Erhvervsbladet Indblik 2025 by BASIS-TRYK

INDBLIK

Skal du være kræmmer på Hjallerup Marked 2023?

Første weekend i juni

2. – 4. juni 2023

Vi kan tilbyde:

✓ 1 stk. stadesplads (3m bred og 6m dyb)

✓ inkl. 220 volt strøm og vand samt gratis bad.

✓ 2 stk. rabatbilletter på mad i markeds madboder

✓ Gratis kræmmerkaffe kl. 8.00 – fredag.

✓ Du må gerne overnatte indenfor på din stadeplads eller du kan booke en plads på vores campingplads.

Skal du være kræmmer på Hjallerup Marked?

✓ 200.000 købelystende gæster i løbet af markedsweekenden.

BOOK HER www.hjallerup-marked.dk

Alt dette får du for 780 kr.

Åbningstider

Fredag kl. 10-18

Lørdag kl. 10-18

Søndag kl. 10-18

Se mere og book her: hjallerup-marked.dk

Du skal bare forstå at hygge dig og have din stand åben i tidsrummet som beskrevet ovenfor.

Indimellem er det svært at forstå……

……At det kan blive ved med at gå så godt i Brønderslev Kommune , men det går godt og den udvikling skal vi fortsætte i et samarbejde, der bygger på dialog, og udvikling

Vi kan se det går godt på tilvæksten i befolkningen Vi er den kommune i Nordjylland, hvor vi bliver flere borgere Tak til jer borgere, der har været med til at tage godt imod tilflytterne – I er som naboer med til at skabe dialog og sammenhold gennem foreningslivet og naboskabet I er med til at skabe det udefinerbare, som vi alle har brug for i hverdagen - det, der binder os sammen som mennesker og gør Brønderslev til et godt sted at leve

Vores virksomheder oplever vækst Det er nemt for virksomhederne at være i dialog med myndighederne om de nye tiltag de måtte have Omvendt er det altid nemt for os som myndighed at komme i dialog med virksomhederne når noget nyt rammer os Det skal vi altid bestræbe os på at gøre bedst muligt hver dag

Det er for eksempel når vi som kommune, i de kommende år, skal arbejde med den nye Beskæftigelsesreform Der bliver vores altid gode samarbejde med virksomhederne sat i spil endnu engang

Det samme gælder når den nye Uddannelsesreform skal ud og leve i virkeligheden Her bliver virksomhederne nøglen til succes for Brønderslev Kommune i form af flere gode lærepladser end, der allerede er i dag Som borgmester håber jeg og tror på, at vores virksomheder endnu engang støtter op om det arbejde

Over de kommende år ved vi, at Brønderslev Kommune kommer til at se anderledes ud Ikke mindst på grund af Den grønne 3-parts aftale Lige nu arbejder virksomheder, landbrug og kommune sammen for at få fundet ud af, hvordan og hvor vi kan byde ind med arealer til Den grønne 3-part

Det er et stort arbejde, som endnu engang kalder på samarbejde og dialog mellem de forskellige grupper Det går godt med at finde fornuftige løsninger, som vi alle kan være med i

Den sidste store opgave jeg vil bruge plads på nu, er Sundhedsreformen Det er samtidig den reform, der kommer til at få størst indflydelse på din hverdag som borger i Brønderslev Kommune Det er her, hvor dialog og udvikling virkelig bliver et parameter for at få sat et sundhedssystem op, der gavner borgerne, der hvor borgerne er Det bliver et spændende arbejde

Mit ønske er, at vi i Brønderslev Kommune, kan blive ved med at udvikle kommunen gennem dialog og samarbejde - helt som vi har succes med i dag Tak

God læselyst Mikael Klitgaard Borgmester

Ansvarshavende:

& Skilte ApS

Layout og sats: B logic v/Birgitte Schjødte

Foto: Kurt Bering

Tryk: Basis-Tryk & Skilte ApS

Oplag: 15 000 eksemplarer

Artikler/indhold: Advertorials

Uden forudgående aftale er kopiering samt anden anvendelse af magasinets tekst, billeder og annoncer ikke tilladt jf. lov om ophavsret. SVANEMÆRKET

Små

Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

Grisevelfærd just in time

Kunstig intelligens hjælper Store Bouet i Asaa med at effektivisere og optimere produktionen af slagtesvin. Styringsværktøjet Pigs365 har på kort tid vist sig at være en gevinst for både grise, medarbejdere og rentabilitet.

På Store Bouet kan de ansatte følge foderforbrug og grisenes daglige tilvækst ude i staldene. Dag for dag – time for time. Pludselige udsving på en kurve, indikerer problemer, der skal tages hånd om. »Stiger smågrisenes vandforbrug, har de med al sandsynlighed diarre i morgen, for vandforbrug, foderforbrug og foderoptag hænger nøje sammen,« fortæller Cecilia Vanggaard. Skifter man for hurtigt til en foderblanding, inden grisene rigtig har vægten til det, falder tilvæksten, fordi grisen dermed ikke får de næringsstoffer som passer lige nøjagtig til den her størrelse gris.

Sidste år købte Store Bouet sig ind i virksomheden bag Pigs365, et danskudviklet styringsværktøj til griseproduktion. Det er det system, som nu giver mulighed for at monitorere grisenes velbefindende 24-7. Systemet fodres med simple data, hvorefter kunstig intelligens laver beregninger og prognoser. »Vi kan hele tiden følge, hvis der sker et eller andet ude i stalden som f.eks. gør at dødeligheden stiger eller at foderforbruget stiger,« forklarer Cecilia.

»Systemet hjælper os med at finde udfordringer, men man skal selv komme med forslag og løsninger.«

Effektivitetskontrol danner grundlag for mange griseproduktioner. Normalt indeholder effektivitetsrapporten nøgletal for det sidst afsluttede kvartal. Med Pigs365 er der nye dynamiske nøgletal hver dag, og det gør det muligt at se, hvor der er størst udviklingspotentiale. »Nu er det meget specifikt, det vi beder om hjælp til. Som eksempel har vi på det seneste benyttet en rådgiver med henblik på at optimere fra dag 0 til dag 10 efter indsættelse i stalden, for at hjælpe de nye grise bedst muligt fra start. Ved at efterspørge meget konkret rådgivning, får vi mere ud af de rådgivningskroner, vi investerer.«

Effektivitet og dyrevelfærd er to sider af samme sag Store Bouet har købt sig ind i en udvikling. Med investeringen er de kommet med helt ned i maskinrummet bag Pigs365. »Ligesom i

Tekst:

alle andre sammenhænge med kunstig intelligens, så tror jeg på, at vi kan speede udviklingen op,« fortæller Store Bouets ejer Ulrik Lunden om investeringen. »Lave fem års udvikling på et år. Vi kommer hurtigere fremad i forhold til at have en mere e ektiv og rentabel produktion. I den brede o entlighed er e ektivitet et negativt ladet ord, hvis det kædes sammen med dyrevelfærd, men for os hænger de to ting uløseligt sammen. Man kan ikke have høj e ektivitet og dårlig dyrevelfærd.«

Hvert år producerer Store Bouet 100.000 slagtesvin. Netop derfor er viden om, hvordan produktionen går just in time, helt essentielt. Princippet er forholdsvis nyt indenfor landbrug, men velkendt inden for industriproduktion. »Når man som vi, har en stor produktion, er overblik vigtigt,« forklarer Ulrik. »Ting kan hurtigt ændre sig. Der kan være noget galt med kvaliteten af det foder, vi bruger. Der kan være sygdom på vej.«

Præcist øjebliksbillede

Grisene under kamera A vejer 10,23 kg. Under kamera B vejer grisene 9,64 kg. På en kurve kan man se, at grise altid vokser i ryk. Hvornår gror de meget, hvornår sover de? Dynamisk skiftende data kan hele tiden følges, takket være kameraer og vandure, monteret i de pågældende staldsektioner. »Vi har rigtig tit nogle forsøg i gang,« fortæller Cecilia. »F.eks. forsøg med en bestemt slags foder under kamera A. Så kan vi se – virkede det her bedre, end det, vi plejer at gøre? Vi prøver forskellige ting for hele tiden at blive bedre. Med den form for kunstig intelligens, vi bruger her, slipper man for det praktiske lidt trælse arbejde. Havde vi lavet samme forsøg for 20 år siden, så havde vi brugt en vægt og vejet hver enkelt gris. Nu har vi vægten hver eneste time. Grafer for tilvækst er også et udtryk for, hvordan grisen har det. En gris der ikke har det godt, fordi den har ondt i maven, gror heller ikke særlig meget. Bedst mulig udnyttelse af potentialet er én ting,« påpeger Cecilia, »men hvis man kan lide at gå i en stald og passe dyr, så har man også interesse i, at dyrene trives og kommer ud af stalden i live.«

Daglig afdelingsleder i klimastalden, Jørgen Nielsen sammen med produktionsleder vækstgrise, Cecilia Vanggard. Cecilia er både på kontoret og med i stalden, når der f.eks. er besøg af dyrlæge. Med Pigs365 kan Store Bouets ansatte blandt andet følge foderforbrug og grisenes daglige tilvækst.

Fakta om Store Bouet 23 ansatte/2900 hektarer

Slagtesvin: 100.000 pr. år

Slagtekyllinger: 550.000 pr. år

Producerer 36-37 MW strøm pr. år (vindmøller og solceller)

facebook.com/proﬁle.php?id=61557741721345

Teknologi letter arbejdet

HS Dræning kan grave med centimeterpræcision takket være 3D maskinstyring og GPS.

Satellitter og digitaliserede drænkort gør det nemmere at være præcis. Førhen kunne der hurtigt gå noget tid med at prøve at lokalisere gamle drænrør på en mark, fortæller Henrik Svenningsen fra HS Dræning. Hvert år lægger firmaet adskillige kilometer drænrør for landmænd, hvis marker står under vand. »I dag kører vi udelukkende via GPS. Samtidig er digitale drænkort på vej til at blive normen,« fortæller Henrik. »Landmålerens digitale kort lægges ind i vores maskine, så vi har hele kørselsforløbet lagt ind, inden vi går i gang. Kortet kombineret med GPS og 3D maskinstyring betyder, at vi kan grave med en centimeters nøjagtighed.

I gamle dage, hvor man ikke havde teknologien til det, gik vi noget anderledes til en opgave. Vi havde godt nok punkter at køre efter, men det er umuligt at få alle lavninger, dybder og højder tegnet med på et manuelt kort. Nu har vi hele strukturen på en mark lagt i maskinen med det samme. Vi graver ikke mere af, end lige nøjagtig nødvendigt. Samtidig har vi

styr på kvalitetssikring og kontrol. Data fra maskinen udgør dokumentation på skrift.«

Mange overser vedligehold

»Drænrør skal vedligeholdes, ellers trækker de ikke vand,« understreger Henrik. Det er i princippet spildt arbejde at lægge drænrør på en mark, hvis man glemmer den lille detalje. En landbrugsmark, der står og sopper i vand, er mere end et irritationsmoment. Det er en problematik, der forhindrer afgrøder i at vokse som de skal, og gør det til en udfordring for landmanden at komme i marken. Store mængder regnvand kan give problemer, hvis ikke man har husket at få renset og spulet brønde og rør løbende, siger Henrik. »Der vil stå og samle sig blade, fint sand – og i mange tilfælde okker og svovl. Mange har måske udstyr til at spule rør, men det kræver f.eks. særlige okkerdyser at rense rørene, hvis der er meget okker.«

Meget gamle drænrør er ikke nødvendigvis dimensioneret til de, i perioder, enorme mængder regnvand, vi ser i dag. Samtidig er

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

landbrugsmaskiner en del tungere end de var før, så gamle drænrør kan stå og falde sammen over tid, forklarer Henrik. Hvis områder på en mark ofte står under vand, kan det skyldes defekte eller tilstoppede rør. Satellitkort kan give en indikation af, om der er områder på en mark, man bør kigge nærmere på.

Natur skal være natur

Lige nu er der fokus på at genskabe landskaber og terræn som det var en gang. For naturens skyld. Rent praktisk kan det godt lade sig gøre, mener Henrik – måske med hjælp fra teknologi til at rekonstruere gamle kort digitalt og indtegne gamle højder og koder, så volde og lavninger kan rekonstrueres og vandløb bringes tilbage til deres oprindelige løb. Jordstrukturer kan også reetableres, hvis man har de rigtige proﬁler. Med det grej, der er til rådighed nu, kan det teoretisk set lade sig gøre. Spørgsmålet er, om det også er det rigtige at gøre? Her er Henrik lidt mere tvivlende. Natur skal være natur, men konsekvenserne, af at lade marker og vådområder oversvømme er ikke helt til at gennemskue. Overskydende vand på en mark er i hvert fald ikke til gavn for landmanden. Så meget er sikkert.

Nedbrydning uden for sæson 80% af årets opgaver i HS Dræning er drænopgaver – hovedparten ude hos landmænd. Udenfor drænsæson, fylder nedbrydningsopgaver. På nedbrydningspladsen ved Hjallerup kan landmænd, entreprenører og private blandt andet hente, knust vejbelægning til pladser, indkørsler og veje. Materialerne kommer fra de ejendomme, HS Dræning er certiﬁceret til at nedbryde. Flest mulige materialer genbruges, mens resten sendes til deponering. »Vi knuser tre gange om året,« fortæller Henrik om de store sorterede dynger, der ender som vejbelægning. Nedrivning er ikke bare lige noget, man springer til – det er en omstændig proces. Engang kunne man selv vælte et hus – så var det væk. Ingen ville et øjeblik undre sig over, hvor det hus mon var blevet af. I dag skal man ned til mindste detalje kunne dokumentere og redegøre for alle genbrugte og deponerede byggematerialer, inden en ejendom kan færdigmeldes.

HS Dræning på opgave med at grave dræn. Vedligehold af drænrør og brønde er vigtigt ellers trækkes ingen vand. HS Dræning har i år fået slamsuger, der kan tømme drænbrønde.

tlf. 4052 3728 hs-draening.dk

Landbrug drives digitalt

Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

Dansk Landbrug er godt rustet til fremtiden. Digitalisering og dataopsamling er hverdag hos danske landmænd, uanset hvilken produktionsgren der er valgt på en bedrift.

»Digitalisering spiller en stadigt større rolle i Dansk Landbrug. Vores kunder har adgang til data på hele deres produktion fra forskellige platforme,« fortæller Henrik Mikkelsen –foderrådgiver og faglig chef for kvæg hos Mollerup Mølle A/S. Data opsamles løbende i diverse databaser og anvendes efterfølgende mange steder, f.eks. i forskning, rådgivning eller som arbejdsværktøj på den enkelte bedrift. Danske mælkeproducenter har DMS – et program, hvor al data samles fra den enkelte produktionsenhed, uanset om det er data om de enkelte dyr eller data på bedriftsniveau. Danmark er det sted i verden, hvor man har haft sådan en database i længst tid

»Opsamlinger er en af nøglerne til, at man som virksomhed har mulighed for at rådgive landmanden på besætningsniveau og i nogle systemer, kan man tilpasse fodringen med suppleringsfoder helt ned på ko-niveau. I

Mollerup Mølle arbejder vi mere og mere med rådgivningsbaseret produktion både på plante- og grise- og kvæglinjen. Tæt kontakt med kunderne er afgørende for at kunne fremstille de rigtige produkter.«

Mollerup Mølle sælger blandet andet foder,

gødning, planteværn osv. »For at vi som virksomhed og sparringspartner kan tilbyde de rette elementer til den enkelte bedrift, er det vigtigt, at vi kender kundens ønsker og behov i dagligdagen, men også i fremtiden. Godt kendskab til bedriften er nødvendigt, for at opnå det bedste resultat,« understreger Henrik Mikkelsen.

Som udgangspunkt anvender Henrik data fra bedriften både før og efter et besøg. Det er mange andre forhold end lige netop foder, han interesserer sig for, når han besøger en besætning. »Flere faktorer kan påvirke et dyrs velbefindende og være årsag til, at der lige pludselig opstår en eller anden uheldig problematik i en besætning,« siger Henrik. »Problemerne kan selvfølgelig være fodringsbetinget, men det kan også være staldens indretning eller måden, man løser forskellige udfordringer på, der skaber problemet. Min rolle er at se det fulde billede.«

Flere skifter til robotmalkning

Mange stalde, der er bygget eller ombygget i dansk kvægbrug igennem de senere år, er meget IT-orienterede, forklarer Henrik. »Malkerobotter fortæller f.eks. landmanden

Tekst:

præcis, hvilken kvalitet mælk, en ko har leveret den pågældende dag, om hendes temperatur er for høj eller for lav – om hun er på vej til at blive en lille smule syg. Om koen er i brunst eller ved at få en yverbetændelse? Yverbetændelse kan man se på ledningsevnen i mælken. Landmanden får en notiﬁkation på sin telefon, så man kan følge op. Alle forudsætninger er til stede, for at dyrene skal have det bedre end nogensinde, vil jeg påstå, for de er så overvågede, at vi ved nøjagtigt, hvordan de har det.«

Malkerobotterne betyder også ændringer hos Mollerup Mølle. »Vi arbejder hele tiden på at få lavet den rigtige platform og få fremstillet de rigtige produkter til vores kunder, så vi laver det foder, landmanden gerne vil have og har behov for. Lige i øjeblikket ser vi ind, at stadigt ﬂere malkebesætninger skifter over til robotmalkning. Det skaber også et større og større behov for robotfoder i Danmark. Den udvikling vil kun fortsætte, forudser Henrik. Derfor er blikket også rettet mod den del af Mollerup Mølles produktionslinjer, der producerer piller, egnet til robotmalkning. »Vi er nødt til at sørge for at udvikle og udvide vores fabrikker, som producerer robotpillerne,« siger Henrik. »På vores fabrikker skal vi være meget skarpe på den del af produktionen, så vi er klar til at møde efterspørgslen.«

Danske mælkeproducenter ser efter muligheder

Hos en af Nordjyllands større mælkeproducenter, Niels Hedermann har man blandt andet satset på nicheproduktionen med krydsningsdyr. Fra 1. april indtil efteråret græsser dyrene på øen Egholm ved Aalborg. Klovborg er en af de besætninger Henrik har et tæt samarbejde med, og som han jævnligt besøger. »De har en spændende slagtekalveproduktion, hvor de krydser deres Jersey med Angus med stor succes. I forhold til foder kigger vi på, hvordan får vi kalvene startet bedst muligt op, så vi får lavet nogle stærke kalve, der får energi nok og vokser rigtig hurtigt i starten. I det øjeblik de kommer på græs, er vi afhængige af, at kalvene har adgang til at kunne æde græs nok, og at vejret også er godt nok til, at de trives. Derfor er de første 4-5 måneder så vigtige, så de kan holde til at gå på græs de næste 6 måneder. »Efter sæsonen for afgræsning afsluttes, kommer dyrene tilbage til bedriften, hvor de færdigfodres inden de i en alder af ca. 20 måneder slagtes.«

Henrik Mikkelsen, som er foderrådgiver og faglig chef for kvæg hos Mollerup Mølle A/S. Mollerup Mølle sælger blandt andet foder, gødning og planteværn. Henrik på besøg hos en af de større mælkeproducenter i kommunen - Klovborg, der også har en nicheproduktion med krydsningsdyr. Henrik taler her med driftleder på Klovborg, Anders Østergaard.

tlf. 9826 5093 mollerup.dk

AI genkender ukrudtet

Kunstig intelligens hjælper landbruget med at begrænse brugen af sprøjtemidler.

Digitale markkort genereret af AI er en teknologi på vej frem.

Også indenfor landbrug bliver der talt om kunstig intelligens. Mogens Sørensen – ejer af Diget Maskinstation følger udviklingen tæt, og forsøger at være på forkant med, hvad der kommer til at ske. Senest har han investeret i en marksprøjte, der gør det muligt at spotsprøjte med stor præcision. Spotsprøjtning er et af de områder, hvor kunstig intelligens for alvor giver mening, mener Mogens. Ved hjælp af AI, kan billeddata konverteres til digitale markkort, der ligges ind i sprøjten, så den kun sprøjter, hvor det er nødvendigt.

ikke på samme niveau, som nu. I dag kan vi styre det for hver 50 cm.«

Hvordan ser fremtiden ud?

Spotsprøjtning er et af de områder, hvor kunstig intelligens for alvor giver mening, mener Mogens. Ved hjælp af AI, kan billeddata konverteres til digitale markkort, der ligges ind i sprøjten, så den kun sprøjter, hvor det er nødvendigt.

Marken, skal først overflyves med drone. Droner, brugt til at kortlægge en mark, er ikke nyt som sådan. Det nye er, at AI, trænes i at genkende ukrudtsarter og svampesygdomme i forskellige stadier. Med den nye teknologi kan digitale kort hurtigere genereres. »Teknologien er stadig i sin spæde start,« siger Mogens. »Det er langt fra alle ukrudtsarter AI kender på nuværende tidspunkt, men jeg er slet ikke i tvivl om, at der kommer til at ske meget mere, på det her felt. Jeg har ikke selv købt drone endnu, men det er nok noget af det, jeg overvejer på sigt.«

Automatisk dosering af gødning, afhængigt af markforhold, er, ligesom brugen af AI, tiltag, der skal medvirke til at reducere negativ påvirkning af natur og miljø. »Det er ikke som sådan kunstig intelligens der bruges her,« fortæller Mogens. »Hvis der ligger et markkort, kan vi automatisk dosere mængden af gødning. Det har vi kunnet lidt i forvejen, men slet

Vi er i en mærkelig tid, mener Mogens. Hverdagen kører som den plejer på Diget Maskinstation, men vil ydre omstændigheder, uden for indflydelse, kunne ændre på det? »To utilregnelige mænd er tilsyneladende i gang med at rykke rundt på verdensordenen. På den hjemlige front er arbejdet med at føre Grøn trepart ud i livet netop sat i gang, og det er endnu uvist, hvor mange jorde der skal tages ud her i vores område. Det er ubekendte, som kan påvirke efterspørgslen, så jeg følger med. Hvor meget mandskab er der brug for – og hvilke maskiner?«

»Stort set alle de maskiner, vi har, er maskiner, som det for de fleste landmænd ikke vil være rentabelt selv at investere i. Der skal en vis størrelse landbrug til, for at det kan svare sig at købe eksempelvis gyllevogne – eller til kvægfolket, en finsnitter. Heromkring er der ingen der har så meget kvæg, at det ville give mening. Vi har også specialmaskiner som skårlægger til at skårlægge vinterraps eller andre afgrøder. Skårlægning af korn, hestebønner eller ærter, for at modne en afgrøde inden høst, er forholdsvis nyt indenfor konventionelt landbrug. Metoden har dog været praktiseret i økologisk kvægbrug i mange år.«

Forårets opgaver i gang på Diget Maskinstation. Diget har netop investeret i marksprøjte, der anvender nyeste teknologi.

tlf. 4037 9533 digetmaskinstation.dk

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

Teknik forbedrer arbejdsmiljøet

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

Virksomheders behov for at løse en given opgave, konverteres til teknologiske løsninger.

Robomatech fra Brønderslev er specialiseret i automatisering af processer ude i produktionsvirksomheder.

Robotter er ligeglade med ensidige arbejdsopgaver. Det er mennesker ikke. Hvert år koster gentagelser og mange timer med samme bevægelse på jobbet hver eneste dag, sygefravær og dårligt arbejdsmiljø. Den problematik løser Robomatech. Firmaet i Brønderslev har specialiseret sig i robotteknologi og rent maskinel mekanik, der sparer nogle af de handlinger, der f.eks. kan give ondt i skulderen eller ondt i ryggen.

Maskiner til virksomhedens behov

»Vi er maskinbyggere,« forklarer Kent Østerby. »Vi bygger maskiner og programmerer robotter til produktionsvirksomheder, der har et bestemt behov. Det kan være at putte ﬁsk i poser og trække vacuum eller svejse mange ensartede emner, uden medarbejdere skal stå med de her fysisk meget belastende opgaver. I stedet sætter vi en robot til at udføre handlingerne, så pakkemedarbejderen og smeden kan lave andre mere spændende arbejdsopgaver, end at stå og svejse eller putte ﬁsk i poser hele dagen.

Et andet behov kan være efterbehandling af materialer, hvor der skal slibes og males. Robotten laver slibearbejdet. Vi kan programmere robotten til at slibe med bestemt tryk ud fra data eller erfaringer, man har, og dermed få materialet slebet, som man gerne vil.«

Flere End of Line projekter

Kent Østerby og Paweł Wojda stiftede sammen Robomatech i 2023, men de har begge mange års praktisk brancheerfaring. Kent har arbejdet med alt omkring installation og servicering af maskiner, mens Paweł har en Master i automation fra Polen og har erfaring med alt fra pumpe- og procesanlæg til arbejde ude på boreplatform og ra naderi ved olie- og gasindustri. De sigter efter ﬂere End of Line projekter. Det vil sige at bygge anlæg, der kan håndtere et produkt ved en produktionslinje: putte ting i kasser eller æsker, pakke på paller – klar til at sende ud til kunder.

»I øjeblikket er vi konsulenter på andres projekter. Ikke kun i Nordjylland, men i hele landet,« siger Kent. »Som konsulenter hjælper vi andre virksomheder, der i princippet laver nogle af de samme opgaver som os. Vi rejser med ud i verden og sætter anlæg op ude hos virksomhedens kunde, så produktionsanlægget er kørt ind og i drift. Det fysiske, rent maskinelle anlæg med robotcelle, laver den virksomhed, der lejer os ind, mens vi programmerer maskinen, så den kan udføre en opgave.«

Robomatech er specialister i at få robotter og maskiner til at udføre opgaver. Paweł Wojda og Kent Østerby (billede 2) stiftede virksomheden i 2023.

Hvordan ser fremtidens ideelle gymnasium ud?

Efter sommerferien tager forventningsfulde unge hul på et nyt skoleår på Brønderslev Gymnasium og HF. Flertallet som elever på STX – resten på HF. Regeringens uddannelsesreform kommer ikke til at ændre ved det billede – endnu.

Brønderslev Gymnasium og HF anno 2030 bliver en anden type skole. Hvordan skolen skal kunne favne alt fra konditor til sygeplejerske og mekaniker, er lige nu svært at forestille sig. Faktum er, at HF om 5 år erstattes af EPX. Brønderslev Gymnasium og HF er med på regeringens kort over skoler, der skal tilbyde den nye erhvervsrettede ungdomsuddannelse.

Samtidig vil højere adgangskrav til STX med al sandsynlighed sluse en stor gruppe unge i retning af netop EPX.

Reformen vil skabe større ulighed

Uddannelsesminister Mattias Tesfaye har talt varmt og længe om den fælles dør, unge –uanset uddannelsesvalg og retning, skal gå ind ad. Snakken om studiemiljø og fester har fyldt meget, mens planer for, hvordan reformen i praksis skal føres ud i livet stadig, er temmelig ukonkret. Stik mod intentionen vil reformen skabe større ulighed, mener rektor Per Knudsen. Flere unge vil gå ind ad den samme dør, men deres muligheder efterfølgende bliver ikke de samme. Per havde hellere set, at adgangskravet på STX blev på samme niveau, som de retninger, der retter sig mod velfærdsuddannelser og erhvervsfaglige uddannelser. Nu bliver STX for eliten.

Didaktisk udfordring venter forude STX har i mange år været en lige vej til lærerstudie og sygeplejerskeuddannelse. Derfor undrer det også i branchen og på Brønderslev Gymnasium og HF, at man fra politisk side, så entydigt satser på EPX. Hvilke konsekvenser vil den beslutning få andre steder i samfundet på

sigt? Det er usikkert, hvad en EPX speciﬁkt kommer til at indeholde. »Om EPX ved vi, at den skal kunne rumme en farlig masse forskelligheder i både faglighed og motivation,« fortæller Per. Forskellighederne vil gøre undervisning på EPX til en kæmpe didaktisk udfordring, forudser uddannelsesleder Pernille Dahl. »Vi mangler stadig svar på, hvordan undervisningen på ét gymnasium helt lavpraktisk skal kunne spænde fra STX, tømrer og til sygeplejerske. Skal fagundervisning på EPX f.eks. være værkstedsbaseret? Hvem skal undervise? Hvor mange fag, spor og retninger skal vi kunne tilbyde?«

Uddannelsesreformen er ikke det eneste, der rykker ved forestillingen om det gode studieliv. AI er endnu en ubekendt, der vil ændre undervisningsformen, før end vi aner, mener Per. »Begejstringen for AI hænger dybt sammen med præstations- og accellerationssamfundet, hvor produkt er vigtigere end proces,« påpeger Pernille. »Der er alverdens muligheder for at skærpe sin kreativitet med AI, men hvad med relationen mellem lærer og elev – mellem eleverne? Hvor forsvinder sociale kompetencer hen, hvis man bare kan klare det hele selv med en rigtig dygtig AI?«

»Kunsten bliver at ﬁnde ud af, hvad det er, vi skal lære eleverne,« siger Per. »EPX-student eller hvad det nu kan være – og med de muligheder der så ligger i teknologien. Hvem ved, hvordan man i fremtiden vil bedømme, hvem der er en dygtig student, og hvem der er knap så dygtig?«

Kemi: Lina, Trille og Signe fra 2.a. I gang med hockey kamp: Marie, Baseel og Sarah fra 3.a. Nederst: Alex, Jonathan og Nichlas 3.c.

tlf. 9882 2722

brønderslevgymnasium.dk

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

DG har landets bedste trivsel

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Lars Andersen

For første gang i adskillige år skal Dronninglund Gymnasium ud at ansætte nye lærere. Små årgange og faldende elevtal har længe været et vilkår, men på DG har søgningen det kommende skoleår været så høj, at der bliver brug for en skoleklasse mere end forventet.

Dronninglund Gymnasium er gode til at løfte elevernes trivsel. Det har skolen både elever og Børne- og Undervisningsministeriets ord for. Hvert år måles trivslen på landets ca. 140 offentlige gymnasier. I år stryger DG helt til tops. »Trivsel er en grundforudsætning for at lette en smule på det pres, unge kan opleve,« forklarer rektor Lars Jørgensen. Derfor er han også ekstra stolt af resultatet. »Når man har det godt, så smitter det af hele vejen rundt – også på de faglige resultater. Af samme grund har vi fokus på elevtrivsel gennem ﬂere indsatser.«

Sidste uge i februar var undervisningen strømfri. Ingen mobil, ingen computere – kun kontanter i skolens kantine. Ugen toppede torsdag, hvor bøger og lektier var skiftet ud med yoga, gåture og sangskrivning og meget andet på årets Fællesskabsdag. Der er et formål med at skubbe eleverne ud i aktiviteter, der ligger langt fra »plejer«. »Ved at kaste sig ud i det og prøve, opdager eleverne værdien i fællesskabet. Og når fællesnævneren for aktiviteterne er »ro på«, så er det ekstra godt.«

AI og EPX med positivt fortegn

Energien har været rettet mod afsløring af snyd, fortæller Lars, om brugen af AI i skolesammenhæng. »Samme virkelighed har gjort sig gældende her, men det er en lidt mismodig vinkel på den teknologi, der er. Derfor er en gruppe lærere på gymnasiet i gang med at undersøge og udtænke, hvordan AI kan integre-

res i undervisningen, så det forbedrer elevernes læring. Vi er nede i nogle meget fagdidaktiske overvejelser. Der kører spydspidsprojekter, hvor vi sammen med eleverne prøver at få noget erfaring med, hvad det er AI er rigtig godt til – og hvad er det, det ikke rigtig duer til.«

Dronninglund Gymnasium er udpeget som et af de gymnasier, der skal have den nye EPX i 2030. EPX peger frem mod en virkelighed, hvor elever efter en gymnasieuddannelse i højere grad skal ud at tage en erhvervsuddannelse. »Det foregår allerede. Vi er med i et regionsstøttet projekt, der viser studerende EUD som en synlig og attraktiv karrierevej, men vi er også i fuld gang med at tænke andre fremtidsperspektiver. F.eks. hvordan vi kan øge samarbejdet med lokale virksomheder, for at kunne tilbyde mere praksisorienteret undervisning.

Forskning viser, at hvis der ikke er lokale uddannelsesmuligheder for unge, så er der rigtig mange, der ikke får en uddannelse. De stærke skal nok sørge for at komme til storbyen og ﬂytte efter en uddannelse. Men der er en stor gruppe unge, for hvem det ikke er en mulighed. Med den arbejdskraftsmangel der er inden for en række områder nu, plus det menneskelige spild, synes jeg, det er klogt, at man har tænkt de to ting sammen i EPX. Sikre det lokale uddannelsesmiljø, og sikre, at man får et vist kvaliﬁkationsniveau, så unge kan komme ud og fungere i erhvervslivet bagefter.«

3g-biologielever måler blodtryk m.m. på beboere på det lokale plejecenter, Margrethelund. Marcus, Rasmus og Storm fra 1ab har netop vundet danmarksmesterskabet i Science. Drengene fra 3ab fejrer ﬁnalesejren i årets fodboldturnering.

tlf. 9884 3044 dronninglundgymnasium.dk

Byvandringer i Aalborg

og andre historiske arrangementer

Book på nordjyskemuseer.dk/kalender

Hals Museum og Skanse

Fri entré alle årets dage: kl. 09 – 21.30

Se Udstillingerne

• Porten til Limfjorden

• Dagligliv i Hals

• Havn og fiskeri

Vikingemuseet Lindholm Høje

Besøg Danmarks største vikingegravplads og se udstillingerne om de vikinger, der boede på Lindholm Høje.

www.nordjyskemuseer.dk

LED-STORSKÆRME ER FREMTIDENS STORSKÆRMSLØSNING

AV CENTER Aalborg er hele Nordjyllands leverandør af LED-løsninger til både store og små virksomheder – fra imponerende storskærme i konferencelokalet til LED-bander på stadion og infoskærme uden på bygningen.

Vi leverer, installerer og servicerer med fokus på kvalitet og brugervenlighed.

Book et inspirationsmøde i vores showroom på Stenholm 1 i Nørresundby, eller læs mere på www.avcenter.dk.

BlomsterBixen - Dit lokale Havecenter og Blomsterpusher

Hos BlomsterBixen Dronninglund Havecenter sætter vi stor pris på kvalitet og service - både når det gælder den personlige kontakt og vores store udvalg af buketter, sorgbinderi, brugskunst, blomsterkrukker til både inde og ude, planter til indendørs og vores kæmpe udvalg af alle havens planter så som frugttræer, buske, stedsegrønne planter m .m

Vi giver altid en god faglig vejledning og gode råd med på vejen i alt, hvad angår haver, havens indretning, planter og buketten til dagens anledning

Med vores store ekspertise som havecenter er du garanteret en høj faglig standard, da vores 2 gartnere står klar til at være dig behjælpelig

Vi fører et stort og bredt sortiment, hvad enten du er på jagt efter de mere traditionelle blomster eller søger sjældne planter og træer, kan vi altid være behjælpelige og vores varer er naturligvis til konkurrencedygtige priser

Kom og besøg vores Blomsterbutik og havecenter, vi står altid parate til at hjælpe

Kunstudstillinger

23. marts - 27. april Forårsudstillling

4. maj - 15. juni ”URO” udst. af OK18

22. juni - 7. sep. ”Proces” akvarel udst.

14. sept. - 26. okt. Billedhugger Henning Elving med venner

2. nov. - 14. dec. DKC25 censureret udst.

Entré 80 kr. Børn fri adgang.

Caféen

I kunstcentrets hyggelige Café kan man slappe af og nyde den spændende arkitektur i huset og den smukke natur udenfor.

På hverdage kan man købe kaffe, te og andre drikkevarer samt lækre kager og tærter. I weekender og på helligdage tilbydes desuden lette frokostretter. Til fernisering serveres lækre menuer.

Galleributikken

Her findes et unikt og spændende udvalg af gaveartikler, brugskunst, plakater og kunstnerkort. Det perfekte sted til at finde værtindegaven.

Mød Galleributikken på Galleributikken tlf. 9647 6601.

Vi glæder os til dit besøg.

Rekordmåneder og voksende interesse for boligerne i Brønderslev Kommune

Mæglerhuset har for alvor fået vind i sejlene i Brønderslev Kommune. Med hele 11 butikker spredt ud over Nordjylland – heraf to i Brønderslev Kommune – har ejendomsmæglerfirmaet for længst markeret sig som en stærk spiller på det nordjyske boligmarked. Og lige nu går det ikke bare godt – det går historisk godt.

I januar kunne Mæglerhuset Brønderslev fejre sin 3-års fødselsdag, og det blev markeret med stil Kort tid efter, i marts måned, slog butikken nemlig sin hidtil bedste salgsrekord med hele ni afsluttede bolighandler på én måned Et klart tegn på, at både lokale og tilflyttere har fået øjnene op for, hvad byen har at byde på

»Det er tydeligt, at køberne i højere grad begynder at kigge mod Brønderslev og omegn, hvor man stadig kan få rigtig meget bolig for pengene«, lyder det fra Kasper Stevn Kræmmergaard, indehaver & ejendomsmægler hos Mæglerhuset Brønderslev, som dagligt mærker den stigende interesse

Tallene taler for sig selv: Ifølge Boligsiden lå den gennemsnitlige kvadratmeterpris i februar 2025 på 8 133 kr på solgte villaer og rækkehuse i postnummer 9700 Brønderslev Til sammenligning i samme periode lød kvadratmeterprisen i 9000 Aalborg på hele 22 556 kr For mange boligkøbere betyder det, at man i Brønderslev kan få både flere kvadratmeter og en have – uden at sprænge budgettet

Brønderslev er ikke kun et spørgsmål om boligøkonomi Det er også en by, hvor det gode hverdagsliv er i centrum Her finder man et stærkt lokalsamfund, gode daginstitutioner,

skoler, masser af fritidstilbud og grønne områder – og så er der ikke langt til hverken Aalborg, Hjørring og den danske vestkyst Det gør byen attraktiv for både unge førstegangskøbere, børnefamilier og seniorer, der ønsker at bo godt og trygt .

»Vi oplever, at folk i højere grad tænker i alternativer til de dyreste postnumre i Nordjylland . De søger mod byer, hvor hverdagen hænger sammen – både økonomisk og praktisk Og her står Brønderslev stærkt«, fortsætter Kasper Stevn Kræmmergaard

Netop for at styrke tilstedeværelsen yderligere og kunne servicere boligejere i hele Brønderslev Kommune endnu bedre, tog Mæglerhuset i marts måned springet med en ny butik – denne gang i Dronninglund En strategisk beslutning, der sætter ekstra turbo på den lokale indsats og understreger ambitionerne om at være det naturlige valg, når nordjyder skal købe eller sælge bolig i området

Mads Vestergaard og Mæglerhuset genforenes

Ejendomsmæglerbutikken Mads Vestergaard Bolig fusionerede med Mæglerhuset pr. 1. marts 2025. Butikken hedder nu Mæglerhuset Mads Vestergaard. Det er stadig med Mads i spidsen for butikken, og lokalerne på Slotsgade 77 er ligeledes de samme.

Som man siger: »Gammel kærlighed ruster aldrig« Dette er ikke bare en ny begyndelse, men en genforening . Mads Vestergaard var med til at starte Mæglerhuset i Dronninglund tilbage i 2015, hvor Simon Rye og Thomas Skifter også var en del af Mæglerhuset Sidenhen drog Mads en tur til Spanien for at sælge boliger, og åbnede sin egen butik i Dronninglund, da han atter vendte retur til Danmark Mæglerhuset og Mads Vestergaard slår nu igen pjalterne sammen for at skabe den bedste ejendomsmæglerbutik for kunderne Det bliver derfor også både Mads, Simon og Thomas, der sammen ejer Mæglerhuset Mads Vestergaard

Lokalkendskab og styrke i ét

Med Mæglerhuset Mads Vestergaard får boligejerne i Østvendsyssel det bedste fra to verdener En ejendomsmægler med dyb indsigt i Dronninglund, Asaa og opland, kombineret med støtten fra Mæglerhusets voksende organisation med nu 11 butikker i Nordjylland

Mæglerhuset byder blandt andet på et dedikeret marketingteam, der inkluderer både tekstforfatter, fotografer, content developer og marketingansvarlig Derudover skaber netværket af butikker en unik mulighed for at tiltrække flere købere fra hele regionen Det er ikke unormalt, at købere flytter fra Aalborg-området til f eks . Dronninglund, og med stærke butikker i blandt andet Aalborg og Nørresundby – sidstnævnte som Aalborg Kommunes mest sælgende mæglerbutik – er potentialet stort Mads lægger heller ikke skjul på, at han har glædet sig til at genoptage samarbejdet

»Jeg har glædet mig helt vildt til at fortsætte samarbejdet med Mæglerhuset Vi har altid

haft et super godt samarbejde, og jeg ser frem til, at vi sammen kan give boligejerne i Østvendsyssel den allerbedste service, når boligen skal sælges Samarbejdet har da også fået en forrygende start I marts måned slog jeg nemlig rekord i butikken med hele 10 bolighandler««, forklarer Mads Vestergaard, ejendomsmægler og indehaver hos Mæglerhuset Mads Vestergaard

En lokal mægler med stor dedikation

Mads Vestergaard bor i Dronninglund og er opvokset her Hans lokale rødder og store netværk har gjort ham til markedsleder på salg af villaer i både Dronninglund og Asaa jf Boligsiden Det er denne kombination af lokalkendskab og dedikation, der har skabt en succesfuld forretning De mange bolighandler gør, at Mads nu føler et behov for flere hænder for at opretholde den samme service over for kunderne – derfor er fusionen med Mæglerhuset helt oplagt

Med fusionen sætter Mæglerhuset nu sin 11 knappenål på kortet i Nordjylland, og det er ikke tilfældigt, at det blev her i Dronninglund

»Vi har fulgt Mads Vestergaard tæt, siden han åbnede sin egen butik i Dronninglund Mads er passioneret og dygtig, og hans resultater taler for sig selv . Vi er derfor både stolte og glade for, at vi nu kan forene vores kræfter og byde velkommen til Mæglerhuset Mads Vestergaard«, siger Simon Rye, indehaver af Mæglerhuset

LE34 har styrket den lokale tilstedeværelse i Vendsyssel

LE34 er Danmarks største rådgivende landinspektørvirksomhed. Fra vores 31 kontorer i Norden er vi hver dag med til at vise vejen for fremtidens store anlægs-, klima- og infrastrukturprojekter. LE34 er certificeret efter ISO 9001:2015. Læs mere på LE34.dk

Efter LE34 i september sidste år åbnede en ny afdeling i samme hus som landboforeningen Agillix i Brønderslev, har landinspektørvirksomheden styrket sin lokale tilstedeværelse i det nordjyske Netop nærheden til kunderne ser den lokale landinspektør som en helt central styrke, der får mange af lokalområdets kunder til at vælge LE34, når der skal bruges en landmåler til et byggeprojekt, hvis et skel skal fastlægges, eller når landbrugsjord skal handles

»Vi har et stort fokus på landbrugssektoren, og vi har en enormt stor ekspertise på området og et stort lokalt kendskab Samtidig ved vi, hvor vigtigt det er for lodsejerne, at en jordfordeling eller anden landbrugshandel bliver gennemført hurtigt, effektiv og ordentligt med respekt for alle parter, og at vi også rent fysisk er tæt på under forløbet«, siger Jes Juhl Jørgensen, der er landinspektør og afdelingsleder for LE34 Brønderslev

Udover landbruget er de nærliggende sommerhusområder også et vigtigt fokusområde for den lokale landinspektør

»Der er rigtig godt gang i såvel byggeri som køb og salg af sommerhuse ude ved kysten Her kan vi dels hjælpe de lokale håndværksmestre med at afsætte skel i forbindelse med nye byggerier, og vi hjælper også lokale sommerhusejere, hvis der for eksempel er uenighed om, hvor skellet går, eller hvis særlige regler eller servitutter volder problemer for den enkelte husejer«, siger Jes Juhl Jørgensen og understreger:

»Uanset om der er tale om sommerhuse eller landbrug, så arbejder vi altid ud fra et grundlæggende princip om ordentlighed En fornuftig og ordentlig prissætning, hvor der ikke er nogen, der bliver taget ved næsen, er alfa og omega for os i forhold til at være den troværdige samarbejdspartner, vi hver dag stræber efter at være«

Højteknologisk bagland

I Vendsyssel har LE34 udover afdelingen i Brønderslev også afdelinger i Dronninglund og Frederikshavn Alle tre afdelinger er bemandet af lokale kræfter og i besiddelse af branchens nyeste og førende teknologi til rådighed og gavn for de lokale kunder

»Vi er til dagligt fire medarbejdere i Brønderslev, som alle bor i lokalområdet Men som en del af LE34 har vi samtidig branchens førende teknologi til rådighed i form af eksempelvis droner, og vi har mulighed for at lave avancerede 3D-scanninger, som de eneste i området«, siger Jes Juhl Jørgensen og fortsætter:

»Ligeledes kan vi trække på branchens førende ekspertise inden for blandt andet totalrådgivning i forhold til byudvikling For vores kunder betyder det, at de kan få trygheden ved at have den samme samarbejdspartner hele vejen igennem – vi kan være med fra bar mark og planlægning til juridisk rådgivning på et projekt fra start til slut«

Gør en forskel for naturen

Med aftalen Den Grønne Trepart, som blev indgået i efteråret, vil der ske store forandringer i det danske og nordjyske landskab, og hvordan arealerne skal anvendes, vil ændre sig Også her vil LE34 bruge sine kompetencer til at gøre en forskel

»Mange naturprojekter – blandt andet klima-lavbundsprojekter, skovrejsningsprojekter og projekter ved Limfjorden, der skal nedbringe udvaskning af næringsstoffer i fjorden – bliver afledt af Den Grønne Trepart Her skal vi ud at snakke med lodsejerne og bruge vores ekspertiser til at sikre, at alle parters interesser bliver hørt, så vi får de bedste løsninger for alle«, siger Jes Juhl Jørgensen

2LE34 Brønderslev, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev, mail: broenderslev@le34.dk, tlf.: 7733 2297

LE34 Dronninglund, Stationsvej 8, 9330 Dronninglund, mail: dronninglund@le34.dk, tlf.: 9884 1922 LE34 Frederikshavn, Skippergade 32, 9900 Frederikshavn, mail: frederikshavn@le34.dk, tlf.: 9842 0088

Fakta om LE34

le34.dk

Fra hospital til hjem

En historisk forvandling af det gamle Sygehus i Dronninglund

I 2021 købte MVe Holding ApS det gamle sygehus i Dronninglund, og siden overtagelsen er det ikke gået stille for sig.

