Erhvervsbladet Indblik 2024

nye bud uddannelse & dannelse

Virkelyst, et af to nye initiativer på Dronninglund Efterskole, følges helt bogstaveligt ad. Der er en boblende glæde i at kunne udrette sine hænder. At blive dybt optaget af et håndværk, man slet ikke havde evnerne til.

kontor kan forstander Bitten høre, når der hver tirsdag bliver ygelet i hall’en. Det er et par af eleverne fra Virkelyst, der har sat sig spille en melodi på klaver. De har berørt et instrument før, men nu fordybet ved tangenterne. Udover der smedet, strikket og snittet rundt omkring på skolens fællessætter sig et konkret mål, og deres anstrengelser præsenteres Virkelystmesse.

glemt håndværksfaget,« siger Bitmener hun – at bruge sine Meningen med Virkelyst er derfor at glæden ved at kunne et håndhandler ikke så meget om at blive eller at kunne strikke en perfekt at give tid til fordybelsen, for proces eleverne mærker på krop-

INDBLIK

pen, hvor fantastisk det er rent fysisk at gøre noget færdigt fra start til slut. At engagere sig i noget, man har brændende lyst til at lære. Idéen til faget opstod for et par år siden. I 10. klasse kan fysik og tysk vælges fra, og det fik flere elever til at vælge friheden, fremfor tyske gloser og det periodiske system. »Vi under eleverne al den frihed det skal være,« understreger Bitten, »men det fik os til at overveje, hvad det egentlig er, vi ønsker eleverne skal møde her på efterskolen. De skal selvfølgelig mødes med en håndsrækning, der giver dem lyst til selv at være aktive, komme med idéer og vise initiativ.«

Man bliver et mere helt menneske af at kunne tage initiativer, er en af kongstankerne på Dronninglund Efterskole. Erfaringerne med Virkelyst bekræfter, at der er en særlig glæde i at tage ejerskab på sin egen læring.

Vi skal tro på, at unge gerne vil være med til at forandre. Det skal bare ske på deres egne præmisser i stedet for at vi beder dem, adoptere voksnes forestilling om en bedre verden. Derfor opretter Dronninglund Efterskole nu et helt nyt linjefag med titlen, Gør verden bedre.

Ældre studerende, der flytter til større byer, for at læse videre, deltager måske i en klimademonstration eller får på anden vis udtrykt deres politiske holdning gennem engagement i forskellige foreninger og organisationer. Der findes ikke rigtigt noget tilsvarende for de 15-17-årige. Hvad stiller de op med deres utilfredshed og ønske om forandring i verden? I det nye skoleår har Dronninglund Efterskole et nyt tilbud til deres elever: Gør verden bedre. Gør verden bedre, lyder stort og en lille smule uoverskueligt. For hvor skal man starte og slutte? »Vi har i mange år samarbejdet med globale og lokale civilsamfundsorganisationer,« forklarer Bitten. »Blandt andet Folkekirkens Nødhjælp og Røde Kors. Det samarbejde udvider vi nu, så eleverne på Gør verden bedre, introduceres for seks organisationer. I løbet af året skal eleverne stå for seks konkrete velgørende projekter. Det kan være, de vil producere og servere varm suppe for hjemløse i Aalborg. Vi kommer ikke med færdige projekter. Vi sætter en overskrift og en ramme, men det er elevernes egne idéer og initiativer der skal på banen.«

»Flere af vores elever har faktisk samfundsøje,« siger Bitten. »De vil gerne gøre noget, når de møder social ulighed. De er engagerede i skolens klimakøkken, og er i det hele taget klar til at tage ansvar for klimaforandringer ved at ændre deres eget liv. De farer ned i byens genbrugsbutikker, og viser stolt deres erobringer frem, når de vender tilbage på skolen.«

Udover at give eleverne en ny kanal til at ytre deres samfundsengagement i konkret handling, er håbet også at plante mod til at turde handle senere i livet.

Iben, Rasmus, Amalie, Max, Freja og or har gang i aktiviteter på skolen og ude i verden.

Skal du være kræmmer på Hjallerup Marked 2023?

30. maj - 2. juni 2024

2. – 4. juni 2023

Vi kan tilbyde:

✓ 1 stk. stadesplads (3m bred og 6m dyb)

✓ inkl. 220 volt strøm og vand samt gratis bad.

✓ 2 stk. rabatbilletter på mad i markeds madboder

✓ Gratis kræmmerkaffe kl. 8.00 – fredag.

✓ Du må gerne overnatte indenfor på din stadeplads eller du kan booke en plads på vores campingplads.

Skal du være kræmmer på Hjallerup Marked?

✓ 200.000 købelystende gæster i løbet af markedsweekenden.

BOOK HER www.hjallerup-marked.dk

Alt dette får du for 780 kr.

Åbningstider

Fredag kl. 10-18

Lørdag kl. 10-18

Søndag kl. 10-18

Se mere og book her: hjallerup-marked.dk

Du skal bare forstå at hygge dig og have din stand åben i tidsrummet som beskrevet ovenfor.

Indhold

Det går rigtig godt

Selvom snak om krise fylder meget, så går det faktisk godt i vores kommune Vi har lav ledighed, mange nye virksomheder og var i 2023 den eneste nordjyske kommune med plus på tilflytterkontoen Kommunen har derfor også fokus på de positive historier i dette tidsskrift

20 maj bliver en stor dag Vi forventer helt op imod 30 000 gæster til Royal Run, hvor startnumrene hos os var revet væk på 10 timer 600 frivillige bliver en del af festen og uden dem intet Royal Run . Så tak for indsatsen

Vores erhvervsliv kan fortælle mange succeshistorier, og bl a er virksomhederne gået sammen om at rejse 1 million kroner til Royal Run Det er så flot og betyder, at det er meget beskedent, hvad det koster kommunen at være værter

Indimellem døjer vi næsten med at følge med den store interesse, der er for at bygge og bo i vores kommune Vores byggesagsafdeling har fantastisk travlt, grundsalget går godt, og der er pres på vores børnepasning som følge af de mange nye børnefamilier

Så jeg er en glad borgmester for en kommune i vækst

Jeg vil ønske god læselyst med bladet

Mikael Klitgaard Borgmester

Forsidebillede:

Lærlingenetværket i Brønderslev Kommune

Små situationsbilleder fra venstre: Kongelig sommerballet i Rhododendronparken, FGU Vendsyssel, Dronninglund Gymnasium og Dronninglund Efterskole

Artikler/indhold: Advertorials

forudgående aftale er kopiering samt anden anvendelse af magasinets tekst, billeder og annoncer ikke tilladt jf. lov om ophavsret.

SVANEMÆRKET

Lokalt advokatkontor med fokus på det private

Hvordan sikrer man sig selv og sine nærmeste? Spørgsmålet ligger Jeannette Würtz på sinde. I efteråret åbnede hun advokatkontoret Ret & Råd i Dronninglund.

Hvad-nu-hvis scenarier kan spare en del bekymringer og besvær. Så længe man er rask, er det måske svært at se værdien eksempelvis i en fremtidsfuldmagt. I det øjeblik man er syg, og ude af stand til at træ e beslutninger, giver den uendeligt god mening. Og sådan er det i rigtig mange af livets sammenhænge. Det er svært at forudse alt det, der kan gå galt. Derfor ser Jeannette det som sin vigtige opgave at hjælpe klienter til at se det fulde billede: »I princippet kan underskriften på et skøde klares over telefonen – det er strengt taget

ikke nødvendigt at sidde overfor mig. Men at købe sit første hus er en beslutning, der rækker meget længere end en underskrift. Derfor foreslår jeg altid, at vi tager en snak her på kontoret, om hvad købet ellers giver anledning til at overveje. For mig at se er det et spørgsmål om at sikre hinanden bedst muligt, om ikke andet ved at have overvejet, hvad der skal ske »hvis vi går fra hinanden«, »hvis en af os bliver syg«, »når en af os ikke er her mere« osv.

En af de lokale

Advokatkontoret Ret & Råd ligger på en af de mest centrale placeringer midt i Dronninglund. Jeannette bor i Dronninglund. Hendes sekretær er fra Hjallerup. Det lokale tilhørsforhold er en væsentlig detalje, for det er netop byens borgere i Dronninglund og det omkringliggende lokalsamfund i Hjørring Rets-

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

kreds, Jeannette ønsker at have fokus på. »Vores primære ekspertise er det privatretlige område. Det er advokatsager om skilsmisse, dødsboer, arveret, konkurser og køb og salg af fast ejendom, vi primært beskæftiger os med. Derudover er vi antaget som kurator i en række konkursboer, hvor vi sikrer afhændelse og realisering af konkursboets aktiver. Hvordan et bo skiftes i forbindelse med konkurs, skilsmisse eller dødsfald har store økonomiske konsekvenser for dem, der står tilbage. Så det er vigtigt, at alle føler sig mødt i det øjeblik de træder ind på vores kontor eller ringer hertil – uanset om behovet for hjælp er stort eller småt.«

Ærlighed varer længst

Blandt klienterne er også mindre erhvervsdrivende. »Jeg kan slet ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at have styr på strukturerne over i det private, når man driver virksomhed,« siger Jeannette. »Så længe alt går godt, er det nemt at glemme, hvordan privatøkonomi og virksomhedens økonomi hænger sammen. I det øjeblik man bliver skilt eller får svært ved at betale regningerne i virksomheden – hvad sker der så? Hvordan påvirker de to ting hinanden? Igen handler det om at se det fulde billede: Familiestruktur, formuestruktur – privatliv versus erhvervsliv, og det er altid bedst at tage stilling, inden tingene begynder at gå skævt.«

»Ærlig talt, du har en dårlig sag« eller »du vil tabe den her, hvis vi går i retten,« kan Jeannette sagtens finde på at sige til en klient. »Vi kan lige så godt melde ærligt ud,« forklarer hun. »Det er ikke altid, at en klient vinder noget ved at deres sag ender i retten. I stedet gør vi meget ud af at prøve at få parterne til at mødes, så de kan komme hurtigt videre. Modsat skal nogle sager også afgøres af Retten, og så fører vi den i både Byret og Landsret, når behovet opstår.« Det er primært sager vedrørende pengetvister, familie- og arveretlige tvister, konkurskarantænesager og mangler ved fast ejendom, Jeannette fører for Retterne i hele landet.

Jeannette Würtz åbnede i efteråret advokatkontoret Ret & Råd på Slotsgade i Dronninglund. Både Jeannette og hendes sekretær Heidi er lokale, og netop det lokale tilhørsforhold spiller en central rolle: Det er lokale kunder, primært indenfor det privatretlige område, det nye advokatkontor har fokus på.

Ustabil strømforsyning åbner nye markeder

Tidligere var sporadiske strømudfald et sjællandsk fænomen. Nu udgør ustabil strømforsyning en risiko, uanset hvor man bor.

Risikoen for strømudfald kan mærkes på efterspørgslen hos PM ENERGI, som producerer nødstrømsanlæg. De sidste tre år er medarbejderskaren vokset fra 50 til 96. Virksomheden flytter nu i nye faciliteter, der er tre gange så store som de nuværende.

Da Putin invaderede Ukraine, blev energi pludselig en mangelvare. Strøm indgår som et væsentligt element i den 2030-plan, der på én gang skal gøre os uafhængige af gas – og reducere brugen af fossile brændsto er: Vi skal køre i el-biler, el-lastbiler, el-busser, el-tog, vi skal omlægge til varmepumper etc. Udfordringen er at el-nettet slet ikke er gearet til den massive belastning. I Brønderslev mærker PM ENERGI derfor en stigende efterspørgsel på nødstrømsanlæg – det vil sige generatoranlæg og UPS-anlæg, der tager over, når strømforsyningen svigter.

»Et kortvarigt blink hjemme i stuen, når man dårligt at registrere,« siger PM ENERGI’s administrerende direktør Carsten T. Madsen. »Men i en produktionsvirksomhed eller i et hostingcenter kan selv den mindste strømafbrydelse have store konsekvenser. I dag er alt drevet af

data. Derfor er industrien også kommet på banen. Myndighedernes o cielle udmelding – at man ikke nødvendigvis kan regne med 100% forsyningssikkerhed, har fået flere til at se på, hvilke konsekvenser har det i vores virksomhed, hvis strømmen kortvarigt forsvinder?«

Dygtige medarbejdere i høj kurs

Rekruttering, er et af de områder, PM ENERGI har fået større fokus på i takt med den stigende efterspørgsel. For få år siden var det intet problem at finde nye medarbejdere. Nu er der større konkurrence om de kvalificerede medarbejdere, der er i lokalområdet, og det har fået Carsten og PM ENERGI til at vælge en mere o ensiv rekrutteringsstrategi: »Vi samarbejder med Martec i Frederikshavn. Vi har næsten hele tiden en aspirant gående. Hvis jeg i løbet af de ni måneder en erhvervspraktik varer, kan se, at der er potentiale, så sørger jeg for at holde kontakten og foreslår, at bachelor-projektet skrives her.« Fire til fem af de 30 maskinmestre, der er ansat på PM ENERGI er tidligere aspiranter fra Martec.

Der følger en forpligtelse med som lokal virksomhed og større arbejdsplads i Brønderslev, mener Carsten. Derfor har PM ENERGI taget sine første lærlinge ind. En af dem er en kvindelig smedelærling. »Hvis vi fremadrettet skal kunne rekruttere medarbejdere, så må vi også

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

PM ENERGI er Pedershaabs gamle motordivision. Der produceres nødstrømsanlæg til bl.a. sygehuse, men også industrien er kommet på banen. Øverste billede: Michael Mørk og Benny Larsen. Bill. 2: Laura Søvik, som er smedelærling. Nederst: Benny Larsen og forrest Carsten T. Madsen, der i 2003 overtog PM ENERGI sammen med to andre afdelingschefer. I dag er Carsten eneste ejer.

påtage os et ansvar for at uddanne lærlinge og elever med de kvalifikationer, vi kommer til at mangle.«

Produktion af nødstrømsanlæg omfatter arbejdsfunktioner, der i princippet kan udføres af enhver med den rette uddannelse eller de rette erfaringer, men reelt tager det 3-5 år at blive rigtigt dygtig, fortæller Carsten. »Første år lærer man, herefter arbejder man mere selvstændigt. Først da begynder man at blive dygtig, så i sagens natur, er vi interesserede i at holde på de medarbejdere, vi har. Jeg har nok en særlig forkærlighed for maskinmestre: De kan lidt af det hele.«

»Flertallet af vores medarbejdere er funktionærer med høj anciennitet. Det tager jeg som udtryk for, at de er glade for at være her. Vi gør også meget ud af at være en god arbejdsplads. På et tidspunkt blev jeg dog opmærksom på, at vi skal være meget bevidste om løbende at ansætte unge, hvis vi skal fastholde vores position som dem, man spørger, når der er brug for nødstrømsanlæg. Derfor har vi de senere år ansat flere unge, og den kombination – unge, for hvem ny teknologi er en selvfølge sat sammen med ældre, erfarne maskinmestre som projektledere, fungerer rigtig godt. De unge kommer med nye ting –vores erfarne maskinmestre har en viden, man ikke kan læse sig til.«

Specialister i trafiksikkerhed

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

Det er med god grund, at karosseritekniker, automekaniker og autolakerer er tre forskellige uddannelser, er Jan Søndergaard Linderoths klare holdning. Uddannelserne har ganske vist biler tilfælles, men det er tre vidt forskellige fagområder med hver sin ekspertise.

