Anm e l de l s e
KU LTU R & KRITIK
Hvem taler man til, når man taler om sit liv? Af Rasmus Boelsmand, Æstetik & Kultur Den vietnamesisk-amerikanske for-
holder begge dele, men jeg vil alligevel
fatter Ocean Vuong romandebuterede
her adskille dem, for at nærme mig
sidste år med bogen On Earth We’re
bogens styrke og den, måske, deraf
Briefly Gorgeous. En bog der i år ud-
afledte svaghed.
kom på dansk, oversat af Caspar Eric, med titlen Vi er kortvarigt smukke her
Betragtet som et brev med en klar
på jorden. En roman der handler om
modtager, der aldrig kan modtage
vold, racisme, afhængighed, homo-
indholdet, vender hele henvendelsen
seksualitet og tab. Bogens fortæller,
tilbage til dens andet led, udsigelses-
der bliver kaldt Lille Hund, er efter-
positionen, fortælleren, Lille Hund.
kommer af en vietnamesisk bedste-
Ved at henvende sig til sin mor uden-
mor, der flygtede til USA i forbindelse
for en sfære, hvor hun kan modtage
med Vietnam-krigen, med sin datter.
det, sættes brevet også fri fra hensyn.
Datteren optræder som et du i bogen
Afsenderen frigøres. I den frigørel-
- Lille Hunds mor. Bogen er smukt og
se åbnes muligheden for at bekende
indsigtsfuldt skrevet, men den er også
uden at stå til ansvar for modtagerens
modbydelig hård at læse. Jeg vil ikke
følelser, et skriftligt frirum som en
gå ind i selve bogens handlingsforløb,
dagbog, men med en indlejret modta-
der langt hen ad vejen er bygget op
ger, hvorfor skriften bliver relationel i
omkring erindrede situationer fra for-
modsætning til dagbogsformen. Der-
tællerens opvækst. I stedet vil jeg for-
igennem opstår en øm fortælling om
holde mig til dens henvendelsesform.
mor og søn, med en ømhed både rettet
Romanen er udformet som et brev til
mod moren, men også en følt ømhed
moren, men hun kan ikke læse. Der
hos fortælleren.
opstår herigennem to, lidt hårdt oprid-
Men brevformens logik sprækker
sede læsninger: Den første er bogen
nogle gange, og bag sprækkerne siver
som et brev, der mister sin modtager,
romanen igennem. I den relationelle
den anden som en roman, der ikke
skrift ligger en intimitet og en ind-
henvender sig til en enkelt, men til en
forståethed, der går i konflikt med
flok af læsere. Læsningerne kan selv-
romanformen, hvor situationer, som
følgelig ikke modstilles, bogen inde-
moren og fortælleren deler, skal for-
115
