INDBLIK 2021

ERHVERVSBLADET

26. årgang 2021

TEMA

SAMMEN STÅR VI STÆRKERE

ERHVERVSBLADET INDBLIK 2021

INDHOLD

Kære borgere og erhvervsdrivende Dette forord skrives endnu midt under Corona-krisen, som det seneste år har vendt op og ned på alt, hvad vi kendte. Vores børn har lært at arbejde hjemmefra takket være dygtige lærere og tålmodige forældre. Vi har set, at vores sundhedssystem fungerer, selv under maksimalt pres – og internt i kommunen har vi også lært, at bl.a. onlinemøder kan være et meget effektivt værktøj, når det gælder om at spare tid og penge.

Vores erhvervsliv i kommunen var i en forrygende udvikling, indtil Coronaen ramte.

Heldigvis er der mange virksomheder, det stadig går godt for. Mange af kommunens virksomheder har ufortrødent fortsat produktionen, mange af vores iværksættere har overlevet. Men selvfølgelig er krisen gået hårdt ud over detailhandel og liberale erhverv. Det er derfor vigtigt, at vi støtter op om de lokale virksomheder, når de igen må åbne. Når I læser Indblik, ved jeg af gode grunde ikke, hvad der er åbnet for igen.

Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke borgere og ansatte for et fantastisk samarbejde og en god portion tålmodighed. I dette Indblik kan du bl.a. blive klogere på information om vores mange formidlingsruter – en række stier med informationer på vejen. Det at vandre- og gåture er jo blevet det nye sort det seneste år, og her byder vores kommune på rige muligheder. Vi informerer også lidt om private byggegrunde og erhvervsbyggegrunde.

Jeg er stolt over vores kommune. Den er i en god gænge med mange nye investeringer bl.a. ny børnehave i Hjallerup, udstykning af nye byggegrunde etc. I vores byer er der gang i udviklingen i store såvel som små samfund.

Jeg vil ønske alle fornøjelig læsning med Indbliks mange spændende artikler og en rigtig god sommer – på trods af de besværligheder som Corona giver os.

Mikael Klitgaard Borgmester

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Brønderslev Kommune . . . . . . . . . . . . . . 3 Atego . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Nordjysk Biobrændsel . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Miljøfluen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Maskinstation Diget . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Mæglerhuset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Erhverv Norddanmark . . . . . . . . . . . . . . . 16 Dronninglund Gymnasium . . . . . . . . . 20 Brønderslev Gymnasium . . . . . . . . . . . . 22 Mollerup Mølle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Nordex Food . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Søndergaards Autolak . . . . . . . . . . . . . . . 30 Dronninglund Skadecenter . . . . . . . . . 32 Rotary . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Brønderslev Kommune . . . . . . . . . . . . . . 35 Aalborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Brønderslev Erhverv . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 FGU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Bedemand Kent Sigsgaard . . . . . . . . . . 46 Pølsedrengene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Agersted Friskole og børnehave . . . 50 Dronninglund Efterskole. . . . . . . . . . 52 AHL & Søn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Polkaprikken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Dronninglund Golklub . . . . . . . . . . . . . . 56 Dronninglund Kunstcenter . . . . . . . . . 57 Dan Group Alarm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Advokathus Nord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Basis-Tryk & Skilte ApS . . . . . . . . . . . . . . . 60 Beierholm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Mortens Haveservice . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 N.C. Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Dansk Røde Kors . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Midtvendsyssel Rengøring . . . . . . . . . . 70 Stenhuggeren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Sparekassen Vendsyssel . . . . . . . . . . . . . . 72 Ansvarshavende: Basis-Tryk & Skilte ApS Layout og sats: B logic v./Birgitte Schjødte Foto: Kurt Bering Tryk: Basis-Tryk & Skilte ApS Oplag: 13.000 eksemplarer Artikler/indhold: Advertorials

Forsidefoto: Harald Nyborgs nye domicil i Brønderslev under opførelse.