Dronninglund Skadecenter tog sin første karosseritekniker-elev ind i januar. Egentlig havde Jan ingen planer om en elev lige nu, men det ændrede Jamal. »Jamals vej ind i faget er lidt usædvanlig,« forklarer Jan. »Hans far har et mekanisk værksted i Aalborg, men han valgte gymnasiet og har taget en studentereksamen med flotte karakterer. Det var først bagefter han fandt ud af, at han hellere ville bruge sine hænder til at udrette noget. Ikke som mekaniker, men som karosseritekniker.«

Merit på en del af fagene på teknisk skole har givet mulighed for flere praktikperioder – en af dem i Dronninglund. »Vores erhverv er lidt specielt. Der mangler uddannede karosseriteknikere, og de få der er, ved godt, hvad de er værd. Lige nu pensionerer vi flere, end vi uddanner. Det kan godt blive et problem på sigt, så da Jamal spurgte, om vi kunne finde ud af noget, tænkte jeg – hvorfor ikke? 21 år er en god alder – han havde gennemført gymnasiet, og havde allerede en elevplads på hånden. Han er en god ung mand.«

Eksperter i trafikskader De færreste bilejere tænker over, om der er lavet en korrekt modstandssvejsning efter fabrikkernes forskrifter. Om buler er limet ud eller oprettet med hammer og klods. »På nogle fronter er vores fag en smule negligeret – det fylder ikke meget i folks bevidsthed. I dag kan vi stort set ikke skifte en forrude eller hive en kofanger af og sætte den på igen, uden bilen skal kalibreres for at vide, hvor den er henne på vejbanen,« fortæller Jan, »så selvom vores arbejde ikke synligt, har det afgørende betydning for trafiksikkerheden. Det kræver særlig viden og værktøj at lave de her reparationer korrekt. Her er min helt klare holdning, at tingene bør holdes adskilt: Skal der laves bremser og service, kører man til sin lokale mekaniker. Skal bilen males, kører man til autolakereren. Er bilen trafikskadet, kræves en anden ekspertise. Det værktøj, vi har her på værkstedet, er ikke det samme som det, man finder på et autoværksted eller hos en autolakerer. Vi laver trafikskadede biler hver eneste dag – det er det, vi uddannet til.«

No get med biler

Hver eftermiddag kommer et par fejedrenge forbi efter skole, for at gå lidt til hånde. Det ligger Jan på sinde at hjælpe de unge mennesker – et par drenge på 15-16 år. Det er meget godt at lære at tjene sine egne penge. På sigt kan det måske også betyde, at flere får øje på faget. »Vil man gerne »lave noget med biler«,

Øverst: Jan og eleven Jamal. Skadecenteret flyttede i nye lokaler på

Karetmagervej 18 sidste år. Rammerne er på plads, også til en elev. På værkstedet laves mange trafikskadede biler i løbet af et år.

Midterste billede: Peter Emil her i gang med en el-bil.

Der er iøvrigt altid ka e på kanden, hvis man skulle være nysgerrig på, hvad en karosseri-tekniker laver.

så vælger flertallet at blive mekaniker. Min fornemmelse er, at de unge måske ikke helt er klar over, hvad det vil sige at arbejde som karosseri-opretter eller -tekniker. Vi keder os aldrig – der sker noget nyt hver uge. Her i huset retter vi f.eks. rigtig mange dele op i stedet for at bytte dem ud med nye. Både for at holde omkostningerne nede, men også fordi det bare giver god mening at reparere noget, i stedet for at skifte det. Vi arbejder med flere forskellige typer opretning og en svejsning, er ikke bare en svejsning. Vores fag er højt specialiseret og dygtige karosseriteknikere er i høj kurs.«

På værkstedet er Peter Emil i gang med en trafikskadet el-bil. El-biler er et kapitel for sig – og der kommer flere og flere af dem. Halvdelen af de biler, der kommer ind på Dronninglund Skadecenter, er efterhånden el-biler. »El-biler kræver særlige sikkerhedsforanstaltninger. De skal hegnes ind på liften, for at uvedkommende ikke kan komme for tæt på bilen, mens teknikeren arbejder på den. Der skal bruges specielt værktøj, for at kunne varetage bilerne – det er også en del værktøjspakken. Vi skal i det hele taget være opdateret på nyeste viden.«

Unge kan kickstarte karrieren hos NORDEX FOOD

”Vi finder en glæde i at hjælpe unge mennesker i gang med uddannelse og erhvervserfaring. Samtidig kan vi krydre elevforløbet med udlandsophold i et af vores datterselskaber i Østrig, England og Rumænien og på den måde give mulighed for at skabe sig en international karrierevej”, fortæller Martin Aagaard Pedersen, administrerende direktør hos NORDEX FOOD.

Siden starten tilbage i 1984 har det været vigtigt for NORDEX at tage samfundsansvar Både globalt, lokalt og i forhold til vores medarbejdere Derfor har vi igennem alle årene rekrutteret elever til NORDEX, og vi ser det som en win win, idet flere af vores tidligere elever stadig er i virksomheden, og bestrider spændende specialist- og lederstillinger

Hvad indebærer det at være elev i NORDEX?

Elever hos NORDEX får en lærerig og udfordrende hverdag i en international og udviklingsorienteret virksomhed Vi tilbyder typisk et 2-årigt uddannelsesforløb, som vi sammensætter i fællesskab, således at eleven kommer rundt i de relevante afdelinger på hovedkontoret i Dronninglund eller på mejeriet i Nørager Har eleven mod og lyst til at prøve kræfter med udlandet, vil der være rig mulighed for at gennemføre en del af uddannelsesforløbet hos et af vores selskaber eller mejerier i udlandet

Vi har stort fokus på at skabe et godt og lærende arbejdsmiljø med høj trivsel, tillid og støtte til eleverne, så de får de bedste forudsætninger for faglig udvikling og dygtiggørelse Vi synes selv, at vi er gode til at rumme de unge mennesker og den usikkerhed, der kan være forbundet med det første job Gennem tiden har vi haft fornøjelsen af at uddanne både handels-, øko-

nomi-, IT- og mejerielever, og det der kendetegner de elever, vi rekrutterer, er deres store engagement og lysten til at tage ansvar

Nuværende og tidligere elever fortæller her lidt om deres elevtid

Linda - hvordan var det for dig at være elev i NORDEX?

”Selvom det er mange år siden, jeg var elev hos NORDEX, så husker jeg stadig, hvor godt jeg følte mig tilpas og værdsat fra dag ét”, fortæller

Linda Friis ”Jeg fik ret hurtigt udfordrende opgaver og ansvar Det var 2 spændende år, hvor jeg desuden fik mulighed for et ophold på 8 måneder på vores kontor i England Det udviklede mig meget, både fagligt og personligt” Linda sidder i dag som afdelingsleder i vores Salgs Support

Mathias - hvad har overrasket dig mest ift. at starte på elevuddannelsen i NORDEX?

”Det, der virkelig har overrasket mig, er, hvor meget det føles som en familie her på kontoret . Der er mange, der har arbejdet her i mange år, eller som er vendt tilbage efter at have prøvet noget andet Det giver en følelse af fællesskab, hvor alle har lyst til at være her og yde en indsats for, at vi kan løfte i flok og nå vores mål”, fortæller Mathias Holzmann, der er økonomielev i vores økonomiafdeling

Kort om NORDEX?

NORDEX FOOD er en familieejet virksomhed med base i Dronninglund Vi har egne mejerier og produktionssteder i Danmark, Østrig og Rumænien og salgsselskaber rundt om i Europa Med mere end 40 års erfaring med produktion og salg af hvide oste er vi i dag en af Nordeuropas største udbydere af salatost, Feta og Halloumi Vi har en omsætning på 2,7 mia kr, og vores produkter forhandles i mere end 70 lande verden over

Martin Aagaard Pedersen, adm. direktør hos NORDEX FOOD.

Laura – hvad har overrasket dig mest ift. at starte på elevuddannelsen i NORDEX?

Laura Olsen er i fuld gang med sin elevuddannelse i Salgs Support, og hun fortæller, at ”i NORDEX er der virkelig mange nye ting at lære Jeg har fået en masse ny viden inden for faget, og det er fantastisk at føle sig velkommen i hele virksomheden, ikke kun i ens eget team Det giver virkelig en spændende hverdag her hos NORDEX”

Morten - hvorfor valgte du at søge en elevstilling i NORDEX?

”Efter en afsluttet HHX-eksamen på den internationale linje søgte jeg en nordjysk virksomhed, der kunne matche mit internationale mindset og interesse Valget faldt hurtigt på NORDEX Efter et par spændende samtaler blev vi enige om, at jeg skulle starte i Berlin efter eksamenerne og sommerferien”, fortæller Morten Andreasen, som nu har været 16 år hos NORDEX, og i dag sidder som Business Unit Director for vores etniske salgsafdeling ”Jeg har gennem tiden erfaret, at så længe man er open-mindet og klar på nye udfordringer, er NORDEX altid klar på at matche ønsket om personlig og faglig udvikling”

Josefine – hvordan har din karriere været i NORDEX?

”Jeg startede som økonomielev tilbage i 2007, og blev færdig i 2009 Siden da, har jeg været fastansat i økonomiafdelingen Jeg har aldrig stået stille, der har altid været nye opgaver og områder, jeg har kastet mig over og udviklet mig på”, fortæller Josefine Vestergaard Nielsen . ”Senest har jeg fået mulighed for at videreuddanne mig med en akademiuddannelse, som jeg startede på i 2021”.

Ronald - hvordan er det at være elev på NØRAGER MEJERI?

Ronald Mikkelsen er i fuld gang med sin elevuddannelse på NØRAGER MEJERI, og han fortæller, ”lige fra dag ét blev jeg mødt med åbne arme her på mejeriet Jeg har været rundt i alle afdelinger, hvilket virkelig har givet mig et solidt indblik i, hvordan det hele fungerer på mejeriet Den uddannelsesansvarlige har lyttet til mine interesser og ønsker Jeg ser frem til mit næste praktikophold på vores mejeri i Rumænien, og jeg håber, at det efterfølgende kan føre til en fastansættelse her på Nørager Mejeri”

NORDEX fortsætter med at rekruttere elever

Det giver så meget til vores virksomhed at have unge mennesker ansat og få lov til at hjælpe dem med at finde deres vej frem i livet

På hovedkontoret i Dronninglund har vi i øjeblikket en handelselev og en økonomielev, og vi søger en handelselev til start 1 september 2024

Ronald Mikkelsen, mejerielev på NØRAGER MEJERI.

Et udpluk af tidligere og nuværende elever, fra venstre Mathias Holzmann, Morten Andreasen, Josefine Vestergaard Nielsen, Linda Friis og Laura Olsen.

Blomme-spinatsalat med quinoa og grillost

En dejlig frisk måltidssalat, der smager af sommer og er nem at lave. Spis den, når menuen står på kødfri aftensmad, eller servér den som tilbehør til grillmenuen.

Antal personer: 4

Ingredienser

400 g Taverna Grillost

500 g frisk spinat

· 200 g friske blommer eller nektariner

200 g quinoa

1 avokado

30 g sorte oliven

3 spsk olivenolie

2 spsk æblecidereddike

Salt

Fremgangsmåde

Skær osten i skiver a ca 1 cm, og steg dem på en varm pande med olie, til de får en fin stegeskorpe Kog quinoaen efter anvisning på emballagen Skær blommerne i mundrette bidder, og stil til side Skyl spinaten og lad den dryppe af Når quinoaen er færdig og dryppet af, vender du spinaten i den varme quinoa Bland olivenolie og æblecidereddike med salt, og hæld over quinoa-spinatblandingen Kom den op på et stort fad, og fordel nu blommerne over salaten Skær avokadoen i fine både, og kom over salaten sammen med oliven Skær osteskiverne i tern og drys over salaten

Server straks

Sommerkålssalat med jordbær og urter

Kål og salatost går hånd i hånd om sommeren og giver gode smagsoplevelser til grillmaden, uanset om den er kødfri eller klassisk. Brug også opskriften med andre bær end jordbær og varier også i urterne efter, hvad haven eller vindueskarmen byder på.

Antal personer: 4

Ingredienser

1 bæger (100 g) Taverna

Kryddermarineret Salatost

· 400 g hvidkål

150 g jordbær

50 g blandet mynte

og basilikum

50 g græskarkerner

Olie

Fremgangsmåde

Nip jordbærrene, og skær dem i mundrette bidder, og snit hvidkålen helt fint

Varm en pande op, og steg græskarkernerne på panden i en smule olie, til de popper og er sprøde

Lad dem tørre på et stykke køkkenrulle

Bland hvidkål, jordbær og græskarkerner med indholdet fra bægeret med kryddermarineret salatost, og drys med urter

Server straks

Revision i øjenhøjde

Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

I Brønderslev har Helledie Revision succes med at prioritere mindre virksomheder. Det skal være nemt at komme i kontakt med sin revisor, uanset virksomhedens størrelse.

Tilgængelighed er den røde tråd i al kommunikation med kunder hos Helledie Revision. Tredive år i revisorfaget har lært registreret revisor Brian Helledie, at det altid er nemmere at tage ting på forkant. Så må det ikke være vanskeligheder med at få fat på sin revisor eller tanken om revisorens galoperende taxameter, der afholder en virksomhedsejer fra at ringe eller skrive med et spørgsmål. »Vi beregner ikke kommunikation,« forklarer Brian, »fordi det er så vigtigt, at vi har den tætte dialog. I mindre virksomheder har man brug for en revisor, der er tilgængelig. De har ikke en stor økonomifunktion, de kan rådføre sig med i økonomiske spørgsmål. Typisk er det måske ejeren selv, der sidder med ansvaret for alle økonomiske beslutninger.«

Brian startede Helledie Revision i 2018. Dengang var der en medarbejder, udover ham selv. I dag er der syv. Det siger noget om behovet, mener Brian. »Mange af vores kunder er netop små og mellemstore virksomheder. Vi har kunder, vi er i kontakt med nærmest dagligt. F.eks. hjælper vi en del virksomhedsejere med strukturering af administrative opgaver, så de kan fokusere på driften af deres virksomhed.

Andre kunder taler vi måske kun med én gang om året. Men for mig har det været vigtigt, at der er tid til alle kunder uanset deres behov. Det er et område, vi prioriterer.«

Minimalt overarbejde er en bevidst strategi

Revisorfaget er synonymt med mange overarbejdstimer i perioder, men i Brians optik, kan det holdes på et begrænset niveau. Ved at strukturere ugens opgaver og inddrage medarbejdere i planlægningen, har det været muligt at holde overarbejde på et absolut minimum. Det løser et af branchens helt store problemer: At der uddannes mange, men samtidig er stor mangel på kvalificeret arbejdskraft. Arbejdstiderne, er en vigtig årsag til brancheskift. »Mange overarbejdstimer er ikke familievenligt,« siger revisorassistent Julie Leutner Nørgaard. »Derfor er skifte til en anden branche meget almindeligt, når man stifter familie.« Tilgangen til overarbejde hos Helledie er noget anderledes, end Julie har været vant til. Ingen forventninger om at kunne levere et bestemt antal overarbejdstimer og eventuelt overarbejde kan tages, når det passer bedst ind i den enkeltes familieliv. Mandage er der planlægningsmøde, hvor alle medarbejdere deltager. I bedste redaktionelle stil fordeles den kommende uges opgaver: Hvem klarer hvad? »Når vi drøfter opgaverne i plenum, så føler medarbejderne sig først og fremmest medinddraget,« fortæller Brian. »Det er nemmere at komme til orde, og det er også nemmere at sige fra: »Den tager jeg, for den opgave sad jeg også

Tekst:

Reg. revisor Brian Helledie foran kontoret, der ligger på Håndværkervej 4 i Brønderslev, tæt på motorvejsafkørsel syd. Bill. 2: Kontorassistent Malene Petersen og revisorassistent Julie Nørgaard. Helledie satser på egen uddannelse af medarbejdere. Ugentlige planlægningsmøder inddrager medarbejdere i planlægning af ugens opgaver.

med sidste år« – eller, »nu har jeg for meget. Er der andre, der har plads til flere opgaver?«

Skatteoptimering i hele virksomhedens levetid

Rettidig omhu, lyder måske nok tørt og kedeligt, men er essentielt i Brians rådgivning. Økonomiske dispositioner og beslutninger bør ofte ses i et længere tidsperspektiv. Brians anbefaling er, at man som virksomhedsejer interesserer sig for skattemæssig optimering gennem hele virksomhedens levetid, fremfor kun at se på optimering det enkelte år. Det kan godt være, at der er noget at hente lige nu, men hvis en anden disposition havde sparet mere skat de kommende år, så nytter en besparelse her og nu ikke meget.

I forbindelse med generationsskifte bør den skattemæssige planlægning starte længe inden overvejelserne om at gå på pension, understreger Brian. Starter overvejelserne først, når beslutningen om pension eller et salg af virksomheden er tru et, så kan man risikere, at være for sent ude. »Derfor inddrager vi også snak om de her vigtige beslutninger, når det giver mening i forhold til den enkelte virksomhed: Er det nu, der skal overvejes frasalg af bygninger i et driftsselskab, er tiden inde til omdanne, en personligt ejet virksomhed til et selskab? Der er mange små ting, som er relevante at få kigget på, inden vi overhovedet begynder at snakke om generationsskifte.«

RDF i partnerskab med kunder

Hovedparten af RDF’s kunder bor i en radius på 100 km fra Klokkerholm, men der sendes færdige emner og stumper afsted til kunder og kunders kunder i hele Danmark, Europa, Asien og USA. I princippet kan emner sendes, hvorhen i verden det end skal være.

De fleste af RDF’s kunder har været det i mange år. Samarbejdet er mere et partnerskab, end et kunde-leverandørforhold. »Der er meget viden i de emner, vi laver,« forklarer direktør Morten Mølbjerg. »Vi kender kundernes produkter ud og ind – den del gør vi meget ud af. De medarbejdere, der har opøvet ekspertise i at stå med et specifikt kundeemne, er involveret, når der sker ændringer ift. opgaven eller når kunder kommer herop for at instruere i, hvordan de ønsker et nyt produkt skal laves.«

Et af de emner der bliver produceret, monteret og videredistribueret fra Klokkerholm, er en lampe, der afgiver et særligt medicinsk lys. Lamperne efterligner dagslys: Frem til middag skrues gradvist op for lyset, hvorefter der gradvist skrues ned igen. En væsentlig detalje er også, at man kan styre lyset afhængigt af årstid. »Kunden har en salgsafdeling og en udviklingsafdeling. Vi er partnere med dem. Når de ringer og bestiller 49 lamper til et plejehjem på

Sjælland, så producerer og sender vi lamperne direkte til plejehjemmet. Vi står for kvalitetssikring, test af lampe og bestilling af dele,« fortæller Morten.

Samarbejdet med Aarhus-firmaet bag lamperne har udviklet sig over tid. Lamperne er udviklet med tanke på sygehuse. Opfindelsen opstod af en undren over det fænomen, at indlagte patienter på sydsiden af et psykiatrisk sygehus var indlagt i kortere tid end dem på nordsiden. I dag bruges lamperne også på f.eks. demensplejehjem, hvor søvn har samme store betydning som på et sygehus. Grundlæggende er lampens elementer altid de samme, men den styring der sættes ind i dem, afhænger af, hvor de skal bruges henne.

Underleverandør til andres produktion

Når beboere i en af landets boligforeninger kaster kildesorteret a ald i blokkens a aldscontainere, så har containernes indkast været gennem hænder i Klokkerholm. »Forskellige kommuner og boligforeninger vil gerne sætte deres eget præg på containerne,« siger Morten. »Nogle vil f.eks. gerne have eget logo på. Sorteringer kan variere fra kommune til kommune, så et indkast kan kombineres på mange forskellige måder. Delene, har vi efter aftale med kunden altid på lager. Vi tilrettelægger vores produktion, så vi er på forkant. Når vi modtager en bestilling, plukker vi de aktuelle dele og sender færdige indkast til vores kunde.«

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

Der er meget viden i de emner, der produceres hos RDF: Medicinske lamper har vist sig at forkorte indlæggelsestiden på sygehuse og forbedrer søvn og livskvalitet på plejehjem.

Indkast til a aldscontainere består af mange dele, der kombineres alt afhængigt af hvor de skal hen. Salgsdirektør Morten Svendsen ved understøtninger til benzin- og dieseltankvogne.

Lamperne med medicinsk lys er klar til at blive hængt op, når de sendes ud ad døren. Lige så ofte er der dog tale om stumper, der indgår som deleelementer i andres produktion. Blandt andet produceres understøtninger til benzinog dieseltankbiler. Når den pågældende kunde ringer for at bestille et antal understøtninger, ligger udstansede dele allerede klar på RDF’s lager. Delene kan hurtigt svejses sammen i den svejserobot RDF investerede i sidste år. »Der er et vis flow i det her,« forklarer Morten. »Vi har VMI-aftaler med flere af vores kunder. I praksis betyder det, at vi kan flette forskellige opgaver sammen og tilrettelægge produktion og udnyttelse af plader bedst muligt. Fordelen for kunden er kort leveringstid – vi garanterer et vis minimumslager afhængigt af aftale.«

Konkurrencedygtig dansk produktion

Da RDF startede som Reservedelsfabrikken i 1985 var ekspertisen primært pladearbejde. Pladearbejde er fortsat omdrejningspunktet for flere af opgaverne, men i dag er processerne automatiseret og RDF kan hjælpe med alt fra udvikling af prototyper til helt færdige emner. »Kimen til alt, vi laver, er lasercenteret,« siger Morten, »Det er bygget sammen med stansemaskine og et højlager. Vores operatører tjekker de plader, der skal føde stansemaskinen, inden de går hjem. Udstansning sker automatisk, når en opgave er plottet ind.«

Fra verdens brændpunkter til Dronninglund & Hjallerup

Generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl er fantastisk til at anskueliggøre, hvorfor vi ikke kan vende ryggen til krig og naturkatastrofer. Heller ikke selvom det er ulykker, der foregår langt herfra. Hans gribende beretninger siger også alt om, hvorfor der er grund til at sende en taknemlig tanke til de utallige frivillige og kunder, der medvirker til, at Dansk Røde Kors kan hjælpe globalt, når nøden er størst. Salg fra butikkerne i Dronninglund og Hjallerup bidrager til at gøre en forskel ude i verden, men de gør også en forskel lokalt.

På en af de seneste generalforsamlinger sluttede Anders Ladekarl netop med at sige – gå hjem og find ud af, hvad der er brug for i jeres lokalområde. »Det tog vi til os,« siger formand

for Røde Kors afdelingen DronninglundHjallerup, Hans Jørgen Dalum. Sidste sommer åbnede Røde Kors Caféen i Dronninglund, takket være en donation fra butikkernes salg.

»Det bliver spændende om det kommer til at gå,« lød det dengang. Men enhver tvivl om caféens berettigelse er for længst fejet af bordet, for skiltet over caféens dør har vist sig at være en profeti, der holder stik: Caféen er på kort tid blevet et åndehul i hverdagen.

»Hold da op, hvor er her hyggeligt. Det er der mange, der siger, når de kommer herind første gang,« fortæller Hans Jørgen Dalum. Det er der også. Stilen er meget hjemlig – nærmest som at dumpe ind i en dagligstue med hyggekroge

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

til brætspil, et slag billard eller et øjebliks pause med en god bog. Der er hverken købetvang eller særlige kriterier for, hvem der er velkommen – det er alle, understreger Hans Jørgen. I marts havde caféen 400 besøgende.

Åbne værksteder på vej i Dronninglund og Hjallerup

Der er flere nye initiativer på vej, som henvender sig til en bredere målgruppe, end man traditionelt forbinder organisationen med, fortæller Hans Jørgen. »I Dronninglund har vi planer om at åbne et cykelværksted. Unge mennesker kan kigge forbi garagen, og få hjælp af frivillige til at skifte en kæde på deres cykel eller lappe et dæk. De unge skal gerne tage mere med hjem, end en køreklar cykel, så hvis de har lige så sorte fingre som de frivillige, når de går derfra, er det kun godt.« Hjallerup får et træværksted, så der kan indleveres møbler med småskavanker. På værkstedet vil frivillige kunne stå og hygge sig med reparationerne, inden møblerne sælges i butikken i Hjallerup. I sidste ende gavner det selvfølgelig butikkens salg, men idéen med træværkstedet er i lige så høj grad at dyrke det fællesskab, der udgør så vigtig del af det at være frivillig i Røde Kors.

Aktivitetsleder Gitte Nielsen gør klar til dagens åbning af caféen. På kort tid er den blevet et samlingspunkt i byen. Peter tager et spil billard, et af flere tilbud i caféen.

Flere nye værksteder er på vej i både Dronninglund og Hjallerup. Aktiviteter drives af frivillige, derfor er der løbende brug for nye, der gerne vil være en del af fællesskabet i Røde Kors.

Hjallerup-butikken flytter i nye lokaler »Når kunder kommer ind i en af vores butikker, skal besøget pirre deres nysgerrighed. Vi gør meget ud af at sortimentet er nyt fra gang til gang,« siger Hans Jørgen. »Det skal ikke være de samme skjorter, der hænger på bøjlerne efter et par måneder, for så mister folk hurtigt interessen. De varer, vi ikke får solgt, bliver hentet og sendt til vores centrallager i Horsens, hvorefter de sendes videre. Heldigvis får vi så meget ind, at vi på den måde kan være med til at hjælpe andre butikker. Vores frivillige gør i det hele taget en stor indsats, for at butikkerne altid ser indbydende ud, og at kunderne har en god oplevelse. Derfor har det længe været en frustration, at vejarbejde og ændrede parkeringsforhold i midtbyen gør det mere eller mindre umuligt for vores kunder at komme ind i butikken. Det saboterer alle de gode kræfter. Det har vi nu taget konsekvensen af. Vi åbner på Bakken til september. Lejeaftalen er på plads, så nu får vi større lokaler og langt bedre adgangsforhold.«

Øverste billede: Eva Hvam, Aase Gregersen, Ingelise Marcher og Else Laustsen er travlt optaget med sortering i Dronninglund. Kirsten er ansvarlig for vores store isenkramafdeling i Hjallerup.

Midterste billede: Overskudstøj afhentes og køres til centrallageret i Horsens.

Nederste billede: Til september flytter Hjallerup-butikken på Bakken. Butikken holder åbent som vanligt til da. På billedet bestyrelsen og udlejer Jesper Kjeld-gaard. Han og formand Hans Jørgen Dalum giver hånd på lejeaftalen.

Hjælpearbejde under radaren

Da lokalafdelingen Dronninglund-Hjallerup holdt generalforsamling for et par måneder siden, havde bestyrelsen inviteret den nationale chef i Røde Kors, Marie Louise Gotholdt. Hun fortalte om nogle af de aktiviteter, man ikke hører så meget om. Det kom bag på flere af de frivillige, hvor stor betydning deres indsats har.

En del af Røde Kors hjemlige hjælpearbejde foregår under radaren:

Røde Kors driver 4 sundhedsklinikker herhjemme. Klinikkerne, tager imod den relativt store gruppe mennesker, der af den ene eller anden grund ikke kan behandles i vores sundhedssystem. 30-35.000 personer lever i Danmark uden et cpr.nr. og uden, er selvfølgeligheder som lægebesøg, tandlægebesøg og udlevering af medicin slet ikke muligt. »Da jeg blev formand for 2½ år siden, anede jeg ikke, at så mange mennesker falder uden for,« fortæller Hans Jørgen. »Jeg besøgte Sundhedsklinikken i København, og det var et besøg, der gjorde stort indtryk. Klinikken ligger

i en baggård i Bredgade. Omgivelserne syner ikke af noget særligt, men når man ringer på gitterporten og går ned i kælderen, så er der lægeklinik, tandlæge, udlevering af medicin o.s.v. Klinikken drives af Røde Kors, men det er frivillige ildsjæle fra sundhedssektoren – det vil sige læger, tandlæger, sygeplejersker, psykiatere og psykologer, der bruger deres fritid her. Sundhedsklinikken er samtidig en indgang til det almindelige sygehusvæsen, hvis der skal ernes en blindtarm eller der på anden måde opstår livstruende situationer.«

Kriseberedskab

Når katastrofer rammer ude i verden, så stiller Røde Kors et kriseberedskab til rådighed. En stab af frivillige specialister er klar til at tilbyde sin ekspertise og omsorg. Tilsvarende kriseberedskab stilles til rådighed, når der er behov for det herhjemme. Beredskabet stilles til rådighed lokalt. F.eks. ude på skoler eller i institutioner, hvor der er behov for at yde krisehjælp.

Vores mange frivillige gør en forskel globalt og lokalt. En af dem er Margit i Hjallerup.

125 år med glasarbejde

Når man står foran Helligåndskirken i København, tager de enorme vinduespartier næsten pusten fra en – række efter række med minutiøst indrammede glas. Man fornemmer historiens vingesus, det er et imponerende bygningsværk. Hvad de færreste måske ved er, at mange af de blyindfattede ruder er lavet på et værksted i Brønderslev.

Da Glarmester Bertelsen åbnede i Algade i 1899, var blyindfattede ruder hverdagskost i enhver glarmesterforretning. I dag er Glarmester Bertelsen’s Eftf. ApS en af få, der stadig laver den type opgaver herhjemme. »Førhen havde vi to mand, der udelukkende stod og lavede blyindfattede ruder,« husker glarmester Henrik Villadsen Bækhøj. »Det er der ikke behov for længere. Men vi laver renoveringsopgaver for kirker ved siden af vores almindelige glarmesteropgaver. Helligåndskirken er klart det største restaureringsprojekt, vi har været involveret i. Det er en kæmpe kirke, så den opgave kom lidt i etaper.«

Glasarbejde er ikke bare glasarbejde

Det var tilfældigheder, der i starten af 00’erne bragte Henrik til Brønderslev. Henrik Bertelsen – 3. generation i Glarmester Bertelsen, søgte en glarmestersvend. Den plads søgte Henrik og et par år senere overtog han forretningen sammen med en gruppe kollegaer. Kollegaerne er siden købt ud, og til maj kan Henrik fejre 20 år som selvstændig i Glarmester Bertelsen’s Eftf. ApS.

På en eller anden måde forpligter det at have 125 års historie med i bagagen. Faglig stolthed er i hvert fald en af de ting, Henrik meget gerne

vil give videre til sine lærlinge. »Glasarbejde er ikke bare glasarbejde. Kommer vi ud og skal skifte en rude eller et glasværn, så er vores faglighed vigtig. Der stilles f.eks. særlige sikkerhedskrav til glas på skoler og i offentlige institutioner. Det er vores opgave at sætte os ind i, hvad vinduer er »født med«, så vi kan rådgive kunderne rigtigt. Samtidig skal vi lytte: Generer sollys i en skoleklasse skal vinduet måske opgraderes med solafskærmende glas. Er vi i et kontormiljø med mange arbejdspladser kun adskilt af glas, så skal glasset lydisolere. Så vores fag er meget mere nuanceret end man lige regner med,« siger Henrik.

Glas i lange baner

For 125 år siden var Algade stedet, uanset om man var manufakturhandler, bager- eller glarmester. I 1976 flyttede Henrik Bertelsen dog glarmesterforretningen til Østergade og i dag ligger den på Håndværkervej. Herfra køres der ud til kunder i hele Nordjylland: »Kunder er velkomne her på værkstedet. Vi har alt planglas, spejlglas samt akryl og lexan på lager, så vi kan hjælpe med alt fra spejle til stænkplader og bundstykker til vinduer. Vi laver meget interiørglas, såsom brusevægge og brusedørsløsninger. Efterhånden laver vi også en del altan-, terrasse- og trappeværn.«

Bertelsen har eget glassliberi på værkstedet og tilskærer, forarbejder og sliber derfor stort set alt glas selv. Indramninger klares også: »Det er alt lige fra indramning af en spillertrøje til farmors broderi eller familiebilleder og plakater. Vi lever dog fortrinsvis af at køre ud til vores kunder, så da vi flyttede herud i 2010 var det fordi det er mere praktisk end adressen i midtbyen.«

Hurtig udrykning, hvis uheldet er ude

»Vi har mange døgnvagtopgaver i hele Nordjylland, hvor det er vigtigt, vi kommer hurtigt

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

Glarmester Bertelsen forarbejder forskellige typer glas på værkstedet bl.a. indramninger og ruder til entreprenørmaskiner. Hærdet glas kan leveres på 1-2 dage.

Bill. 1 Henrik Villadsen Bækhøj.

Bill. 2: Mads-Emil, der startede som elev i 2023. Pt. er der ca. 39 lærepladser i Danmark.

Forretningen runder 125 og Henrik 20 år som selvstændig. Begge jubilæer fejres fredag d. 7. juni fra kl. 13.

afsted. Vi tilstræber at være der inden for en time, hvis virksomheder, skoler, butiksejere eller private ringer til vores døgnvagt med en glasskade efter storm, hærværk eller indbrud. Alle vores afdækninger lever op til kravene om afdækning, fra forsikring selskaberne og er fuldt ud dækket ved evt. nye skader. Ved hastesager kan vi i langt de fleste tilfælde have en ny rude klar fra dag til dag.«

Afvekslende arbejdsdage

Størstedelen af kunderne ligger i en radius på 40 km fra værkstedet, men enhver, der har siddet og ventet på toget i en hvilken som helst søvnig forstad herhjemme, har sandsynligvis stiftet bekendtskab med Henriks arbejde på allernærmeste hold. Er der et venterum til togrejsende, så er det Glarmester Bertelsen, der har været på banen. »Vi arbejder for Banedanmark, og laver bl.a. glas til venterummene på perronerne på banestrækninger fra Skagen til Hobro.«

»I mange håndværksvirksomheder er det ikke usædvanligt at gå på samme plads i et halvt år eller længere. Vi kan snildt nå en, fem eller ti pladser på en dag. Vi hænger ikke det samme sted, og det er en af de ting, jeg synes er så dejligt afvekslende. Vi kommer ud mange forskellige steder, og løser mange forskellige arbejdsopgaver, inden for glarmesterfaget. Ingen dage er ens.«

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

Overskriften på det hele er omsorg

Bedemand Kent Sigsgaard vidste, at han ville være bedemand, allerede da han gik i folkeskolen. Hans far var graver ved Asaa Kirke, og i Kents øjne var der noget utrolig fint ved jobbet som bedemand: At hjælpe mennesker herfra med samme respekt og værdighed, som da de blev hjulpet til verden.

Slår man bedemand op i Uddannelsesguiden er eneste uddannelse, der dukker op, kordegn. Der findes ikke en statsligt anerkendt uddannelse, og det kan godt undre, jobbets betydning taget i betragtning. Som bedemænd træder Kent Sigsgaard og Dorthe Hansen ind i hjem, hvor familier er i sorg – ofte også i krise, afhængigt af omstændighederne omkring dødsfaldet. Der er stor forskel på om et liv afsluttes tidligt, pludseligt – eller efter et langt liv. Nogle er utrøstelige, andre reagerer med tavshed. Familiære uenigheder kommer af og til op til overfladen, og derfor er afmagt og tydelige frustrationer lige så almindeligt som tårer. »Vi skal kunne rumme det hele,« forklarer Kent. »Og være ydmyge,« supplerer Dorthe. »Vores rolle er ikke at komme med gode råd om, hvordan familien nu kommer videre. Vi skal holde hånden under, og være dem, der lytter til familiens ønsker.«

At være noget for andre Kent var ansat hos en lokal bedemand i 15 år, inden han startede Kent Sigsgaard Bedemandsforretning. Hans vej ind i faget blev en gartneruddannelse og et vikariat som graver, for ønsket om at komme i skolepraktik som bedemand, blev pure afvist. Dorthe var i mange år ansat i ældreplejen, indtil hun blev nysgerrig på det, der kommer efter. Det, der driver dem begge, er den omsorg der ligger i at kunne hjælpe andre, når livet er sværest: »Der er en del praktik og uafklarede spørgsmål forbundet med et dødsfald. Hvad skal der nu ske?

Tankerne fylder. Så følelsen af at kunne lette nogle bekymringer, gør, at vi kan være i et job, der for andre synes tungt: ”Ring nu til os, hvis du kommer i tanke om noget« eller »vi kan også sørge for at bestille ka en.«

»Vi er bare mennesker, så selvfølgelig kan vi også blive følelsesmæssigt berørt af det, vi kommer ud til,« siger Kent. »Men, det kan vi ikke lade os mærke med i situationen. Det må vente til vi er tilbage, og kan vende oplevelserne med hinanden – inden vi går hjem.« »I tilsvarende fag, indgår supervision som en del af jobbet,« siger Dorthe. »Bedemandssupervision findes ikke, men jeg synes, vi er gode til at bruge hinanden her. Vi taler blandt andet om, hvordan man bedst træder ind i et hjem, hvor en familie netop har været udsat for noget voldsomt.«

Bedemand Kent Sigsgaard har base i Dronninglund, men har også afdeling i Vodskov og Hjallerup.

Dorthe Hansen, Kent Sigsgaard og Lisbeth Bruun i forretningen i Slotsgade og foran Dronninglund Slotskirke.

En titel med stor betydning

Kent blev i sin tid mødt med et nej, da han spurgte den lokale bedemand, om han kunne komme i praktik. I dag forstår han godt afvisningen. Respekten både for afdøde og de efterladte må og skal komme først. Alligevel sagde han selv ja, da en skoleelev for nylig ringede og spurgte til mulighederne for at komme i praktik: »Vi kan ikke tage dig med ud til pårørende, men du må gerne komme med ud og køre, og se hvad vi ellers laver.«

Bag titlen, bedemand gemmer sig vidt forskellige opfattelser af, hvad det indebærer at være bedemand. Måske netop fordi der ikke som sådan findes en funktionsbeskrivelse eller en egentlig uddannelse? »Når man kontakter en bedemand, så er det i tillid til, at andre tager over på opgaver, man ikke selv kan løse. Derfor mener jeg også, at der ligger en stor forpligtelse i at kalde sig bedemand,« mener Kent. »Turene i rustvognen er kun en lille del af vores arbejde. Vi skal også have styr på lovgivning, så pårørende ikke kommer i klemme. Det er præsten, der er øverste myndighed, så vi kan f.eks. ikke foreslå en ikke-kirkelig handling, hvis en afdød er medlem af Folkekirken.«

To nye bud på uddannelse & dannelse

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Dr. Efterskole

I faget Virkelyst, et af to nye initiativer på Dronninglund Efterskole, følges hånd og ånd helt bogstaveligt ad. Der er en boblende glæde i at kunne udrette noget med sine hænder. At blive dybt optaget af et håndværk, man slet ikke vidste, man havde evnerne til.

Inde fra sit kontor kan forstander Bitten Schjødt Kjær høre, når der hver tirsdag bliver øvet ude ved flygelet i hall’en. Det er et par af 10. klasse eleverne fra Virkelyst, der har sat sig for at lære at spille en melodi på klaver. De har måske aldrig berørt et instrument før, men nu sidder de fordybet ved tangenterne. Udover klaverspil bliver der smedet, strikket og snittet på livet løs rundt omkring på skolens fællesarealer. Eleverne sætter sig et konkret mål, og resultatet af deres anstrengelser præsenteres på årets Virkelystmesse.

»Unge har glemt håndværksfaget,« siger Bitten, og med det mener hun – at bruge sine hænder. Meningen med Virkelyst er derfor at vise eleverne glæden ved at kunne et håndværk. Det handler ikke så meget om at blive dygtig til sløjd eller at kunne strikke en perfekt trøje. Tanken er at give tid til fordybelsen, for det er i den proces eleverne mærker på krop-

pen, hvor fantastisk det er rent fysisk at gøre noget færdigt fra start til slut. At engagere sig i noget, man har brændende lyst til at lære. Idéen til faget opstod for et par år siden. I 10. klasse kan fysik og tysk vælges fra, og det fik flere elever til at vælge friheden, fremfor tyske gloser og det periodiske system. »Vi under eleverne al den frihed det skal være,« understreger Bitten, »men det fik os til at overveje, hvad det egentlig er, vi ønsker eleverne skal møde her på efterskolen. De skal selvfølgelig mødes med en håndsrækning, der giver dem lyst til selv at være aktive, komme med idéer og vise initiativ.«

Man bliver et mere helt menneske af at kunne tage initiativer, er en af kongstankerne på Dronninglund Efterskole. Erfaringerne med Virkelyst bekræfter, at der er en særlig glæde i at tage ejerskab på sin egen læring.

Vi skal tro på, at unge gerne vil være med til at forandre. Det skal bare ske på deres egne præmisser i stedet for at vi beder dem, adoptere voksnes forestilling om en bedre verden.

Derfor opretter Dronninglund Efterskole nu et helt nyt linjefag med titlen, Gør verden bedre.

Ældre studerende, der flytter til større byer, for at læse videre, deltager måske i en klimademonstration eller får på anden vis udtrykt deres politiske holdning gennem engagement i forskellige foreninger og organisationer. Der findes ikke rigtigt noget tilsvarende for de 15-17-årige. Hvad stiller de op med deres utilfredshed og ønske om forandring i verden? I det nye skoleår har Dronninglund Efterskole et nyt tilbud til deres elever: Gør verden bedre. Gør verden bedre, lyder stort og en lille smule uoverskueligt. For hvor skal man starte og slutte? »Vi har i mange år samarbejdet med globale og lokale civilsamfundsorganisationer,« forklarer Bitten. »Blandt andet Folkekirkens Nødhjælp og Røde Kors. Det samarbejde udvider vi nu, så eleverne på Gør verden bedre, introduceres for seks organisationer. I løbet af året skal eleverne stå for seks konkrete velgørende projekter. Det kan være, de vil producere og servere varm suppe for hjemløse i Aalborg. Vi kommer ikke med færdige projekter. Vi sætter en overskrift og en ramme, men det er elevernes egne idéer og initiativer der skal på banen.«

»Flere af vores elever har faktisk samfundsøje,« siger Bitten. »De vil gerne gøre noget, når de møder social ulighed. De er engagerede i skolens klimakøkken, og er i det hele taget klar til at tage ansvar for klimaforandringer ved at ændre deres eget liv. De farer ned i byens genbrugsbutikker, og viser stolt deres erobringer frem, når de vender tilbage på skolen.«

Udover at give eleverne en ny kanal til at ytre deres samfundsengagement i konkret handling, er håbet også at plante mod til at turde handle senere i livet.

Iben, Rasmus, Amalie, Max, Freja og or har gang i aktiviteter på skolen og ude i verden.

Tech-fast & Sound and Performance på DG

Årets landsdækkende trivselsmåling indikerer, at trivslen har det godt på Dronninglund Gymnasium. Undersøgelsen placerer endnu en gang Dronninglund helt i top. Resultatet gør rektor Lars Jørgensen glad, for man skal ikke tage fejl – det kræver også en indsats at holde det høje niveau, der er blevet DG’s kendetegn.

Regeringen har netop nedsat en trivselskommission, der skal undersøge fænomenet mistrivsel blandt unge. Lars har flere bud på, hvad det er, der er med til at presse elever. Trivsel har i mange år været et af skolens fokusområder: »Det her med at stemple ud af gymnasiet velvidende at en række døre er lukket på grund af et for lavt karaktergennemsnit, stresser mange elever. Det er ikke som sådan vores krav, der stresser dem, men for nogle elever bliver adgangskrav en altoverskyggende dagsorden.«

DG iværksætter løbende initiativer, der skal mindske presset og dermed modvirke mistrivsel. Et af dem er flere lektiefri dage. I foråret eksperimenteres f.eks. med skemafri – det vil sige skoledage, hvor den almindelige undervisning afløses af en anden undervisningsform, og hvor elever hverken skal forberede sig hjemme eller læse lektier. Foreløbig er der afsat 10 dage til formålet.

Tech-faste skal bane vejen for mere nærvær

Dronninglund Gymnasium indfører et nyt begreb – Tech-faste. Det er blevet så populært at faste: Slankekur uden det føles som et afsavn. Samme positive ånd skal bane vejen for et

bevidst fravalg af teknologi. En af de helt store kilder til mistrivsel er nemlig skærmbrug og i særdeleshed mobiltelefonen, mener Lars. Den spænder ben for det, de unge giver udtryk for at ønske sig allermest – mere nærvær. Samtidig har de telefonen limet til hånden, og det inviterer ikke ligefrem til nye fællesskaber. »Vi prøver i forvejen at nudge eleverne til at vælge mobiltelefonen fra i frikvartererne ved at stille bedre alternativer til rådighed, f.eks. bordfodbold og spil. Alligevel kan eleverne jo ikke helt undvære telefonen, for den er nødvendig for at kunne handle i boden. Idéen bag begrebet tech-faste er hverken tvang eller forbud – det er en ny sprogliggørelse af de positive konsekvenser det har, når det er os selv og ikke algoritmer og tech-giganter, der styrer brugen af teknologi.«

Ny musik linje på vej

Skolens årlige forestilling i januar er på mange måder det ultimative billede på det niveau elever kan nå, når intensiteten boostes i en periode. Musikmiljøet er da også noget af det, der får unge til at rejse langt, for en STX-plads lige netop i Dronninglund. Flere tidligere elever har allerede indfriet drømmen om at gøre musik til en levevej. De gode erfaringer har inspireret til en ny musiklinje, der tilbydes i det kommende skoleår – Sound and Performance. Som navnet siger, vil der være fokus på flere facetter af musikaliteten: Sceneoptræden, indspilning i professionelt lydstudie, elektronisk musik, samspil og eneundervisning. »Vi får mere fokus på den enkelte elevs individuelle

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Dr. Gym.

Hvert år imponerer eleverne i DG’s forestilling: Et musikalsk højdepunkt, der viser hvilket niveau eleverne kan nå. Erfaringerne har inspireret til en ny musiklinje – Sound and Performance.

Fælles aktiviteter, der samler og inviterer til nærvær på tværs, prioriteres højt på skolen.

udvikling,« forklarer Lars, »og så vil vi dyrke den store kontaktflade, vi efterhånden har opbygget. Eleverne skal blandt andet besøge et lydstudie i Aalborg hos en musiker, vi samarbejder med.«

Håndværker-vejen eller gymnasial uddannelse?

Sammen med tre andre nordjyske gymnasier har Dronninglund Gymnasium søgt om regionale midler til et nyt projekt, der mere målrettet skal hjælpe gymnasieelever til at få øje på erhvervsuddannelserne. Fra politisk hold er der et tydeligt ønske om at flere unge vælger en af erhvervsuddannelserne fremfor det almene gymnasium. Der mangler lidt nuancering i det ønske, mener Lars, for ønsket om flere håndværkere dækker over store regionale forskelle – og i en global verden, hvor vi lever af at sælge viden og know how, er gymnasiet alt andet end overflødigt. Ikke desto mindre er planen med det nye projekt at gøre valgmulighederne for videre uddannelse indenfor håndværk endnu mere håndgribelige end tidligere. »Vi vil gerne hjælpe vores 3. G’ere til at få mere bredde på deres ønsker om videreuddannelse. Tidligere har der været en tradition for at studenter valgte lange eller mellemlange uddannelser. Erhvervsuddannelserne er der blevet set lidt skævt til. Det vil vi gerne ændre.« Som en del af projektet skal der etableres samarbejder med nogle af lokalområdets virksomheder.

Dansk folkesjæl på hjul

»En ristet med det hele, tak.«. Flemming Poulsen har ikke tal på, hvor mange gange han har taget imod den bestilling. Det skal tælles i tusindvis – nok snarere kilometervis, for gennem de sidste 32 år har han og Pølsedrengene turneret land og rige rundt til festivaler, koncerter, jubilæer, fødselsdage og slutrunder. Enhver folkelig begivenhed er mere eller mindre blevet synonymt med Pølsedrengene.

Repertoiret er udvidet siden 1992. Der er meget andet end klassiske hotdogs og pølser med rundt – blandt andet vegetarvarianter, sæsonvarianter og burgere. Det ændrer dog ikke ved det grundlæggende koncept: Pølsevognen samler. Den er et lille stykke dansk kulturarv, som forbinder mennesker på tværs af alder, køn og nationalitet. Man falder nemt i snak – og pølsevognens uhøjtidelighed opfattes af mange som meget dansk.

Der er altid en anledning

En del af de arrangementer Flemming og kollegaerne kommer ud til, er firmaevents. »Rejsegilde, hører uløseligt sammen med servering af pølser,« siger Flemming, »så dem har vi rigtig

mange af i løbet af et år. Men vi er også med ved andre mærkedage i virksomheder. F.eks. en afskedsreception eller en markering af et firmajubilæum. Mange gange er der os, der står for det hele, for så kan man bruge tid på at snakke med hinanden i stedet for at bekymre sig om praktik. Den har vi styr på.«

Pølsedrengene har flere faste kunder. De er blandt andet med på sidelinjen, når virksomheder er ude på forskellige former for promovering. »Vi er blandt andet med på messer. I en messehal med rigtigt mange stande og virksomheder, der alle er der for det samme – at få flest muligt besøgende til at stoppe op ved netop deres stand – er vi et godt bud på et naturligt stop. I hvert fald opstår der hurtigt kø, kan vi se. En ristet med det hele er mere e ektivt til at åbne døre end et visitkort, er min fornemmelse.«

Efter ønske kan pølsevognene pakkes ind i firmafarver og med logo. Pølsedrengene har blandt andet været med Danish Crown til Folkemøde på Bornholm, hvor vognen var pakket ind i samme budskab som maden kommunikerede: Vi skal passe på hinanden ved at spise mere plantebaseret.

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Pølsedrengene

FORTSAT SUCCES med lærlinge

Uanset om du har været med før eller ej, er du som lærling i en af Brønderslev Kommunes virksomheder velkommen i #LærlingBrønderslev.

Fortsat succes med lærlinge (1 side)

Fortsat succes med lærlinge (1 side)

Teksten skal tænkes som i en annonce, der er omkranset af så mange billeder, som du kan omkring, og så ville det være fedt med en faktaboks. Om logoerne kan være med, må vi se er vig;gst…

Teksten skal tænkes som i en annonce, der er omkranset af så mange billeder, som du kan klemme omkring, og så ville det være fedt med en faktaboks. Om logoerne kan være med, må vi se –er vig;gst…

Uanset om du har været med før eller ej, er du som lærling i en af Brønderslev Kommunes virksomheder inviteret inden for i et enestående lærlingenetværk, #LærlingBrønderslev – kom og vær med!

