Kaserneperspektiv

Kaserneperspektiv Er der ligestilling på Kasernen? Af Amalie Bjarnø Rasmussen, Dramaturgi og Line Nørby Jensen, Retorik

På baggrund af den nyopblomstrede samfundsdebat om ligestilling, har vi på redaktionen valgt at tage pulsen på den komplekse ligestillingsdebat. Hvis du har levet under en sten og ikke ved hvad denne aktuelle debat går ud på, giver vi dig nedenstående tidslinje med de vigtigste højdepunkter i 2020:

4. august: Ane Høgsberg udgiver dokumentaren ”Alle hader feminister” 26. august: Sofie Linde bringer ligestillingsdebatten på tale til Zulu Comedy Galla ved brug af personlige oplevelser 3. september: Debatten med Clement diskuterer ligestilling med Pia Kjærsgaard og Sofie Linde 10. september: 701 kvinder fra mediebranchen skriver under på et støttebrev til Sofie Linde 17. september: Jeppe Kofods sexsag med 15-årig kommer frem igen og der bliver debatteret i samfundet om hvorvidt han bør gå af som udenrigsminister eller ej 25. september: Politiken bringer artikel med 79 vidnesbyrd om sexisme og overgreb på kvinder i dansk politik 7. oktober: Morten Østergaard fra Radikale Venstre går af som formand grundet intern sexchikane-sag i partiet Denne kædereaktion af hændelser har givet anledning til, at vi på redaktionen er begyndt at diskutere hvorvidt/ om sexisme er et problem på Kasernen, og hvad holdningerne egentlig er til ligestillingsdebatten blandt de studerende og ansatte. Vi stillede jer derfor følgende spørgsmål i et anonymt spørgeskema:

93 personer har svaret på undersøgelsen hvoraf 74% er kvinder, 22% er mænd, 2% identificerer sig som hverken eller og 2% har valgt ikke at svare.

Ifølge undersøgelsen er op imod 87% af de deltagende enten helt- eller delvist enige i at der overordnet er et problem ift. ligestilling i Danmark. 74% af de deltagende betegner sig som feminister, 16% som hverken eller og 10% betegner ikke sig selv som værende femi-

nister. Ud fra statistikken kan man se at ligestilling og feminisme er et emne, der ligger jer studerende fra Kasernen på sinde, og at størstedelen mener, at det er en vigtig og relevant samfundsdebat.

Derefter stillede vi jer et par spørgsmål, for at undersøge hvorvidt sexisme finder sted på Kasernen:

Denne statistik viser at 14% af de adspurgte i nogen grad personligt har været udsat for sexisme på Kasernen, og at en femtedel kender nogen på Kasernen, der har været udsat for det. I forhold til dette kom der nogle uddybende kommentarer fra jer studerende, hvoraf en for eksempel udtalte sig om at:

Under rusugen og i det første halvår af studiet oplevede mange af mine kvindelige medstuderende stor interesse fra nogle af de mandlige tutorer. Og det var altså af seksuel karakter, ikke akademisk. Det var ikke noget, nogen af os lagde noget negativt i på det tidspunkt, men når vi efterfølgende har snakket om det, er vi blevet enige om at det var totalt upassende og uprofessionelt af tutorerne.

Flere kommenterer at de ikke umiddelbart synes sexisme er et problem på Kasernen og at det er et godt miljø hvor ligestilling tages alvorligt. Dog bemærker nogle, at sexistiske kommentarer finder sted under forelæsningerne, og at de mandlige studerende får mere taletid og bliver anerkendt mere af underviserne samt andre medstuderende.

Altså, udtrykkes der primært i kommentarerne at sexisme ikke er et gennemsyrende problem på Kasernen og at der er respekt og tolerance på tværs af kønnene. Dog er der en generel frygt for, at der senere hen i fremtiden vil opstå udfordringer ift. ligestilling og sexisme på arbejdsmarkedet. Man kan håbe, at denne generation af Kasernestuderende viderebringer de gode værdier til arbejdsmarkedet og holder debatten ved ilden. I al fald er størstedelen af de deltagende i undersøgelsen enige med hinanden om, at debatten er vigtig, og at det er på tide, at den er kommet mere på banen.