Uden forudgående aftale er kopiering samt anden anvendelse af magasinets tekst, billeder og annoncer ikke tilladt jf. lov om ophavsret.

www.erhvervsbladetindblik.dk 2

BRØNDERSLEV KOMMUNE OG ERHVERV

I GRUNDEN ET LÆKKERT STED AT BO

Tæt på by? Ude i naturen?

Børnefamilier? Skole i nærheden?

I Brønderslev Kommune tilbyder vi attraktive byggegrunde i alle hjørner af kommunen - uanset, hvad du flytter efter. Priserne er også en del lavere end i storbyen, så du får mere drømmehus for pengene.

Kig forbi og mød dine nye naboer

Vidste du, at vi hvert år bliver flere og flere i Brønderslev Kommune?

byggegrunde.bronderslev.dk

3

BRØNDERSLEV KOMMUNE OG ERHVERV

10 STÆRKE OM AT BO I BRØNDERSLEV KOMMUNE - glæd dig til…

1

6

15 skove på i alt 120 ha

17 km kyststrækning

2

7

Nogle af landets billigste kvadratmeterpriser på boliger

At Aalborg kun er en halv times kørsel væk

3

8

Velbeliggende byggegrunde, hvis du vil bygge selv

En kommune i fremgang flere og flere flytter hertil

9

4 At bo tæt på Aalborg Lufthavn

2 vuggestuer, 200 kommunalt ansatte dagplejere, 27 børnehaver og 14 folkeskoler

5

10

Flinke naboer

2 golfbaner

4

ATEGO | 40 54 28 39

HJÆLP ANDRE, NÅR DU HAR OVERSKUD TIL DET Kender du dét, at du igen bliver spurgt om hjælp til at flytte for en af dine bekendte? Du skal selv have malet udvendig, og ikke er frisk efter en forkølelse, men alligevel siger du ja? En stemme inde i siger, at du ikke kan være andet bekendt end at hjælpe!

OVERBEVISNINGER BEGRÆNSENDE

Eller… du ser dig selv i spejlet, og du hører en stemme sige, at du ser slap ud? At dine ører stritter? At det er bedst, at du ikke siger din mening?

Hvor kommer alle de ord fra? Er det dine? Ja, det er det nok blevet – men oprindeligt havde du slet ikke sådanne meninger. Vi er alle blevet fyldt med andres meninger, udtalelser og formaninger gennem livet. Fra vores forældre, kammerater, søskende, lærer, partner osv. Vi er begyndt at tro på det, som de har sagt: Vær stille – du bør altid hjælpe – du kan jo ikke koncentrere dig – dine ører stritter – vi gider dig ikke, du er jo så dum...

STØTTENDE

• Jeg bør altid hjælpe, hvor jeg kan

• Jeg hjælper andre, når jeg har overskud til det

• Jeg bør sætte andre før mig selv

• Jeg spørger mig selv: »Hvad har JEG lyst til?«

• Jeg er så klodset

• Jeg er lige så snild som andre

Disse begrænsende overbevisninger kan ændres i vores sind til støttende overbevisninger: • Jeg hjælper andre, når jeg har overskud til det.

• Jeg spørger mig selv: »Hvad har JEG lyst til?« • Jeg er lige så snild som andre.

Vi tager det hele med os, og opbevarer det i vores underbevidsthed. Vi bekræfter os selv i, at det er rigtigt.

Vi begynder faktisk at sige det til os selv. Sådan kan vores personlighed formes, og vi kan få mange »begrænsende overbevisninger«, som kan slide os op.

Det lyder helt vildt – ja bestemt! Men det kan faktisk lade sig gøre at arbejde med sig selv på denne måde, og blive fri af disse begrænsende overbevisninger, som kan forhindre os at leve livet fuldt ud.

Prøv selv af finde en håndfuld af dine begrænsende overbevisninger og omdan dem til støttende. Hvilket menneske vil du så være?

Med en smule hjælp kan du faktisk blive det!

Her er et par eks: • Jeg bør altid hjælpe, hvor jeg kan.