MVe Holding ApS ejes og drives af Michael Vestergaard, som har en stor passion for ejendomsudvikling og en vision om at skabe moderne og attraktive boliger Han har samtidig et stærkt fokus på bæredygtighed og innovative løsninger, hvilket er vigtigere end nogensinde, i en tid med stort fokus på energipriser og økonomisk usikkerhed Derfor har bæredygtige tiltag været en central del af omdannelsen af det tidligere sygehus Dette afspejles blandt andet i installationen af solceller og varmepumper, der sikrer energieffektive boliger med lavere driftsomkostninger – til gavn for både beboere og miljøet

Dronninglund Sygehus har igennem årtier været et samlingspunkt for byens borgere, hvor mange har haft deres gang – enten som patienter, ansatte eller besøgende Efter sygehusets lukning stod bygningen tom i en årrække, men nu har den fået en ny chance for at tjene samfundet, denne gang som et hjem for familier, unge og ældre, der ønsker at bo i naturskønne omgivelser med kort afstand til byens faciliteter Ombygningen af sygehuset er en spændende proces, hvor fokus fra start har været at bevare bygningens unikke arkitektur og historie, samtidig med at der skabes moderne og energivenlige hjem Mange af de tidligere hospitalsrum er allerede blevet omdannet til rummelige lejligheder, hvilket har medført mange unikke planløsninger, der udnytter rummenes oprindelige karakter og sammensætning Denne tilgang har resulteret i boliger med masser af charme og variation, hvor der er noget for enhver smag

Når Sygehusparken står færdig, vil området byde på over 80 moderne lejeboliger samt 3 erhvervslejemål Den første etape, der omfatter 14 rækkehuse, står allerede færdigbygget og er fuldt udlejet Anden etape, som omfatter ombygningen af hovedbygningen, er nu færdig Denne del af projektet rummer cirka 30 lejligheder, 2 erhvervslejemål og et stort lægehus Størstedelen af lejlighederne er allerede udlejet, hvilket afspejler den store efterspørgsel

på boliger i Dronninglund centrum I øjeblikket er MVe Holding ApS i gang med den tredje etape, som omfatter den tidligere kantinebygning Selvom bygningen endnu ikke står færdig, er flere af lejlighederne allerede blevet udlejet, hvilket viser lokalbefolkningens store interesse for projektet Den relativt hurtige udlejning bekræfter, at Dronninglund er en by i vækst, hvor behovet for moderne og funktionelle boliger er stigende Samtidig er projektet et svar på den øgede efterspørgsel efter bæredygtige og energieffektive boliger Et konkret eksempel på dette er de nyligt installerede ladestandere på parkeringspladsen, som allerede benyttes af flere af de nye beboere

Som projektet skrider frem, vil flere lejligheder blive færdiggjort, og nye muligheder åbner sig For dem, der er interesserede i at blive en del af fællesskabet, vil der løbende være opdaterede oplysninger om ledige boliger på hjemmesiden www mve dk . Siden opdateres kontinuerligt, og alle ledige lejemål annonceres her

Forårstravlhed i Dronninglund

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

Bøgen springer ud – lærken vender tilbage. To sikre forårstegn, der indikerer at lysere tider er på vej. I Dronninglund Malerforretning er det andre forårstegn malermester Kim Jensen holder øje med.

Nu er telefonen begyndt at kime igen – og så er det forår. Januar og februar kører som regel på lidt lavere blus. I år har der faktisk været usædvanligt stille, fortæller malermester Kim Jensen. »Jeg har haft forretningen i 15 år, og aldrig har der været så stille i årets første måneder. Jeg fornemmer, at der har været en vis usikkerhed og tilbageholdenhed med alt det der sker rundt omkring i verden.«

Med foråret er Kims vanlige optimisme tilbage, for som det ser ud nu, er kalenderen allerede godt fyldt op. »Vi skal i gang med flere større opgaver i Klokkerholm. Den gamle sparekassebygning er ved at blive ombygget til fire moderne lejligheder. Kun ydermurene stod tilbage. Så snart tømrer, murer, elektriker og VVS rykker ud – så rykker vi ind, og laver det sidste finish.« Lejlighederne skal stå klar inden sommer. Hen på efteråret venter endnu projekt i Klokkerholm. Denne gang er det Klokkerholm skoles nye tilbygning, der skal males.

Gå efter et ﬂot slutresultat

Når solen først begynder at skinne, kommer der ﬂere opgaver. Folk kommer til at se på vinduer og facader, forklarer Kim. »Nogle vælger at beder os stå for alt malerarbejde, mens an-

dre kommer andre ind i butikken. Du kan købe alt fra ½ til ﬂere hundrede liter maling, og det er samme maling, som vi bruger i marken.« Kvaliteten er med andre ord i orden, og det er ifølge Kim forudsætningen for et vellykket resultat. Man kan være nok så dygtig til at male. Det bliver aldrig rigtig godt, hvis malingen er af for dårlig kvalitet.

Dronninglund Malerforretning er velkendt i lokalområdet, for de er ofte involveret i lokale projekter. Under renoveringen af Dronninglund Kunstcenter sidste år, stod Kim og hans medarbejdere for en del af malerarbejdet indvendigt. Til sommer er forventningen, at det ydre står for tur. Lige nu afventer Kim grønt lys til at sætte i gang – og opgaven med at få den ikoniske bygning til at stå knivskarpt, glæder han sig meget til.

Da Kim overtog forretningen, fulgte den daværende svend med. I januar kunne hun fejre sit 40-års jubilæum hos Dronninglund Malerforretning. Hun har nu valgt at gå på efterløn og skal til at vænne sig til at nyde sit otium. Kim håber dog på, at hun indimellem kan hjælpe, når der i perioder er ekstra travlt.

Projekt i den gamle sparekasse i gang. Kim Jensen i butikken i Dronninglund. Butikken holder åbent eftermiddage og lørdag formiddag. Kim er altid klar med et godt råd.

KONTAKT OS FOR ET GODT

Vi tilbyder 15 annoncer

Vises 24/7 = ca. 280 gange pr. døgn. Annoncen kan skiftes hver måned uden beregning. Vi hjælper gerne med annonceopsætning, her beregnes medgået tid. Der bliver maks. 15 annoncer på skærmen. Det bliver stillestående billeder, der skiftes hvert 20. sekund.

Digitalisering, der styrker samarbejdet

Ny digital platform har lettet projektstyringen hos RTE A/S som bygger for det danske erhverv – ikke kun i Nordjylland, men i hele landet.

Sidste sommer tog RTE A/S skridt til en ny digital platform. Et værktøj, som til hver en tid giver et byggeprojekts forskellige interessenter adgang til samme version af bl.a. tegninger og byggedokumentation. Udover at spare tid og besvær, minimerer det risikoen for fejl.

»Fra idé til det færdige byggeri, er der et stykke vej,« forklarer Morten Givskov, ansvarlig for kvalitetssikring & IT hos RTE. »Vi plejer at sige, at vores primære opgave er processtyring. Vores bedrift er at styre nogle komplicerede processer i mål for bygherren. Udover vores byggeledelse og produktion, er flere eksterne interessenter og rådgivere involveret i et byggeprojekt. F.eks. arkitekt, underentreprenører og rådgivere indenfor brand, konstruktioner og energi.«

»Da jeg startede i firmaet, brugte vi en del tid på at skrive byggetegninger ud i stort format, og transportere dem ud på byggepladsen. Nu sender arkitekten, som slår stregerne, en fil ud i det fælles værktøj. Med det samme har alle interessenter adgang til tegningen. De kan kommentere eller forholde sig til ændringer undervejs. De kan sende tegningen videre, så

den maskinfører, der er i gang med at grave på byggepladsen, har den nyeste tegning og kan registrere sine observationer eller eventuelle ændringer, så vi, der sidder bag skrivebordene, med det samme får mulighed for at se eventuelle opmærksomhedspunkter ude i virkeligheden. Når byggeriet er færdigt, kan vi bruge værktøjet til at hjælpe bygherren med det daglige vedligehold, og holde alle bygningsdele serviceret. Man taler meget om, at digitalisering har det med at adskille og flytte folk om bag skærme. Her samles og styrkes samarbejdet. Vi sikrer, at vi bruger tid på noget vigtigere og mere konstruktivt end f.eks. at fragte store ruller med byggetegninger mellem lokationer.«

Større fremtidsperspektiver end AI »Vi bruger nogle ret avancerede teknologier, f.eks. så vores maskiner kan grave centimeterpræcist på et stykke jord ud fra en digital tegning. Digitale tegninger var et stort skridt, da de indtog byggebranchen. Min vurdering er, at effekten af vores fælles platform, er på samme niveau. Så hvad angår digitalisering, er vi godt med.« Byggesektoren har endnu ikke fundet

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering/RTE A/S

en banebrydende anvendelse af kunstig intelligens. Men det er også en anden mere pressende dagsorden, der bør fylde, mener Morten. »Man kan ikke tale om fremtidsperspektiver for byggeriet, uden at have bæredygtighed med. Vi er som en del af byggeriet en stor synder, når det kommer til a ald og CO2 generelt. Derfor har vi siden verdensmålene blev lanceret i 2015 tænkt i bæredygtighed, hvor vi kan. Det er den rigtige måde at træde ind i fremtiden på.

RTE har lige afsluttet sit første DGNB-byggeri.

DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) er en standard som foreskriver bæredygtige metoder og måder at bygge på, hvilket involverer selv den mindste detalje omkring et byggeri: A ald, transport, materialer, LCA (materialernes samlede miljøpåvirkning).

Listen er lang, for det er alle led – alle processer, der skal tænkes med inklusive biodiversitet i det færdige byggeri og de omkringliggende arealer.

»Der, hvor vi har størst mulighed for at påvirke bæredygtigheden i et byggeri, er i starten af byggeprojektet. Det er alt, der kan genovervejes – også detaljer, man måske ikke forestiller sig, er så vigtige. Byggesektoren stod sidste år for ca. 40% af alt a ald, der produceres i Danmark. Det alene siger at der er nogle processer, der skal arbejdes med og gøres endnu bedre. Vi skal tilbage til planlægningsfasen. Der er et stort potentiale i at se meget mere på, hvordan man tilrettelægger byggeprocesserne og anvender ressourcer. Det kan være alt fra at tilvælge materialer med lang levetid og minimal miljøpåvirkning, til at bruge digitale modeller af bygningen til at indtænke mål, der giver mindre materialespild under udførslen. Her kan kunstig intelligens være en stor hjælp. Men det fritager os ikke for at tænke selv.«

DGNB har fået en overraskende positiv modtagelse. Derfor er det også en type byggeri, RTE kigger meget ind i. »Flere og ﬂere kunder efterspørger bæredygtigt byggeri. Nogle selvfølgelig i højere grad end andre. Det er vores ansvar, som bygherrens samarbejdspartner, at oplyse om de bæredygtige muligheder og få bygherren til at træ e den bedste beslutning. Og en del af bæredygtigheden ligger også i, at bygningerne forhåbentlig får lov at stå i mange år.«

RTE A/S har i dag knap 50 ansatte. Kunderne er ofte små og mellemstore virksomheder, der har brug for nyopførelse eller udvidelse af fabrik, produktionshal, lagerhal eller kontorbyggeri, og ofte er det en kombination. På kontoret Morten Givskov (til højre) sammen med projektchef Rolf Gravesen.

RACE om fremtidens varme

Siden 2023 har Brønderslev Forsyning indgået i et RACE-projekt. I samarbejde med blandt andre Aalborg Universitet testes optimering af fjernvarmedrift med hjælp fra kunstig intelligens.

Målet med RACE-projektet er at lave et produkt, som kan hjælpe fjernvarmebranchen generelt. I projektet arbejder Brønderslev Forsyning med at optimere distribution af fjernvarme helt ud i ledningsnettets spidser. I projektet er en digital tvilling oplært med AI til at bruge reelle data fra fjernvarmeværkets drift til at simulere og forudsige ændringer i temperaturer og flow. På sigt kan teknologien betyde bedre varmedistribution og mindre CO2 udledning hos Brønderslev Forsyning.

Gennem de sidste ti år har Brønderslev Forsyning arbejdet med at optimere fjernvarmedistributionen og produktionen. »Det gør vi for at sænke tab af varme på ledningsnettet,« forklarer Henrik Horsholt Christensen, som er teamkoordinator i varmeforsyningens distributionsafdeling. »For godt ti år siden stod vi med et varmetab på omkring 29%. Varmetabet har vi arbejdet med at få bragt ned med ca. 1% om året. Nu ligger vi på omkring 19,520%.«

AI forudsiger behov for varme

Tæt på værket er det nemt at holde en passende temperatur, men langt ude taber led-

ningsnettet energien og temperaturen. Ved at fingere et forbrug med et bypass – en form for kortslutning ude i ledningsspidserne – er det muligt at opretholde en konstant temperatur. Der skal dog være et vis differencetryk – dvs. temperaturforskel i fremløb og retur for at drive fjernvarmevandet rundt.

I RACE projektet arbejdes med modulerende drift på differencetrykket. AI bruges til at forudsige behovet for fjernvarme, afhængigt af sæson, tidspunkt på dagen, vejr og vindforhold, kendte data fra drift etc.

»Hidtil har vi kørt med et utrolig højt differencetryk og gør det stadig,« siger Henrik. »I projektet kører vi lige nu en målekampagne, hvor vi skal måle og erfare. Til efteråret skal vi begynde at justere og lave opfølgning efter fyringssæson, for at se, om det gav noget. Intentionen er at reducere differencetrykket, så der i stedet for manuel justering et par gange om året, pludselig kan ske en meget aktiv regulering.«

Hvad sparer vi?

»Benefit ved at lave bypasses er, at vi kan sæn-

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

ke temperaturen yderligere på værket. Vi har et håb om at kunne reducere ledningstabet yderligere – udnytte vores produktionsapparat endnu bedre, og dermed opnå en bedre e ektivitet. Det rykker ikke nødvendigvis mange procent, men der skal ikke ret meget til, for at det bliver til utrolig mange penge.«

»Hvis vi kan optimere produktionsapparatet, så kan vi også sænke CO2 udledning. En ting er, at den varme, vi sparer, jo slet skal ikke laves –men kører vi en mere optimal drift, så sparer man også på et internt tab og på den produktion, der skal til for at lave energien. Så det er dobbeltkonfekt. Vi sparer varme, og den varme vi producerer, kan vi lave bedre og billigere. De her ting ligger os dybt på sinde. Vi er nogle stykker her på værket, der går rigtig meget op i det her.«

Innovation er en nødvendighed

RACE-projektet blev sat i gang i 2023 og slutter først i 2026. »Udvikling tager lang tid,« forklarer Henrik. »Vi har arbejdet med ﬂere forudsætninger inden RACE. Blandt andet i projektet Heatman 4.0. Et af parametrene, vi har arbejdet med, er renovering af rør. Et andet parameter er, at vi har delt vores områder op i zoner, så vi har styr på, hvor vi leverer varmen henne. Vi har sænket fremløbstemperaturen, så rørene ikke ligger og er brandvarme. Dermed taber de ikke så meget varme ude i jorden, inden de kommer ud til forbrugeren. I stedet har vi øget vores pumpedrift, så vandet løber hurtigere. På den facon kan man få samme mængde energi i huset.

I 2014/15 ﬁk vi installeret ernaﬂæste målere. Inden da kunne vi følge forbruget én gang om året. Nu begyndte vi at få data ind, så vi kunne lave kpi-opgørelser pr. mdr. og det har vi gjort siden. Det er en af de opgaver, jeg sidder med – analysere og følge varmeforbrug, varmetab og i den dur.«

»Vi var kommet utrolig langt, inden vi blev kontaktet af Aalborg Universitet, men vi sagde ja til tilbuddet om at være med i RACE, fordi der er en mulighed for, at vi faktisk kan udnytte ernvarmen endnu bedre, end vi var nået til. Brønderslev Forsyning har en god opbakning fra bestyrelsen, som har den holdning, at man skal være innovativ og arbejde med tingene.«

Henrik Horsholt Christensen (i orange) sammen med direktør Martin Hareskov Larsen . Håndtag/sort pumpe er ernvarme udpumpningsanlæg til Jyllandsgade/sydbyen Kran: Indmaderen/levering af ﬂis til ﬂiskedlen.

Fakta om innovationsprojektet RACE: RACE (Real-time AI computing in the energy sector). Brønderslev Forsyning, Aalborg Universitet og virksomhederne Glaze, Broen og Develco deltager i projektet, som er ﬁnansieret af Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP).

Opstart 2023 - afsluttes 2026.

bronderslevforsyning.dk

Energy Nordic Solar er en del af Energy Nordic. Med Energy Nordic Solar kan vi nemlig gøre op med de faste afgifter ved at tilbyde solcelleløsninger, der gør dig selvforsynende med din egen grønne energikilde. Vi ved alt om solceller, og hvordan du mest effektivt omdanner solens energi til elektricitet, der passer til din husstands energiforbrug. Vi beregner husstandens behov, der matcher det faktiske forbrugsmønster.

Vi har over 30 års erfaring indenfor varmepumper. Uanset om du søger en luft til vand varmepumpe til et mindre hus eller en større ejendom, kan vi finde det rette varmepumpe tilbud til dig. Med Energy Nordic Solar får du en varmepumpe, der er tilpasset dine behov, og du får samtidig en løsning, der er bygget til at holde.

Undgå bekymring om for dyr el og opvarmning.

Spar min. 60 % på dine samlede energiomkostninger!

Kombinationen af luft/vand varmepumpe og solcelleanlæg giver mere mening end nogensinde. I disse tider søger flere og flere trygheden i en høj selvforsyningsgrad på deres varme og el. Energy Nordic Solar, som er en del af Energy Nordic, har landsdækkende salg og service af bl.a. varmepumper og solcelleanlæg. Herudover er de et traditionelt elselskab. Salget af varmepumper, der erstatter f.eks. pillefyr, gas eller oliefyr, har været støt stigende det seneste år.

Man kan forvente en besparelse på min. 60 % på varmeregningen. Denne løsning er ofte tilbagebetalt på 4-7 år. Husk, der er kommet en ny tilskudspulje fra Energistyrelsen fra den 25. februar 2025. Få kr 17.000 i tilskud.

Daniel Andersen, der er ansvarlig for salget af virksomhedens solcellesystemer, fortæller, at kombinationen af solcelleanlæg og varmepumper bliver forårets hit. Gennem hele sommeren er man selvforsynende med el, varme og varmt vand. I vinterperioden sørger en intelligent styring for at hente billig strøm om natten (hvor elprisen ofte er lavest). Dette lagres på batteriet og bruges om dagen til opvarmning, varmt vand og forbrugsstrøm. Hvis dit anlæg producerer mere end du selv kan forbruge, kan Energy Nordic tilbyde at håndtere den. Overskudsproduktionen afregnes sammen med din elregning, og du får et simpelt overblik over din produktion og forbrug. Der medfølger også en app, så du får et nemt overblik.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker uforpligtende konsulentbesøg, kan Energy Nordic kontaktes på tilf: 32 25 75 75 eller scan QR kode. Du er altid velkommen til at besøge os i Vestbjerg og få en energisnak over en kop kaffe,

Bliv (næsten) selvforsynende med varme og el

Vi tilbyder varmepumpe og solcelleløsninger til jeres hjem Kampagne gældende til 15. juni 2025 Eller så længe lager haves.

Samsung Luft til Vand Varmepumpe* fra: kr. 94.900,-

Samsung Varmepumpe og Solcelleanlæg** fra: kr. 184.999,-

*5 Kw Samsung luft til vand varmepumpe, m. varmtvandsbeholder, buffer, bimåler og styring

**6,16 KW/P solcelleanlæg, Hybrid inverter 6 KW, 7,5 KW batteri og Intelligent styring

Inkl. moms, el og vvs installation. Få håndværkerfradrag på kr. 8600,pr. person i husstanden.

FÅ GRATIS

nødstrømsanlæg ved køb inden d. 15 juni 2025 (Værdi 4.995,-)

Vil du vide mere? Scan QR-koden

***Den kombinerede løsning løfter energimærket på din bolig med min. to bogstaver. Fra f.eks. D til B.

”Ingen ting at sætte en finger på. Alt er forløbet perfekt. Fra første samtale, rådgivning, forhandlinger om anlæg, levering og montering til opfølgning efter installation. Jeg har kun ros og gode anbefalinger til Energy Nordic.” - Kenneth, Greve

energynordicsolar.dk

solar@energynordic.dk

+45 32 25 75 75

4,6/5

Elaftaler - Solcelleanlæg - Varmepumper

energynordic

solar Bakkelyvej 2A

9380 Vestbjerg

Kampagne gældende til 15. juni 2025

Eller så længe lager haves.

*spar kr. 9.995,-

Eksempel 1: Basis anlæg

Med dette anlæg får de fleste dækket deres elforbrug i hele sommer halvåret + en stor del af forbruget i forår, efterår og vinter.

fra: kr. 59.900,-

(6,16 KW/P solcelleanlæg med 5 KW inverter - komplet montage)

Eksempel 2: Det komplette anlæg

Dette anlæg indeholder det hele - stor produktion, hybrid inverter, batteri og intelligent styring.

fra: kr. 99.900,-

(10,25 KW/P anlæg, 8 KW hybrid inverter, 7,5 KW batteri og intelligent styrring - komplet montage)

Lad os skræddersy netop det anlæg, der opfylder jeres ønsker og behov.

