1 minute read

GØR DET SELV FERIE

GØR-DET-SELV FERIE

Når sydlige himmelstrøg ikke er en mulighed, skal der males og sættes i stand derhjemme eller i sommerhuset. Det mærker Birthe Larsen fra Polkaprikken tydeligt. Lige nu har hun og medarbejderen Claus travlt med at male alt fra indvendige døre til kommoder og køkkener. Skal sommerhuset sælges, kan nymalede døre eller et køkken i nye opdaterede farver være forskellen på om en køber tænker – »hyggeligt« eller »der skal vist en kærlig hånd til.«

Advertisement

På værkstedet er Birthe i gang med at lægge sidste hånd på et spisebord, der er bragt den lange vej fra Sjælland til Dronninglund. En kunde i Aalborg har siddet derhjemme og bestilt bordet på Gul og Gratis, for herefter at få det fragtet op til Birthe. »Det er lidt usædvanligt,« griner Birthe – »og fragtmanden var da også lidt overrasket over, hvor langt han skulle.« Men nu er bordet næsten klar til at blive præsenteret for sin nye ejermand for første gang.

Møbler med charme Er det virkelig det samme møbel? Den reaktion er helt almindelig, når gamle arvestykker eller genbrugsguld bliver hentet igen hos Polkaprikken. »Der er mange gengangere blandt kunderne. Har man én gang opdaget, hvad en smule maling kan gøre, er flertallet solgt. Det kan være svært at forestille sig, hvordan det færdige resultat bliver. Derfor plejer jeg også at gøre meget ud af at forventningsafstemme, inden vi går i gang. Gamle møbler i syret eg kommer f.eks. ikke til at stå som blankpoleret finér uden et eneste ormehul. Til gengæld har de masser af charme og karakter.« Stod det til Birthe skulle flere møbler i øvrigt males i sjovere farver end lige præcis hvid og grå, men det er nu en gang de farver, flest kunder efterspørger.

Spisebord grundet og klar til maling. Sidste finish på plads– klar til afgang.

This article is from: