DRONNINGLUND SKADECENTER | 98 85 22 22
KUNDEN KOMMER ALTID FØRST Det er Jan Søndergaard Linderoth der både indskriver bilen, laver smedearbejdet – og returnerer bil og nøgler, når et skaderamt køretøj igen er klar til at rulle ud fra Dronninglund Skadecenter. 15 år som karosseritekniker, værkfører – og senest, skadechef hos et af Aalborgs største skadecentre, er skiftet ud med et liv som selvstændig. Beslutningen om opstart som selvstændig traf Jan i juni sidste år. Tre måneder senere var Dronninglund Skadecenter en realitet. »Opstarten har bekræftet, at det var en rigtig beslutning. Jeg bor i byen – allerede der er der nogle åbenlyse fordele ved ikke at skulle tage turen til Aalborg, for at møde på arbejde. Det giver mig mulighed for at skrue på åbningstid og arbejdstid. Dermed kan jeg også tilbyde kunder en anden fleksibilitet. Her skal du ikke vente i uger på at få bilen repareret – jeg tager gerne en ekstra tørn, hvis det er det, der skal til for at finde plads i kalenderen.«
samler stumperne igen. Så når en kunde spørger til reparationen, skal jeg ikke til at ringe rundt for at følge op på, hvad der er lavet ved bilen. Jeg ved, at jeg kan stå 100% inde for det, der er lavet.«
Turen til værkstedet på Karetmagervej tager Jan under fem minutter. Det giver en vis fleksibilitet, hvis uheldige bilejere har brug for at indlevere deres bil på skæve tidspunkter. »Det er altid noget bøvl at skulle undvære sin bil, men der er ingen grund til at gøre det mere besværligt end højest nødvendigt,« mener Jan, der nyder selv at bestemme, hvordan kunder skal betjenes. »På et større skadecenter er det ikke smeden, der har kundekontakten. Nu tager jeg selv imod i døren, skiller bilen ad, reparerer, sender til maler – og
De fleste opgaver hos Dronninglund Skadecenter er private forsikringsskader, men Jan har også lavet aftaler med et par autoværksteder i lokalområdet, der ikke selv laver pladearbejde. »Det er en god forretning for begge parter. Autoværkstedet kan tilbyde deres kunder professionelt karosseriarbejde, selvom de ikke selv har ekspertisen. Omvendt kan jeg tilbyde, at bilen sendes omkring et autoværksted, hvis jeg står jeg med en bil, hvor kunden også gerne vil have lavet bremser. Værkstederne tjener penge hver gang, de sender en bil omkring mig – og jeg får kalenderen fyldt op.«
Højt specialiseret værksted Selvom Jan indtil videre er eneste medarbejder i virksomheden kan han tilbyde samme ekspertise som et stort skadecenter. Værkstedet har de samme specialmaskiner beregnet til pladearbejde og genopretning af buler. Og det er en absolut nødvendighed, hvis du skal lave nye biler i dag, påpeger Jan. »Gamle skader der ikke er udbedret korrekt, svækker bilens karosseri. Kører du galt kan dét være et spørgsmål om liv eller død. Flere forsikringsselskaber har efterhånden fokus på at reparationer skal være udført med det rigtige udstyr, så ting ikke bare virker – men også virker efter hensigten. Ellers dækker forsikringen ikke.«
Skadecentret lejer sig i øvrigt ind hos Søndergaard Autolak, så alt karosseri- og malerarbejde foregår på samme adresse. »I min bog giver det god mening at hjælpe hinanden på den måde. Jeg har været heldig at finde nogle dygtige lokale værksteder, som deler de samme værdier som mig: Tingene skal gøres ordentligt. Og så er der jo en grund til, at der er forskel på uddannelsen som automekaniker, autolakerer og karosseritekniker. Jeg skal ikke lave bremser og malerarbejde, når det er pladearbejde, der er min ekspertise. Den rollefordeling er kunder bedre tjent med.«
32