• Jeg bør sætte andre før mig selv.

• Jeg er så klodset

Atego.dk v/Bodil Nielsen arbejder med b.la. coaching for virksomheder og private.

»Mange mennesker – både ledere, medarbejdere og private vil gerne være mentalt stærkere. Være mere tro mod sig selv, bedre til at sige ja og nej med ro i maven. Det kan jeg hjælpe med.«

5

NORDJYSK BIOBRÆNDSEL | 23 31 01 19

SLUT MED KOLDE BADE På en landevej mellem Hvilshøj og Øster Brønderslev er der en påfaldende trafik af biler med trailer. Trailerkørslen koncentrerer sig omkring en landejendom med en stor tilhørende maskinhal. Herfra forsyner kunder sig med træpiller og træbriketter på alle mulige og umulige tider af døgnet. Nordjysk Biobrændsel holder åbent både, når flertallet ligger og slumrer under dynen endnu – og om aftenen, når andre er på vej i seng igen. Sådan har det været siden 1998, hvor Peter Krog Sørensens far fik den idé at sælge træpiller. Er du ikke tilfreds med betjeningen, er der kun én at takke – dig selv, for der er høflig selvbetjening.

Siden årsskiftet er det Peter og Marian, der har overtaget driften af Nordjysk Biobrændsel efter Peters mor – men konceptet er det samme som dengang Peters far i sin tid fik idéen. Af en eller anden grund er det altid, når byggemarkedet eller den lokale leverandør af træpiller lige har lukket, at fyret render tør.

Marian foran skærmen, hvor kunder nemt kan betjene sig selv, inden de kører igen.

Det er aldrig belejligt, forklarer Peter om idéen med selvbetjent udsalg af træpiller. »Her ruller porten op, når kunder kører hen foran hallen – de finder, hvad de skal bruge, betaler og kører igen. Det er ligegyldigt, om det mandag aften eller søndag eftermiddag fyret kører tør. Der er hurtigt varme på igen.« Mens trailere kører i pendulfart til og fra Nordjysk Biobrændsel, er Peter og Marian selv på arbejde andre steder. »Det her er noget, vi passer ved siden af vores almindelige jobs – men det betyder ikke, at vi helt overlader kunderne til sig selv,« tilføjer Peter. »Der er en nødtelefon i hallen, hvis noget skulle drille.« Lige nu er det de nye EU-regler for sikker kortbetaling, der får telefonen til at gløde. »Det er unødigt besværligt,« sukker Marian, »for meningen med vores koncept er jo netop, at det skal være så nemt som muligt at betjene sig selv. Men vi gør, hvad vi kan, for at guide kunderne, så de kan komme hurtigt videre.«

Hestestrøelse er et af de nye produkter på hylderne.

TEMA

i hallen, er træpiller, der kan bruges som hestestrøelse. »Træpiller har en fantastisk absorberingsevne, og er derfor et godt alternativ til andre dyrere former for hestestrøelse. Til sammenligning absorberer 1 kubikmeter træpiller f.eks. mere urin end 9 kubikmeter træspåner, så der kan hurtigt spares både penge og tid. Underlaget er tørt, selvom der ikke muges ud hver dag.«

Kunsten at vælge de rigtige træpiller Hvilke træpiller er de bedste at fyre med? Det er et af de spørgsmål, Peter og Marian oftest får. Men det findes der faktisk ikke noget entydigt svar på. »Vi har træpiller og træbriketter i flere kvaliteter og priser, men du kan ikke nødvendigvis udlede, at de dyreste også er de bedste til dit pillefyr. Vi har kunder, der kombinerer billige og dyrere træpiller for at opnå bedst mulig effekt med mindst mulig aske, mens andre snildt kan køre med de billigste alene. Hvilke piller eller briketter, der kører optimalt, afhænger blandt andet af indstillingerne på dit fyr. Derfor er det bedste svar faktisk – prøv dig lidt frem. Det er ikke nødvendigt at købe en helt palle ad gangen, for at finde den rigtige kombination. Du kan sagtens nøjes med enkelte sække.«

Et sted ude i horisonten vil Peter og Marian gerne udvide med online salg og levering af træpiller til døren.