FÅ GRATIS

nødstrømsanlæg ved køb inden d. 15 juni 2025 (Værdi 4.995,-)

***Den kombinerede løsning løfter energimærket på din bolig med min. et bogstav. Fra f.eks. D til C.

energynordicsolar.dk

solar@energynordic.dk

+45 32 25 75 75

4,6/5

energynordic

solar Bakkelyvej 2A

9380 Vestbjerg Elaftaler - Solcelleanlæg - Varmepumper

Flauenskjold Hallen: Mere end bare sport – et fællesskab i bevægelse

Midt i Flauenskjold, omkranset af landsbyidyl, frisk luft og ved foden af Jyske ås, finder man et samlingspunkt, der er langt mere end blot en idrætshal. Flauenskjold Hallen er blevet et mødested – et naturligt centrum for fællesskab, bevægelse og socialt samvær. Her samles mennesker på tværs af alder, interesser og baggrund, og med nye visioner og tiltag er hallen i gang med at udvikle sig til en endnu stærkere drivkraft i lokalsamfundet.

»For os handler det om at skabe rammer for det gode liv – et sted, hvor man både kan være aktiv, finde fællesskab og få en kop kaffe med naboen,« siger bestyrelsesformand Susanne Rishøj

Flauenskjold Hallen blev opført i 1987, finansieret gennem borgerlån og lokal opbakning

Det var et ægte fællesprojekt uden kommunal støtte, og lige siden har den fungeret som en selvejende institution I dag fremstår hallen i god stand – både økonomisk og bygningsmæssigt – og fungerer som et samlingspunkt for byens borgere

En hal i bevægelse – fysisk og menneskeligt

Hallen rummer alt fra klassisk holdsport til dagplejere, babytræf, fitness, holdsport, gøglertræning og ældregymnastik Og det er netop bredden i aktiviteterne, der gør hallen til noget særligt Her er plads til alle – uanset alder, fysik og erfaring Hallen skal være et sted, hvor man kan være sammen, hver for sig – og hvor både det sociale og det aktive får plads

Med tilføjelsen af et moderne fitnesscenter og et nyt caféområde åbnede hallen sig endnu mere op Man skal kunne droppe ind til en snak over en kop kaffe, genoptræne efter en skade, tage en spinningtime eller finde ro i yoga Også skolen og daginstitutionerne har gavn af de nye faciliteter, som muliggør mere bevægelse i dagligdagen og undervisning tæt på naturen

»Jeg synes det er spændende at arbejde med frivillige og sammen udvikle oplevelser – og når de daglige gøremål er af vejen, ser jeg gode muligheder for at bruge tiden på at gøre Flauenskjold Hallen til det centrale mødested i byen,« siger Halinspektør Dennis Kvesel

Da Dennis tiltrådte som halinspektør, var det

med både et stort engagement og et lokalt kendskab Med en baggrund i kulturlivet og mange års frivilligt arbejde og lokal erfaring, bringer han både struktur og ildsjæl med sig ind i rollen

»Det der virkelig tiltaler mig ved jobbet, er muligheden for at være en del af noget lokalt og meningsfuldt Jeg har altid haft lyst til at skabe noget, der samler folk – og det kan hallen her Den kan være livsnerve, samlingspunkt og kulturhus på én gang «

Hallen er også til stemning og fest

Det er ikke kun bevægelsen men også det sociale der dyrkes på bedste vis

Hallen oplever en stigende tilstrømning til de kulturarrangementer og private udlejninger, som de fantastiske rammer også indbyder til Vi oplever at familier ønsker at booke faciliteterne til barnedåb, konfirmationer og runde fødselsdage, da der er masser af plads til at de unge kan bruge hallen til samvær mens de voksne hygger sig i Caféen

»Vi håber, denne udvikling fortsætter, da det for os er vigtigt at hallen bliver brugt mangfoldigt alle ugens dage,« samstemmer Susanne Rishøj og Dennis Kvesel i kor

Fællesskabet vokser med byen og naturen

De forskellige tiltag i hallen går hånd i hånd med de naturskønne omgivelser

Det nye områdefornyelsesprojekt i Flauenskjold ved skolen, Kroen, købmanden og ved Europasøen lægger sig som en inspirerende ramme om hallens tilbud

»Vi ser hallen som bindeled mellem by og natur, unge og ældre, sport og kultur Alle skal føle, de har et sted her,« siger Susanne Rishøj

Fremtiden er fælles

Flauenskjold Hallen er mere end fest, mursten og maskiner Det er menneskene bag og i hallen, der skaber livet i den – brugerne, de frivillige, medarbejderne og foreningerne Sammen er de i gang med at udvikle et sted, der ikke kun bevæger kroppen – men også fællesskabet

»Jeg håber, borgerne i Flauenskjold fortsat ser hallen som deres For det er den Vi udvikler videre sammen – skridt for skridt,« siger Dennis Kvesel med et smil .

flauenskjoldhallen.dk

Hotdogs skal være top of mind

Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering/Pølsedrengene

Sidste år trådte Per Nygaard Eg ind i Pølsedrengene, og med det er det blevet relevant også at søge i retning af virksomheder i Syddanmark og Trekantområdet.

Pølsedrengenes base er Hjallerup. I mere end 30 år har Pølsedrengene med Hjallerup som udgangspunkt fartet land og rige rundt for at servere Danmarks uofficielle nationalret – varianter af hotdogs og pølser i lange baner. Der er ikke den festival, slutrunde eller koncert, de ikke har deltaget i. For ikke at tale om rejsegilder, fødselsdage, jubilæer og messer i hele landet. Og sådan vil det vedblive at være. Nu har Per Nygaard Eg og Flemming Poulsen dog planer om at udvide hjemmebanen en smule, og se i retning af Trekantområdet – Midtjylland og Syddanmark. »Jeg er fra Børkop mellem Vejle og Fredericia,« fortæller Per om planerne. »Nu har vi to lokationer. Derfor er tanken, at Pølsedrengene skal have lidt bedre fat i det sydlige, midtjyske qua min placering her.«

Hotdog-effekten skal digitaliseres

Hotdogs sælger sig selv. Duften af en ristet pølse får automatisk festivalgæster og koncertgængeres tænder til at løbe i vand, men hvordan overføres den effekt til en virksomhed i Kolding eller Haderslev, som aldrig har hørt

om Pølsedrengene? Det er Flemming og Per i gang med at prøve at finde ud af.

»Smuk fest og Nibe festival falder på samme tidspunkt hvert år. Det er straks sværere at forudsige, hvornår der opstår en anledning i en virksomhed, der kalder på en markering eller fejring – f.eks. med et besøg af en pølsevogn,« siger Per Nygaard Eg. »Der skal vi være top of mind. Vi kunne selvfølgelig ringe rundt, men den form for markedsføring er tiden efterhånden løbet fra. Derfor skal vi have sat mere strøm til vores online tilstedeværelse.«

En ny hjemmeside er undervejs. Den skal skrue op for synligheden, og Pølsedrengene er nu også kommet på LinkedIn. »Vi er i forvejen godt med på Facebook,« fortæller Per, »men de fleste virksomheder er jo på LinkedIn, så der skal vi også være aktive. Det er lidt uvant for os. Vi kan lave en ristet hotdog, man aldrig glemmer, men ligner spørgsmålstegn, når der bliver talt om LinkedIn, SEO og Google Ads.«

Pølsevognen samler

I Hjallerup har Pølsedrengene netop serveret natmad ved maskinudlejningsfirmaet Provi-

Tekst:

ders’ 10-års jubilæum. Den type opgaver er Pølsedrengene classic. »Hver eneste uge kører vi ud til både private og til erhvervskunder,« understreger Per. »Når vi lige nu retter skarpt fokus mod erhvervskunderne, så er det fordi pølsevognen er så oplagt i rigtig mange erhvervsrettede sammenhænge. Pølsevognen er i mange menneskers øjne synonymt med jovial, dansk hygge. Skuldrene sænkes en smule, snakken glider lidt nemmere – og det gør besøg af en pølsevogn til et perfekt indslag på en messe, til et rejsegilde, ved første spadestik, når kommunaldirektøren går på pension eller når et skib skal søsættes. Listen er uendelig.« Den type arrangementer ligger sædvanligvis indenfor normal arbejdstid, og det er en anden grund til at virksomheder er interessante. »Rekruttering er ikke en uvæsentlig faktor,« forklarer Per. »Det er nemmere at ﬁnde medarbejdere til jobs indenfor normal arbejdstid, fremfor søndag eftermiddag eller lørdag nat.«

Pers vej ind i Pølsedrengene

I 32 år har Erik Mikkelsen og Flemming Poulsen udgjort Pølsedrengene. Det var deres fælles begejstring for hotdogs i enhver tænkelig kontekst, der blev til Pølsedrengene. Sidste år i januar 2024 overtog Per, Eriks halvdel af Pølsedrengene. Det er ikke et nyt bekendtskab. Per har kendt Pølsedrengene i 12-15 år både som samarbejdspartner og som kunde i butikken.

»Jeg har altid arbejdet med koncerter – blandt andet 12-13 år på Grøn Koncert og jeg har kort været indover ved Carlsberg og deres eventafdeling. Så jeg har på en eller anden måde altid arbejdet lige omkring festen. Det vil sige indenfor noget kulturelt og ved events. Pølsedrengene er i tråd med det, jeg tidligere har lavet, uden at være helt det samme. Det er et festligt midtpunkt for forskellige fester. Udefra betragtet – og også indefra, synes jeg, at det er en spændende virksomhed med potentiale og muligheder.«

Hotdog-e ekten skal digitaliseres. Øget online synlighed skal skrue op for ﬂere erhvervsjobs til Pølsedrengene i Trekantområdet. Venstre: Pølsedrengene på job hos Providers, der fejrede 10-års jubilæum. Øverst: Per Nygaard Eg som er ny partner i Pølsedrengene. Nederst: Flemming Poulsen. tlf. 2326 8433 polsedrengene.dk

Fokus på lokale arbejdspladser når der skal bygges nye store energianlæg

Brønderslev Kommune har taget en række initiativer, der skal bane vej for yderligere produktion af vedvarende energi fra blandt andet vindmøller og solceller samt et stort Power-to-X-anlæg. I forbindelse med planlægningen har kommunen et stort fokus på at tiltrække investeringer, der kan føre til flere arbejdspladser i lokalområdet.

Den grønne omstilling vil i de kommende år spille en større rolle i Brønderslev Kommune, som arbejder målrettet på at udnytte de synergieffekter, der opstår i forbindelse med etablering af eksempelvis vindmølleparker, biogasanlæg og solcelleparker .

»Etablering af nye anlæg til vind- og solenergi medfører ikke i sig selv særlig mange arbejdspladser i lokalområdet Men vi er overbeviste om, at det er muligt at tiltrække investeringer og skabe lokale arbejdspladser ved at udnytte de synergieffekter, der kan opstå i forbindelse med store anlæg, som skal bidrage til at fremme den grønne omstilling«, siger chef for teknik og miljø Benn Erik Grav fra Brønderslev Kommune

Der arbejdes f eks med konkrete planer om at etablere en stor energipark syd for Brønderslev, hvor European Energy vil bygge et stort Power-to-X-anlæg, der sammen med nye anlæg inden for vedvarende energi kan bidrage til at indfri Danmarks klimamål og skabe vækst og dermed lokale arbejdspladser

Et Power-to-X-anlæg omdanner grøn elektricitet fra sol- og vindmølleparker til andre former for energi,

som kan understøtte elektrificeringen af samfundet – f eks i form af grøn brint eller grøn metanol, der kan bruges som brændsler i skibe, fly eller lastbiler Anlægget ved Brønderslev får hvert år behov for biogent CO2 i en mængde, der svarer til produktionen på fem store biogasanlæg, hvilket kan føre til etablering af nye anlæg i området

Både etablering og drift af Power-to-X-anlægget og biogasanlæg vil føre til arbejdspladser i lokalområdet, men ambitionerne rækker endnu længere

»Vi er i gang med at undersøge, om vi kan udlægge et større industriområde i tilknytning til energianlægget, for det er sandsynligt, at blandt andet store produktionsvirksomheder kan se en fordel i at aftage billig overskudsenergi fra Power-to-X-anlægget eller anvende de nye energiformer, brint eller metanol, i deres produktion Måske er der også basis for et transportcenter ved energianlægget, som skal ligge tæt på motorvejen Det er den slags synergieffekter, vi gerne vil opnå«, siger Benn Erik Grav

Succesrige jobmesser sikrer lokale virksomheder flere hænder

Med flere hundrede besøgende og mere end 40 deltagende virksomheder fra hele Brønderslev Kommune er jobmessen blevet et succesrigt event, der skaffer kommunens lokale virksomheder hurtig adgang til nye kræfter.

For ottende gang kunne Erhvervsservice under Brønderslev Kommune den 25 marts slå dørene op til en ny udgave af den årlige Jobmesse, hvor lokale virksomheder, vikarbureauer og nogle af kommunens egne afdelinger står klar til at møde potentielle nye medarbejdere

Ambitionen bag Jobmessen er at sikre lokale erhvervsdrivende i Brønderslev Kommune hurtig adgang til arbejdskraft, og med mere end 400 besøgende til dette års messe var der således rig mulighed for de deltagende virksomheder at møde jobsøgere ansigt til ansigt

»Det er nu ottende gang, at vi har afviklet vores Jobmesse, og ønsket har siden begyndelsen været at yde virksomheder i Brønderslev Kommune en service, der kan sikre dem hurtig adgang og kontakt til ledige medarbejdere Hvert år ser vi rigtig mange besøgende samt deltagende virksomheder, og det skaber et solidt potentiale for nye ansættelser I år var ingen undtagelse, og det er vi naturligvis utroligt glade for«, siger Steffen Larsen, afdelingsleder for Virksomhedsservice hos Brønderslev Kommune

Virksomheder inden for både industri, håndværk, service, sundhed, logistik, vikarservice, kontor og meget andet deltog på dette års messe, hvor besøgende kunne lægge vejen forbi 45 forskellige stande i alt Samtidig deltog en række uddannelsesinstitutioner ligeledes på messen:

»Vi har inviteret uddannelsesinstitutioner med, så de jobsøgende kan høre mere om, hvordan de kan opkvalificere sig og dermed blive i stand til at varetage nogle af de konkrete jobs, som virksomhederne tilbød på dette års jobmesse . Samtidig havde vi gjort det til et krav blandt de deltagende virksomheder, at de skulle have konkrete jobåbninger med på messen På den måde var der virkelig også noget at hente for de jobsøgende«, forklarer Steffen Larsen

Jobmessen i Brønderslev, der typisk er åben fra kl 10 til 12, afholdes altid i foråret, og ønsker man som virksomhed at deltage i næste års Jobmesse, er man velkommen til at kontakte Erhvervsservice under Brønderslev Kommune for at høre nærmere

PM ENERGI sætter strøm til unges fremtidsdrømme

Brønderslev-virksomheden PM ENERGI er en del af mentorordningen Talentspejderne, der støtter unge i alderen 12 til 25 år og hjælper dem med at få øje på egne evner og talenter.

Når strømmen svigter hos danske virksomheder eller offentlige institutioner, træder Brønderslev-virksomheden PM ENERGI til Virksomheden er specialister i udvikling, produktion og levering af nødstrømsløsninger, men det er ikke kun i teknisk forstand, at virksomheden står klar med en backup-løsning

For udover at sikre nødstrøm til bl a hospitaler, datacentre og andre vitale funktioner, er PM ENERGI også med til at sætte strøm til unges fremtidsdrømme Gennem mentorordningen Talentspejderne bruger HR- og administrationschef Birgitte Mortensen ca en time om ugen på støtte og sparring med en ung for at gøre en forskel, der rækker langt ud over kontorets vægge

»Det giver rigtig meget til os som virksomhed og mig personligt at bidrage til, at en ung kan finde den rette hylde Som virksomhed ser vi os selv som rummelige og nogle, der gerne vil gøre en forskel for samfundet omkring os, og via dette initiativ kan vi lægge handling bag ordene Kan vi bare hjælpe en enkelt ung på vej, føler vi, at vi har gjort en stor forskel«, siger Birgitte Mortensen fra PM ENERGI

Hørte om initiativet i radioen

Birgitte Mortensen tog selv initiativ til at blive en del af Talentspejderne, da hun hørte om mentorordningen i radioen Det fik hende til at etablere en kontakt mellem Brønderslev Kommune og den nonkommercielle organisation, der hjælper unge, der kan have svært ved at finde sin plads, med at få øje på og udvikle deres evner og talenter

Nu har Brønderslev Kommune et fast samarbejde med Talentspejderne, der betyder, at kommunen kan tilbyde ordningen til unge Indtil videre har tre virksomheder, herunder PM ENERGI, meldt sig på banen og tilbudt at være en del af ordningen ved at stille en mentor til rådighed

»Det er supernemt at være en del af ordningen, fordi organisationen bag Talentspejderne har udviklet et samtalemateriale, som jeg bare skal tage udgangs-

punkt i, når jeg har samtaler med den unge, der er tilknyttet vores virksomhed Herudover kan jeg naturligvis bidrage med min egen livs- og erhvervserfaring Og på den måde er det utroligt givende at være med til at hjælpe en ung videre i livet«, forklarer Birgitte Mortensen

PM ENERGI er pt i gang med sit andet forløb, hvor en ung er tilknyttet mentorordningen Forløbene består af 24 møder af ca en times varighed, som kan fordeles over en længere tidsperiode I forbindelse med det første mentorforløb hos PM ENERGI hjalp Birgitte Mortensen bl .a med at skaffe praktikplads via hendes netværk, hvilket senere førte til, at den unge startede i uddannelse inden for it-branchen Ønsker I som virksomhed at høre med om ordningen, kan I kontakte ungechef hos Brønderslev Kommune, Stig Stavnskjær, på mail stig@99454545.dk.

Stor interesse for ny uddannelses- og fritidsjobmesse

Unge i Brønderslev Kommune kan finde vej til både uddannelse og fritidsjob på ny messe, der for første gang så dagens lys i efteråret. Efter en succesrig første afvikling af uddannelse- og fritidsjobmessen er en gentagelse i støbeskeen.

For første gang nogensinde kunne grundskoleelever i Brønderslev Kommune i november 2024 besøge en messe, der satte spot på både uddannelsesmuligheder og fritidsjobs Messen, som var målrettet elever i 8 -10 klasse, blev en stor succes med deltagelse fra lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner og fritidsjobudbydere – og nu vender messen stærkt tilbage i 2025

Formålet med messen er klart: At give unge mennesker et bedre indblik i de muligheder, der findes lige uden for døren, både når det gælder valg af ungdomsuddannelse og muligheden for at få et fritidsjob ved siden af skolen

Stort fremmøde og positive tilbagemeldinger

Blandt deltagerne i 2024 var bl a uddannelsessteder fra STX, HHX, HTX, EUD, EUX, SOSU Nord, FGU Vendsyssel, 10 klassecentre samt en række lokale virksomheder, hvor flere hundrede elever lagde vejen forbi for at høre mere om både uddannelse og fritidsjobmuligheder Arrangementet høstede stor ros fra både elever, forældre og deltagende virksomheder

Margit Chemnitz, formand for beskæftigelses- og uddannelsesudvalget i Brønderslev Kommune, glæder sig over den positive modtagelse:

»Vi ved, at overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse kan være svær at navigere i Med messen ønsker vi at give de unge og deres forældre et bedre overblik og samtidig åbne døren til muligheden for et fritidsjob, som både kan styrke deres CV og give dem værdifulde erfaringer«, siger hun

Stærkt lokalt samarbejde Messen er resultatet af et tæt samarbejde mellem UngeCentret i Brønderslev Kommune, lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner Netop det lokale engagement er ifølge Margit Chemnitz en afgørende faktor:

»Vi er stolte af, at så mange virksomheder og uddannelsessteder bakker op om messen, og at den samtidig blev tager godt imod af unge og forældre Det viser, at vi står sammen om at klæde de unge bedst muligt på til fremtiden«, understreger hun

Allerede nu er planlægningen af dette års uddannelse- og fritidsjobmesse i fuld gang Messen finder i år sted d 4 november 2025, og forhåbningen er, at endnu flere stande og besøgende vil finde vej til arrangementet

Kunstig intelligens i virksomhedsdriften

Bare rolig dit arbejde bliver ikke taget fra dig (lige foreløbig)

For seks år siden så jeg Googles præsentation af deres nye assistent Det der gør, at jeg stadig kan huske præsentationen er, at assistenten nu kunne booke tid ved frisøren eller bestille et bord på en restaurant En kvindestemme ville ringe og lave bestillingen, og det lød som en almindelig samtale med spørgsmål og svar, inden den endelige aftale blev lavet Her seks år senere venter jeg stadig på, at jeg kan slippe for at tale med pizzariaet for at bestille en nr 6 og 19, eller vente i kø ved lægen for at bestille tid Det skal nok komme AI vil gøre det lettere og hurtigere at få mange arbejdsopgaver gjort med mindre egen involvering

Der bliver talt meget om kunstig intelligens, og hvordan den vil forandre dagligdagen i virksomhederne

Det er helt rigtigt, og det skal nok komme I dag kan sprogmodeller genfortolke Shakespeare og på 61 sekunder omskrive Romeo og Julie til at foregå i Smølfeland eller blandt pingviner, hvilket er meget sjovt I den mere alvorlige ende kan enorme mængder af data blive gennemgået, sat i system og mønstre fundet

Det er fristende at få Chat GPT, Deepseek eller Copilot til at lave din bogføring og skrive teksten til din hjemmeside Det kan du sådan set også godt gøre, næsten Vi anbefaler, at du starter et lidt andet sted: Arbejdsstruktur og automatisering

System og automatik er kedeligt – men nødvendigt

Skal du arbejde med kunstig intelligens, kræver det stadig megen forklaring, og der er fejl, der skal rettes I dag er det lidt som at sætte sin hyperintelligente 8-årige til at lave arbejdet Resultatet bliver nok ok, men der er en rimelig stor risiko for, at løsningen er udført meget bogstaveligt, eller at ting, du tager for givet, ikke er kendt af AI og dermed bliver opgaven ikke løst korrekt

Et andet problem er, at du kan fejlfinde der, hvor du selv har lavet en opgave Med AI er det langt svære-

re at gå til mellemregningerne Her kan du ofte ikke komme længere end input-output Det gør det endnu vigtigere, at du får dine informationer og retningslinjer for arbejdet struktureret Den største besparelse, du kan få, kommer i standardisering af opgaver Når de er standardiseret, kan de automatiseres og struktureres Og automatiseringen er det, der giver den største besparelse i din virksomhed

Giver du dig i kast med AI, vil dine resultater også blive mere gennemsigtige og ramme rigtigt i forhold til, hvad du vil have som slutprodukt

AI er et nyt sprog, du skal lære

At bruge AI rigtigt kræver, at du lærer at prompte, eller skrive til Som et meget godt eksempel har du nedenfor to billeder, et af en nørd uden briller og et af en dagligstue uden giraffer

Her er min prompt: ”Lav et billede af en dagligstue uden giraffer Det er vigtigt, der ikke er nogen giraffer på billedet overhovedet ” ”L av et billede af en nørd uden briller Det må ikke være nogen briller på billedet overhovedet ”

Billederne er lavet med Adobes billedgenereringstjeneste Firefly Samme resultat vil du få med næsten alle billedgeneringssystemer Der er ikke noget galt med systemerne som sådan Det er der med min kommando Eksemplet er med for at vise, at det er ny teknologi, som vi skal vænne os til at bruge, og som skal vænne sig til os

Kunstig intelligens i virksomhedsdriften

Alt i alt må vi nok se i øjnene, at AI er en døgnflue på samme måde som automobiler, mobiltelefoner og datamater Så du kan lige så godt eksperimentere med det Men husk at sætte de rigtige rammer for det og følg med i, hvad det er, AI laver på dine vegne

Eksempel med billeder er lånt af DR’s podcast PROMT Teksten er skrevet helt ægte homosapien med korrektur af Copilot

Der investeres og bygges i Brønderslev

Brønderslev vækster fortsat på tværs af hele kommunen. Der investeres og bygges af både privatpersoner og erhvervsvirksomheder, og det glæder både borgmester Mikael Klitgaard og erhvervschef Marianne Gade. Brønderslev er i udvikling.

