionsteknikker og et skarpt, poporienteret udtryk. Med tydelig inspiration fra bands som Joy Division, Soft Cell, Classic Nouveaux og Eurythmics. Allie X formår her at stjæle med stil, som det eksempelvis høres på nummeret ’You Slept On Me’, der har klare referencer til Michael Sembellos nummer ’Maniac’ eller ’John and Jonathan’, hvor synthmelodien, der dukker op halvvejs gennem nummeret, lyder som om den er direkte nuppet fra Kraftwerks ikoniske ’The Model’. Allie X har en evne til at skabe atmosfæriske lydlandskaber, der både er mørke og dragende, men samtidig utroligt catchy. Hendes vokal bevæger sig ubesværet mellem det kølige og distancerede til det sårbare og inderlige, hvor kontrasterne mellem det mekaniske og det menneskelige bliver sat på spidsen. Selvom albummet ikke har fået en anmeldelse i det store internationale

musikmagasin Pitchfork og kun har modtaget sparsom omtale i Danmark via Soundvenue, er Girl With No Face et mesterstykke af et album, der føles både nostalgisk og futuristisk på samme tid. Med en skarpskåret spilletid på kun 43 minutter er der ingen skips. Så hvis du er til popmusik med kant er dette det helt rigtige album for dig!

Højdepunkter:

‘Weird World’

‘Black Eye’

‘Galina’

Elbow - Audio Vertigo

Engelske Elbow udgav tilbage i marts deres 10’ende studiealbum

Audio Vertigo. Et innovativt og solidt udspil, der på mange måder er gået under radaren. Bl.a. af det førnævnte digitale musikmagasin Pitchfork, der ikke har anmeldt et album fra Elbow siden deres 7’ende studiealbum Little Fictions fra 2017.

Audio Vertigo er lyden af et erfarent band, der efter mange år på scenen ved hvad de laver, men som stadig tør eksperimentere med nye lyde og spændende arrangementer. Albummet består af 12 numre inklusive et par interludes, der binder albummet sammen, men som i det store hele godt kunne udelades. Her blander de synth hooks, simple rockede guitare, groovy bas-ostinater, interessante perkussion-sektioner og blæserbombasme. Især er den “nye dreng i gruppen”, trommeslageren Alex Reeves, der har spillet med bandet de sidste syv år, værd at lægge mærke til. Han havde efter sigende efterspurgt at blive en større del af skriveprocessen, og det kan man tydeligt høre på højdepunktet ’Lovers’ Leap’, der med sit utroligt groovy trommespil og samba-inspirerede perkussion driver nummeret fremad på en særdeles forfriskende måde.

De engelske melankolikere skaber et utroligt helstøbt album med simple, men velkomponerede arrangementer, en god balance mellem bangers og ballader, og et snert af mørk engelsk humor og sarkasme. Et modent album fra et band, der hviler i deres egen indierock-lyd, men som stadig har appetit på at udfordre både sig selv og deres publikum.

Højdepunkter:

‘Things I’ve been telling myself’

‘Lovers’ leap’ ‘Balu’

PRISMA - Something To Respond To Efter en ventetid, der strækker sig tilbage til deres debutsingle i 2020, er søstrene Frida og Sirid Møl Kristensen i PRISMA endelig klar med deres debutalbum Something To Respond To. Et elektronisk, drum’n’bass inspireret rock album med shoegaze og dream-pop elementer.

PRISMA udgav tilbage i 2021 numrene ’Never Wanted To Meet You’ og ’Villains In The Night’, som de seneste par år har fået masser af spilletid på radiokanalen P6 Beat. Begge er numre som har været med til at cementere duoens plads på den danske musikscene med deres utroligt smukke tostemmige vokaler og The Raveonettes inspirerede lyd. På Something To Respond To bygger PRISMA videre på dele af denne lyd, men udforsker især nye dimensioner, heriblandt deres tilsyneladende nye fascination af drum’n’bass der på mange måder former albummet. Derudover er det en del mindre rocket og lo-fi end deres førnævnte singler – men stadig med kant. Albummet opnår stor variation mellem numrene, tag f.eks nummeret ’Circles’, et simpelt og smukt dream-

pop nummer i lavt tempo, om at løbe i cirkler for den du elsker, til det dansable og stærkt drum’n’bassinspirerede nummer ’Will They Grow Up Into Young Soldiers’, lavet i samarbejde med Farveblind. Udover Farveblind, gæster Troels Abrahamsen fra VETO - der var med til at bringe elektro-rocen til Danmark i 00’erne - og Simon Littauer også, på hver deres nummer, som smukt smelter sammen med PRISMAs lydunivers fuld af smukke vokalharmonier, elektro-rock og drum’n’bass.

