Akad e mi s k ar ti kel
TE MA
Da Shirley Jackson gik i glemmebogen Af Amanda Jespersgaard Guldberg, Litteraturhistorie Shirley Jackson, forfatter, professionel husmor og selvudnævnt heks, har ikke haft litteraturkritikerne på sin side. Den amerikanske forfatter nød stor anerkendelse, da hun i midten af sidste århundrede skrev sine værker, som blandt andet tæller seks romaner, to memoirer og over 200 noveller, men efter Jacksons pludselige død i 1965, sank forfatterskabet hen i glemslens mørke. I dag er der ikke mange udenfor USA, der har læst hendes værker, og for de fleste amerikanere er kendskabet til Jackson begrænset. Af sine landsmænd huskes hun som ophavskvinde til novellen ‘The Lottery’, der har været en del af den litterære kanon siden 1948, hvor historien første gang vakte røre i det amerikanske samfund. Dog huskes hun ikke for meget andet, trods et storstilet forfatterskab, der spænder lige fra de gotiske romaner à la Nathaniel Hawthorne og Henry James til såkaldte ‘domestic stories’ publiceret i magasiner som Good Housekeeping. I sin levetid appellerede hun både til akademikere og forstadsfruer, og hendes litterære stemme var så markant, at en samtidig kritiker udråbte 1950’erne til “the decade of Jackson.”
Imidlertid er Jackson blevet skrevet ud af litteraturhistorien, tilsyne-
ladende fordi eftertidens kritikere havde svært ved at forene husmoridyl med ‘seriøs’ gotisk horror. Spirende feminister anført af Betty Friedan forkastede ligeledes Jackson – de så hende som en patriarkatets medløber, hvis beretninger om ægteskab og forældrekærlighed vedligeholdte et undertrykkende kvindeideal. Imidlertid overså feministerne den kønskritiske undertone, der gennemsyrer hele Jacksons forfatterskab. Hendes værker handler om de outsider-kvinder, der ikke kunne finde sig til rette i de kønskategorier, der var at vælge imellem i Eisenhowers USA. På den måde leverer Jackson sin egen subtile kritik af periodens klaustrofobiske kvindeideal, og i værkerne bruger hun den gotiske genre som en måde at udforske det kvindelige erfaringsrum på. Jacksons uhygge tager nemlig form som en ulmende hverdagsondskab, der illustrerer, hvordan husmorlivet udspillede sig for kvinder i datidens USA, hvor angst, jævnfør Friedan, var en integreret del af hverdagen. Og helt i tråd med ovenstående udspiller størstedelen af Jacksons værker sig da også indenfor hjemmets rammer. Men i Jacksons universer er kernefamilien død – bogstaveligt – og samfundet
51