Uanset om du har været med før eller ej, er du som lærling i en af Brønderslev Kommunes virksomheder inviteret inden for i et enestående lærlingenetværk, #LærlingBrønderslev – kom og vær med!

Det eneste du skal er at @lmelde dig på mail @l malf@99454545.dk eller sms @l 2224 4750.

Det eneste du skal er at @lmelde dig på mail @l malf@99454545.dk eller sms @l 2224 4750.

Du er velkommen @l at ringe og høre nærmere om det hele.

Fortsat succes med lærlinge (1 side)

Fortsat succes med lærlinge (1 side)

Du er velkommen @l at ringe og høre nærmere om det hele.

Kom og vær med i et lokalt netværk, hvor der er plads 5l alle lærlinge – også

Kom og vær med i et lokalt netværk, hvor der er plads 5l alle lærlinge

Teksten skal tænkes som i en annonce, der er omkranset af så mange billeder, som du kan klemme ind omkring, og så ville det være fedt med en faktaboks. Om logoerne kan være med, må vi se – billederne er vig;gst…

Siden det 1. netværksmøde 27. januar 2023

Teksten skal tænkes som i en annonce, der er omkranset af så mange billeder, som du kan klemme ind omkring, og så ville det være fedt med en faktaboks. Om logoerne kan være med, må vi se – billederne er vig;gst…

Vi er et dynamisk netværk, for som nogle bliver færdige, kommer der nye til Vi mødes i arbejdstiden og har plads til alle lærlinge –også dig – kom og vær en del af fællesskabet!

Siden det 1. netværksmøde 27. januar 2023

§ 17 virksomheder repræsenteret

§ 17 virksomheder repræsenteret

§ 67 lærlinge @lknyOet (58 i 2023 + 9 nye i 2024)

Uanset om du har været med før eller ej, er du som lærling i en af Brønderslev Kommunes virksomheder inviteret inden for i et enestående lærlingenetværk, #LærlingBrønderslev – kom og vær med!

§ 67 lærlinge @lknyOet (58 i 2023 + 9 nye i 2024)

§ 11 lærlinge er blevet udlært

Uanset om du har været med før eller ej, er du som lærling i en af Brønderslev Kommunes virksomheder inviteret inden for i et enestående lærlingenetværk, #LærlingBrønderslev – kom og vær med!

§ 11 lærlinge er blevet udlært

§ Nye er kommet @l – vi er et dynamisk netværk

Det eneste du skal er at @lmelde dig på mail @l malf@99454545.dk eller sms @l 2224 4750. Du er velkommen @l at ringe og høre nærmere om det hele.

§ Nye er kommet @l – vi er et dynamisk netværk

§ 20-25 stykker hver gang

Det eneste du skal er at @lmelde dig på mail @l malf@99454545.dk eller sms @l 2224 4750. Du er velkommen @l at ringe og høre nærmere om det hele.

§ 20-25 stykker hver gang

§ 10 møder – 6 hos virksomheder og 4 i andre regi

Kom og vær med i et lokalt netværk, hvor der er plads 5l alle lærlinge – også dig!

Ring og hør nærmere eller tilmeld dig på tlf 2224 4750 Du kan også skrive en mail til malf@99454545 dk

Kom og vær med i et lokalt netværk, hvor der er plads 5l alle lærlinge – også dig!

Siden det 1. netværksmøde 27. januar 2023

Siden det 1. netværksmøde 27. januar 2023

§ 17 virksomheder repræsenteret

§ 17 virksomheder repræsenteret

§ 10 møder – 6 hos virksomheder og 4 i andre regi

#LærlingBrønderslev

#LærlingBrønderslev

§ 67 lærlinge @lknyOet (58 i 2023 + 9 nye i 2024)

§ 67 lærlinge @lknyOet (58 i 2023 + 9 nye i 2024)

§ 11 lærlinge er blevet udlært

Siden det 1. netværksmøde 27. januar 2023 har vi haft:

§ 11 lærlinge er blevet udlært

§ Nye er kommet @l – vi er et dynamisk netværk

§ Nye er kommet @l – vi er et dynamisk netværk

§ 20-25 stykker hver gang

§ 20-25 stykker hver gang

• 17 virksomheder i netværket

§ 10 møder – 6 hos virksomheder og 4 i andre regi

§ 10 møder – 6 hos virksomheder og 4 i andre regi

• 67 lærlinge tilknyttet (9 nye i 2024)

#LærlingBrønderslev

#LærlingBrønderslev

• 11 lærlinge, som er blevet udlært

• 20-25 lærlinge samlet hver gang

• 10 møder – bl a på klatrebanen på Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev

Der investeres og bygges i BRØNDERSLEV

For Brønderslev vækster på tværs af hele kommunen. Det bemærkes ikke kun hos Brønderslev Erhverv, men også hos Teknik & Miljø i Brønderslev Kommune, hvor man i 1. kvartal 2024 allerede har behandlet på den gode side af 100 byggesager mere end i 1. kvartal 2023.

I Hjallerup bygger Hosta Industries endnu en hal på 2000 m2, og har man været forbi Hjallerup Erhvervspark på det seneste, kan man se, at der er sat pæle i til et nyt projekt, som Brønderslev Erhverv endnu ikke må løfte sløret for

Syd for Brønderslev by udvider LandboNord også deres kontorhus med yderligere 2000 m2, og når tilbygningen står færdig i sensommeren 2024, går håndværkerne i gang med en omfattende modernisering af selve hovedbygningen

Lidt længere nede ad vejen i Erhvervsparken udvider Mayflower med 550 m2 for bl a at få plads til den E-handelsafdeling, som skal understøtte de mange webshops, Mayflower er på vej ud i flere forskellige lande med

Der er også flere eksisterende bygninger i Brønderslev by, som har fået nye ejere Det gælder bl a Daarbaks lokaler mod Aalborgvej, som Kronborg Crossfit har totalrenoveret og Uffe Simonsen Biler i Østergade, som nu huser Portma Portservice og Portmontage .

Også den tidligere Bredbånd Nord-bygning i Erhvervsparken har fået ny ejer i form af DanHatch Group, som har flyttet sit hovedkontor fra Vrå til Brønderslev for tæt på motorvej E39 at skabe mere plads til flere medarbejdere, møder og gæster

Erhvervschef Marianne Gade glæder sig over, at der fortsat er godt gang i den i hele Brønderslev Kommune Hun er klar til at modtage mange flere virksomheder, som har brug for enten større lokaler eller en attraktivt beliggende byggegrund F eks tæt på en af de to motorveje, der går igennem Brønderslev Kommunen Ring på 9945 5200 for at høre nærmere

VI STØTTER

Den 20. maj bliver EN FESTDAG

Op imod 30.000 mennesker vil fylde gaderne i Brønderslev 2. pinsedag, når Hans Kongelige Højhed kommer og løber Royal Run.

Mere end 600 frivillige er på arbejde på dagen, og uden dem kunne arrangementet slet ikke finde sted: ”De frivillige er løbets nerve De sørger for, at alle kan få en folkefest, og vi er så glade for, at alle foreninger stiller frivillige til rådighed i så stor stil Det er fantastisk”, fortæller kommunens projektleder Simon Aagaard Poulsen

Hvilken rute, Kronprins Christian kommer til at løbe, kendes ikke i skrivende stund Men han vil blive modtaget på Nordjyllands Idrætshøjskole og vil opholde sig i byen i cirka en time

”TV2 er på live fra byen hele den time og i flere optaktsudsendelser, så der er mulighed for at komme ud over rampen og blive kendt landet over Det er så fedt, at vi får lov at vise, hvad vi har at byde på”, siger kommunikationsansvarlig Mette Krogh

Annette Drivsholm, der var en af initiativtagerne til Royal Run, glæder sig til løbet og er begejstret for den positive stemning, der er omkring arrangementet i hele kommunen: ”Den første lørdag hver måned frem til løbet er der opstartsevent et sted i kommunen, og det har været så godt at opleve, hvordan man over alt i kommunen glæder sig Bl a var Asaa et af de første steder til at hoppe på Royal Run-vognen med fællestræning for både øvede og nybegyndere ”

Borgmester Mikael Klitgaard kommer til at hilse på Kronprins Christian, og han er vild med, at Brønderslev som det eneste sted får besøg af landets nye kronprins: ”Vi vil tage rigtig godt imod ham og vise ham, hvordan vi her i Vendsyssel er uhøjtidelige og samtidig kan byde på store oplevelser Jeg tør godt love Kongehuset, at vi passer godt på ham og vil møde ham med jubel og glade mennesker ”

Simon Aagaard Poulsen.

Mikael Klitgaard.

Annette Drivsholm.

Kulturområde Hedelund BLIVER EN REALITET

PN Beslags historiske produktionsbygninger i Brønderslev by skal nu omdannes til byens nye, centrale kultur- og samlingssted. Brønderslev Kommune, Vildmosemuseet og Brønderslev Amatørscene står bag det visionære projekt til 130 millioner kroner, som støttes af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og den filantropiske forening Realdania med 45 millioner kroner fra hver samt 2 millioner fra C.W. Obels Fond.

Siden 1800-tallet har Brønderslev by udviklet sig rundt om smedefabrikken Pedershaab, senere PN Beslag, så industrikomplekset i dag ligger centralt i byen - midt imellem handelsgader, jernbanen og Rhododendronparken med de mange besøgende Over de seneste år er produktionen flyttet fra de historiske bygninger, som har ligget delvist ubrugte hen Flere af bygningerne er bevaringsværdige, og i 2021 vedtog Brønderslev byråd en vision for omdannelsen af kulturmiljøet, som nu kan tage et stort skridt mod realisering

For A P Møller Fonden har det med donationen været afgørende at styrke rammerne for kultur- og foreningslivet for brønderslevboerne Ikke mindst fordi Brønderslev er en af de byer i Danmark, som ikke tidligere har været forvænt med store kulturinvesteringer

Brønderslev Kommune har med støtte fra Realdania udarbejdet en forundersøgelse med udgangspunkt i byrådets vision, som nu kan tage form

Konkret skal fire sammenhængende produktionsbygninger omdannes til et aktivitets- og kulturhus med teatersal, en biografsal, en kul-

turskole, et museum, et spisested samt administration, mødelokaler og et åbent, indendørs aktivitetstorv, hvor blandt andre Brønderslev Amatørscene, Vildmosemuseet og Kulturskolen Brønderslev skal have til huse

Inden omdannelsen kan gå i gang, skal der holdes en arkitektkonkurrence Der bliver også etableret en særskilt fond, som skal stå for byggeriet

Fakta om Kulturområde Hedelund:

• Kulturhusets realisering er budgetteret til ca 130 millioner kroner Brønderslev Kommune finansierer med 30 millioner kroner, Vildmosemuseet med 10 millioner kroner og Brønderslev Amatørscene med 5 millioner kroner Projektet støttes af Realdania med 45 millioner kroner, A P Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 45 millioner kroner, og Det Obelske Familiefond med 2,5 millioner kroner.

• Kulturhuset har foreløbigt fået navnet Fabrikken og skal bl a huse teater- og biografsal, museum, spisested og kulturskole .

• Projektet er udviklet af Vildmosemuseet og Brønderslev Amatørscene i samarbejde med Brønderslev Kommune

BRØNDERSLEV ER I VÆKST

På trods af en generel tilbagegang i Nordjylland, formår Brønderslev Kommune at fastholde en positiv vækst i befolkningsudviklingen – endda som den eneste kommune nord for Limfjorden.

Nærstuderer man fremgangen i befolkningstilvækst og i hele Brønderslev Kommune, ser det fornuftigt ud over hele linjen Kommunens 3 største byer, Brønderslev, Hjallerup og Dronninglund, ligger alle i Top 6 over byer i Vendsyssel med indbyggerstigning

Faktisk topper Brønderslev listen med hele 335 nye indbyggere Dermed ligger Brønderslev som by over både Hjørring og Frederikshavn, der gik frem med henholdsvis 273 og 289 nye indbyggere1

Sammenligner man tallene fra 2022 og 2023, er Brønderslev Kommune gået frem med 70 personer når det kommer til befolkningsudvikling Modsat har vores nabokommuner oplevet en tilbagegang på henholdsvis 72 personer i Jammerbugt Kommune, 230 personer i Hjørring Kommune og 499 personer i Frederikshavn Kommune2 Brønderslev er i vækst

Find din byggegrund på https://byggegrunde.bronderslev.dk/

Figur 1 - DST BY1

Figur 2 - FOLK 1A

Kilde: DST BY1

Kilde: FOLK 1A

home har hjemme i hele Brønderslev Kommune

To home-forretninger i stærkt samarbejde ’fra kyst til kyst’

For boligejere i Brønderslev Kommune, der har planer om at sælge eller købe, er home et stærkt valg

De to home-forretninger, home Dronninglund og home Brønderslev, der dækker hele bæltet tværs over Nordjylland fra Asaa i øst og helt til Løkken i vest, hvor home Brønderslev sælger både huse og sommerhuse, har godt gang i både bolighandlerne og samarbejdet

Indehaverne Pernille Muhlig, home Brønderslev, og Mark Frost, home Dronninglund, fremhæver deres tætte samarbejde som en god grund til at vælge dem, når du skal sælge Det gælder, uanset om det er hus, rækkehus, sommerhus, lejlighed eller hus på landet

”Vi er på hjemmebane i hele kommunen Vores samarbejde betyder, at du når ud til fle re mulige købere, fordi vi tilsammen har en større berøringsflade, som kommer alle vores sælgere til gode, på tværs af forretningerne,” siger Pernille Muhlig

”Hvis vi møder kunder, der har ønsker til en bolig, som vi ikke kan matche i den ene forret ning, så har vi mulighed for at fremhæve en passende bolig, der er til salg hos den anden og omvendt, så køberne får den bolig, de drømmer om, hos os i home,” uddyber Mark Frost, der også har home-forretninger i Hals og Aabybro

Pernille Muhlig og Mark Frost fremhæver, at Brønderslev Kommune er inde i en positiv udvikling med en lille stigning i indbyggertallet frem mod 2034 ifølge en prognose fra kom munen selv .

”Brønderslev er en af de mest erhvervsvenlige kommuner i Vendsyssel, og samtidig er her gode muligheder for børnepasning og skolegang, så hos os ser vi en konstant interesse for boligkøb fra yngre familier i Aalborg,” fortæller de to lokale home-mæglere

Her får man meget for sine penge, og det er noget, vi nordjyder – og mange andre - kan lide .

”Og så har vi jo både skov, strand og vand at byde på – samt E39, E45 og togforbindelse, så man hurtigt kan komme til og fra arbejde,” slutter Pernille Muhlig og Mark Frost

Du kan uforpligtende kontakte home i Brønderslev og home i Dronninglund for en vurdering af, hvad din bolig er værd lige nu og høre

Bredde giver større udsyn

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

STX og HF er begge meget brede ungdomsuddannelser. Bredden afspejles i de to store projekter, der er kulminationen på uddannelserne: Studieretningsprojektet på STX (SRP) og større skriftlig opgave (SSO) på HF.

SRP- og SSO-ugerne er det tidspunkt, hvor det tydeligst kommer til udtryk, hvordan eleverne udfordres til at præstere på kanten af deres eget verdensbillede. Brønderslev Gymnasium & HF summer af aktivitet den dag, opgaverne udleveres. Både elever og lærere har arbejdet hårdt frem mod dagen for at ramme den helt rigtige opgaveformulering til hver enkelt elev. På førstedagen, hvor alle arbejder på skolen, sidder enkelte elever allerede dybt koncentreret i et hjørne, mens andre ikke helt kan overskue situationen. I stedet kaster de sig måske over en gang bordfodbold. Nervøsitet blander sig med forventning, men uanset øjebliksbilledet, vil alle elever efter 14 eller 7 dage aflevere deres selvstændige bud på at løse den problemformulering, de er blevet stillet.

Titlerne på årets opgaver vidner om, at elevernes blik på verden, løftes betragteligt i løbet af tiden på gymnasiet, mener rektor Per Knudsen. Almen dannelse kan lyde ukonkret, mens Grøn omstilling i forhold til USA’s økonomi,

Kvinder i STEM-fagene og Det danske fodboldlandsholds fiasko til VM i Qatar taler ind i nogle meget aktuelle problemstillinger og etiske dilemmaer. »Vi er en lille skole med tætte relationer. Lærerne kender eleverne, og de gør et stort nummer ud af at løfte den enkelt fagligt i opgaverne. Elevens udgangspunkt er måske en interesse for sport, men i samspil med lærerne udfordres eleven til at bringe flere vinkler ind i opgaven.«

Hvad uddanner vi til?