Selvom albummet i nogen grad har fået opmærksomhed i de danske medier (fire stjerner i både GAFFA og på Soundvenue), fortjener

Something To Respond To i høj grad også international anerkendelse. Med sin nordiske klang, der på fornem vis blandes med genrer som dreampop og drum’n’bass, er det et værk, der vil appellere til et bredt globalt publikum.

Højdepunkter:

‘Circles’

‘Will They Grow Up Into Young Soldiers of Love (feat. Farveblind)’

’Lost’

Magdalena Bay - Imaginal Disk

Duoen Magdalena Bay har i år udgivet albummet Imaginal Disk - et kalejdoskop af lyde og ideer, der på legesyg vis smelter sammen til et stort pop-gigantisk værk.

Albummet er konceptuelt i sin struktur og bindes sammen af interludes, som leder lytteren gennem en narrativ om transformation og idealisering. Her udforsker

Magdalena Bay temaer som dødelighed, kærlighed og den konstante udvikling af ens selvbillede. Det er et album, der på den ene side er let tilgængeligt og på den anden side udfordrer med sine mange lag. Det er tydeligt, at duoen på dette album har tænkt nøje over både tekst og lyd og der bliver kælet for

detaljerne. Lyden på Imaginal Disk er en blanding af synth-pop, alternative dance og disco i et til tider psykedelisk univers med hyperpop og glitch-pop elementer. Det er altså mildt sagt en ordentlig mundfuld af indtryk man møder her.

Fra det første nummer ’She Looked Like Me!’ fanger Mica Tenenbaums sukkersøde vokal lytteren med sin uimodståelige melodiøsitet. Straks efter bliver man mødt af blæsere, pulserende synth-trommer og et væld af baggrundslyde, der skaber en intens og voldsom oplevelse.

Der er tydeligt hentet inspiration hos art-pop-dronningen Kate Bushs lydunivers, især på de to interludes ’True Blue Interlude’ og ’Feeling DiskInserted?’, og ikke mindst nummeret ’Cry For Me’. Sidstenævnte lyder som om, Kate Bush og ABBA rejste ud i en galakse langt langt væk og lavede en interstellar disco-banger. Højdepunktet ’Image’ er et groovy dansenummer med store dynamiske udsving og hvor man som lytter bliver blæst bagover til sidst i nummeret, hvor en hamrende, støjende og hyperpoppet bas indtræder. Generelt bliver der på Imaginal Disk leget med

spændende harmoniske vendinger, ubesværede temposkift og finurlig instrumentering.

På trods af albummets mange højdepunkter og sange, der generelt flyder naturligt mellem hinanden, begynder det mod slutningen at føles lidt langt, og interessen falder en smule i den sidste halvdel.

Heldigvis er Imaginal Disk en slikbutik for ørene og der er rigeligt at dykke ned i, i Magdalena Bays cinematiske lyd-landskab, hvor hver sang tilbyder nye nuancer og oplevelser, der venter på at blive udforsket - to infinity and beyond! Magdalena Bay har opnået utrolig stor hype på internettet og blandt deres dedikerede fans. Alligevel har albummet nærmest ingen taletid fået i det danske musiklandskab - udover hos musikbladet GAFFA der gav albummet flotte seks stjerner - og det fortjener det at få.

Højdepunkter: Image

Death & Romance

Watching T.V.

The Lemon Twigs - A Dream Is All

We know 1960’erne er tilbage! Eller det er i hvert fald det, brødrene D’Addario fra The Lemon Twigs vil have os til at tro.

