
1 minute read
Tema for næste nummer
from VISIR #88
Manifest
”… offentlig erklæring om éns synspunkter og mål inden for et bestemt, ofte politisk eller kunstnerisk, område” – Den Danske Ordbog.
Advertisement
VISIR har skrevet sit eget manifest som lanceres i VISIR#89 der passende har temaet: MANIFEST.
VISIR skriver sig derfor ind i en lang tradition af andre manifester – både kunstneriske manifester som det futuristiske, surrealistiske eller dadaistiske, men også ideologiske som det gode gamle Kommunistiske Manifest, og eksempelvis også det væld af dugfriske feministiske manifester.
Så har du et begær for revolutionært at ”erklære dine synspunkter og mål” så tøv ikke med at sende dit eget manifest ind! Men mindre kan også gøre det – måske har du en god eksamensopgave om avantgarde-manifester og kunstretninger fra 20’erne? En stor viden om dogme95 du brænder inde med at formidle til andre? Eller måske kan du prøve at skrive en kreativ tekst ud fra et af de kunstneriske manifester, eller bare en novelle om manifester? Vi byder desuden alle marxistiske læsninger, af den nye såvel som den gamle skole, velkommen.
Mulighederne er mange, og man kan sågar slippe afsted med bare ’at manifestere’ et bidrag i en mail, og sende den til: kasernebladetvisir@gmail.com