Det er især elever fra STX og HF, der fylder studiepladserne på de vigtige velfærdsuddannelser, derfor lægges der i mange opgaver op til de problemer velfærdsstaten står overfor. Samtidig kalder nogle af verdens største udfordringer på udsyn. »Der bliver brug for nogen, der formår at sætte det nære i forhold til noget større,« siger uddannelsesleder Pernille Dahl. »Selv eksperter har svært ved at forudsige, hvordan arbejdsmarkedet ser ud om fem år. Det gør det relevant at stille spørgsmålet: Hvad det egentlig, vi uddanner til?«

Brønderslev Gymnasium & HF har netop afholdt Klimadag som en del af et regionsprojekt, hvor elever på tværs af klasser og fag arbejder med grøn dannelse. På dagen skal eleverne omsætte deres viden til en løsning på et nutidigt problem, set i lyset af klassiske dannelsesbegreber. »Gymnasieelever har både idræt, historie, engelsk, billedkunst, samfundsfag og fysik. De har kammerater, der interesserer sig for noget helt andet, end de selv

Marts er SRP- og SSO-tid. Øverst: Sofie, Line, Annika og Parsa fra 3b er godt i gang med deres opgaver. Midterst: En gruppe elever arbejder koncentreret. Nederst: Salomon, Aksel og Lucas 1c.

Det er især elever fra STX og HF, der fylder studiepladserne på velfærdsuddannelserne. Samtidig kalder nogle af verdens største udfordringer på udsyn.

gør,« siger Per. »De opdager, at problemer kan anskues og løses på mere end en måde.«

Små fællesskaber

Brønderslev Gymnasium & HF sætter øget fokus på trivsel i et nyt samarbejdsprojekt i det kommende skoleår. Den gode klasse er et velkendt begreb i skoleverdenen, men hvad indebærer det i praksis? »Vi rammer nogle årgange nu, hvor det ikke nødvendigvis er givet, at alle har samme opfattelse af det,« siger Pernille. »Virtuelle undervisningsplatforme som f.eks. Teams har ikke været ideelle til at knække sociale koder, så vi kommer til at arbejde meget konkret med de her ting,« fortæller hun. »Vi kan sagtens arrangere ture til skøjtebanen og i klatreparken for at styrke fællesskabet i en klasse – eller inddele eleverne i projektgrupper, så der ikke opstår problemer med at finde nogen at arbejde sammen med. Men hvordan håndterer eleverne det, hvis de selv har ansvaret for at arrangere? Hvad stiller de op, hvis det ikke er alle i klassen, der vil med på den tur, de har planlagt? Og hvad gør de, når samarbejdet i en gruppe ikke rigtigt fungerer, så de ender med at sidde og løse opgaverne hver for sig?« Det lyder som banale færdigheder, men pointen med projektet er netop, at begreber som »den gode klasse«, ikke kan tages for givet. Eleverne skal føle sig forpligtet på hinanden og udrette noget sammen.

AOF CENTER VENDSYSSEL BLIVER TIL AOF REGION NORDJYLLAND

Med base i Brønderslev er AOF Center Vendsyssel en uddannelsesinstitution, der har understøttet det lokale arbejdsmarked med kompetencer i forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning og sprogskole. Både virksomheder, kommuner, ledige og enkeltpersoner har draget nytte af de kompetenceløft AOF Center Vendsyssel har udbudt.

Ligesom alle andre virksomheder ønsker AOF at sikre sig til en fremtid, hvor der hele tiden skal tænkes nye tanker og følges med tiden. Derfor er det besluttet, at AOF, som organisation, skal være Regionsdækkende.

AOF Region Nordjylland

UDDANNELSE

AFTENSKOLE

AOF Center Vendsyssel bliver derfor en regionsdækkende virksomhed, ”AOF Region Nordjylland”. Det betyder, at vi med base i Brønderslev, Hjørring, Frederikshavn og Nørresundby fremover er til stede i hele Nordjylland med opkvalificerende forløb til medarbejdere i virksomheder, kommuner, samt ledige og enkeltpersoner, som ønsker at styrke sine kompetencer indenfor fagene ”dansk, engelsk, matematik eller digitale kompetencer”.

SPROGSKOLE

SOCIALØKONOMI

Ordblindeområdet er en af AOF´s spidskompetencer og med stigende krav i samfundet, er det en opgave, der er vigtigere end nogensinde.

AOF Region Nordjylland ser det som en vigtig mission at understøtte virksomhederne i at skaffe den arbejdskraft, der er så hårdt brug for, specielt rettet mod erhvervsuddannelserne. Derfor er det afgørende at så mange som muligt, ufaglærte, ikke etniske danskere,

unge som ældre får et kompetenceløft netop for at gøre sig klar til de krav, der stilles ude i arbejdsmarkedet og på vores uddannelsesinstitutioner.

AOF Region Nordjylland understøtter ikke kun formelle kompetencer men også det motivationsarbejde, der ligger i, at søgningen til vores erhvervsuddannelser øges, og der skabes et succesfyldt forløb i samarbejde med virksomhed og erhvervsskole.

Dette kan både gøres gennem forløb på virksomheder, samarbejde med kommunen eller en individuel indsats hos enkelte personer, f.eks. ved at understøtte med et ordblindeforløb eller en generel studiekompetence.

Så har du, din virksomhed eller nogen, du kender et behov for opkvalificerende forløb, så kan I trygt rette henvendelse til AOF Region Nordjylland for at få en uforpligtigende snak omkring de muligheder, vi tilbyder individuelt, men også for virksomheder i samarbejde med fagbevægelsens kompetencefonde, hvilket giver mulighed for delvist finansierede virksomhedsforløb.

Ud over de opkvalificerende indsatser tilbyder AOF Region Nordjylland også folkeoplysende aktiviteter, i form af blandt andet foredrag, keramikundervisning og andre forskellige former for aftenskoleundervisning. Vi har en bred vifte af folkeoplysende aktivitet.

Der er ligeledes mulighed for at kombinere dette med virksomhedsarrangementer, i netop din virksomhed.

FRA SKOLELEDER TIL REGIONSDIREKTØR

Per Dennis Kristensen har været drivkraften bag uddannelseshusene i Brønderslev og Hjørring og skal nu sætte dagsordenen på AOF Region Nordjylland.

Hvad er styrken ved den nydannede AOF Region Nordjylland som organisation?

”AOF Region Nordjylland er regionalt dækkende og kan derfor levere et bredere udbud til virksomheder, kommuner og personer i hele Nordjylland”

Hvad betyder det for den enkelte kursist, at AOF Vendsyssel nu dækker over Region Nordjylland?

”AOF Region Nordjylland får flere kræfter, som organisation, og dermed sikrer vi en høj kvalitet i vores opkvalificerings, -og kursusudbud”

Hvad er din personlige mission?

”Uddannelse er grundstenen i vores demokrati i Danmark. Af den grund er det vigtigt, at AOF Region Nordjylland er med til at understøtte et højt uddannelsesniveau i Danmark, og det har derfor stor betydning for mig, at der er lige tilgang til og uddannelse for alle – en af grundværdierne i AOF”

Online / Flex

Skole på en helt anden måde

TLF. 2540 1578 FGUVENDSYSSEL.DK

Online / Flex er en linje på FGU Vendsyssel, hvor den unge får mulighed for at deltage i undervisning, der er målrettet til individuelle behov. Undervisningen kan foregå ved skærmen derhjemme, eller man kan møde på skolen. Hvor lidt eller meget den enkelte skal møde på skolen, er aftalt ud fra dennes kapacitet på givent tidspunkt. Deraf det fleksible.

Idéen opstod i kølvandet på Covid-19

En del unge i vores målgruppe har ikke let ved at være sammen med andre Det kommer ofte til at stå i vejen for at komme i uddannelse

Under nedlukningen i 2020 oplevede AGU, at eleverne faktisk blev mere mødestabile og deltog mere i undervisningen online Og det ulovlige fravær blev langt mindre Med den viden og erfaring blev Online / Flex sat i gang i efteråret 2023

Man har stadig selv ansvaret for at lære noget

FGU er en prøveskole Der er fagprøver og prøver i de almene fag, som er Dansk, Matematik, Samfundsfag og Engelsk Bestået prøve giver adgang til ungdomsuddannelserne på samme måde som folkeskolen og efterskolen

Men der er forskel: Prøven på FGU tager udgangspunkt i elevens praksis Eleven udvælger det eksemplariske i sit eget faglige arbejde og går til prøve i det Det hedder en portfolioprøve Det betyder, at eleven selv har et større ansvar for at deltage aktivt og få lavet det, der giver grundlag for selve prøven

Uden trivsel – ingen læring

Det pædagogiske udgangspunkt er, at alle gør det bedste man kan Det er hele grundlaget for at møde eleven, hvor han / hun er Udviklingen sker i relationen lærer og elev imellem I det daglige gøres det ved konkret opfølgning og tilrettelæggelse af undervisningen, men også ved kontaktlærersamtaler Her er der fokus på, at aftaler bliver gensidigt overholdt, og der snakkes fx om trivsel, indsats, faglig udvikling og socialitet Der er mulighed for at inddrage mentor/kontaktperson, hvis den unge har en

En typisk dag på online / Flex

Morgenen starter med, at alle tjekker ind via sin PC En stor del af undervisningen kører i Temaer Vi har arbejdet med sundhed, bæredygtighed, fællesskab og ensomhed, kriminalitet mv Alle ser den samme tavle – et interaktivt whiteboard, hvor eleverne også kan bidrage Der aftales, hvordan der arbejdes, og hvornår næste tjek ind er Læreren er til stede og rådighed med hjælp gennem hele lektionen . Det er bl a . her, at online / Flex adskiller sig

Fra FGU til EUD En god overgang giver en god uddannelse

Et nyt 3-årigt projekt mellem FGU-skolerne og erhvervsuddannelserne styrker overgangen for den unge. Allerede inden den unge skal påbegynde en erhvervsuddannelse, er der iværksat en plan for, hvad der skal ske både før, under og efter overgangen. Dette samarbejde gør, at den unge møder et fast team af lærere og vejledere, som guider og støtter den unge gennem hele processen.

fra mange andre online undervisningstilbud

Læreren kan følge elevernes arbejde via sin PC, og der kan oprettes samtaler ”uden for klassen” Dagen afsluttes med et tjek ud

Fra FGU til EUD

5 fordele for den unge

• Tilbud om støtte og vejledning i overgangen fra FGU til erhvervsskolen i op til 10 uger Der er ekstra fokus på de første 5 uger

• En erfaren mentor står klar til at fremvise og introducere erhvervsskolen for den unge

• Der er fokus på den unges motivation Der udarbejdes en motivationsprofil i samarbejde med FGU-læreren

• En EUD-lærer kan undervise i erhvervsskolens fagområde på den unges FGU-skole Her får den unge et indblik i faget og møder en faglærer

• Den unge besøger en eller flere erhvervsskoler og bliver en del af skoledagen

Få flere informationer hos vejleder, Bent Højer: Mobil 25 40 15 81

E-mail: bkh@fguvendsyssel dk

EGU – Økonomisk tilskud til virksomheden og uddannelse til den unge

En EGU (erhvervsgrunduddannelse) varer typisk 2 år og er en kombination af virksomhedspraktik og skoleforløb Hvert enkelt EGU-forløb er skræddersyet til virksomheden og den unge På den måde får den unge de kompetencer, som virksomheden har behov for, og som arbejdsmarkedet efterspørger

5 fakta om EGU

• Der gives økonomisk tilskud til virksomheden, som betaler elevløn i praktikperioden

• Skoleforløb betales af FGU

• Der er en sammenhæng mellem skoleforløb og praktik i virksomheden

• Der laves en uddannelsesplan, og en EGU-vejleder følger hele uddannelsesforløbet

• Virksomheden hjælper den unge videre i erhvervsuddannelse eller beskæftigelse

Få flere informationer hos EGU-vejleder, Lone Mariegaard: Mobil 25 40 15 86

E-mail: lom@fguvendsyssel dk

Tirsdag den 18. juni kl. 19.00

Buus scenen Rhododendronparken i Brønderslev

Det bedste startskud på sommeren er at sidde i Rhododendronparken i den danske sommersol med familie og venner, mens dansere fra Den Kongelige Ballet optræder live. Kongelig sommerballet har eksisteret siden 2006 og trækker hvert år tusindvis af publikummer ud i sommervejret for at se ballet under åben himmel. Glæd dig til denne særlige oplevelse. Kongelig sommerballet er altid et tilløbsstykke, hvor både garvede balletomaner og nye balletelskere mødes til en gratis forestilling i det fri.

www.borger9700.dk www.facebook.com/borger9700

www.borger9700.dk . www.facebook.com/borger9700

Det lokale alarmfirma i 30 år

En elektriker er også en sikringstekniker, en automatikelektriker og ...

Der har alt for længe været fokus på gymnasiale uddannelser, mener Peter Hemmingsen fra Dan Group Alarm Nord. I praksis betyder det, at der i flere år har været uddannet for få dygtige elektrikere. Grøn omstilling og stadigt mere avanceret teknologi betyder samtidig stor konkurrence om de elektrikere, der har valgt at videreuddanne sig. Der er flere spændende veje at gå. Derfor håber Peter også, at langt flere unge får øje på mulighederne i elektrikerfaget.

Manglen på elektrikere fik for et par år siden Peter og hans to partnere Lars Søndergaard Juhl og Rasmus Skrejborg til at sadle forretningen fuldstændigt om.

Forskel på at være en dygtig håndværker og en dygtig tekniker

Lige nu er Alarm Nord i gang med et større projekt hos Pakkecenter Nord i Nørresundby. Der skal laves elektronisk sikring i to haller på 17.000 m2. Det kræver, at der trækkes rigtigt mange meter kabel, men det er hverken Peter, Lars eller Rasmus, der trækker kablerne –det er en kollega, de samarbejder med. »Tidligere var vi håndværkere ind til benet,« forklarer Peter. »Vi lavede alt fra start til slut, men vi nåede frem til, at det faktisk er en rigtigt dårlig måde at forvalte vores tid på. Vi er ISO certificerede sik-

ringsteknikere og vores ekspertise er programmering af avancerede adgangskontroller, videoovervågning, indbruds- og brandalarmeringsanlæg. Så giver det mindre mening at bruge tiden på at trække kabler.«

Udviklingen tog fart »Da vi først fik øje på mulighederne i at bruge samarbejdspartnere til at løse dele af vores projekter, fremfor at gøre alt selv, tog udviklingen fart,« fortæller Peter. »Alarm Nord har adresse i Brønderslev. Vi servicerer hovedsageligt kunder i Nordjylland, men har kunder i hele landet. Blandt andet alle internater for Dyrenes Beskyttelse. Vi kan tage store projekter ind, selvom vi kun er tre – og vi kan sige ja til flere ting, uden geografi og kompetencer bliver en begrænsning.« Samarbejdspartnerne findes gennem kædesamarbejdet i Dan Group, men Peter og hans to partnere samarbejder også med lokale underleverandører, som går ind og dækker nogle af de opgaver, de ikke selv løser.

Generationsskifte er på plads Fremtiden er for længst sikret i Alarm Nord. Det blev den, da Lars Søndergaard Juhl og Rasmus Skrejborg blev partnere i virksomheden i 2012. Omlægning af den måde opgaver organiseres på, har også vist sig at udvikle virksomheden, og så er det altid de samme tre, som kunder ringer til. For at måtte udføre arbejde

Alarm Nord fejrer i år 30 års jubilæum. Jubilæet markeres med et kampagnetilbud på et komplet forsikringsgodkendt alarmsystem til både private og erhverv.

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

De tre partnere Lars, Peter og Rasmus på adressen i Brønderslev. Alarm Nords udstyr er gennemtestet for funktionalitet, driftssikkerhed og brugervenlighed på eget værksted. Er desuden certificeret og godkendt til at installere og servicere alle typer alarmanlæg, uanset forsikringskrav.

med godkendte indbruds og brandalarmeringssystemer, kræves blandt meget andet løbende efteruddannelse og en ISO 9001 certificering. Alarm Nord har sine egne »træningsfaciliteter« med prøvestande. Hen over året inviteres grossister op for at undervise på stedet.

Markering af jubilæum

Alarm Nord markerer sit 30-års jubilæum med et særligt tilbud til private og virksomheder. Visheden om, at sikkerheden er på plads: At man selv – eller et sikringsfirma bliver adviseret i tilfælde af brand eller forsøg på indbrud, er forbundet med stor tryghed for de fleste. Det gælder, uanset om man bor i et parcelhus på en villavej, har et sommerhus eller er en virksomhed med adresse i et industrikvarter. Det er erfaringen efter 30 år i branchen. Jubilæumstilbuddet omfatter derfor et komplet forsikringsgodkendt alarmsystem inklusive trådløse følere og fri service, fortæller Peter og opfordrer samtidig til, at man ringer eller kigger forbi alarmnord.dk, hvor tilbuddet er nærmere beskrevet.

