INDBLIK
29. ÅRGANG ERHVERVSBLADET
VERVSBLADET INDBLIK
nye bud
ddannelse & dannelse
dte - Foto: Dr. Efterskole
lyst, et af to nye initiativer på Dronninglund Efterskole, følges helt bogstaveligt ad. Der er en boblende glæde i at kunne udrette ne hænder. At blive dybt optaget af et håndværk, man slet ikke havde evnerne til.
ontor kan forstander Bitten øre, når der hver tirsdag bliver gelet i hall’en. Det er et par af ne fra Virkelyst, der har sat sig le en melodi på klaver. De har ørt et instrument før, men nu bet ved tangenterne. Udover der smedet, strikket og snittet dt omkring på skolens fællessætter sig et konkret mål, og es anstrengelser præsenteres tmesse. mt håndværksfaget,« siger Bitt mener hun – at bruge sine gen med Virkelyst er derfor at æden ved at kunne et hånder ikke så meget om at blive ler at kunne strikke en perfekt at give tid til fordybelsen, for ces eleverne mærker på krop-
pen, hvor fantastisk det er rent fysisk at gøre noget færdigt fra start til slut. At engagere sig i noget, man har brændende lyst til at lære. Idéen til faget opstod for et par år siden. I 10. klasse kan fysik og tysk vælges fra, og det fik flere elever til at vælge friheden, fremfor tyske gloser og det periodiske system. »Vi under eleverne al den frihed det skal være,« understreger Bitten, »men det fik os til at overveje, hvad det egentlig er, vi ønsker eleverne skal møde her på efterskolen. De skal selvfølgelig mødes med en håndsrækning, der giver dem lyst til selv at være aktive, komme med idéer og vise initiativ.« Man bliver et mere helt menneske af at kunne tage initiativer, er en af kongstankerne på Dronninglund Efterskole. Erfaringerne med Virkelyst bekræfter, at der er en særlig glæde i at tage ejerskab på sin egen læring.
Vi skal tro på, at unge gerne vil være med til at forandre. Det skal bare ske på deres egne præmisser i stedet for at vi beder dem, adoptere voksnes forestilling om en bedre verden. Derfor opretter Dronninglund Efterskole nu et helt nyt linjefag med titlen, Gør verden bedre. Ældre studerende, der flytter til større byer, for at læse videre, deltager måske i en klimademonstration eller får på anden vis udtrykt deres politiske holdning gennem engagement i forskellige foreninger og organisationer. Der findes ikke rigtigt noget tilsvarende for de 15-17-årige. Hvad stiller de op med deres utilfredshed og ønske om forandring i verden? I det nye skoleår har Dronninglund Efterskole et nyt tilbud til deres elever: Gør verden bedre. Gør verden bedre, lyder stort og en lille smule uoverskueligt. For hvor skal man starte og slutte? »Vi har i mange år samarbejdet med globale og lokale civilsamfundsorganisationer,« forklarer Bitten. »Blandt andet Folkekirkens Nødhjælp og Røde Kors. Det samarbejde udvider vi nu, så eleverne på Gør verden bedre, introduceres for seks organisationer. I løbet af året skal eleverne stå for seks konkrete velgørende projekter. Det kan være, de vil producere og servere varm suppe for hjemløse i Aalborg. Vi kommer ikke med færdige projekter. Vi sætter en overskrift og en ramme, men det er elevernes egne idéer og initiativer der skal på banen.« »Flere af vores elever har faktisk samfundsøje,« siger Bitten. »De vil gerne gøre noget, når de møder social ulighed. De er engagerede i skolens klimakøkken, og er i det hele taget klar til at tage ansvar for klimaforandringer ved at ændre deres eget liv. De farer ned i byens genbrugsbutikker, og viser stolt deres erobringer frem, når de vender tilbage på skolen.« Udover at give eleverne en ny kanal til at ytre deres samfundsengagement i konkret handling, er håbet også at plante mod til at turde handle senere i livet.
Iben, Rasmus, Amalie, Max, Freja og Thor har gang i aktiviteter på skolen og ude i verden.
2024 26
27
En fælles fremtid
T DRONNINGLUNDEF