Det ses bl a når man ankommer til Brønderslev By via motorvej E39 Hvor det før kun var motorvejsskiltet, der viste, at man nu var kommet til Brønderslev, hilses man på lang afstand velkommen af hele det nye Velkomstcenter Syd, hvor der på kort tid er bygget en McDonald’s, to store tankstationer med ladestandere og et 2300 m2 stort padelcenter – Padel Nord

Padel Nord er en af flere succeshistorier Med hele 7 baner, lækre omklædningsfaciliteter, møde- og konferencelokaler samt en lounge med fadølsanlæg, er padelcenteret blevet den magnet, som ejerne forventede Både ift . daglige brugere samt til turneringsbrug, for som med alt andet ift hele Brønderslev Kommune, er det med motorvejene nemt at komme til og fra

Foran Padel Nord er maskiner i gang med at gøre klar til endnu en aktør, for der investeres og bygges i Brønderslev, som stadig kan bryste sig af at være den eneste kommune nord for Limfjorden med befolkningstilvækst

Der er stor interesse for de byggegrunde, som udbydes, for Brønderslev kan også fortsat udbyde motorvejsfacade, hvilket er attraktivt for både nye og eksisterende virksomheder, som ønsker at bygge nyt eller udvide eksisterende faciliteter

Kvadratmeterprisen er 180-260 kr og sagsbehandlingstiden er hurtig og effektiv Så ring på 9945 5200, hvis du har interesse i at høre nærmere om muligheden for at bygge i Brønderslev

Kom og medvær

Er din(e) lærling(e) fortsat ikke tilmeldt

Brønderslev Erhvervs lærlingenetværk

#LærlingBrønderslev, bør du se at få en tilmelding afsted. Det er gratis for medlemmer, det er fedt for de unge, og så er det god reklame for din virksomhed.

#LærlingBrønderslev er et netværk for lærlinge i Brønderslev Kommune Netværket kører på 3 år, og tilmelding sker til tovholder Malene Fisker på malf@99454545 dk eller 2224 4750 Du eller din lærling er velkommen til at ringe og høre mere

Vi mødes 8 gange på et år – fysisk Enten hos en af de medvirkende virksomheder eller til en social aktivitet For selvom vi lever i en digitaliseret verden, hittet det fysiske fremmøde blandt vores lærlinge Det mærkes især, når de er ved at være udlærte og gerne vil blive ved med at være en del af et lærlingenetværk, der ikke er som de andre

Vi har plads til endnu flere lærlinge – også din(e)!

#LærlingBrønderslev

Fællesskab og firmadomicil

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

Bakkens Erhvervspark har gennemgået en større forvandling. Fra småslidt

Bakkens Erhvervspark har gennemgået en større forvandling. Fra småslidt ejendom med enkelte lejere til et aktiv for erhvervsparken, dens lejere – men også for området.

ejendom med enkelte lejere til et aktiv for erhvervsparken, dens lejere – men også for området.

Bakkens Erhvervspark er ikke et kontorfællesskab i traditionel forstand. Her drives Røde Kors butik, rengøringsbutik/rengøringsfirma, klinikker, udlejning af maskiner og en pendant til Hjallerup Maskinforretning dør om dør. Kombinationen »kolde« og »varme« kvadratmeter i stor skala giver plads til lidt af det hele. »Man er en del af et hus, hvor der er liv og flere kollegaer,« forklarer Jesper Kjelgaard. Jesper købte ejendommen for 1½ år siden. Blandt andet for at få mere plads til hans egen virksomhed, PROVIDERS. »Da vi overtog stedet, overvejede vi grundigt, hvad vi kunne tænke os. Hvordan vi gerne ville udvikle ejendommen – og hvilke lejere, der kunne være interessante og optimale, ud over PROVIDERS? Vi havde et ønske om, at det skulle være virksomheder, der kan komplimentere hinanden. Virksomheder, som har lyst til at bidrage til fællesskabet, gavne relationer, skabe nye kontakter og kunder til de andre lejere.«

eftermiddagen. »Vi lærer kollegaerne fra de andre virksomheder at kende. Måske drøfter man »kender du ham/hende?« eller »vi har en kunde, der godt kunne bruge jeres ydelser.« Jeg synes faktisk, at vi er lykkedes med at eksekvere den strategi for ejendommen, vi havde besluttet. Vi er alle mindre virksomheder. Så det, at man ikke bare har sine egne få kollegaer – det skaber et godt sammenhold.«

I dag er der 11 lejere oppe på Navervej. I fælleskantinen og velværeområdet kan man spise sin madpakke eller spille bordfodbold, mens andre måske sidder i sofaen og snakker hen på

Tiltrængt visuel opgradering »Noget af det, vi er stolte af, er at inden vi overtog, stod der en gammel maskinforretning på knap 9000 m2 som man godt kunne se, af og til havde stået stille. Vi har lagt mange kræfter i en ny stor parkeringsplads ud mod Aalborgvej. Vi har sået græs, plantet nye træer og buske og fået alt vasket ned. Senest er det gamle mejetærskerværksted blevet renoveret. Når man kører forbi, vil man kunne se, at hallen, der før var hvid og slidt, nu er blevet sort og med et stort digitalt skilt på gavlen. Det er blevet en moderne domicil-ejendom, hvor man kan være bekendt at invitere kunder, gæster og samarbejdspartnere indenfor.«

Siden Jesper Kjelgaard overtog Bakkens Erhvervspark er ejendommen udviklet i iht. den strategi som var lagt, og der er fortaget mange forbedringer både inde og ude samt om- og tilbygninger.

Maskinudlejning i Hjallerup

Da PROVIDERS rykkede fra henholdsvis Øster orup og Gandrup til Hjallerup for 1½ år siden, var det grundlæggende for at få mere plads.

I takt med virksomhedens vækst, er logistik og mange kvadratmeter inde og ude, blevet stadigt vigtigere og nødvendigt. »Mere end 300 enheder kræver noget andet af de rammer, vi skal operere under,« fortæller direktør Jesper Kjelgaard. PROVIDERS startede med udlejning af klassisk materiel til entreprenører for 10 år siden. »Dengang havde vi tre maskiner,« husker Jesper. »I dag har vi adskillige gravemaskiner, lifte, teleskoplæssere – alt, der skal til, uanset om man skal i jorden eller i højden.«

»Vi har fra start sat en dyd i, at alt materiel skal være 100% i orden ved levering. Intet er mere frustrerende og irriterende for vores kunder, end at stå med materiel, der ikke fungere eller virker optimalt. I erhvervsmæssig sammenhæng er det sjældent den, der lejer maskinen, der skal sidde på den – det gør medarbejdere på pladsen, men hvis føreren af en maskine ikke er glad for materiellet, så står han inde i skurvognen og lufter sin frustration.«

Specialisering i materiel til events

Events startede som et mindre forretningsområde i perioder frem mod sommer, hvor entreprenører ofte afmelder noget materiel. Nu har PROVIDERS alt der skal til, for at afvikle en moderne festival eller et musikarrangement. »Vi har investeret et tocifret millionbeløb i noget af det materiel, festivalerne efterspørger,« siger Jesper. »F.eks små el-biler, minilæssere og lifte på el. Flere vil gerne væk fra brændstof og over på emissionsfri maskiner og biler, så i dag har vi godt 50 el-køretøjer.«

Grej skal komme til aftalt tid og virke. Mange festivaler, koncerter og events er på lånt jord i skove, på stadion eller hvor det end måtte være. Arrangøren skal vide, at hvis der er bestilt x antal maskiner, så kommer det antal maskiner. »Vi kommer ikke mandag, hvis vi har aftalt levering fredag, for så er de på den anden side af deres årsværk.«

PROVIDERS har netop fejret 10-års jubilæum. Med kunder i hele landet er placeringen tæt på motorvejen vigtig. I Bakkens Erhvervspark har PROVIDERS fået større faciliteter. Blandt andet indendørs vaskehal, stort værksted og klargøringshal.

tlf. 2613 6161

PROVIDERS.dk

Butik skaber efterspørgsel

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

Midtvendsyssel Rengøring åbnede i december butik med salg af rengøringsmidler. Idéen om en butik, hvor private kunder kan købe professionelle rengøringsmidler, opstod sidste år. »Lokalerne havde vi i forvejen,« fortæller Gitte von Arenstorff fra Midtvendsyssel Rengøring. Rengøringsfirmaet er lejer hos Bakkens Erhvervspark. »Vi havde kunder, der ind i mellem kom og spurgte, om de måtte handle lidt med os.« Siden december er kunderne strømmet til. Faktisk er det gået over al forventning, – og det er der måske en særlig grund til, mener Lars Knudsen. »Mange af de grossister, der findes rundt omkring, vil kun handle med erhvervskunder. Vi sælger også til private kunder – og de får et chok, når de kommer ind i butikken. Vores produkter er faktisk ikke dyrere end discount.«

»Vi sælger kun varer, vi selv kan stå inde for,« understreger Lars. »Det er samme produkter, vi bruger hver eneste dag ude hos kunder. Når man kommer ind i butikken, gør vi meget ud af at fortælle, hvordan produkterne bruges korrekt. Kemi uden handsker, dur f.eks. slet ikke – miljøvenlig eller ej.« Butikken har på kort tid skabt run på kerneydelsen i Midtvendsyssel Rengøring. »Det er svært at måle på, om travlheden kommer i forlængelse af, at vi på SoMe har reklameret for, hvad vores pro-

dukter kan, men vi får mange henvendelser på vinduesvask og ren-gøring fra kunder, vi ikke kender i forvejen. Vi har også folk, der besøger vores butik, som ikke bor i nærheden. F.eks. Brønderslev, Vodskov og Aabybro.«

Et hus, hvor man hjælper hinanden »Selvom vi ikke laver de samme ting, så står vi nogle gange overfor de samme problematikker,« siger Gitte om betydningen af fællesskabet i erhvervsparken. »Vi er gode til at hjælpe hinanden på kryds og tværs. I løbet af dagen, er der måske en af de andre lejere, der kigger ind for at spørge, om vi har noget, der kan fjerne tape på et gulv? En kunde, der er inde hos AV Larsen, banker på for at høre –»forresten, har I vådservietter som mine chauffører kan få med i lastbilen?« Forleden skulle vi selv have sendt en palle afsted til en kunde på Sjælland. I stedet for at ringe rundt og spørge på fragtpriser, smuttede vi ind til naboen, som vi ved har en transportaftale med et fragtfirma. Så sender de en faktura på deres regning til os.«

tlf. 3028 6141 mvrg.dk

Gitte og Lars i butikken, hvor der sælges professionelle rengøringsmidler også til privatkunder. Man kan desuden leje maskiner, eksempelvis til dybderens af klinker eller til rens af tæpper og bilsæder.

Alt under samme tag

AV Larsen var en af de første virksomheder, der ﬂyttede ind efter Hjallerup Maskinforretnings konkurs. »Smeden, der var her i forvejen, inviterede mig ind, og snart delte vi værksted,« husker Anders V. Larsen. »Det var begyndelsen, og siden er der kommet mere og mere liv.«

»Vi har en hverdag heroppe. Vi mødes til dagligt på kryds og tværs af de forskellige virksomheder og stopper gerne op til en snak –hvordan går det? I det hele taget er det meget rart at få en snak med andre om, hvad der sker ude i verden, udover i det lille hul, man selv sidder i. Det giver en alsidighed at høre lidt om, hvad der sker i de andres forretning. At få et indblik i hvad de går og tumler med.«

En virksomhed med mange jern i ilden Hos AV Larsen kan hobbylandmænd, hundeentusiaster, lystfiskere og outdoorfolket finde alt hvad hjertet måtte begære. »Herudover har vi et stort salg af landbrugs- og entreprenørmaskiner, men primært til hobbyfolket. Landbrug bliver jo større og større. Det betyder også, at der er en masse små gårde, hvor hobbyfolk flytter ud. Til dem har vi minilæsser, traktor og en trækløver eller en fræser. På værkstedet laver vi alt fra et nyt hjul til trillebøren, reparation af en grå Ferguson og

op til nye moderne traktorer. Ingen opgave er for stor eller lille.«

I starten beskæftigede AV Larsen sig med reparationer, køb og salg af brugte maskiner. Senere kom importen af HZM til, som i dag er en stor og bærende del af virksomheden. »HZM Minilæsserne sælges i hele landet og hertil har vi et stort reservedelslager og masser af knowhow,« fortæller Anders.

I Have/Park afdelingen sælger AV Larsen plæneklippere, hækklippere, buskryddere, kæder, økser, grensakse, hegnsartikler – alt. Selv robotplæneklippere. Afdelingen har sit eget have-park værksted til service og reservedele. I butikkens afdeling med erhvervsbeklædning kan virksomheder få lavet firmaaftale, og i jagt og fiskeri finder man et stort udvalg indenfor beklædning og tilbehør. »Vi har lidt af det hele,« siger Anders. »Vi har et stort lager, og levering fra dag til dag.«

tlf. 2256 5530 av-larsen.dk

På AV Larsens webshop er hele udvalget repræsenteret. Anders har stort reservedelslager til minimaskiner – også af andre mærker end HZM. AV Larsen har 10 ansatte.

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

Caféen – en donation til lokalområdet

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

20 nye Røde Kors fællesskabshuse er på vej i hele landet. Husene skal styrke fællesskaber lokalt. Konceptet er inspireret af Røde Kors Caféen i Dronninglund.

Garagen bag Røde Kors Café i Slotsgade har stået klar længe. Nu ser det ud til, at der er fundet en frivillig med mod på at stå i spidsen for at drive det cykelværksted, der har været på tegnebrættet siden i sommer. Mandage er et mandefællesskab på vej ind, torsdage mødes en gruppe for at strikke og hækle – og hver fredag eftermiddag mødes en flok damer for at spille kort i caféen. »Det begynder at ligne noget,« siger formand for Røde Kors’ Dronninglund-Hjallerup afdeling, Hans Jørgen Dalum. »Vi er stille og roligt ved at komme i gang.« Det sidste halve års tid er det gået stærkt. Blandt andet gennem samarbejde med kommunen.

Alle kan smutte ind fra gaden og mødes over en kop kaffe. Den del af caféens koncept er gået rent ind hos unge og ældre i lokalområdet – men aktiviteter, båret af frivilligt initiativ, er en lige så vigtig del af caféen. »Som civilsamfund skal Røde Kors yde et større bidrag til

lokalområdet,« fortæller Hans Jørgen. »Den strategi blev vedtaget på vores årsmøde for 2½ år siden, som en direkte følge af Folketingets fokus på velfærdsproblemer og et eksplicit ønske om at søge hjælp hos civile organisationer. Den nationale strategi i Røde Kors ligger som en paraply over caféen. Det er oplagt, at vi tager nogle af de aktiviteter, der måske ellers ville blive etableret på en anden måde i en anden sammenhæng – og putter det ind under caféen.«

Caféen er for alle. For mange var det måske en ny tanke, man lige skulle vænne sig lidt til. Alle kender Røde Kors som en hjælpende hånd i krig og krise – internationalt og nationalt. I caféen er omdrejningspunktet socialt fællesskab, uanset hvem man måtte være. »Vi går ikke ud og siger, at det er et tilbud for ensomme eller nogen, der mistrives. Men det kan godt være, at man opdager, at det kan noget at være sammen med andre, når først man

Kortklubben, der mødes en gang om ugen i Røde Kors Caféen. Herrefrokost i caféen. Røde Kors Caféen i Dronninglund har inspireret til 20 nye fællesskabshuse på landsplan.

Foto: Røde Kors Dronninglund-Hjallerup

er her – fremfor at sidde derhjemme alene.«

Inspiration til nyt initiativ på landsplan

Generalsekretær Anders Ladekarl klippede snoren ved caféens åbning i 2023. Få måneder senere var han forbi igen – denne gang sammen med en del af topledelsen i Røde Kors. »De bestilte en kop ka e og ville gerne høre mere om konceptet. Hvis vores erfaringer kunne bruges i andre sammenhænge, ville de gerne have inspiration.«

Sidste sommer blev det første af foreløbig 20 nye Røde Kors fællesskabshuse indviet i Lyngby-Taarnbæk. Projektet er ﬁnansieret af fondsmidler fra A.P. Møller Fonden. Det skal være steder, man mødes – et åndehul og en ramme om lokalt fællesskab og engagement. »Vi har god grund til at være stolte,« mener Hans Jørgen, for tankerne bag fællesskabshusene er, som man måske fornemmer, stærkt inspireret af Røde Kors Café i Dronninglund.

Frivillige med forskellige kompetencer

I genbrugsbutikkerne i Hjallerup og Dronninglund er der hele tiden noget at lave. Det er der ikke nødvendigvis i caféen. »At drive caféen er, som jeg plejer at sige, den lille opgave: Servere en kop ka e og tage imod penge – og sørge for, at der er rent og pænt. Den største opgave er at være der, når nogen gerne vil snakke. Det er det sociale element i opgaven. At fornemme, hvornår en gæst har lyst til at snakke – og hvornår man har behov for at trække sig. Butik og café er to vidt forskellige ting. Vi har brug for frivillige til begge opgaver, men der er brug for forskellige kompetencer. Derfor dur jobopslag a la »frivillig søges« heller ikke rigtigt.«

I stedet har Hans Jørgen siden jul forsøgt med et format, hvor de enkelte jobs beskrives med arbejdstider, kvaliﬁkationer og hvem man refererer til. »Det giver et andet resultat. Det er også nemmere at tage sådan et stillingsopslag med hjem til konen eller gemalen. Var det ikke noget for dig?«

Lone i den nye butik i Hjallerup, som sidste år ﬂyttede fra Midtbyen og op til Bakkens Erhvervspark. Der er altid noget at lave i butikken. Café og butik er to vidt forskellige opgaver, derfor er der også brug for forskellige kompetencer hos frivillige.

I caféen er aktiviteter båret af frivilligt initiativ. Der er nu kommet gang i ﬂere aktiviteter.

tlf.

Kontormøbler som genbrug – målrettet erhverv

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

Den »gamle« Røde Kors butik i Hjallerup Midtby er vækket til live igen. Nu som kontor-genbrugsbutik målrettet erhvervskunder.

Danmarks første Røde Kors butik med kontormøbler er åbnet i Hjallerup. Fem fulde lastvognstræk har fragtet brugte kontorreoler, skriveborde, arkivskabe og kontorstole i hidtil uset skala til Nordjylland. Genbrugsbutikker plejer ikke at være det oplagte sted at starte sin søgen, hvis man som virksomhed ønsker at indrette en eller flere arbejdspladser med brugte kontormøbler. »På en god dag kan man være heldig at finde et enkelt hævesænkebord i en Røde Kors butik. Vi har næsten 100 på lager. De fleste af dem ualmindeligt flotte,« fortæller Hans Jørgen om butikken, der for en stund er genopstået. Håbet er, at det bliver permanent.

Drivkraften i alt Røde Kors gør, er at hjælpe mennesker i nød, så butikken i Hjallerup er ikke en ﬁks idé. Den tjener et større formål. Salg til erhvervskunder er ganske vist helt nyt i Røde Kors regi, men tiden er den rigtige, mener Hans Jørgen. »Mange virksomheder er miljøbevidste i et helt andet omfang end tidligere.

De vil gerne genbruge og købe brugte kontormøbler, men hvor skal de ﬁnde dem? Samtidig bliver der hvert år kasseret ﬂere tusinde kontormøbler af den ene eller anden årsag, så

det giver mening at undersøge, om der er basis for at drive den her type Røde Kors butikker målrettet erhvervslivet.«

Butikken i Hjallerup er en lakmusprøve i mere end en forstand. De 900 stk. kontormøbler er en donation – og der er ﬂere, hvor de kommer fra. Dronninglund-Hjallerup er kommet med i landets to største donationsnetværk indenfor kontormøbler. Landsorganisationen er også med. Går salget i Hjallerup godt, skal bestyrelsen inden sommerferien tage stilling til den fremtidige løsning med henblik på, at Hjallerup bliver base for alt salg af kontormøbler i Røde Kors regi i Nordjylland, mens butikskonceptet udbredes til Midtjylland, Fyn og Sjælland.

