Dig t
TE MA
You shall teach me Af Jasmin Maria Ader Gauguin, Dramaturgi Jeg skrev dette digt for 3 år siden, da min hustru og jeg havde været kærester i omkring et år. Det var mit første seriøse forhold med en kvinde, og jeg var rædselsslagen. Jeg følte, jeg var under en enorm forandring: Mest af alt havde jeg ikke fundet troen på, at det virkelig kunne blive os for evigt; at man virkelig kunne være lykkeligt sammen i denne verden, måske en dag blive gift, måske en dag få børn, som to kvinder. Det var overvældende for mig, og samtidig var jeg landet midt i en kærlighed, jeg vidste, jeg hørte hjemme i. Min hustru var dengang min forhindring - for det at møde hende stemte ikke overens med hvad jeg havde forventet, og jeg skulle pludselig tage kampe op i min familie og i omverden, som jeg ikke var klar til at tage op. Min hustru er mit livs kærlighed og er den mest uventede gave - den bedste forhindring, der tvang mig ad den vej, jeg ikke selv kunne have set. You shall teach me Unravel me to the sweet beginning Depart with me from worries that come Grab what you hold dear, Help me shake away all fear. Quietness is looming, still, Countless hours lasting longer, You have claimed and promised me You still see what I don’t see. You have laid it plain before us, You have crumbled, jumped and flown, Wrap me up and just keep fighting No one overshines our lightning. You are precious, you before me,
49