Med tydelig inspiration fra The Beatles, The Beach Boys, The Turtles, The Zombies - og andre klassiske 60’er bands med “the” i bandnavnet - har Lemon Twigs endnu engang lavet et album med smukke arrangementer og mindeværdige melodier. Selvom denne plade ikke helt når samme niveau som Everything Harmony fra 2023, leverer den stadig alt det man forventer af The Lemon Twigs. Albummet byder på smukke Beach Boys-lignende vokalharmonier,

Motown-inspirerede trommer og snublende fills a la Ringo Starr, samt både orgel og mellotron, der giver en autentisk 60’er-lyd. Det er næsten forbløffende, at et album i 2024 kan lyde så meget som noget fra den æra, med samme sans for velproducerede arrangementer. Vokalen er klokkeklar og smuk, og inspirationskilderne er tydelige, måske til tider lidt for tydelige, da pladen hurtigt kan føles en smule endimensionel og uvarieret. Men overordnet set er sangene stærke, produktionerne skarpe, og hvis man længes efter 60’ernes lyd, er det et perfekt fix. Ligesom The Beatles gjorde det, trækker drengene også i høj grad af inspiration fra blues og rock’n’roll, som nummeret Rock On (Over and Over), der emmer af blues-legenden Muddy Waters fænomenale guitarspil.

Hvor Everything Harmony dykkede mere ned i det melankolske, er denne plade mere up-tempo og lys i lyden. Teksterne skiller sig dog ud ved at være kyniske, som på deres sidste album, hvilket står i skarp kontrast til den sprudlende poplyd fra 60’erne. Hvilket giver albummet en fed kontrast. Duoen har på flot vis selv produceret pladen, med hjælp fra

Sean Ono Lennon (John Lennon og Yoko Onos søn) på det ene nummer

’In The Eyes of The Girl’. Og alt i alt er A Dream Is All We Know et solidt og nostalgisk album med et moderne twist i både produktion og tekster.

På trods af meget sparsom opmærksomhed i medierne, viser The Lemon Twigs endnu engang deres evne til at levere et gennemført album, som både vil glæde gamle fans og tiltrække nye. Det er et album, der på en gang fejrer fortiden og skubber den frem i nutiden, og selvom det til tider kan virke lidt for tilbageskuende, er det en fornøjelse for enhver, der længes efter den æra, brødrene så mesterligt har genoplivet.

Højdepunkter:

’My Golden Years’

’They Don’t Know How To Fall In Place’

’How Can I Love Her More?’

The The – Ensoulment

The The er tilbage med deres første studiealbum siden albummet NakedSelf fra år 2000, og med Ensoulment viser Matt Johnson, at han stadig har noget på hjerte. Hvilket tilsyneladende er gået over hovedet på tidligere nævnte Pitchfork og en lang række andre internationale musikblade. Efter 24 års fravær træder Johnson igen frem som den alvidende fortæller, der med en skarp pen og en mørk, hviskende barytonstemme leder lytteren gennem et dystert og intimt univers. Hvor sangskrivningen og til dels stemmen sender tankerne tilbage til Leonard Cohen, og hvor rim og ord flyder ubesværet ud. Hver linje synes at komme naturligt, som om Johnson

knapt behøver at anstrenge sig for at skabe en narrativ, der trænger dybt ind under huden på lytteren.

Musikalsk er albummet en sammenhængende blues-rocket oplevelse uden nogen store afstikkere fra den mørke stemning, hvilket på den ene side giver lytteren mulighed for at dykke ned i Johnsons lyriske univers uden afbrydelser. På den anden side kan det dog også føles som om, at musikken bliver sekundær, og at det tekstlige univers får al opmærksomheden, mens det instrumentale og harmoniske forbliver lidt i det simple og til tider kedelige. Det samme gælder lydsiden der primært består af Johnsons mørke stemme, el-guitar, orgel, bløde horn, kontrabas, akustisk klaver og baggrundskor, men som på trods af sin simplicitet stadig formår at spille smukt sammen og give en helstøbt lyd.