Et opkald ﬁk afgørende betydning Hjallerup butikken ﬂyttede sidste sommer op i Bakkens Erhvervspark. Det var en rigtig beslutning, siger Hans Jørgen. »Dårlige parkeringsforhold i Midtbyen var en af de helt store udfordringer. Nu er omsætningen tilbage på normalt niveau. Vi har parkering lige ved døren, og selvom butikken er 500 m2 større, er den allerede fyldt op. Vi får så meget ros for den.«

Mens kunder og frivillige for længst er rykket

Virksomheder kan nu indrette arbejdspladser med genbrugsmøbler købt i Røde Kors i Hjallerup. For 4-6000 kr. kan man indrette en arbejdsplads.

videre til den nye adresse på Aalborgvej, har det gamle butikslokale stået tomt og afventet sin videre skæbne. Indtil en dag i efteråret, hvor Hans Jørgen blev kontaktet af Susanne. »Susanne er butikskonsulent og hjælper alle Røde Kors butikker nord for Lim orden med indretning. Hun ringede for at spørge, om vi ville tage imod en donation af kontormøbler fra et revisionsﬁrma i Aalborg. Det var vi hurtige til at sige ja til.«

På 4-6 uger blev 270 kontormøbler solgt fra det gamle butikslokale i midtbyen. Salget indbragte en bundlinje på 100.000 kr. »Det rygtedes i København,« fortæller Hans Jørgen. »Lykke Laursen, som har ansvaret for de store donationer på landsplan ringede, fordi hun havde hørt om det her. Hun sendte en mail med katalog over 900 stk. kontormøbler fra to store virksomheder i København. Det var en torsdag – og mandag gav vi besked om, at vi gerne ville tage imod møblerne.«

Første skridt er altid sværest

I efteråret var der kø ud på gaden og de ti hævesænkeborde, der stod i butikken, var væk indenfor en time. I anden runde er det ikke gået helt så stærkt som forventet. »Vi solgte fornuftigt på åbningsdagen, men fortrinsvis til private kunder.« Kendskabsgraden blandt erhvervskunder er for lille endnu, vurderer Hans Jørgen. »Produkterne fejler ikke noget og det er ikke fordi virksomheder ikke vil købe genbrug, men hvis de ikke ved, at der er noget at købe, så henvender de sig ikke. Vi mærker helt

klart, at det her er spritnyt i Røde Kors regi. I det øjeblik det bliver landskendt, at Røde Kors også har den her type butik, bliver sagen en anden. Det er altid sværest at være den, der tager første skridt, så det bliver et langt sejt træk at få bevidstgjort, at vi ikke kun er genbrugsbutikker og café – vi har også en butik for kontormøbler.«

Landsorganisationen bakker op. En del af salget kommer til at foregå via organisationens fælles webshop, men skal hentes i Hjallerup. Logistikken er ikke problemet, for hvis man kan indrette en arbejdsplads til 4000-6000 kr., så betyder det ikke noget at skulle køre 100 km. »Vores største udfordring har været at webshoppen af naturlige grunde har været målrettet private – ikke erhverv. Hvis en erhvervskunde gik ind på hjemmesiden i håbet om at ﬁnde nogle kontormøbler, var det for omstændigt at ﬁnde møblerne. Det erkendte vi allerede på åbningsdagen. Derfor er webshoppen blevet lavet om, så der nu er en særskilt afdeling for kontormøbler.« De fysiske åbningstiderne i butikken er også til diskussion, for virksomheder er noget helt andet end private. »Lige nu har vi åbent torsdag formiddag og fredag eftermiddag, men vi er i gang med at se på åbningstiderne. Vi har netop fået tilknyttet en marketingansvarlig og i denne uge sættes planer, der skal tiltrække erhvervslivet, i værk. Jeg er optimist,« siger Hans Jørgen.

rodekors.dk/afdelinger/dronninglund-hjallerup

Butikken i Hjallerup Midtby er Danmarks første Røde Kors butik udelukkende med salg af brugte kontormøbler. Butikken er åben torsdag og fredag, men møblerne kan købes på rodekorsgenbrug.dk alle ugens dage

Genbrug i haven

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering/Mortens Haveservice

Mortens Haveservice er på opgave i Hals. Fra forhave med pyntebed til vedligeholdsfri have med græs og genbrugte planter.

Haver fortæller ofte en historie. Stauder og buske kan være forbundet med minder. Om adskillige – og dog hyggelige timer med hakkejern og rive i bagende sol. Om dengang børnene var små og med til at plante georginer, som herefter møjsommeligt er taget op hvert eneste efterår, for at frostsikre – eller rosen, som er en aflægger fra oldemors have. Historier er der nok af, og derfor giver det mening i mere end en forstand at genbruge planter, hvor man kan, mener Morten Danielsen fra Mortens Haveservice. Hele historikken skal ikke nødvendigvis køres på genbrugspladsen, når haven skal omlægges.

Hver ting har sin tid og sin charme. I Hals er Morten og Daniel i gang med at ordne forhaven hos et ældre ægtepar. Her er pyntebede, stauder, små træer og buske. En forårs- eller sommerdag, hvor alt står snorlige, er det en fornøjelse at kigge ud ad vinduet til sådan en have. Men det kommer jo ikke ad sig selv. »Der

er meget arbejde forbundet med at gå og luge mellem buske, bunddækkeplanter og alt muligt. Det er hele tiden, man skal være over sådan en have,« siger Morten, »og det var kunden ved at være lidt træt af. Nu vil de gerne have ordnet haven, så det er mere vedligeholdsfrit og nemmere for dem at komme rundt.«

Buske, småtræer, bunddækkeplanter og stauder skal graves op. I stedet skal der være græs. »Nogle planter og stauder bibeholder vi. Der bliver bare flyttet lidt rundt på dem og sat en afgrænsningskant, for at holde græs inde, så det ikke glider ind i stauderne.«

Forventningsafstemning er en dyd Parcelhushaven i Hals er et af mange projekter ude hos private. »Der kan være alle mulige grunde til, at man måtte ønske at drosle havearbejdet ned,« siger Morten. »Måske er tålmodigheden bare ikke til havearbejde, når der er fri – så snakker vi lidt om, hvordan ha-

ven så kunne se ud for at den ikke bliver en frustration. I det hele taget er snakken om forventninger vigtig. »Hvad er vi ude i? Kunstfærdigt anlagte stier med toppede brosten og blomsterbede, som koster mange timers lugearbejde eller en græsplæne, man kan slå med sin robotplæneklipper.

Tålmodighed er en ting – budget en anden. Erfaring har lært Morten, at det er en meget god idé lige at forventningsafstemme, når han er ude og give tilbud. »Hvis du har lavet en lang liste til mig i den forventning at kunne få lavet det hele for 10.000 kr., så bliver du sku et, når jeg kommer tilbage med en pris på 100.000 kr. Så jeg bruger en del energi på at få spurgt ind til projektet. Det er meget rart lige at få snakket om priser – hvad kan lade sig gøre? Der er faktisk mange, der siger, »det havde vi ikke lige tænkt over«, når vi sidder og snakker om, hvad ting egentlig koster. Med tiden har jeg fundet ud af, at det fungerer meget bedre, end at jeg farer hjem og laver et tilbud.«

Højsæson starter nu

Mortens Haveservice dækker det meste af Nordjylland – fra Svenstrup til Frederikshavn. Frem til april er det Morten og Daniel der udgør teamet, men med forår bliver der brug for ﬂere medarbejdere. Når sæsonen starter, begynder større kunder at ringe for at få hjælp. »Vi laver en del ude hos virksomheder, forklarer Morten. »Vi laver blandt andet havearbejde og vedligehold af ﬂisebelægning og bede for boligforeninger. Vi samarbejder også med lokale entreprenører.« I forhold til entreprenøropgaverne er det primært belægningsopgaver Morten og kollegaerne hjælper med.

Morten Danielsen fra Mortens Haveservice på opgave i Hals. Planter fra forhavens pyntebed genbruges i ny mindre arbejdskrævende version af haven.

Venstre: Daniel i gang med at erne buske og forberede til græs.

tlf. 2886 2732 mdhaveservice.dk

Service i særklasse

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

Per Nielsen fra PN El-service satsede stort og byggede butik i Dronninglund i 2022. Sidste sommer overtog han endnu en butik i Frederikshavn.

El-salg Center i Dronninglund har et af de største lampeudvalg nord for Aalborg. 100 m2 er dedikeret til lamper i alle afskygninger. »Vi har de lamper, man ikke finder så mange steder,« siger Per Nielsen. Lamperne er en del af forklaringen på, at Per for tre år siden besluttede at satse stort og bygge en – Dronninglunds størrelse taget i betragtning – forholdsvis stor butik.

Der er solgt hvidevarer fra adressen på Bødkervej i over 30 år. Længe inden Per Nielsen alias PN El-service overtog elektrikerforretningen i 2012. »Vi solgte hvidevarer og små-el fra et lagerlokale ude bagved,« fortæller Per. »Efterhånden var det sådan cirka hver tredje eller fjerde kunde, der spurgte efter lamper. Også når de var her, for at kigge på hvidevarer. På et tidspunkt tænkte jeg – nu ser vi, om ikke vi kan få lov til at bygge en ny butik, hvor vi får plads til en stor lampeafdeling og noget mere små-el.«

I butikken i Dronninglund hænger der lamper fra 200 til 20.000 kr. Le Klint er noget af det dyreste. En lampe kan godt se pæn ud i en udstilling, men det er ikke sikkert den lige passer ind, når man kommer hjem og får den hængt op i sin egen stue. Derfor kan kunder låne lamper med hjem hen over weekenden. »En lampe er jo et møbel i dag,« forklarer Per. »Skal man købe en lampe til 4-5000 kr., så er det meget rart lige at se, hvordan den passer ind, inden man beslutter sig.«

Alt inklusive er standard Per har 13-14 elektrikere, der kører ud og laver alle former for installationsarbejde for private og virksomheder. Installationsarbejde har udgjort den faste base i PN El-service, siden Per startede for sig selv i 2006. Derfor er det også standard, at de ting man køber i butikken i Dronninglund og Frederikshavn, kan man få leveret og monteret, uanset om det er en lampe, et TV eller en vaskemaskine. »Vi laver

Venstre: Lasse, Torben og Per Nielsen i El-salg Center Dronninglund. Højre: Kasper, Marcus og Simon i El-salg Frederikshavn. Uddannet personale, der ved hvad de snakker om, prioriteres højt i begge butikker. Kunder kan få leveret og monteret det de køber i butikkerne.

en samlet pakke, så du ikke behøver at tænke på noget,« siger Per. »Vi tager også de gamle hvidevarer med, hvis kunden ønsker det.«

Udvidelse mod nord

Sidste sommer overtog PN El-service El-salg butikken i Frederikshavn. »Vi har et meget stort opland i Dronninglund. Både i forhold til installatøropgaver, hvidevarer og belysning.

Hidtil har man skulle køre til Aalborg eller netop Frederikshavn, for at ﬁnde en lampe eller en lampeskærm, så vi har kunder, der kommer langvejs fra – fra Brovst til den anden side af Aalborg, Hals og Sæby. Derfor synes vi, at der var god synergi i at kunne dække helt til Skagen og Hjørring.«

Butikken i Frederikshavn har ligesom butikken i Dronninglund stort set alt, der kan sættes til en stikkontakt.

»Vi har noget butikspersonale, der er rigtig godt uddannet, og som har en enorm viden om f.eks. bærbare computere, TV og hvidevarer. De sætter sig godt ind i tingene,« fortæller Per. »Selvfølgelig vil vi gerne have varer over disken, men vi skal jo yde en service, der får folk til at komme igen. Vi står ikke og bilder kunder noget ind, som ikke er rigtigt. Det er ikke vores måde. Vi skal sælge den vare, der passer til kunden. Der er ingen grund til at sælge dem noget vildt, de slet ikke har brug for.«

Utraditionel butiksudsmykning

I butikken i Dronninglund svæver store modelfly over støvsugere, ka emaskiner og lampeskærme. Flyene tilhører Pers bror, som udstiller dem i vintermånederne, hvor der ikke er vejr til at flyve med modelfly. Ved juletid pynter Bering House of Flowers op i begge butikker. »Han tænker lidt anderledes,« fortæller Per om Bjarne Als. Hvordan en kongelig hofleverandør, kendt for sine kunstfærdige og utraditionelle blomsterkreationer, er endt med at stå for juleudsmykningen i to el-butikker i Nordjylland, er en historie, der starter på Voergaard Slot. »Bjarne Als stod for juleudsmykningen på slottet, og havde brug for nogle ting, som jeg kunne sælge ham,« forklarer Per. »Vi blev enige om, at han også godt kunne prøve at pynte butikken. Det var inden jeg byggede den nye butik, så han pyntede sådan set også i den gamle. Siden har han har været i Dronninglund og pynte i 4-5 år. Sidste år var første gang i Frederikshavn.«

Torben i lampeafdelingen i Dronninglund. Butikken har et af de største lampeudvalg nord for Aalborg. I begge butikker fås lamper lige fra 200 kr. til 20.000 kr. Lamper kan lånes med hjem, inden man træ er en beslutning.

tlf. 9884 1122 elsalgdronninglund.dk

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Christensen/Kromann

Projektering uden fejltagelser

Nogle fejl har større konsekvenser end andre. Derfor er miljø- og geotekniske undersøgelser en del af projekteringen i de fleste anlægsarbejder, infrastrukturprojekter og byggerier.

Eksakt viden om jordbundsforhold og fundering er essentielt. Og det gælder sådan set uanset om man skal bygge et parcelhus, en 12 etagers ejendom, foretage kloakseparering eller anlægge en solcellepark. Skal der grundvandssænkes? Er der fare for nabohuse – skal de afstives? Kræver jordbundsforhold ekstra foranstaltninger? Hvordan dimensioneres eventuelle støttemure i henhold til gældende lovgivning? Hvor stort skal fundamentet være? Er grunden forurenet? Hvor lange skal pælene være under en bygning, der skal pælefunderes?

Christensen/Kromann undersøger, beregner, analyserer og finder svar, så arkitekter, rådgivende ingeniører, entreprenører og private eller offentlige bygherrer trygt kan eksekvere sine projekter: »Vi laver jordbundsundersøgelser i forbindelse med alle mulige former for byggeri i hele Danmark,« forklarer Thomas

Christensen – civilingeniør og partner i Christensen/Kromann. »Derudover laver vi beregning og projektering på alle konstruktioner, der har berøring med jord. Det vil sige alt, hvad der hedder pæle, spunsvægge og støttemure.«

Konsekvenserne af forkert jordhåndtering er i

frisk erindring for de fleste, og derfor er der også et særligt fokus på korrekt håndtering af jord, forklarer Thomas. »Hver gang man flytter jord, skal der stort set altid ligge en analyse. I forhold til forurenet ejendom arbejder man med V1 og V2 kortlagte områder. Det vil sige tankstationer eller gamle købmandsforretninger, korn og foderstof – lokaliteter, som er registreret som forurenet inde på regionens database. Her kan vi hjælpe igennem med at få styr på prøvetagninger, kemiske analyser, afrapportering og korrespondance med myndigheder – og hvad der nu ellers skal til for at finde ud af, hvor jorden kan komme hen.«

Alle kunder er lige vigtige

Christensen/Kromann valgte at søge mod nord, da de skulle åbne en ny afdeling. Det er nu fem år siden. »Vi føler os hjemme her,« fortæller Thomas. Han og Kaare Kromann, Christensen/Kromann´s anden partner – har begge læst i Aalborg. Begge har nære relationer i det nordjyske. Hvor andre måske ser mindre skala, ser Thomas og Kaare spændende potentiale. Derfor blev det Nordjylland – ikke Aarhus.

»Vi har kunder i hele landet og sidder med millionstore kontrakter for HOFOR og NRGi. Vi har rammeaftaler med Vandmiljø Randers og typehusﬁrmaer som måske kommer med 160 typehuse i løbet af et år. Men vi udfører altså også opgaver for helt almindelige private bygherrer og mindre ﬁrmaer, der kun har brug for os en enkelt eller nogle få gange om året. Deres projekter tager vi lige så seriøst.«

Ingen kunder fylder mere end 5% af den samlede omsætning. Det er en bevidst strategi. omas og Kaare ønsker ikke et gensidigt afhængighedsforhold med nogle få store kunder.

»Da vi startede som selvstændige i 2010, var det ud fra et ønske om at gøre tingene lidt anderledes. Leveringstid, er noget af det, vi kører hårdt på. Fra en kunde bestiller til de står med rapporten i hånden går der maksimalt 15 arbejdsdage, uanset om det er til et industribyggeri eller en privat bygherre. Det er meget sjældent, at vi benytter os af den 15. arbejdsdag. Alle kunder er lige vigtige, derfor er prisen også den samme, uanset hvem der ringer – og hvem man får fat på hos os. Vi kan godt lide at holde tingene lidt simple.«

Digitalisering har reduceret papirforbruget med 97%

Jordbundundersøgelse rimer ikke på kunstig intelligens. I hvert fald ikke endnu. På ét punkt har Christensen/Kromann dog taget digitalisering til sig, hvilket har reduceret virksomhedens papirforbrug med ca. 97% sammenlignet med forbruget for 6 år siden.

»Jeg var nok den, der var mest skeptisk, da vi satte gang i en proces, der skulle digitalisere alle vores forretningsgange,« fortæller omas.

»Da jeg blev færdiguddannet som ingeniør i 2000, skulle alt gemmes på papir. Arkiverne fyldte i galskab. De unge mennesker, vi har ansat, tænker ikke et sekund over det. For dem er det helt naturligt, at alting bare kører digitalt.« omas har nu også vænnet sig til tanken.

»Processen har været spændende, og der er helt klart nogle ting, som er blevet voldsomt e ektiviseret. Da vi først kom i gang, gik det fornuftigt stærkt. Vi har brugt en del energi på projektet og er ikke lykkedes 100%.« Der er en naturlig forklaring på de sidste 2-3%. Christensen/Kromann kører eget jordlaboratorium, og her er opgaver, der er svære at digitalisere.«

Christensen/Kromann er specialister inden for det geotekniske fagområde og laver bl.a. jordbundsundersøgelser forud for alle former for byggeri i hele landet.

Der afholdes mange projekteringsmøder både før og under byggeriet. Laboratoriet er kernen i virksomheden. Her kigger Viktor og Rasmus på boreprøver.

tlf. 4178 6910

ckgeo.dk

Paneer – Den nye favorit i det grønne køkken

En ny type ost har for alvor indtaget de danske køkkener. Paneer, den proteinrige madlavningsost med rødder i det indiske køkken, har siden 2017 været en del af produktionen på Nørager Mejeri. I dag nyder den stigende popularitet og er blevet et naturligt valg i det plantebaserede køkken. Med sin faste konsistens og milde smag er den et velegnet kød-frit alternativ i både hverdagsretter og eksotiske måltider.

En ost med historie og potentiale

Da Martin Aagaard Pedersen, administrerende direktør hos Nordex Food, første gang stiftede bekendtskab med Paneer, så han straks et potentiale ”I Storbritannien var der allerede et stort marked for Paneer blandt den indiske befolkning Vi besluttede derfor at udvikle en mere fast og europæisk version af den traditionelle, smuldrende ost, og fra idé til produktion gik der kun få måneder”, fortæller han I dag hitter Paneer ikke kun i Indien, men også blandt flere og flere europæiske forbrugere, der ønsker et velsmagende alternativ til kød Paneer er meget mere end bare en ost Den egner sig perfekt til både wokretter og gryderetter –og gør sig også rigtig godt grillet og krydret som et saftigt, kødfrit indslag Den er et oplagt valg, når menuen står på en lækker, vegetarisk ret

Fejring af ost og innovation

Hos Nordex Food fejrer man hvert år Ostens Dag den første fredag i marts, og i år var Paneer i fokus Medarbejderne dystede i en MasterChef-konkurrence, hvor de skabte smagfulde retter med osten Dagen bød også på smagsprøver, osteaktiviteter og goodiebags fyldt med inspiration til køkkenet

Vidste du, at Paneer...

• Er en fast, proteinrig ost, der ikke smelter ved opvarmning

• Er perfekt i vegetariske retter som gryderetter og wok

• Er en klassiker i det indiske køkken

• Produceres på Nørager Mejeri under Nordex Food

• Er populær i Storbritannien, Sverige og Tyskland

Du finder Paneer fra Nordex Food hos Bilka, Føtex og Nemlig .com – og endda også hos Dronninglund Kunstcenter

Om Nordex Food

Nordex Food er en familieejet virksomhed med hovedkontor i Dronninglund Med egne mejerier og salgsselskaber i flere europæiske lande, herunder Danmark, Tyskland, Østrig, Rumænien og Storbritannien, leverer de kvalitetsoste til kunder over hele verden Virksomheden har mere end 40 års erfaring med produktion og salg af hvide oste De har mere end 500 medarbejdere, som dagligt arbejder målrettet med kvalitet, fødevaresikkerhed og innovation

Martin Aagaard Pedersen, adm. direktør hos NORDEX FOOD.

Lækker blomkålssalat med Paneer

En dejlig fyldig og mættende salat, som lige så fint kan fungere som tilbehør til den store hovedret eller som en måltidssalat i sig selv

Du kan lave den helt mild ved at udelade den stærke paprika eller skrue op for styrken med mere paprika eller chili

Ingredienser:

1 granatæble

1 blomkålshoved

1 tsk mild paprika

½ tsk stærk paprika eller efter smag

1 tsk gurkemeje

1 bundt mynte

1 bundt bredbladet persille

1 rød chili

1 pakke Param Paneer (200 g)

Olie

Salt

Fremgangsmåde:

Til dressingen:

1 limefrugt

2 cm frisk ingefær

2 spsk mild olivenolie

1 spsk flydende honning

Skær blomkålshovedet i mundrette bidder

Skær granatæblet op, og tag kernerne Stil derefter til side

Skær paneeren i tern Varm en pande op, kom lidt olie på, og steg nu paneeren, til den har gyldne kanter Tag paneeren af panden, kom ekstra olie på samt mild og stærk paprika og gurkemeje og steg blomkålen heri ved middelvarme Vend godt rundt undervejs

Tag blomkålen af, når den har det bid, du kan lide

Hak mynte og persille groft, og kom op i en skål, kom blomkål og paneer ved, og vend rundt

Gør nu dressingen klar: Rul limefrugten på køkkenbordet, så safterne frigives, skær den over og pres saften i en lille skål Riv ingefæren fint ned i, og kom de øvrige ingredienser samt salt ved

Rør den godt sammen, og hæld over salaten

Skær chilien i fine skiver, og drys over salaten Server blomkålssalaten, mens den er lun

Klassisk madhåndværk i tæt samspil med nytidens teknologi

En passioneret livslang kærlighed for velsmagende mad og unikke måltidsoplevelser, kombineret med drivkraften til at praktisere godt værtskab når det er allerbedst og ja, så lige krydret med lysten til at skabe spændende nye og anderledes traditioner og rammer om danskernes fester, mærkedage, hyggemiddage, arrangementer og events, både privat og på jobbet. Alt dette har ført iværksætter og ildsjæl Jon Rasmussen ud på en målrettet vækstrejse fra hjertet, hvor kombinationen af godt gammeldaws håndværk, i ligeværdigt samspil med moderne teknologi er hans ledestjerne, kompas, motor og drivkraft.

