SANG GIVER ET FÆLLES SPROG

På Dronninglund Efterskole er fællessang et af de daglige højdepunkter. Efter at have undværet hinanden i det, der føles som evigheder, er sang blevet symbol på alle de gode ting, der er forbundet med at være en del af et større fællesskab. »Sang har altid fyldt på skolen,« fortæller forstander Bitten Schjødt Kjær – »nu får det bare lov til at fylde mere, fordi vi kan se, hvor forløsende og velgørende det er for de unge at synge sammen.«

»Når vi samles en smuk morgen i april og synger en forårssang, om alt det skønne og håbefulde, der pibler frem lige udenfor vinduerne, så kryber fællesskabs- følelsen ind under huden på en måde, vi slet ikke kan italesætte med ord. Vi bruger naturligvis også energi på at fortælle eleverne om værdien i et stærkt fællesskab: Hvilken rolle spiller du selv, hvad gør de andre – og hvorfor fælles beslutninger og elevdemokrati nogle gange må gå forud det, du selv synes er det rigtige. Ofte kommer de her samtaler dog til at handle om elevens egen opfattelse. Her kan sangen noget unikt – den giver et fællessprog om livet, og fællesskabsfølelsen sætter sig i kroppen. Samtidig gør sangen det lettere for de unge at byde ind i fællesskabet ved ganske enkelt at foreslå en sang.«

Samvær er stadig det, der tæller »Nøgternt set er der ingen tvivl om, at digitaliseret undervisning kan noget smart, men det er nu ikke den erfaring, vi tager med videre ovenpå Corona. Det er kommet bag på mig, hvor stort et afsavn eleverne har oplevet, mens de har siddet hjemme bag skærmen alene. Deres oplevelse af de seneste måneder rækker dybere, end du umiddelbart kan se: Er mine venner der stadig? Hvornår kan vi komme tilbage igen? Kommer vi nogensinde tilbage? Jeg tror ikke, at man skal undervurdere betydningen af noget så almindeligt som småpjatteri, et »hej, hvordan har du

Corona-sikret morgensang med behørig afstand.

TEMA

det« og »vil du med ned i pejsestuen eller hallen«. Det er ligegyldigt, at vi fortæller på teams, at nu vi har malet en væg eller hængt nye billeder op på gangen. Hvis ikke eleverne er der, har den information slet ikke samme betydning. Mennesker næres gennem samvær med andre mennesker – det er vi i den grad blevet bekræftet i.«

Undervisningen er flyttet udenfor Efterskolen har haft besøg af en naturvejleder. Målet med besøget var at få kortlagt hvilke faciliteter, der mangler, for at etablere et egentligt udeklasserum. Til projektet er der nedsat en fondsgruppe, der skal stykke en fondsansøgning sammen, så der kan rejses midler til at realisere planerne. »Udeliv er en af grundpillerne på skolen, men vi mangler et sted, som gør det nemt at rykke undervisningen udenfor,« forklarer Bitten. »Eleverne vil gerne være ude. Det ville de nu også inden Corona, er min erfaring – men der er en større bevidsthed om den frihedsfølelse der ligger i at gå udenfor. Det gælder både elever og undervisere. Tidligere er undervisningen måske rykket ud på gangen eller i gymnastiksalen, hvis der skulle ske noget anderledes. Nu hører jeg flere undervisere sige – vi er nødt til at gå helt ud, ellers kan vi ikke tænke.« Fysiske aktiviteter er ligesom sang stærkt forbundet med den fællesskabsfølelse efterskolen gerne vil plante solidt i elevernes DNA, inden de rejser hjem – men det er ikke hele forklaringen på ønsket om et nyt uderum: »Det er sundt at bevæge sig – det ved eleverne godt. Og det er superhyggeligt at samles rundt om bålet. Men vi vil faktisk gerne, at den nye erkendelse af hvad frisk luft betyder for den mentale sundhed, slår rødder, så det ikke bliver et forbigående fænomen.« Fælles samvær har været savnet. Her forstander Bitten Schjødt Kjær sammen med Sandra Ivalo Heilmann.

Udeliv er en vigtig del af et ophold på Dronninglund Efterskole. Her nyder Kaya Koop og Tobias Brandt Simonsen forårssolen og et rask slag stigegolf.