K ULTU R & KRI T I K
Anmeldelse
Kan Boström uden Knausgård? Af Benjamin F. Rasmussen, Litteraturhistorie Litteraturteoretikeren Gérad Genette
på. Her behandles hun med elektro-
er berømt for sin teori om paratekster,
chok for svær angst, depression og
der på engelsk har undertitlen The
selvmordstanker. En bivirkning ved
Thresholds of Interpretation. Denne
behandlingen er angiveligt midlerti-
teori beror på grundantagelsen, at
dig tab af hukommelse og minder. Og
omverdenen, dvs. det væld af andre
som jeg’et pointerer, er netop hukom-
tekster, der på den ene eller anden
melsen og minderne essentielle for
måde forbindes til hovedteksten, har
en forfatter. Det meste af romanen er
en medbetydning ift., hvordan vi for-
en vekselvirkning mellem scener fra
tolker og læser hovedteksten. Dette
den psykiatriske afdeling, barndoms-
tekstforhold har især været afgøren-
minder, minder om hendes familie og
de for min læsning og anmeldelse af
skilsmissen fra hendes mand. Både
Linda Boström Knausgårds autofiktive
barndomsminderne, beskrivelserne
roman Oktoberbarn, da hun ikke bare
fra fabrikken og forholdet til eksman-
er ekskone til, men også en vigtig del
den er lyspunkter i romanen, da de er
af eksmanden Karl Ove Knausgårds
velskrevet og spændende. Især gibber
magnum-opus: Min Kamp. En roman,
det lidt i mig, hver gang der kommer
som jeg kn(a)us-elsker. Der er da også
et overlap til Min Kamp, og jeg vil
store overlap mellem Oktoberbarn og
mene, at de overlap, der er, sagtens
dele af Min Kamp, og det ville være for-
kan fungere elegant og autonomt fra
uroligende naivt af mig som anmelder,
resten af Knausgård-fænomenet.
hvis ikke jeg forholdt mig bevidst til
Fortællesituationen er et jeg, som of-
dette. Man kunne derfor frygte, at den
test fortæller til et vekslende du. Netop
eneste kvalitet, der er i romanen, eller
dette du, der veksler mellem at være
som jeg fokuserer på, udelukkende vil
eksmanden, læseren, karakterer og til
være som et supplement til eksman-
tider Linda selv, fungerer godt som en
dens litteratur.
måde at forholde sig til det komplicerede tekstforhold beskrevet ovenfor.
Oktoberbarn starter på en psykiatrisk
Ved at inkludere så mange forskellige
afdeling, som forfatteren har døbt
instanser i du’et formår hun på sin vis
Fabrikken, hvor jeg’et befinder sig
at negligere og minimere Knausgård.
146