Der var engang ……… lige nøjagtig sådan starter de fleste eventyr og det er ingen undtagelse hos Nystandard, hvor hver dag er en eventyrlig dag, der uden undtagelse, tager udgangspunkt i det traditionelle klassiske italienske pizzakøkken – det stolte madhåndværk gennem århundreder, unikke og autentiske råvarer, samlet i en uendelig kærlighed til italienernes yndlingsspise gennem generationer

Hos Nystandard er vi Italien i Danmark og hos os er pizza en religion og gudespise

Vores pizzaer laves med ægte madkærlighed, og i dag hvor industrielle ultraforarbejdede fødevarer presser sig på og skubber alt for mange ægte og autentiske råvarer ud af produktionskøkkener og private køkkener, holder vi solidt fast i smagen, kvaliteten og »den ægte vare«

Grundingredienserne i en gourmetpizza hos os er pizzabunden, tomatsaucen, olivenolien og osten – dertil kommer naturligvis alt det grønne, alle krydderierne og alt fyldet Vi udvælger vores leverandører og samarbejdspartnere med største omhu, og det er ikke tilfældigt at både vores pizzadej, tomatsauce og olivenolie leveres af familieejede italienske virksomheder der, gennem generationer, har gjort sig til førende ekspert indenfor deres felt

Vi oplever at digitalisering, hos vores hovedleverandører, tilvælges men at den nænsomt implementeres i deres produktion således, at teknologien støtter op om håndværket i stedet for at erstatte det og derved nedgraderer de fine råvarer til industriprodukter uden iden-

titet Vi elsker at besøge det italienske bageri, der laver vores pizzabunde De benytter stadig en surdej, der blev startet for 120 år siden og bruger stadig omkring 30 timer på at lave en pizzabund, og der er i deres digitaliserede proces stadig plads til at hvert eneste stykke dej håndformes således at ikke to pizzabunde er ens Dertil kommer at alle deres melprodukter er italienske, økologiske og autentiske

Det samme er tilfældet hos vores tomatleverandør og leverandør at olivenolie, begge er virksomheder i Italien, der stadig praktiserer deres stolte og ægte håndværk, støttet af teknologi men ikke overtaget af teknologi Begge vinder fødevarepriser over hele verden for smag og kvalitet

VORES NYE SKØNNE STED I DYBVAD

Tilbage til os hos Nystandard Vi flyttede virksomheden til Dybvad i efteråret 2024, hvor vi har etableret os på en fantastisk gård, og hvor vi i dag bl a har eget centralkøkken og lager Vi producerer også egne stenovne på matriklen da vores pizzaer naturligvis tilberedes i håndlavede stenovne designet og bygget af Jon Lige nu har vi svært ved at se træerne på matriklen for nye stenovne, da efterspørgslen efter vores rullende stenovnsmenuer har sat Jon i gang med at bygge yderligere 30 stenovne På en fredag, lørdag eller søndag har vi pr dag et tocifret antal arrangementer rundt om i Danmark, det stiller krav til vognpark, trailere og ikke mindst antallet af stenovne

Vi har hos os i Dybvad også et dejligt hovedkontor samt fest og -eventfaciliteter med

plads til omkring 200 gæster Vores dejlige sted er beliggende midt i naturskønne parkomgivelser Vores nye opvarmede eventhal benyttes flittigt af firmaer til teambuilding events, og vil helt sikkert også blive brugt i den kommende vinter til firmajulefester o lign

Vores skønne Nystandard Værter og Værtinder starter ud fra Dybvad og kører afsted i biler med trailere fyldt op med stenovne, brænde, borde, stole, service, telte og ikke mindst lækre råvarer på køl Vi benyttes i dag til alle typer arrangementer både hos private og hos virksomheder og er også til stede på festivaler, markeder, byfester mm

Det er ikke svært at forestille sig, at konfirmander og studenter er vilde med gourmetpizza og derved ofte booker vores rullende stenovnsbuffeter til deres fester, men at vi også får lov at levere mad til bryllupper, runde fødselsdage, kundearrangementer og firmafester Det illustrerer at vi har forstået at levere og servere pizza lige sådan som det bør gøres »The Real Italian Way«

FREMTIDEN

Hos Nystandard tror vi på fremadrettet at skalere vores virksomhed og vækste gennem digitalisering, hvor det gir mening, men vi ønsker at følge vores italienske samarbejdspartneres eksempel og bruge teknologien til at støtte op om vores håndværk, ikke til at erstatte det

Internt i Nystandard har vi bl a lige nu fokus på etablering af et online træningsakademi baseret på e-learning moduler samt på opbygning af eget intranet, der samkører og styrer alle vores processer fra kundeordrer til varebestilling, arrangementafholdelse og -opfølgning

Der er ingen tvivl om, at vi med fordel kan blive digitale internt i vores driftsorganisation og derved frigive menneskelige ressourcer til personligt at være med fremme i første række –hos vores kunder når de fester

Vi er naturligt åbne for og nysgerrige overfor nye teknologiske muligheder, der kan støtte op om vores virksomhedsdrift, men vi har et par hjertesager som vi står fast på For det første vil tilberedelse af vores pizzaer altid være et håndværk der udføres personligt af vores Nystandard værter og værtinder For det andet bliver det ikke hos os, at man mødes af robotter eller uendelige »tryk selv menuer«, når man ønsker at komme i kontakt med os, vi ønsker personlig dialog med alle der kontakter os, lige på det punkt har vi valgt at forblive gammeldaws

Gourmet håndværk i Asaa

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

Kulinariske ambitioner og oplevelser stortrives i Asaa. Madhåndværk på

Strandvejen er på kort tid blevet et populært tilløbsstykke.

Gourmetslagterbutik og restaurant i en landsby med 1100 indbyggere, lyder som et iværksætterprojekt, dømt til at fejle. I hvert fald et projekt, der kunne få selv den største optimist til at ryste en smule på hånden. Men ikke Heinrich Christiansen. Sammen med sin kone Heidi Folden har han investeret alt i Madhåndværk.

Heidi og Heinrich er begge uddannede gourmetslagtere, men de har, som Heinrich udtrykker det, brugt de sidste mange år af deres liv på at opdrage, uddanne og socialisere indenfor fødevarebranchen. Han som leder og chef, Heidi som underviser på Tech College i Aalborg. Indtil Henrik blev fyret.

»Fyringen fik os til at tænke,« fortæller Heinrich. »Skal vi fortsætte med at tilbringe tid i en trafikkø hver dag – eller er tiden moden til, at der skal ske noget andet?«

Tilbage til det gamle håndværk

En sommerdag i august 2023, havde Madhåndværk første åbningsdag. Der var kø langt ud på

gaden den dag, og på sin vis, er den åbningsscene et meget godt billede på kundernes modtagelse af konceptet »godt håndværk, og mad lavet fra bunden.« Der er intet galt med glaseret skinke, pølser i metermål og flødekartofler ad libitum, men det er en anden type varer og nemme middagsretter, Heidi og Heinrich satser på i butikken. »Vi har kun hjemmelavede produkter, det vil sige alle vores røgvarer, vores charcuteri varer og alle vores sager er lavet med så få tilsætningsstoffer som muligt,« forklarer Heinrich. »De er lavet ud fra nogle gode, gamle, håndværksmæssige principper, som dem, jeg lærte, da jeg stod i lære i Dronninglund ved Slagter Højer.«

Det faktum, at Asaa trods alt ikke er verdens navle, viste sig hurtigt at være en ubetydelig detalje. Folk kører gerne langt for kulinariske oplevelser. Udover lokale kunder, kommer kunderne kørende fra Frederikshavn til Hals og Aalborg, over Klokkerholm til Brønderslev. »Vi havde aldrig forestillet os at kunne leve af detailsalg. Vi troede, at vi skulle leve af økolo-

gisk engros-salg, for der var ikke så meget konkurrence, og vi kunne se, at det ville være et smart sted at byde ind. I dag er det butikken, der driver omsætningen, mens engros-salg udgør et blankt nul.«

Genstart

»Det var en halvstor mundfuld,« husker Heinrich om anstrengelserne og investeringerne forud for åbningen. »Der var jo ingenting, så skulle vi ud at have fat i alt.« Han og Heidi tog springet og satsede stort et sted i arbejdslivet, hvor mange andre ville overveje – går det nu også an, og så i Asaa? Men sådan ser hverken Heidi eller Heinrich verden. »Det der med erhvervsliv, det er også noget der er med til at holde én i gang. Og vi elsker at være med til at se, om man kan skabe vækst i samfundet. Det er vildt spændende. I stedet for at sidde og vente på, at tingene kommer til én, at man så rækker ud, og kommer i gang.«

Heidi og Heinrich har i det hele taget gjort sig mange tanker om det sted, de er midt i at skabe. I lørdags var der Kræs-aften. Som navnet indikerer, er god mad omdrejningspunktet for aftenen, garneret med god stemning. Godt 50 mennesker havde taget turen til Asaa og ikke en krumme går til spilde. Madbilletter og vinbar bliver revet væk i løbet af en time eller to, hver gang en ny aften annonceres. Der er ingen a la carte servering hos Madhåndværk, men der er boeuf bourguignon, chicken tikka masala og koteletter med champignon a la creme og karto elmos klar til at tage med hjem og varme.

Okseﬁleten leveres ikke i varmekasser, når Heidi og Heinrich står for mad ud af huset, og det er der en ganske bestemt grund til: »Vi prøver ikke at gå på kompromis med kvaliteten. Hvis vi laver noget i varmekasser, så skal det være noget, der ikke kan gå i stykker. Vi siger for eksempel nej til at levere okseﬁlet, der skal stå og lumre i en varmekasse indtil folk, skal bruge det. Vi fortilbereder, så stegen bare skal lunes op. Det er det, vi mener, giver det bedste færdige resultat. Vi har drevet Danmarks bedste fagskole. Nu vil vi lære at drive en af Danmarks bedste slagterbutikker. Vi er i en proces, men vi kan mærke, at vi bliver dygtigere og dygtigere. Ikke mindst takket være vores medarbejdere.«

Heinrich Christiansen og Heidi Folden åbnede Madhåndværk i sommeren 2023. Røgvarer og charcuteri fra slagterbutikken er hjemmelavet og tilsat så få tilsætningssto er som muligt.

Der er plads til 60 gæster i Madhåndværks selskabslokale, som kan lejes til private fester eller virksomhedsevents. Samme lokale danner ramme om de populære Kræs-aftener.

tlf. 9340

madhaandvaerk.dk

Revolution på snedkerværkstedet

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

Ny investering hos AHL Glarmester og Maskinsnedkeri forkorter leveringstid, og åbner op for flere opgaver som underleverandør.

Arne Larsen sværger til håndværk. Gerigter, lister, karme og paneler med forskellige udskæringer er en AHL specialitet. Derfor har fræsere gennem 36 år været et uundværligt omdrejningspunkt på AHL Glarmester og Maskinsnedkeri. Det er de i og for sig stadig, men lige før jul rykkede en CNC-maskine ind.

Færre arbejdstimer pr. emne betyder noget på et snedkerværksted. »Lønomkostninger er en af de tunge poster i en forretning som vores,« forklarer Arne om overvejelserne bag investeringen. CNC-maskinen har på kort tid vist sit potentiale, hvad angår heftige tidsbesparelser. Før tog det 4 timer at lave en front til en radiatorskjuler. Nu tager samme opgave 20 minutter. »Når vi laver radiatorskjulere, plejer vi at stå og skære stykke for stykke. Her fræser vi ud i en hel plade, så vi er hurtigt klar til at samle og male.«

Allerede nu kan Arne se muligheder, som rækker ud over effektivisering. Blandt andet som underleverandør for f.eks. møbelfirmaer eller

andre, der skal have produceret en masse ensartede emner. Vi kan lave alverdens ting på sådan en maskine. Vi har f.eks. lige fræset en spisestuestol ud. Fremfor at skulle stå og dreje på en maskine i hånden, er det her nemmere og mere præcist. Vi er indenfor 1/10 mm nøjagtighed.«

AHL har leveret drejeplader til en keramiker og hylder til en café i Aalborg. Den type opgaver er velegnede til CNC-maskinen. Det tager ingen tid at tegne op i maskinen, som herefter selv beregner, hvordan pladen udnyttes bedst muligt. »Vi kan hurtigt køre noget i gennem,« siger Arne, »og vi kan både fræse, bore og save.«

Kirker er hjemmebane

CNC-arbejde i metermål er nyt terræn. Kundebasen er AHL lige gået i gang med at bygge op. Kirkerenoveringer, hvor intet er på standardmål, og hvor hvert projekt skræddersyes den enkelte kirke, er hjemmebane. Her henvender kunder sig ofte selv. Dorf kirke, Hjallerup Kirke, Agersted Kirke, Klokkerholm kirke – inden

længe sandsynligvis også Budolﬁ Kirke og Dronninglund Kirke. Listen over kirker, hvor AHL for nylig har leveret vinduer, døre, karme eller inventar, der er tro mod kirkens historie og oprindelige byggestil, er alenlang.

»Det har taget fart de sidste 10 år,« siger Arne om kirkeprojekterne. »I Albæk Kirke mellem

Morså og Præstbro har vi f.eks. lavet nye vinduer med kitfals og vinduesproﬁler som i de gamle. Kirken er fra 1600-tallet. Sådan en gammel kirke er tit sunket lidt sammen, så vi tager ud og måler op for at kunne lave en tegning og en skabelon, vi kan producere ud fra.«

Opgaverne kommer ad forskellige veje og omveje. Til Hune Kirke har AHL lavet specielle skabe uden bagbeklædning, for at undgå skimmelsvamp. Det er en arkitekt, der har lavet tegningen, som løser den særlige udfordring med kolde vægge i en kirke, men det er en lokal tømmerhandel, der har sendt arkitekttegningen til Arne på foranledning af en tømrer. Der er ikke så mange tømrere med eget snedkerværksted i dag, forklarer Arne.

Alsidigt snedkeri

Mange forbinder måske AHL Glarmester og

Maskinsnedkeri med specialløsninger og snedkerarbejde med et historisk islæt, men på værkstedet bliver der også lavet mange mere almindelige opgaver. Blandt andet vinduer og døre til renoveringer, understreger Arne. »Til fonden Børnenes Kontor har vi lavet 54 vinduer til lejrskolen Lien oppe ved Hune. Dem er vi i gang med at montere. Børnenes Kontor har vi lavet opgaver for før, og det kan være, vi skal lave lidt mere for dem oppe ved Sæby, når vi er færdige med det her projekt.«

»Vi slår mere og mere over på inventar,« fortæller Arne. »Der er ﬂere kunder, der efterspørger walk-in og skabe i det hele taget, så dem laver vi en del af. På Sjælland har vi fået en ny opgave ind, som går meget godt i tråd med den linje. Vi skal lave nogle skabe for en tidligere kunde, som har en arkitekt til at hjælpe med et renoveringsprojekt i et sommerhus og anneks ved Hornbæk. Kunden har bedt arkitekten om at sende sine tegninger til os. Vi er så heldige at folk meget ofte kommer igen.«

Venstre: CNC på arbejde og Arne Larsen ved den nye CNC-maskine.

Christo er i gang med at ﬁnpudse indvendig dør. Benny restaurerer paneler til Toldboden i Aalborg. Snedkeropgaver med et historisk islæt er et speciale hos AHL. Der restaureres løbende vinduer til Voergaard Slot. tlf. 3014 0759 ahlogson.dk

Tilbage til det lokale

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

Dronninglund Dyreklinik har i længere tid hørt under Vodskov Dyreklinik. Nu har dyrlægerne Mia og Christopher overtaget klinikken, og de har planer om at skrue tiden lidt tilbage.

Vi skal tilbage til det nære og lokale, mener dyrlægerne Christopher Nøhr Thyrrestrup og Mia Nøhr. Første april overtog ægteparret fra Hjallerup Dronninglund Dyreklinik. Det er efterhånden seks år siden Christopher og Mia blev uddannet som dyrlæger. Siden da har de været lidt omkring. Christopher som dyrlæge på Vodskov Dyreklinik – Mia blandt andet hos Skørping Dyreklinik, Frederikshavn Dyrehospital og Fødevarestyrelsen. Erfaringerne har fået dem til at søge i en anden retning – et skridt tilbage, vil nogen måske sige.

»Lige nu har jeg en fornemmelse af at alting bliver lidt større. Det sker særligt inden for vores egen branche,« forklarer Christopher. »Enhederne bliver større hospitaler. Større er i visse sammenhænge mere effektivt, men ofte er det på bekostning af nærheden. En dyreejer på et stort dyrehospital er i kontakt med forskellige dyrlæger – forskellige på telefonen, når de ringer ind. Kommunikationen kan hurtigt blive lidt mere omstændig, når vi er flere kollegaer, der tager over på samme patient. Jeg

har nogle gange oplevet, at særligt ældre mennesker kan føle sig lidt tabt i den dialog. Mia og jeg har et ønske om at gøre det hele lidt mindre. Vi regner med, at Dronninglund Dyreklinik skal være et lille hyggeligt sted, for vi har ingen ambitioner om at udvide eller få større markedsandel rundt omkring. Vi holder det lokalt i Dronninglund og omegn.«

Den gamle veterinærsygeplejerske, Rikke Mortensen, som har været ved det tidligere Dronninglund Dyrlæger, fortsætter i klinikken. På mange måder er hun det ultimative billede på den nærhed, Christopher og Mia drømmer om at skabe. »Rigtig mange mennesker i Dronninglund kender Rikke – og er meget glade for hende. Folk tager ikke til dyrlæge. Nogle gange tager de bare ned for lige at snakke med Rikke. Patienter kommer til os som mennesker – det skal der også være tid til. Jeg glæder mig til have en mere nær kontakt til kunder.

Her i klinikken bliver det det samme hold kollegaer, der behandler dyrene dagligt, så vi kan

lettere tale med hinanden, udveksle erfaringer eller iagttagelser i forhold til patienterne og lægge en plan eller ændre den.«

Fleksible åbningstider

Christopher og Mias tanker om, hvad Dronninglund Dyreklinik skal være for et sted, går blandt andet på praktik og på at gøre det nemt for kunder at have sin gang i klinikken. De seneste år har dyreklinikken i Dronninglund været åben to-tre dage om ugen. Nu er der åbent hver dag – nogle af dagene med ﬂeksibel åbningstid.

»Vi er selv en børnefamilie,« forklarer Christopher, »så vi alt om, at et besøg ved dyrlægen kan være svært at få presset ind mellem fritidsaktiviteter, frisør-besøg eller tid hos lægen, hvis der også skal hentes børn inden lukketid. Derfor har vi indført aftenåbent mandage frem til kl. 20, så man både kan nå at lave aftensmad til ungerne og smutte forbi og f.eks. få styr på vaccination eller hundepasset inden ferien. Torsdag åbner vi allerede kl. 6 efter samme ﬁlosoﬁ.

Vi håber at kunne give folk lidt mere ﬂeksibilitet i deres hverdag ved at tilbyde dem at komme på de lidt skæve tidspunkter, hvor man måske har lidt bedre mulighed for at komme forbi, hvis man har en travl hverdag.«

På ét punkt vil alt være uforandret. Familiedyrene vil være i fokus på Dronninglund Dyreklinik. De mere avancerede og specialiserede opgaver vil være centreret om hunde, katte, kaniner og andre kæledyr.

»I udekørende praksis kan vi ordne de mest basale ting hos heste og hobbydyr,« siger Christopher. »F.eks. får og geder eller hvis man har en enkelt ko. Det kan vi håndtere lokalt på hjemmebesøg. I hvor stort omfang kommer an på, hvor travlt, vi får. Men hvis en lokal børnehave har en hest eller en ged stående, så tager vi gerne ud og kigger på det. Større besætninger kan vi ikke hjælpe med. Det kræver ofte lidt mere. Desuden er der rigtig meget lovgivning ind over, og for en lille praksis er det svært. Der skal man gerne være ﬂere.«

Dyrlægerne Mia og Christopher overtog 1. april Dronninglund Dyreklink. Dyreklinikken skal være et lille hyggeligt sted, hvor både dyr og mennesker kan lide at komme. Veterinærsygeplejerske Rikke Mortensen, som mange fra Dronninglund kender og er glade for, fortsætter i klinikken. tlf. 9884 1015 dronninglunddyrlaeger.dk

Møbler gennem tre årtier

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

Charlotte Svanekjær er 3. generation i Svanekjær Møbler. Sidste år fejrede hun 30-års jubilæum i forretningen, som hun i dag driver sammen med sin mand Lars.

I 1994 var det stilmøblerne, der fyldte, når man trådte ind ad døren hos Svanekjær Møbler ved Aabybro. Halvdelen af butikken var fyldt med møbler i mørk mahogni – sofaerne var i blomstret stof og med kappe. De lyse træsorter var bøg og eg, husker Charlotte Svanekjær. »I dag er det stort set kun eg, vi sælger – valnød, hvis træsorten skal være lidt mørkere.«

Tider skifter. Det samme gør de fleste møbeltrends, mens ægte klassikere er tidløse, og holder i generationer. Charlotte er 3. generation i Svanekjær Møbler. For 30 år siden startede et glidende generationsskifte i forretningen, hvor Charlotte gradvis tog over efter sin far. De havde mange gode år sammen i butikken, inden han gik på pension.

Charlotte er vokset op med kærligheden til dansk møbeldesign. Historierne om de klassiske arkitekter har altid været der i både hende og hendes mands opvækst. Lars er ligesom Charlotte 3. generation i en møbelforretning, og de har begge mødt flere af de store. F.eks. Erik Magnussen, Hans Jørgen Wegner, Verner Panton og Nanna Ditzel. »Vi har altid værnet om dem og deres historie,« siger Charlotte,

»og om skabelsen af møbler med lang levetid. Deres møbler går tit i arv.«

Nye veje

Tilbage i 1994 var det en balancegang at træde ind i en butik, der havde eksisteret i mange år. »Det var min farmor og farfar, der åbnede butikken i 1962. På den ene side havde jeg lyst til, at der skulle ske noget nyt – jeg ville gerne skabe en ny kundegruppe. Samtidig synes jeg, at det var vigtigt at bevare min fars faste gode kunder.«

Svanekjær Møbler begyndte at sælge Hästens madrasser for 30 år siden, og er i dag de eneste i Nordjylland, som sælger de svenske madrasser. For 20 år siden forudså nogle, at soveværelser skulle være multifunktionelle rum og sengen et multimøbel, men den tanke har Charlotte aldrig troet på. »Jeg holder på at gode senge, hvor man vågner veludhvilet, er vigtigt. Vi var med til at bygge naturmadrassernes koncept op med deres naturlige egenskaber, hvilket er sundt for kroppen. For to år siden fik vi endnu et naturprodukt sengefirma ind som hedder Saffron.«

»Vi kan ikke blive ved med at leve af de samme kunder, som vi handlede med for 30 år siden. Jeg er meget bevidst om, at vi hele tiden skal ud og ﬁnde nye. Der bliver man nødt til at være synlig. I min generation, var tiden en anden. Derfor føles det lidt uvant at lave personlige videoer til f.eks. Instagram. Heldigvis har jeg en god ung pige bag mig, der siger, nu skal du gøre sådan og sådan. I dag opstår behov for at købe mange gange om aftenen, hjemme i sofaen – og med mobilen i hånden. Hvis ikke du er synlig, så bliver du måske glemt.«

Skiftende tider – skiftende trends

»Møbler har altid været vores DNA. Lars og jeg har arbejdet sammen i butikken i 5 år. Før det havde vi 2 møbelbutikker. Vi har altid haft et samarbejde, men at kunne gå sammen i butikken hver dag, er den bedste beslutning, vi har taget.«

»Vi handler meget med danske ting, men vi har da både tyske og italienske mærker,« fortæller Charlotte om butikken, som den ser ud i 2025. »Jeg tænker ikke, at vi som sådan er en decideret designbutik, selvom vi har Hästens og andre mærker, som de ﬂeste kender. Men vi rækker os langt – og bredt, fordi vi har også møbler til sommerhuse.«

Møbeltrends er et spejl på tiden. I dag er der fokus på bæredygtighed og hvor møblerne bliver produceret. Blomstret stof og kapper er for længst erstattet af sofaer, som er mere enkle i deres design. I 90’erne blev der solgt sengerammer og trægavle i stor stil. Nu er det mest senge med ben på og en stofgavl, kunderne efterspørger.