Teksterne skifter mellem politiske gardinprædikener og mere personlige refleksioner. Et eksempel på det første, er sangen ’Some Day’s I Drink My Coffee By The Grave of William Blake’, hvor Johnson kritiserer det moderne Storbritannien, der i

hans optik er blevet et land præget af grådighed, undertrykkelse og løgne, hvor sandheden er skjult, og befolkningen manipuleres. På den mere personlige front kaster Johnson sig over den moderne datingkultur på sangen ’Zen & The Art of Dating’, hvor han med sin karakteristiske kynisme beskriver en verden af flygtige relationer og ensomhed. Her udforsker Johnson, hvordan både mænd og kvinder søger intimitet og kærlighed via dating-apps, i en overfladisk og fremmedgørende virkelighed. Altsammen underbygget af den dystre og til tider uhyggelige stemning, bandet skaber.

På trods af den lidt flade dynamiske fornemmelse, er Ensoulment stadig et lyt værd, hvor Johnsons stemme og ord sørger for at man bliver hængende. Der er en sprække i alting, og det er netop der, at The The kommer ind med deres dybtgående refleksioner og insisterende fortællinger, som resonerer lang tid efter albummet klinger ud.

Højdepunkter:

‘Some Days I Drink My Coffee By

the Grave of William Blakes’

‘Linoleum Smooth to the Stockinged

Foot’

‘A Rainy Day In May’

St. Vincent - All Born Screaming

St. Vincent har siden 2007 spyttet en række ret forskellige og interessante rock/pop-plader ud - og formår endnu engang at overraske på hendes nu syvende studiealbum. Hvor hendes seneste album, Daddy’s Home, i høj grad udforskede en 70’er stil, med et psykedelisk lydbillede gennemtrængt af sitar, fingerspillet akustisk-guitar og el-klaver - trækker All Born

Screaming derimod på et støjende og industrielt udtryk. Albummet er præget af store, bombastiske rocknumre, hvor St. Vincent veksler mellem kraftfulde udbrud og mere intime øjeblikke, på hvad hun selv kalder hendes ”post-plague-pop”album. Samtidig markerer All Born Screaming hendes første studiealbum, som hun selv har produceret, med hjælp til mixing af Cian Riordan. Men St. Vincent har ikke udelukkende trukket på egne visioner, hun har også haft et imponerende hold af talentfulde musikere til at støtte hende i processen. Blandt de fremtrædende musikere, der har bidraget til albummet, finder man Dave Grohl (Nirvana og Foo Fighters), Cate Le Bon, Justin Meldal-Johnsen (Nine Inch Nails og Beck), Josh Freese (Devo), Stella Mozgawa (Warpaint), Rachel Eckroth, Mark Guiliana (har bl.a. spillet for David Bowie) og David Ralicke (Dengue Fever).

Musikalsk trækker All Born

Screaming på inspiration fra forskellige kilder. Der er tydelige ekkoer af Nine Inch Nails’ industrielle lyd, ’Violent Times’ giver James Bond tema-sang vibes og den atmosfæriske stemning og

Anmeldelse

det harmoniske underlag på ’Hell Is Near’ minder om Radiohead. Derudover er der gennem hele albummet goth-agtige elementer, der minder om Tori Amos’ From the Choirgirl Hotel. Samtidig bliver St. Vincent til tider utroligt funky med numre der sender tankerne tilbage til Talking Heads - bare mere produceret, distorted og voldsomt - især ’Big Time Nothing’, den finurlige lille reggae-sag ’So Many Planets’ og titelnummeret All Born Screaming, indtil de sidste minutter hvor nummeret eskalerer til en kakofonisk og overvældende støjende afslutning.

All Born Screaming er et dramatisk, uhyggeligt og hypnotiserende værk, der endnu en gang bekræfter St. Vincents evne til at forny sig selv og sin musik. Og man bliver hurtigt forført af hendes smukke, men også til tider voldsomme stemme. Det her er altså art-pop/rock når det er bedst! Albummet balancerer mellem det dystre og det ekstatiske og rummer både skønhed og oprør. Men selvom albummet uden tvivl er et af St. Vincents stærkeste udspil, i en i forvejen imponerende diskografi, har albummet modtaget en relativt

beskeden score på 7,8 hos Pitchfork –en hæderlig vurdering, men alligevel lidt lavere, end man kunne forvente. Samtidig har Anthony Fantano, den indflydelsesrige musikanmelder bag YouTube-kanalen The Needle Drop, kun givet albummet mellem 5 og 6 point ud af 10, hvilket klart føles som en undervurdering.