Foreningsportræt: Kaserne Caféen Et Interview med Mads Bækgaard Af Fabian Lenk, Litteraturhistorie

Kasernen består ikke kun af undervisningslokaler og gruppearbejdsrum, hvilket man hurtigt kan glemme, når man har travlt. Derfor har VISIR valgt at gøre det til en regulær ting at rykke Kasernens foreninger frem i lyset for at skabe opmærksomhed om, hvad og hvem, der præger studielivet ud over studiet. I dette tilfælde har Mads Bækgaard været så venlig at give os et indblik i Kaserne Caféens indre virken og historie.

Okay, så jeg starter bare med det mest simple spørgsmål: Hvad er Kaserne dig?

Caféen egentlig for noget?

Kaserne Caféen er en café/kantine bestående af frivillige fra de æstetiske fag, som hver især tager en frivillig tjans herovre, så vi kan holde åbent. Vi er her fra 8 til 14 i hverdagene, og i dette tidsrum kan man komme over og få sig en kaffe og sandwich. Vi bager også selv vores brød herover til morgenboller og frokostboller. Så det er egentligt, i korte træk, det det Kasernen som også bliver drevet af de studerende.

I hvor lang tid har den været her?

Jeg startede caféen i 2014, så det er jo en del år siden efterhånden… for 6 år siden startede det.

Og “vi” det er så Aske [Kristensen] og er: En lille café for alle studerende på

Ja, det er det nemlig. Vi er to, der ejer caféen, og så er der en masse frivillige og ansatte som bestyreren og bestyrer-assistenten, der i det daglige tager sig af vagtplanlægning, vareindkøb, holder personalemøder, sender fakturaer ud og sådan nogle ting.

Hvorfor startede du, eller I, caféen op?

Det er en sjov historie, fordi vi var involveret i Kasernerevyen, og så var det i slutningen af det, at vi tænkte, at vi ville fortsætte alt det sociale. Så hang vi ud her i foyeren og tænkte egentlig på: “Hvorfor banker vi ikke bare en kantine op her?”. Der havde engang

været noget, der mindede om en kantine før. Så vi stak hovederne sammen og ville gerne starte et eller andet vi kunne mødes omkring. Vi var måske otte mennesker, der havde denne idé om at starte en lille café herovre, men der var faktisk kun to af os, der mente det sådan ret alvorligt. Vi startede med at tage et møde med universitetet, og så mødtes vi med alle mulige instanser, der vidste noget om revision og forsikring for at finde ud af, hvordan man overhovedet starter en virksomhed og hvilken type virksomhed, man skal starte. Det havde vi jo aldrig prøvet før, og så gik det også stærkt. Jeg tror egentlig ikke der gik så mange måneder før, vi kunne åbne.

Havde du noget mad-ekspertise, eller erfaring med at drive en virksomhed?

Nej, overhovedet ikke. Vi mødte hinanden på studiet, altså vi var forskellige årgange, godt nok, men vi mødte hinanden i forbindelse med revyen. Vi var begge to på musikvidenskab, og det var midt i min uddannelse, at jeg startede caféen. Jeg sad tit til forelæsninger og skulle passe caféen bagefter. Hverken Aske eller jeg havde noget med mad at gøre inden. Vi vidste bare, at vi ville skabe et sted, hvor vi kunne samles om et eller andet. Alt med mad og det der måtte vi jo lære hen ad vejen.

Så I lærer også de frivillige op?

Ja, der er jo alle mulige regler, når man står i køkkenet. Dengang vi åbnede skulle man have et hygiejnebevis for at stå, arbejde med og håndtere mad. Det er ikke et lovkrav mere, men så skal man være undervist i det af dem, der ejer stedet og det gør vi!

Hvad er det så man laver som frivillig?

Som frivillig åbner man op, eller man kan have en middagsvagt eller en lukkevagt, og det er mellem tre og tre og en halv timer man har om ugen. Hvis man åbner, så sørger man for at sætte ting frem, forme morgenboller af en dej, der er blevet lavet dagen før og ellers skal der laves de sandwichs, der skal sælges i løbet af dagen. Og så handler det ellers meget om at holde åbent, sidde og sælge. Der er ret meget at gøre, når der er mange, men når der ikke er så meget aktivitet, kan man sidde og studere eller læse en bog for eksempel. Der er faktisk god tid til både at snakke med alle de andre studerende, der kommer og gæster