Mere vild natur

I større projekter bliver biodiversitet i stigende grad tænkt ind i anlægsarbejde fra start, oplever Morten Danielsen. 4000 m2 perfekt anlagte fliser ser forrygende flot ud, men tiltrækker hverken bier eller sommerfugle.

Morten Danielsen og hans tre medarbejdere har været på kursus. Nu er de opdateret på nyeste viden om danske plantearter, kvashegn og beplantning, der naturligt afleder regnvand.

»Biodiversitet skal i langt højere grad tænkes ind i de projekter, vi er involveret i,« fortæller Morten. »Især store virksomheder efterspørger mere vild natur. De skal gøre rede for CO2 udledning, og hvad de gør for at forbedre biodiversiteten. Det er en af grundene til interessen, men jeg fornemmer nu også, at tendensen er, at alt ikke nødvendigvis behøver at se så velfriseret ud længere. I stedet for 4000 m2 fliser kan man jo lige så godt lave noget beplantning, der tiltrækker et rigere dyreliv og afleder regnvand. Den idé er ikke svær at sælge ind, hverken hos erhvervskunder eller private.«

Vedligeholdsfri have

I Sæby er Mortens Haveservice i gang med at forvandle en græsklædt vold til et smukt,

selvkørende indslag i en parcelhushave. Om et par år vil sommerfugle og bier have kronede dage her. Græs bliver afløst af blomster, stauder, små buske, bunddækkeplanter og stensætninger. »Nogle tror, at blomster, planter og bede kræver en masse ekstraarbejde og sår derfor græs i det hele. Men det er lidt en myte. Skal en græsplæne stå snorlige skal den gødes, topdresses, sprøjtes og vertikalskæres. Når vi er færdige i Sæby, og planterne er vokset til, så vil det være minimalt, hvor meget vedligehold der er i det for haveejeren. I samarbejde med det lokale plantecenter har vi netop valgt danske plantearter, der egner sig godt til vores klima og dyreliv. De passer sig selv – der skal ikke engang ernes ukrudt.«

Morten ser i øvrigt en anden ny tendens brede sig – ukrudt i græsplænen skal ikke nødvendigvis bekæmpes med næb og kløer. »Vi tilbyder fuld pleje af græsplæner, men efterhånden har flere fået et mere afslappet forhold til mælkebøtter og skvalderkål i græsset.«

Da Morten startede virksomhed, talte ingen om kvashegn og biodiversitet. Nu vinder begge dele indpas i private haver og ude hos erhvervskunder. Kvashegn er gode for biodiversiteten, fordi de er gode levesteder for insekter og fugle. De er nemme at etablere, er dekorative og med tiden skærmer de for vinden. Og

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

Morten Danielsen fra Mortens Haveservice på opgave.

Det er forholdsvis nemt at etablere kvashegn som giver gode levesteder for insekter og fugle. Interessen for biodiversitet vinder indpas både i private haver og når der skal laves beplantning ude hos erhvervs- kunder.

så er de et meget godt eksempel på, hvordan selv små detaljer kan få en større betydning. Den tanke bringer Morten og kollegaerne med sig, når de er ude hos kunder. »Hvis vi alligevel er i gang med at beskære træer i en have eller ude hos en virksomhed, så er det helt naturligt at spørge, om ikke vi skal starte et kvashegn op med nogle af de afskårne grene.«

Faglærte anlægsgartnere

Haveservice, det behøver man ikke at være faglært for at klare, er en meget gængs opfattelse af branchen. Der bliver set lidt ned på havearbejde, oplever Morten af og til, og det kan godt ærgre ham lidt. »Enhver kan erne ukrudt og klippe en hæk, men det udgør kun en lille del af de opgaver, vi løser,« understreger han. »Topskæring af træer, anlægning af haver, flisegange og terrasser i forbindelse med nybyggeri og andre større entreprenøropgaver i samarbejde med andre udgør en lige så stor andel. Her er fagligheden særligt vigtig både af hensyn til sikkerhed og korrekt udført arbejde. Det har store konsekvenser, hvis ikke vi gør vores arbejde ordentligt. Derfor ansætter jeg udelukkende faglærte anlægsgartnere. Jeg ved, at de kan lave alt indenfor anlægsfaget. Dem kan jeg trygt sende afsted.«

Flere skridt i den rigtige retning

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

Mere byggea ald skal genanvendes, siger en ny lov, der træder i kraft til sommer. HS Dræning har i mange år praktiseret netop det – i Hjallerup forvandles a ald til materialer, der kan bruges igen.

På en mark ved Ørtoft er HS Dræning i gang med endnu en drænopgave. Det er dræn-højsæson. I løbet af de kommende måneder vil Henrik Svenningsen og hans 15 medarbejdere lægge adskillige kilometer drænrør. Stigende mængder regn og en lang, våd og snetung vinter har for alvor mindet om, hvorfor det er vigtigt at have styr på vandafledning.

Da Henrik gik ind drænbranchen var PVC, fibertex og savsmuld standard. Nu er det en selvfølge, at der skal være 100% styr på, alt der lægges i jorden. PVC, bly og andre skadelige sto er bruges ikke længere. I stedet for færdigpakkede drænrør, bliver pakninger lavet med en biologisk filtersand uden giftsto er. 90% af den plast der bruges, er genbrugsplast. Retningen er trods alt den rigtige, mener Henrik. Lige nu tales der en del om minivådområder. Det er det nyeste, inden for dræn, selvom landmænd ikke helt har taget idéen til sig endnu. Henrik følger opmærksomt udviklingen, men foreløbig er der ikke den helt store efterspørgsel på frivilligt at oversvømme arealer.

»Idéen om at lade udsatte områder oversvømme på kontrolleret vis, for at tilgodese vandmiljø og natur, er sådan set fin nok, men indtil videre har de fleste landmænd det sådan, at den jord, de har – den vil de gerne dyrke. Kan den ikke drænes, så omlægger flertallet til fredede paragraf 3 områder eller også braklægges jorden med tilskud. Det er en længere rejse at ændre på det. Vi er der ikke helt endnu, er min vurdering.«

Byggea ald får nyt liv Siden 2015 har Henrik gjort det til en god forretning at sortere byggea ald fra nedrivningsprojekter. Gamle staldbygninger, industribygninger, huse og vejbelægninger forvandles til dynger af jern, kobber, kabler, glas, beton, mursten, tegl, vinduer og døre, der kan genanvendes.

»Vi, investerer en del energi og ressourcer i det her,« forklarer Henrik. ”Byggea aldet kommer fra vores egne projekter, men vi er godkendt til at modtage beton, mursten, tegl og asfalt fra andre. Vi samarbejder med vognmænd i hele Nordjylland. Lige nu overvejer vi, hvordan vi laver en neddelerplads til en renere sortering af træ. I det hele taget sorterer vi i flere og flere fraktioner.« For Henrik er det både et spørgsmål om sund fornuft og økonomi. »Jo renere sortering, jo bedre: Blandede sorteringer betyder højere afgifter, når vi skal af med resta ald.

Øverst: HS Dræn i gang med drænopgave ved Ørbæk. I løbet af en sæson lægges adskillige kilometer dræn.

Nederst: På pladsen i Vestbjerg, hvor AVAS kommende domicil skal ligge.

Ved siden af dræn- og entreprenøropgaver nedrives huse. Byggea aldet sorteres på HS Dræns store sorteringsplads.

Korrekte sorteringer betyder mere salg og højere priser.«

Nedrivning af huse er omstændigt, fortæller Henrik. »Vi skal lave en miljøscreening, som skal godkendes af kommunen, inden der må ernes så meget som en skrue. Vi skal have helt styr på, hvordan miljøfarligt a ald deponeres.« HS Dræning er godkendt til selv at lave miljøscreeninger, men Henrik har valgt at samarbejde med andre leverandører.

Udviklingen går den rigtige vej »I helt gamle dage var det almindeligt at mosle alt, hvad man måtte have af gamle brokker fra en stald i en markvej, så den var til at køre på,« siger Henrik. »Vi kører også mange tusind ton knust tegl og beton i veje og på fyldpladser. Forskellen på dengang og nu er, at vi har styr på, hvor fyldmaterialerne kommer fra. Alt, der har været omkring vores plads, er sorteret.«

I marts måned blev det annonceret fra Folketinget, at flere byggematerialer nu skal genanvendes. Første juli bliver det et lovkrav, at en bygherre skal redegøre for, hvordan flest mulige byggematerialer genbruges, når et hus rives ned. Foreløbig gælder den nye lov byggeri over 250 m2. Henrik hilser beslutningen velkommen, for det giver ingen mening at køre byggea ald på forbrændingen, når det i stedet kan bruges igen.

Godt materiel er nøglen til det hele

I starten af 80’erne vandt Jørns Busrejser licitationen på lokal rutekørsel i NT. I dag arrangerer firmaet busrejser i ind- og udland for private kunder, turistbureauer og virksomheder i hele landet.

Er man fra Brønderslev-egnen, så ved man sandsynligvis også hvem vognmand Jørn Pedersen er. Det var Jørn, der i 1979 startede Jørns Busrejser – en bus, en mand. I dag har Jørns Busrejser 35 busser og 60 chau ører. Jørn er gået på pension, men det er Jørns Busrejser bestemt ikke. Glæden ved at køre ud i verden med forventningsfulde feriegæster eller at bringe selskaber og virksomheder sikkert og komfortabelt til et hvilket som helst sted, de måtte ønske, er præcis den samme som i Jørns tid.

Fra lokalkontoret på Eventyrvej hjælper seks medarbejdere med at tilrettelægge ture, for de kunder der ringer. Finn Jensen overtog i 2020 ansvaret for den daglige drift efter Jørn, og indtrådte i rollen som ny administrerende direktør. Ellers er alt ved det samme. En af spidskompetencerne, som er holdt i hævd de sidste 45 år, er dagsudflugter med lokale foreninger. Den type ture inspirerede i sin tid Jørn til at

udvide repertoiret. Skolebuskørsel, rutebilkørsel og ture med lokale foreninger udviklede sig til rejser. »Dagsudflugter, har vi mange af,« siger Finn. »Det er måske den lokale pensionistforening, der skal afsted. På sådan en tur, er chau øren en vigtig del af oplevelsen. Han skal være god til at komme med nogle historier undervejs, guide i dagens program, og forklare hvordan det hele kommer til at foregå. Det har vi heldigvis rigtig mange lokale chau ører, der er dygtige til.«

Fra A til B i sikker stil

I påsken har chau ører fra Jørns Busrejser bragt gæster rundt til forskellige destinationer i Europa: Italien, Spanien, Holland og Belgien. Nogle af rejserne er arrangeret af Jørns Busrejser, andre i samarbejde med turistbureauer. »Her fra kontoret hjælper vi med at planlægge ture og arrangementer, hvis man måtte ønske det,« fortæller Finn. »I princippet kan vi sørge for hele pakken: Stop på turen, mest seværdige eller hurtigste rute, hotelophold, mad undervejs, udflugter etc., men er det f.eks. en virksomhed, der ringer og skal på messe eller virksomhedsbesøg et sted i landet, så er vores rolle ofte en anden. Så sørger vi for kørsel og samler passagerer op fra eventuelle afdelinger undervejs. Mange gange sørger virksomhederne selv for dagens program. Vi har f.eks. lige været

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Jørns Busrejser

Jørns Busrejser har afdeling i Brønderslev, Aalborg og Dybvad.

I alt rådes over 60 busser og 35 chau ører.

Komfort i busserne er en vigtig del af oplevelsen, uanset om turen går til Sverige, Italien eller til en destination, der ligger få kilometer væk.

på en stor landbrugsmesse i Hannover. Det var en stor lokal virksomhed, der kontaktede os. Vi sørgede for transporten – resten sørgede de selv for.«

Til sommer skal herrelandsholdet ned og spille EM-fodbold i Tyskland. Jørns Busrejser skal også med – som chau ør. En større lokal virksomhed har planlagt en firmatur, hvor medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere inviteres på virksomhedsbesøg i Mannheim. Inden turen går hjem igen, skal hele flokken ind og se en af Danmarks landskampe sammen. Sådan en tur kunne meget nemt, ende som et logistisk mareridt. Det har dog kun krævet et opkald at få styr på det hele.

Nøglen til det hele

»Godt materiel, er nøglen til det hele,« mener Finn. »Vi kører i luksusbusser, der er beregnet til lange ture. På vej i bus til 10 dages charterferie i Sydspanien, er komfort altafgørende –busturen er en del af ferien. Men på vej i bus til messe i Herning, København eller Fredericia er komfort i vores øjne lige så vigtigt. Det handler ikke så meget om antal kørte kilometer. Busserne er vores produkt. Derfor er det også de samme busser, vi kører i uanset destination.«

Låsesmed i Nordjylland Fokus på viden, kvalitet, forståelse og god service

KN Låseteknik ejes og bestyres af Peter Allan Christensen, der er født og opvokset i Dronninglund.

Jeg købte KN Låseteknik af Karsten Nielsen i 2012 Dengang var det en enkeltmandsvirksomhed beliggende Hjørring, og jeg flyttede i den forbindelse til Brønderslev, hvor jeg stadig bor Siden da har det taget fart, da vagtfirmaet Scandiavagt blev opkøbt i 2017, Klokkerholm Låseservice i 2018, og senest er Mariendal Låse tilføjet i januar 2024 Dog er Scandiavagt solgt fra igen

Der er pt 7 medarbejdere i KN Låseteknik, og vi forventer at skulle være flere indenfor meget kort tid Alle medarbejdere bliver løbende efteruddannet, så vi altid kan være med på de nyeste produkter Samtidig har vi indkøbt de nyeste og mest nøjagtige computerstyrede nøgleskæremaskiner, for at opnå det allerbedste resultat for kunden

Jeg er som eneste låsesmed i Vendsyssel godkendt af Rigspolitiet, og min virksomhed samarbejder med de fleste forsikringsselskaber, staten, regionen, kommunerne samt beredskabet Vi er medlem af Låsesmedeforeningen, hvilket er et blåstempel for din tryghed og vores ansvar

Vi er den ene del af et større samarbejde imellem Politi, Hjørring Kommune og private aktører, hvor vi laver tryghedsvandringer i boligområder . Her går vi igennem området, hvor der bliver fortalt om, hvordan man som privatperson kan sikre din egen bolig, og det kunne f eks bare være ved at klippe hækken lidt lavere, tilmelde sig nabohælp osv

Alt hvad vi laver er tilpasset den enkelte kunde, og vi har masser af specialopgaver med sikring af virksomheder, boliger osv . Nogen private er endda begyndt at lave sikringsrum i egen bolig

Vi har en del boligforeninger som kunder, så vi laver masser af låsesystemer Omkodning af låse til nye nøgler Levering, montering og reparation af dørlukkere og dørpumper Levering og montering af elektriske låse

5 års spændende rejse som bare fortsætter

Jeg har rundet 5 år i Erhvervsparken med masser af (arbejds-) glæde og mere overskud.

Mange ledere har benyttet sig af ledercoaching Mange private har haft forløb hos mig for at komme ud af stress Virksomheder har brugt mig til at hjælpe med mere trivsel og ærlig snak med medarbejderne

Sjove workshops, hvor vi har hyldet forskellighederne blandt medarbejderne, ved at arbejde med person- og teamprofiler

Jeg er klar med et nyt tiltag: Nu kan virksomheder og grupper addere en masse tju-bang! til en ellers faglig dag På Koldkærgård Ranch giver jeg oplæg om arbejdsglæde, teamwork eller hvad vi aftaler Kombinér undervisningen med paint ball, laser lerdue, bueskydning eller andet sjovt Det hele bliver pakket ind i lækker mad – og måske en festaften m overnatning for hele teamet?

Ja, de første 5 år har været en spændende rejse, som bare fortsætter

Atego.dk v/ Bodil Nielsen.