Højdepunkter:

‘Hell Is Near’ ‘Broken Man’

‘Violent Times’

IDLES - TANGK

IDLES balancerer mellem kaos og kontrol, det rå og det smukke i bandets mest producerede og melodiske album hidtil.

Bandet har på denne plade hevet fat i producer Nigel Godrich, som især er kendt for sine album med Radiohead og Beck. Her bliver der leget med IDLES klassiske punk-lyd, råbende vokaler, støjende guitarer og tape loopede klaverer, der på mange måder bidrager til et nuanceret og legesygt lydbillede. Der er et snert af dancepunk, med fremtrædende, præcise og repetitive trommer - der skaber fremdrift med dansable og groovy rytmer. IDLES har endda meget passende hevet James Murphy og Nancy Whang fra LCD Soundsystem

ind på nummeret ’Dancer’. (James Murphy var en fremtrædende rolle i at genoplive dance-punken tilbage i 00’erne med sit pladeselskab DFA Records). Lyrikken er IDLES’ typiske social-bevidste tekster fuld af desperation og angst, men også enormt stor kærlighed, som sangen til Talbots datter ’POP POP POP’. Midt i mørket er der samtidig plads til smukke klaver-ballader, hvilket virkelig klæder bandet. Tag f.eks. åbningsnummeret ’IDEA 01’ eller ’A Gospel’, der åbner op for en mere intim vokal fra forsangeren Joe Talbot.

TANGK er alt i alt et skide godt album der af Pitchfork har fået en sølle anmeldelse af 6,7 point. Men som både kæler for punkelskerne og for nye lyttere med bandets mest melodiske album til dags dato.

Højdepunkter: ’Dancer’

’A Gospel’ ’Grace’

Beth Gibbons - Lives Outgrown

Portishead frontpersonen Beth

Gibbons har i 2024 udgivet sin første soloplade (hvis man ser bort fra hendes flotte samarbejde med Rustin Man på albummet Out of Season) og det er i den grad værd at give et lyt!

På trods af sin flotte anmeldelse med 8.0 point på Pitchfork, har albummet ikke cirkuleret besynderligt meget på diverse platforme og magasiner. Derfor fortjener det en plads på denne liste.

Gibbons’ vokal er, som man kunne forvente, albummets centrum. Hendes stemme har en sjælden evne til at kombinere sårbarhed og styrke, og på

Lives Outgrown er den intet mindre end smuk. Albummet er skrevet over

et årti og Beth Gibbons formår i sandhed at fange essensen af livets mørkere facetter på et album om at blive ældre, være mor og konfrontere de uundgåelige realiteter ved livet, som at gå i overgangsalderen, angst og menneskets dødelighed – alt sammen leveret med en skrøbelighed, der gør musikken til en dybt rørende oplevelse.

Lives Outgrown bevæger sig væk fra Portisheads ikoniske trip-hop-univers og går i en mere organisk retning, hvor repetitive bas- og guitarfigurer, dystre perkussive elementer og strygere der langsomt bygger stemninger, der føles både trygge og skræmmende, nervepirrende og smukke. Albummet er produceret i samarbejde med James Ford, som i år har været bag knapperne på intet mindre end fire af årets bedste album, herunder The Last Dinner Partys Prelude To Ecstasy, Fountains DC’s Romance, The Waeves City Lights og dette album. Derudover, har James Ford igennem årene produceret album for kunstnere som Arctic Monkeys, Blur, Gorillaz, Everything Everything og Depeche Mode.