Svanekjær Møbler ligger ikke i en stor moderne lagerbygning. Det er en bygning, hvor der er bygget til af ﬂere omgange. Hver tilbygning har sin historie og vidner om en forretning, der løbende har udviklet sig siden 1962. Det passer meget godt med den oplevelse, Charlotte og Lars bestræber sig på at skabe. »Vi vil gerne have en personlig forretning, hvor service og erfaring betyder rigtig meget – et sted, hvor kunder føler sig hjemme.«

Charlotte Svanekjær er 3. generation i Svanekjær Møbler. Sidste år fejrede hun sit 30-års jubilæum i butikken, hvor hun. i dag arbejder sammen med sin mand, Lars. Svanekjær Møbler har forhandlet Hästens senge i 30 år. For et par år siden kom endnu et naturprodukt sengeﬁrma til – Sa ron. Juhl og Lars i gang med at læsse møbler, der skal ud til kunder.

Alle mennesker sætter et aftryk

Visse ting forandrer sig ikke, uanset hvor dygtige vi bliver til at gebærde os digitalt. Døden er en konstant. Når den rammer os, er menneskeligt nærvær stadig det vigtigste.

AI er udset til at gøre menneskers liv lettere. Vi kan følge hinandens livsbane online, i det omfang man har lyst til at dele eller deltage i »samtalen«.

I det øjeblik livet slutter, er algoritmer og sprogmodeller dog ligegyldige. Døden er analog. »Etablering af kontakt er vigtigere end noget andet,« fortæller bedemand Kent Sigsgaard fra bedemandsforretningen af samme navn. »Vi træder ind i andre menneskers liv, hvor der er kaos. Sådan vil det i hvert fald ofte være. Vores rolle er at fornemme stemningen og skabe en form for ro. Hvem sidder vi overfor – og hvem var afdøde? Nogle gange har vi fået hele historien om afdødes liv, inden mappen med kister og blomster overhovedet kommer op af tasken.« »Andre gange ved vi absolut ingenting, når vi går derfra,« indskyder Dorthe Hansen. Det ene er ikke mere rigtigt end det andet.

Afrunding af livet

Forleden gik turen med et følge omkring af-

dødes hus efter bisættelsen i Hals Kirke. De pårørende ville også gerne have rustvognen ned forbi Marinestuen på havnen, for det var en stor del af afdødes liv at være dernede. Det er ikke ualmindeligt, at pårørende har et ønske om at runde forskellige lokationer og adresser med betydning i den pågældendes liv eller virke: Rundt om en sø, forbi fødegården, en tur ad Vesterbro – forbi det foretrukne klubholds hjemmebane. »Jeg kan huske, at vi gjorde noget tilsvarende, da min far døde,« fortæller Dorthe. »Det var før jeg blev ansat her, og faktisk var det Kent, der dengang var bedemanden. Vi havde brug for, at det blev gjort på den måde, vi synes, var den rigtige.«

Hvad ville afdøde selv have ønsket?

I 1997, hvor Kent Sigsgaard startede i bedemandsfaget, var det ikke så almindeligt at folk havde planlagt sin egen begravelse. I dag er det ikke usædvanligt. Flere og flere henvender sig, fordi de gerne vil selv have indflydelse på, hvordan deres bisættelse eller begravelse skal

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

foregå. Hvis man er ramt på livet på en eller anden måde, så indﬁnder der sig et behov for selv at have en ﬁnger med i spillet. Det kan også give en vis ro at have drøftet med bedemanden, hvad kommer der til at ske, når jeg – eller i andre tilfælde – et familiemedlem, som er terminalt syg, om lidt dør?

Uanset hvor forberedt man er, så kommer døden altid uventet. I situationen, er det nemt at miste overblik. Derfor er det en positiv udvikling, at ﬂere selv tager stilling, mener Kent, for det gør pårørendes rolle en smule lettere.

Ny trend vinder frem

»Jeg synes, det er svært at komme i tanke om opgaver, hvor AI skulle ﬁnde sin berettigelse lige i vores fag, men det er nok fordi, vi er det stik modsatte. Det er et meget analogt univers, vi bevæger os rundt i. Her handler det om liv og død og relationer og sorg. Jobbet kræver menneskeligt nærvær, og jeg kan ikke se for mig, hvordan en digital tjeneste skulle kunne erstatte det,« siger Kent.

På et område vinder en spirende digitalisering dog frem. Ikke i bedemandens arbejde – men på kirkegården. Normalt er det kun familie og venner, der kender historierne om det levede liv – om glæder, sorger, tragedier og sejre. Vi andre kender ikke skæbnen bag et navn på en gravsten eller en buket blomster på de ukendtes grav. Men måske er det billede ved at ændre sig?

QR-koder bliver nogle steder implementeret på gravsten, så man f.eks. kan se billeder fra afdødes liv eller følge slægtsforskning. Man kan også selv gå ind og skrive om et af afdødes livsforløb. Det er en ny spirende trend, der vinder frem. Lige her giver digitalisering en form for mening, mener Kent, Dorthe og Lisbeth. I løbet af et år bistår de adskillige familier og pårørende i forbindelse med dødsfald. Nogle mennesker går mere anonymt gennem tilværelsen end andre, er deres erfaring, men alle sætter nogle spor i livet.

Døden er uafvendelig i alle menneskers liv. Bedemandsforretning Kent Sigsgaard ser nærvær som en af de vigtigste kompetencer som bedemand

På billedet Kent Sigsgaard, Dorthe Hansen og Lisbeth Bruun, som hjælper pårørende med at få taget afsked på en ordentlig måde.

Udover forretningen i Dronninglund er der åbent efter aftale i Vodskov og Hjallerup.

tlf.

bedemandkentsigsgaard.dk

Skræddersyet

kundeservice med AI

Kunstig intelligens hjælper Din Bilpartner Dronninglund med at tilbyde kunder den ultimative kundeservice. På værkstedet skal VR-briller nu gøre det mere sikkert at reparere el-biler.

Folk er voldsomt glade for at få at vide, hvad der kommer til at ske i fremtiden. Ikke mindst når det drejer om deres bil – og udgifter forbundet med at køre i den. Det er f.eks. rart at vide nogenlunde hvornår tandremmen skal skiftes. En ny digital makker hjælper nu Kim Fredborg fra Din Bilpartner Dronninglund med at forudse behov og svare på kunders spørgsmål, inden de overhovedet opstår.

»Din Bilpartner kæden har fået udviklet en app – Din Bilpartner Express, hvor vi ved hjælp af kunstig intelligens og med udgangspunkt i kundens egen historik her på værkstedet, kan tilbyde en mere skræddersyet service,« fortæller Kim. »I »gamle dage« var det sådan, at hvis en kunde ringede ind, så ville jeg sidde ved computeren og kigge i hans historik – se, hvad han fik lavet sidste gang. Nu booker kunden serviceeftersyn i app’en og AI har allerede analyseret sig frem til, at det højre forhjulsleje, som vi skiftede ved 61.000 km, sandsynligvis skal skiftes igen, fordi bilen, estimeret ud fra de

seneste besøg på værkstedet, nu har kørt 121.000 km.«

»Det er fint nok, at jeg siger, næste gang du kommer, så skal du have skiftet tandrem, men det er jo glemt når kunden kommer i november måned for at få sine vinterhjul. På den her måde kan vi forberede vores kunder på de udgifter, der kommer.«

Intern træning på værkstedet

Kim og kollegaerne på værkstedet har trænet systemet ved hjælp af AI, så det forstår den måde, der bliver kommunikeret på hos lige netop Din Bilpartner Dronninglund. Forudsætningen for at teknologien er smart, er at systemet tolker de forskellige noter og kommentarer på et arbejdskort på den helt rigtige måde. »Det er det, jeg synes, er så genialt,« siger Kim. »At den tekst, vi skriver i vores interne bemærkninger, finder AI selv ud af at bruge. Vi har brugt 3-4 måneder på at lære systemet, hvad det f.eks. betyder, når vi skriver service udført. Er det det samme som eftersyn

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

udført? Når vi skriver pærer, betyder det så at pærer er skiftet?«

Interne noter omfatter også små detaljer som – kunden ønsker at bilen bliver vasket, vi har en ekstra nøgle, bilen skal altid retur inden kl. 14, for at kunde kan nå at hente børn. Der er en mislyd, når kunden kører over vejbump. »Vi kalder det tillægspunkter,« forklarer Kim. »Der er ikke som sådan noget nyt i, at vi registrerer de her ting, for at huske at følge op ved næste værkstedsbesøg og f.eks. få skiftet den stabilisator, der var årsag til en uforklarlig lyd. Men vi kan gøre det endnu bedre med det her system, fordi AI kobler bemærkninger med historik og data. Det gør det nemmere for os at give en endnu mere personlig service.«

VR-briller skal øge sikkerheden

»For 10 år siden kunne vi ikke dø af at lave biler. Vi kunne godt få rap over nallerne eller slå os over fingrene. Nu laver vi biler, hvor det er fatalt, at tage den forkerte beslutning,« fortæller Kim. Værkstedet blev el- og hybrid certificeret for nogle år siden. Alle på værkstedet bliver løbende efteruddannet, for udviklingen og omfanget af el-biler ændrer sig hele tiden. Af samme grund har Kim netop investeret i noget af den nyeste teknologi i autobranchen – VR-briller, der gør det muligt at se præcis, hvad der foregår i motorrummet på en kinesisk el-bil, selvom ingen på værkstedet forstår kinesisk. Sproglige udfordringer kan udgøre en overset sikkerhedsrisiko i takt med at flere og flere vælger kinesisk el-bilmodeller, mener Kim. VR-brillerne så han første gang på Bosch Academy i Tyskland for et til to år siden. Dengang var teknologien i opstartsfasen. »VRbrillerne er en ekstra sikkerhed, og sikkerhed er afgørende, når vi reparerer el-biler. Vi har hele tiden værkstedsvejledningen oversat til engelsk, uanset model. På skærmen får du f.eks. en advarsel, hvis en komponent er højvolt eller, hvis det er en brintbil – en komponent, der aldrig må være strømfri. På et tidspunkt vil kunstig intelligens sandsynligvis kunne huske tidligere reparationer og derfor komme med en notifikation, mens man har brillerne på: Med den her model skal du være opmærksom på... Det er noget nyt, vi er i gang med i autobranchen – en helt ny ære.«

Kim Fredborg fra Din Bilpartner Dronninglund. App’en Din Bilpartner Express skal nu skrue yderligere op for kundeservicen på værkstedet. AI kobler kundehistorik og data. Sikkerhed er altafgørende, når der repareres el-biler. Kim har for nylig investeret i VR-briller, hvor man blandt andet kan følge værkstedsvejledning, mens man har brillerne på.

tlf. 9884 2055

dinbilpartner.dk/vaerksteder/din-bilpartner-dronninglund

Grafisk arbejde i forandring

Hvert årti har sin udvikling og sine forandringer – nogle forandringer, større end andre. Kunstig intelligens hører til i den kategori.

I 1995 landede Basis-Tryks førsteudgave af Erhvervsbladet Indblik i postkassen hos husstande og virksomheder i hele Brønderslev Kommune.

Det var før native content og sponsorerede historier blev normen. Før bæredygtighed, Corona eller kunstig intelligens var dagsordener, vi kendte eller overhovedet forholdt os til. Historierne om lokale virksomheders virke – og hvordan strømninger i tiden påvirker eller sætter nye idéer og initiativer i gang, synes vi stadig er vigtige. For de fortæller en fælles historie om os – om Brønderslev Kommune, som et sted med udvikling og stor iværksættertrang.

AI kan være et hjælperedskab

Et par museklik, så har grafiker Claus Fuglsang fra Basis-Tryk, tilføjet de kvadratcentimeter et billede måtte mangle, for at kundens højkant billede af en kløvermark er forvandlet til det ønskede bredformat. Og hvis der mangler en elefant eller en rumraket, så kan det tilføjes i et snuptag. Ingen vil nogensinde bemærke, at hverken elefant eller rumraket har set skyggen

af den mark – eller at en del af kløvermarken er »kunstig«.

Generativt AI er integreret i den software, der er Claus’ værktøj. Det er programmet, der på basis af eksisterende billeddata, regner ud, hvordan resten af billedet skal se ud. »Om vi vil det eller ej, så er kunstig intelligens på vej til at blive hverdag i rigtig mange menneskers arbejdsliv,« siger Christian Danielsen, Basis-Tryks indehaver. »Jeg tror ikke, at man skal være så forskrækket for at bruge den teknologi, der er til rådighed – men det er en hårfin balance.«

Er det snyd – og burde en fotograf i stedet have taget billedet med den elefant? Helt så firkantet, mener Christian ikke, at tingene kan gøres op. »Alle kender til stock-billeder. Det er heller ikke nyt, at grafikere genskaber en ikke eksisterende virkelighed, for at sælge et budskab. Med AI kan vi skabe billeder, der aldrig er taget og som ikke findes magen til. En kreativ idé eller tanke kan hurtigt blive til grafik, der kan bruges i en tryksag.

AI ser jeg mest af alt som et hjælpeværktøj, der

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

betyder, at vi kan hjælpe vores kunder på nye måder. Og det har til alle tider været et vigtigt kriterie i Basis-Tryk – at vi forholder os til udviklingen i vores branche. I dag er vi totalleverandører indenfor tryk, og det omfatter også at forholde os aktivt til kunstig intelligens, og hvordan vi på en naturlig måde kan bruge det – uden at kompromittere vores troværdighed.«

Etiske og juridiske overvejelser

»Vi er opmærksomme på copyright og ophavsret i alle opgaver,« understreger Christian, »men i den her kontekst, er der et ekstra lag med særlige etiske og juridiske dilemmaer, vi er nødt til at forholde os til. Vi skal kende den lovgivning, der er gældende på området for nuværende. Hvem har f.eks. ophavsret på de værker, der bliver skabt? Den slags detaljer, skal der være 100% styr på.«

Af samme grund har graﬁker Claus Fuglsang været på kursus i brugen af kunstig intelligens. Både for at lære at udnytte AI-funktionaliteten i de programmer, han i forvejen bruger – og for at være opdateret på nyeste viden.

Teknologi sparer tid, lyder mantraet. Men det er nu ikke det eneste aspekt, Claus ser for sig. »Hvis jeg skal blive på arbejdsmarkedet til jeg fylder 70, så er det ikke ligegyldigt at spare nogle klik. AI er ikke nødvendigvis kun vigtigt, for at gøre mit arbejde hurtigere og nemmere, så det bliver billigere for en kunde. Jeg bruger det i ﬂere opgaver, hvor opgaven tager lige så lang tid for mig at lave, men måske er det knap så fysisk i forhold til museklik og ergonomi. Der kan den altså tage meget.«

Endnu er AI kun en parentes i det samlede billede på Basis-Tryk. En lille ﬂig af fremtidens muligheder, der så småt er taget hul på. Hvem ved, hvilken rolle teknologien spiller i trykkeribranchen om bare ti år? På nuværende tidspunkt overﬂødiggør teknologi ikke medarbejdere.

På Basis-Tryk er det Claus, der fortolker en kundes ønske og anvender generativ AI i det omfang, det giver mening. Det er hans kreativitet, der bestemmer om det billede, der kommer ud af AI’s beregninger, kan bruges til noget som helst.

Anders og Peter i produktionen på Basis-Tryk. Mediegraﬁker Claus Fuglsang foran skærmen. AI er et hjælperedskab, der er integreret i de programmer Claus i forvejen bruger. Øverst: Christian Danielsen th. Basis-Tryk er totalleverandører indenfor alle trykgenrer. Det omfatter også viden og kompetencer i forhold til AI genererede billeder og graﬁk.

tlf. 9884 1020 basistryk.dk

Tæt på kunderne

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

Ikke alt kan digitaliseres. SAL Tryks produktion er rykket til Dronninglund, men kontoret bliver i Frederikshavn.

På SAL Tryks nye kontor på Parallelvej er intern sælger Hanne Villadsen og grafiker Carsten Sund på plads.

SAL Tryks produktion er 1. marts rykket til Dronninglund, men det er Hanne og Carsten ikke. SAL Tryks kontor bliver i Frederikshavn, så kunder fra lokalområdet mod nord, fortsat kan smutte ind forbi og snakke tryksager og opgaver – præcis som de plejer. Hanne, Carsten og driftschef Allan Have vil være på kontoret på skift.

»Hvis vi kan gøre kunder trygge, så synes jeg, vi er lykkedes,« siger Christian Danielsen fra Basis-Tryk. »Tryghed er i hvert fald den bedste forudsætning, for et godt samarbejde og for at kunne løse en opgave. Derfor vi har altid prioriteret tid til at drikke en kop kaffe, og få en snak om tingene – både her og i Frederikshavn. Den kop kaffe betyder mere end man lige skulle tro. At kunne mødes ansigt til ansigt

er vigtigt, uanset hvor meget vi kan klare online.«

SAL Tryk har en del kunder i Frederikshavn. Det er endnu en grund til at Basis-Tryk holder fast i fysisk tilstedeværelse i Frederikshavn. »Efter at Frederikshavns Kommune har lukket deres eget trykkeri, sendes alle deres materialer i udbud. SAL Tryk har vundet to ud af tre udbud. Det er vi enormt stolte over. Blandt andet derfor giver det også god mening stadig være i Frederikshavn.«

Produktion samlet under et tag Maskiner og produktionsmedarbejdere fra SAL Tryk er der fundet plads til på Basis-Tryk. »Tiden var inde nu,” forklarer Christian om sammenlægningen af produktioner. »Vi udnytter både maskiner og medarbejderes tid bedre ved at samle produktionen ét sted. Og den slags overvejelser er nødvendige. Vi skal

Intern sælger Hanne Villadsen, grafiker Carsten Sund og driftschef Allan Have på SAL Tryks nye kontor på Parallelvej i Frederikshavn. Netværk er vigtigt også i Frederikshavn. Allan Have er med i Kattegat Erhvervsnetværk.

hele tiden se på, hvordan vi kan optimere og e ektivisere driften.«

»Som så mange andre håndværk har vores branche gennemgået en mindre teknologisk revolution de sidste 15 år. Vi har investeret benhårdt, for at være med helt fremme. I dag kan vi håndtere alle former for tryksager,« fortæller Christian. »Flere arbejdsgange er digitaliseret, men tryk er stadig en fysisk proces. Hvis du bestiller et skilt her på trykkeriet, så er det meget muligt, at der er genereret et digitalt billede – måske med hjælp fra kunstig intelligens. Men håndteringen, der kommer efter, er fortsat et håndværk.«

Netværk åbner nye døre

»Netværk betyder noget her i huset,« siger bogtrykker Frits Danielsen. I 2023 trådte han et skridt i tilbage, og overlod den daglige ledelse på Basis-Tryk til sønnen Christian Danielsen. Selv er han stadig aktiv i adskillige netværk blandt andet på Aalborg Teater og i Aalborg Håndbold Business Netværk. Netværks-aktiviteterne har givet Frits – og Basis-Tryk, en stor kontaktﬂade de sidste 42 år.

»Netværk kan alt det, AI ikke kan – skabe relationer mellem mennesker,” forklarer Frits.

»Jeg tilhører nok den skare, der synes, at det hurtigt kan forekomme en kende upersonligt og distanceret, hvis alt for meget skal foregå online eller overlades til AI.«

»Teknologi åbner nye døre – det gør netværk også,« siger Christian Danielsen. »I min optik er det ikke et enten eller. Når det så er sagt, har netværkstanken faktisk vokset sig større hos mig med tiden. Vi investerer en del tid og energi i at være synlige på forskellig vis. Jeg er f.eks. med i Ex-Table og bestyrelsen på Dronninglund Gymnasium. Jeg bruger rigtig mange timer i hallen i Hjallerup som håndboldtræner for både drenge- og pige-hold. Vi sponsorerer i utroligt mange forskellige lokale sammenhænge. Det er alt sammen en måde at vise ansigt på. Netværk i forskellige sammenhænge styrker kendskabet til andre i lokalområdet, og giver nogle nye personlige relationer. Det sætter vi utroligt stor pris på.«

Trods digitalisering er tryk fortsat et håndværk. Basis-Tryk leverer bl.a. skilte til Aalborg Zoo. Der kan trykkes på forskellige materialer og laves konturskæring.

Torben Pedersen

Partner, statsaut. revisor tpe@beierholm.dk

Tel. 96 24 29 61

Dan Visti Abildgaard Partner, statsaut. revisor dvj@beierholm.dk

Tel. 96 24 29 51

Fra 1.998,-

Juni september

Flyv direkte på arktisk eventyr i Grønland

Nuuk

Ruby Rejser &

Air

Greenland Direkte fra Aalborg

Vi brænder for Foreningsdanmark

Derfor har vi sænket gebyrerne og tilbyder vores foreningskunder:

Foreningsservice

En afdeling, der er dedikeret til at hjælpe foreninger.

Digitaliseringstjek

Et samarbejde med DGI, der sammen med jer optimerer jeres digitale løsninger.

Unioo

Et gratis værktøj, der giver jeres frivillige mulighed for at bruge mindre tid på administrativt bøvl og mere tid på det, der skaber værdi for foreningens medlemmer.

Vi vil gøre en forskel spard.dk/foreningsservice

Du finder os lige i hjertet af Hjallerup, Dronninglund og Brønderslev

Hjallerup afdeling Søndergade 10 A, 9320 Hjallerup, T 8222 9322

Dronninglund afdeling, Slotsgade 42, 9330 Dronninglund, T 8222 9330

Erhverv Dronninglund Slotsgade 42, 9330 Dronninglund, T 8222 9323

Brønderslev Albani Plads 1, 9700 Brønderslev, T 8222 9700 Erhverv Brønderslev Albani Plads 1, 9700 Brønderslev, T 8222 9722