Byvandringer i Aalborg

og andre historiske arrangementer

Book på nordjyskemuseer.dk/kalender

Hals Museum og Skanse

Fri entré alle årets dage: kl. 09 – 21.30

Se Udstillingerne

• Porten til Limfjorden

• Dagligliv i Hals

• Havn og fiskeri

Vikingemuseet Lindholm Høje

Besøg Danmarks største vikingegravplads og se udstillingerne om de vikinger, der boede på Lindholm Høje.

www.nordjyskemuseer.dk

Caféen Kunstudstillinger

28. marts - 28. april Påskeudstilling

5. maj - 16. juni RIIMFAXE m. venner

23. juni - 25. aug. HEERUP & PRO

1. sept. - 3. nov. Dansk Keramik & Kunsthåndværk

10. nov. - 15. dec. Censureret udstilling

Entré 80 kr. Børn fri adgang.

I kunstcentrets hyggelige Café kan man slappe af og nyde den spændende arkitektur i huset og den smukke natur udenfor.

På hverdage kan man købe kaffe, te og andre drikkevarer samt lækre kager og tærter.

I weekender og på helligdage tilbydes desuden lette frokostretter. Til fernisering serveres lækre menuer.

Galleributikken

Her findes et unikt og spændende og udvalg af gaveartikler, brugskunst, plakater og kunstnerkort.

Det perfekte sted til at finde værtindegaven.

Mød Galleributikken på Galleributikken tlf. 9647 6601.

Vi glæder os til dit besøg.

Handel med kunst skaber forandring

Frede og Helle Hansen har lagt passion og hjerteblod i Glocal Art siden 2013. I efteråret skiftede galleriet ejer og er netop flyttet i nye lokaler. Ste en Baand åbnede dørene til Glocal Art på Dorfvej i påsken.

Et tilfældigt møde i Uganda blev for 11 år siden til Glocal Art. Frede Hansens møde med den afrikanske kunstner Bruno blev et vendepunkt i flere menneskers liv. Glocal Art har gennem årene sendt mere end to millioner kroner afsted til små afrikanske lokalsamfund. Indtægterne fra salg af kunst og kunsthåndværk til galleriet betyder blandt andet at 25 ghanesiske kvinder er beskæftigede. Deres børn går i skole i den lokale skole, der er bygget for penge fra kvindernes af salg af flettede vaskekurve og bolgakurve.

Ste en Baand går til opgaven som Glocal Arts nye ejer med respekt for Fredes store arbejde med at skabe lokal forandring og udvikling i afrikanske lande ved at handle med kunstnere, fremfor bare at sende en portion penge. I januar var Ste en på sit første besøg i Ghana og Senegal, hvor Frede introducerede ham til nogle af de kunstnere, Glocal Art samarbejder med. Besøget har gjort indtryk: »Da vi kom, sad 25 kvinder og flettede kurve. Lige der gik det op for mig, hvor godt det her projekt er,« fortæller Ste en. »At vi handler med kvinderne, betyder at de kan have en dagligdag og

at de kan sende deres børn i skole hver dag. Det har givet mig blod på tanden. Vi skal sælge kurve, for at kunne opretholde beskæftigelsen.« Til efteråret går turen til Uganda, hvor det hele startede. I 2013 blev Frede så betaget af Bruno Sserunkuumas værker, at han lovede at udstille dem i Danmark. I dag samarbejder Glocal Art med flere kunstnere i Uganda heriblandt Joseph Netensibe. Hans værker er internationalt anerkendte og sælges på auktioner i hele verden – og altså også i Dronninglund. Afrikanske kunstnere er ikke så kendte i Danmark, men det begynder at komme. Ste en har netop indledt et samarbejde med auktionshuset Bruun-Rasmussen, om salg af billederne.

Kunst for alle

Ste ens interesse for kunst og kunsthåndværk er langt fra ny. Han er uddannet grafiker, men har været kunstsamler gennem mange år. I 2022 åbnede han Galleri Baand på Slotsgade i Dronninglund. Kunst skal være tilgængeligt for alle, mener Ste en. »Ofte er kunst dyrt eller også er det reproduktioner gemt bag spejlglas, der ødelægger oplevelsen af kunstværket. Det ville jeg gerne gøre anderledes.« Ste en køber originale værker, der bliver til i et tæt samarbejde med kunstneren. Han køber også rettighederne til værket, og det er forklaringen på at kunsthåndværk sælges til priser, hvor flere kan være med. Værkerne a otograferes, trykkes på lærred, får UV-lak og indrammes i egetræ, som er skåret til og sprøjtemalet efter øn-

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

Ste en Baand i Glocal Arts nye lokaler på Dorfvej. Her kan købes afrikanst kunst. Blandt andet de smukke bolgakurve og vasketøjskurve. Galleriet har åbent hver weekend.

Galleri Baand ligger fortsat i Dronninglund. Det bliver der ikke ændret på. Kunstværkerne hos Baand bliver blandt andet til i et samarbejde med billedkunstneren

Lise Højer.

ske. Alt håndlaves af Ste en. Han kører selv ud og hænger de færdige kunstværker op hos kunden, uanset hvor i landet de bor.

To forskellige koncepter

Mens den røde tråd i Glocal Arts kunstværker er Afrika – hentes inspiration til motiverne i Galleri Baand et helt andet sted. På væggene i Slotsgade hænger f.eks. billeder af Kim Larsen, Olsen Banden og Jonas Vingegaard.

Glocal Art og Galleri Baand er to vidt forskellige koncepter. Det bliver der ikke ændret på, selvom det nu er Ste en der ejer begge gallerier. »Glocal Art har sin kreds af kunder,« forklarer Ste en. »Udover kunstværkerne har Fredes store interesse for, og formidling af sine mere end 30 rejser til Afrika, sat sit præg på galleriets aktiviteter og foredrag. Der er en stor skare af interesserede kunder til det, og det ønsker jeg at holde fast i. Frede vil fortsat deltage på sidelinjen, når der skal holdes foredrag.«

Hidtil har Glocal Art haft adresse ved Dronninglund Kunstcenter, men i påsken slog Steffen for første gang dørene op i nye lokaler. Han har rykket galleriet til sit barndomshjem, hvor han har istandsat den ene længe og indrettet den som gårdbutik. Mere end 250 besøgende lagde vejen forbi i påsken. »Jeg er meget taknemlig for den modtagelse,« slutter Ste en. »Fremover holder jeg åbent i weekender. Både Glocal Art og Galleri Baand har dog også en afdeling i Rantzausgade i Aalborg, hvor der er åbent alle dage.«

Glæd dig til en sæson fyldt med spændende oplevelser

Med et år skor t til Aalborg du frit vælge, hvor mange forestillinger du ønsker at opleve i løbet af et å alt fra store klassikere dramatik til bør ne- og familieforestillinger for kun k

KØB DIT ÅRSKORT PÅ

AALBORGTEATER.DK

Den store CO² redning?

På Diget Maskinstation er der travlt som altid. Indtil videre er det ikke at mærke at usikkerhed om landbrugets fremtid måske lurer lige om hjørnet.

Mogens Sørensen fra Diget Maskinstation nærer en vis skepsis i forhold til den CO2 afgift regeringen ønsker at pålægge landbruget. Selvfølgelig skal landbruget også betale sin del, men løsningen er næppe at gøre det umuligt at drive rentabelt landbrug, mener han. Vi skal lære at gøre ting på nye måder, men at tro, at dansk landbrug bliver den helt store CO2 redning, er ikke realistisk.

Mere natur i Danmark giver god mening, synes Mogens, men hvis en del af agendaen med en afgift alligevel er at mere landbrugsjord skal tages ud og omlægges til natur, hvorfor så ikke starte der? Hvorfor vente på, at landmænd må opgive – frivilligt eller fordi banken siger stop?

Der skal dyrkes flere grøntsager, hvilket kræver flere folk i marken. Det er alt sammen meget fint, men hvad nytter danske grøntsager i CO2 regnskabet, hvis forbrugerne i sidste ende vælger billigere udenlandske grøntsager eller kød, der er sejlet hertil?

Sidste år investerede Mogens i to John Deere maskiner med en ny motortype, der reducerer

CO2 udledning yderligere. Motortypen er på kort tid blevet en bestseller, forklarer Mogens, men der er et stykke vej til den bliver standard i alle maskiner. Det er en proces, der tager tid og her er endnu et bump på vejen i landbrugets grønne omstilling: Teknologi er en vigtig del af løsningen. Problemet er, at udviklingen slet ikke kan følge med ambitionerne.

Hvad venter dansk landbrug i fremtiden? Mogens har ikke et endegyldigt svar, men måske en lille portion snusfornuft ville gøre sig godt i planerne om at reducere CO2 udledningen.

Man kunne f.eks. starte med at se på de knap 10% af verdens samlede CO2 udledning, der skyldes madspild. Alene i Danmark smider vi alle gennemsnitligt 63 kilo mad ud pr. år og det er i Mogens’ verden helt sort.

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

Overvejelser om em

den

Allround eller specialiseret håndværk

På Basis-Tryk er planerne om en ny lærling på tegnebrættet. Det bliver den første efter et par års lærlingepause.

Frits Danielsen har udlært over 20 lærlinge gennem sine 40 år som ejer af Basis-Tryk & Skilte. Christian Danielsen, der sidste år overtog trykkeriet 100%, har sin anden lærling på tegnebrættet. Læretiden kommer i givet fald til at foregå på SAL-Tryk, Basis-Tryk & Skiltes afdeling i Frederikshavn og på adressen i Dronninglund.

Uddannelse indenfor faget har ændret sig markant siden Frits tog sin første lærling ind. Det samme har branchen. I 1984 var typotekniker, tryktekniker og grafiker tre specialiserede uddannelsesretninger – i dag er grafisk tekniker og mediegrafiker fællesbetegnelser, hvis man drømmer om en fremtid indenfor tryk. I løbet af uddannelserne skal eleverne omkring lidt af det hele: De skal vide lidt om trykmaskiner, lidt om digitalt print og lidt om storformat.

Der er overlap mellem de forskellige fagområder. Alligevel er tendensen allround fremfor specialisering en generel udfordring, mener både Christian og Frits. Før blev man dygtig på et område. Sådan er det ikke i dag. En færdiguddannet grafisk tekniker kan ikke nødvendigvis tjene sin egen løn. Det har i en lang periode afholdt Basis-Tryk & Skilte fra at tage nye lærlinge ind. »Skridtet, fra lidt af hvert til svend,

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

har vi vurderet, var for stort,« siger Christian. »Branchen har været presset, og det betyder selv sagt, at vi skal overveje, hvordan vi bedst udnytter ressourcer. En tredje- eller erde-års elev, der skal have løn som voksenlærling, kan ikke nok sammenholdt med en svend med flere års erfaring. I stedet har vi fundet andre måder at hjælpe unge i gang på eller hjælpe voksne tilbage på arbejdsmarkedet.«

Et skridt i den rigtige retning

Mens en gruppe grafiske teknikere fra Techcollege har været på turne rundt for at se tyske trykkerier, har Jannick været i 14 dages praktik på Basis-Tryk & Skilte. Han kunne af forskellige årsager ikke følge med sine kammerater på turen. Derfor kontaktede skolen, Christian. Udover Techcollege og UCN samarbejder han med jobcentrene i Aalborg, Brønderslev, Frederikshavn og FGU Vendsyssel. Praktik gøres ikke op i indtjening, understreger Christian. Det kan være unge, der har fået en dårlig start og har brug for at finde en ny vej ind på arbejdsmarkedet – eller voksne, der skal hjælpes tilbage i job. »I mine øjne giver det så meget mening. Jeg kan jo se, hvor meget det flytter: At få sat lidt struktur på en hverdag – at få gode kollegaer, der vil en. At opdage, at man er god til noget.«

Regeringen annoncerede for nylig, at skoletrætte folkeskoleelever nu får mulighed for at komme i juniormesterlære. Det er en nyhed, Frits hilser velkommen, for han har længe ønsket en tættere kobling mellem folkeskole og

Bill.1: Christian Danielsen – 2. generation i Basis-Tryk. Ærekærhed i fht. faget er en af de ting, han ønsker at holde fast i.

Bill. 2: Frits Danielsen foran nogle af de lærlinge, han har haft under vingerne.

Bill. 3: Grafiker Christian Katballe.

Før blev grafiske lærlinge dygtige på et område, nu er tendensen allround viden fremfor specialisering.

erhvervsliv. Efterhånden er det svært at finde unge, der virkelig vil faget. »Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Det er der blevet talt om længe. Samtidig har man med tidligere skolereformer gjort det mere eller mindre umuligt, at snuse til forskellige håndværk gennem et fritidsjob. Når skoleelever har fri, er vi på vej hjem.«

Ærekært håndværk

Christian er 2. generation i Basis-Tryk & Skilte. Han ser andre veje og fremtidsperspektiver, end Frits gjorde for 41 år siden, men værdierne er de samme. »Ærekærhed i forhold til faget, lyder ikke særlig nutidigt, men det er faktisk de ord, der bedst beskriver, hvad jeg ser for mig i fremtiden. På den ene side synes jeg, det er vigtigt, at vi holder fast i det, kunder forbinder os med: Blandt andet at vi er en dansk producent. Vi trykker i Dronninglund og Frederikshavn. Samtidig skal vi forny os ved løbende at investere i nye maskiner og certificeringer, så kunder kan nøjes med at ringe til en, i stedet for fem forskellige. Vi skal være totalleverandører, og vi skal formå at udvikle os i takt med, at kundernes behov ændrer sig. Flere og flere større kunder efterspørger FSC-mærke, Svanemærke og Dansk produceret mærke på deres tryksager. For nogle udspringer interessen af krav om grønne regnskaber og dokumenteret bæredygtighed, men der er også stor signalværdi i at udvise omtanke.«

Blomsterbixen og Dronninglund Havecenter bugner af planter og blomster. Vi er klar til at betjene vores mange trofaste kunder.

BlomsterBixen Dronninglund Havecenter

Dronninglund Havecenteret som er en del af BlomsterBixen i Dronninglund er efter en forsigtig opstart, nu klar med et stort udvalg i alt til haven, vi har lyttet meget til vores kunder, som er kommet med ønsker til hvad de kunne ønske at finde i vores havecenter, og nu slår vi dørene op for centeret, som er trimmet og klar med det sidste nye til haven.

Vi er glade for den opbakning og positive omtale, vi har fået siden opstarten for snart to år siden, og vi ser frem til at kunne betjene vores kunder med gode tilbud til de enkelte sæsoner, og samtidig yde en stor faglig viden om centerets mange planter

I havecenteret har vi fokus på blomster og planter i sæsonerne, hvor service, viden samt inspiration er for os en selvfølgelighed, og vi vil bestræbe os på altid at være i front med det nyeste indenfor havebeplantning, men selvfølgelig også indenfor udsmykning til haven

Der er et stort inspirerende udvalg af krukker, potter m m , som kan friste til enhver have Om det er en krukke til terrassen, eller en større omlægning af havens udseende, så er medarbejderne i havecenteret dygtige til at komme med gode forslag til beplantning, så vores kunder skal ikke holde sig tilbage for at få gode råd og vejledning

Teamet i Dronninglund Havecenter er Lasse og Izhar, der hver mere end 30 års erfaring, de har en meget stor viden på området med planter til haven, og har ofte mange spændende specialiteter, der er til inspiration og nytænkning i haven, og der er altid mulighed for at få gode råd til netop denne type beplantning

Havecenteret kan også tilbyde at udarbejde havetegning med forslag til beplantning for den enkelte have, Dronninglund Havecenter kan også udfører planteløsninger for kontor og erhvervsbeplantning

Dronninglund Havecenter er leveringsdygtig i specieljord som f eks vandplantejord, middelhavsjord og økologisk samt spagnumfri jord

Vi ser frem til de kommende sæsoner, hvor vi vil arbejde for at give vores kunder inspiration og nytænkning til deres haver, som de kan få glæde af i sæsonerne og årene frem

Så velmødt i vores havecenter

Indehaver Lenette Christensen ved forretningens mange spændende krukker og blomster.

Vi brænder for Foreningsdanmark

Derfor har vi sænket gebyrerne og tilbyder vores foreningskunder:

Foreningsservice

En afdeling, der er dedikeret til at hjælpe foreninger.

Digitaliseringstjek

Et samarbejde med DGI, der sammen med jer optimerer jeres digitale løsninger.

Unioo

Et gratis værktøj, der giver jeres frivillige mulighed for at bruge mindre tid på administrativt bøvl og mere tid på det, der skaber værdi for foreningens medlemmer.

Vi vil gøre en forskel spard.dk/foreningsservice

Du finder os lige i hjertet af Hjallerup og Dronninglund.

Hjallerup afdeling Søndergade 10 A, 9320 Hjallerup, T 8222 9322

Dronninglund afdeling Slotsgade 42, 9330 Dronninglund, T 8222 9330

Erhverv Dronninglund Slotsgade 42, 9330 Dronninglund, T 8222 9323