Sammen har Gibbons og Ford skabt en lyd, der føles som at vandre gennem en mørk skov, hvor man aldrig helt ved, hvad der lurer bag næste træ. Og Lives Outgrown er et dybt personligt og modigt album, der viser Beth Gibbons i en ny, men lige så fængslende musikalsk form. Det er en plade, der kræver tid og fordybelse, men som belønner lytteren med en følelsesmæssig dybde, der sjældent opleves. Gibbons’ evne til at formidle både det smukke og det skræmmende ved livet gør dette album til en kunstnerisk triumf, og det fortjener langt mere opmærksomhed end det har fået. Dette er uden tvivl et af årets mest oversete værker – et album, der viser, at selv efter årtier i branchen er Beth Gibbons stadig en af de mest interessante og unikke stemmer i moderne musik.

Højdepunkter:

‘Floating On A Moment’

‘Lost Changes’

‘Reaching Out’

The WAEVE - City Lights

I The WAEVE har Graham Coxon, Blurs ikoniske guitarist, og Rose Elinor Dougall slået sig sammen om at lave et legesygt og eksperimenterende projekt – og deres nyeste album City Lights er intet mindre end en sonisk rejse, der emmer af innovation og dybde.

Albummet fortsætter den rejse, de startede med deres selvbetitlede debut i 2023, men med et mere støjende og råt lydunivers.

Coxons karakteristiske guitarlyd, som har defineret en hel generation af britisk rock, er overalt på City Lights. Og generelt er det tydeligt, at Coxons lyd gennemsyrer albummet. Fra de forvrængede og støjende guitar-riffs til de eksplosive saxofon-udbrud og

hans skrøbelige vokal. Rose Elinors silkebløde vokal-udtryk er en perfekt kontrast til Coxons rå, sydengelske stemme. Hvilket tilfører albummet en drømmende og gotisk kvalitet, og er på en og samme tid både nænsom og brutal.

Hendes vokal står samtidig i stærk kontrast til numre som ’Broken Boys’, der er spækfyldt med larmende guitarer og synths, og en pulserende post-punk baslinje. Samspillet mellem deres vokaler er en af albummets store styrker – en konstant vekslen mellem lys og mørke, det sarte og det kraftfulde.

The WAEVE er heller ikke bange for at lege med traditionerne. F.eks er der flere numre der nærmest lyder som traditionelle engelske ballader, indtil omkvædet og Coxons forvrængede guitar eller saxofon sparker ind og bryder det hele op. Heriblandt ’Song

For Eliza May’ og ‘Girl of The Endless Night’. Derudover trækker albummet på genrer og inspirationskilder, som Bowies Berlin-periode, post-punkens minimalisme og 70’er-prog-rockens storladne og vilde univers. Og man finder sig selv gå på jagt efter referencerne, hvilket gør The WAEVE til et af de mest innovative indiebands i 2024.

Ligesom albummets titel afspejler lyrikken nattelivet og byens mørke, som et rum for frihed og uendelige muligheder. Her skinner nattelyset på det smukke såvel som det groteske, det sande og det falske, hvilket synes svært at navigere i for jeg-fortællerne på albummet.

The WAEVE er et stjerneklart eksempel på hvad der kan ske når to erfarne musikalske talenter går sammen om at skabe noget helt nyt. Dog har albummet nærmest ingen mediedækning fået – derfor fortjener City Lights en klar plads på denne ydmyge liste.

Højdepunkter:

’City Lights’ ’Broken Boys’ ’Song For Eliza May’

Tema for VISIR #97: Omsorg

Har du draget omsorg for dig selv, for andre eller for verden i dag?

At være i verden er at være blandt andre mennesker og at have interesse for dem. Men hvordan viser vi omsorg? Er det gennem de ord vi siger og skriver, de handlinger vi gør, eller måske en blanding af det hele?

I VISIR #97 er temaet omsorg. Et smukt sammensurium af kærlighed, tosomhed, ensomhed og samvær. Omsorg er benzinen, som vores samfund kører på, og det, som tanken skal fyldes med, når vi går i stå.

Har du noget på hjerte inden for emnet, så send det til os på kasernebladetvisir@gmail.com. Det må både være en tekst, en illustration, en krydsord eller noget helt fjerde. Og hvis du har noget du gerne vil have med i den næste udgivelse, men som ikke passer under temaet - bare rolig! Vi tager med glæde imod det.