Som det er lige nu, har Nordjysk Biobrændsel dog et stort opland – Dronninglund, Hjørring, St. Vorde og Løkken er blot en lille håndfuld af de områder, hvor Peter og Marian forsyner kunder med varme og strøelse. »Vi har mange, der gerne kører langt for at fylde traileren, men vi har også kunder, der kommer og henter et par sække hver dag.«

Træpiller som hestestrøelse Et af de nye produkter, der har fundet vej til hylderne

Der kan hentes træpiller hos Nordjysk Biobrændsel alle ugens dage fra kl. 6 til 22.

7

FOTO: KURT BERING TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce FOTO: KURT BERING TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

MILJØFLUEN | 98 25 99 00

TIL KAMP MOD UØNSKEDE FLUER Naturens orden er i spil »Naturen er sådan indrettet, at gyllefluernes larver spiser andre fluers larver og snyltehvepsene lægger æg i fluepupper, som deres eget afkom så overtager«, forklarer Tina. »Ved at tilføre vores gyllefluer og snyltehvepse til stalden med jævne mellemrum, nedbringer de bestanden af de uønskede fluer i staldene på en helt naturlig, men meget effektiv måde. Man udnytter simpelthen naturens egen orden.«

Miljøfluen® sender levende fluer og hvepse afsted med posten til landmænd i hele Danmark og har gjort det igennem næsten 30 år.

Fluer og hvepse sendes ud med posten Naturligvis er det ikke helt almindelige fluer og hvepse, det drejer sig om. Fluerne tilhører en bestemt gruppe fluer, som i daglig tale kaldes for gyllefluer, mens hvepsene tilhører en gruppe af snyltere, der kaldes for snyltehvepse. Fælles for dem begge er imidlertid, at de er naturlige fjender af den almindeligt kendte stueflue og stikflue, der ofte findes mange af i svine- og kvægstalde, og som er meget generende for mennesker og dyr.

Gyllefluerne sendes ud til staldene i perforerede poser sammen med en vis mængde beskyttelsesmateriale, mens snyltehvepsene, der er meget små, sendes afsted i tætlukkede beholdere. »Mange tror, at vi opfostrer hvepse på størrelse med gedehamse, men det er altså ikke rigtigt,« fortæller Tina. »Snyltehvepsene er kun 2-3 m.m. store og helt ufarlige for dyr og mennesker. De er kun interesserede i at stikke hul i de fluepupper, de kan finde for at kunne lægge deres æg der i.« »Både gyllefluer og snyltehvepse findes frit i den danske natur, men opfostres hos Miljøfluen® i mængder, der gør, at landmænd kan drage nytte af deres medfødte evner. Det kaldes for biologisk fluebekæmpelse, i mod

Holder smitte nede og produktionen oppe »Stikfluerne lever af at suge blod fra dyrene og de bliver naturligvis urolige, hvis de bliver stukket. I kvægbesætninger kan det have indflydelse på køernes mælkeydelse,« forklarer Tina Andersen, der er kommunikationsansvarlig for Miljøfluen®. »Stuefluerne, som vi kender dem, er jo i sig selv meget generende, men i svine- og kvægbesætninger kan de sprede smitte. Det vil vi jo gerne undgå ved at holde mængden af dem nede.«

8

MILJØFLUEN | 98 25 99 00

Fakta om snyltehvepse · Størrelse: ca. 2-3 mm. · Velegnet til stalde og dybstrøelse og stalde med fast gødning. · Modtages i lukkede bægere, der som regel tømmes ud direkte i dybstrøelsen. · 1 bæger med snyltehvepse rækker ca. 100 kvm i en stald. · Tilføres stalden ca. hver 14. dag i flue-sæsonen (marts/april-oktober/november)*

Fakta om gyllefluer · Velegnet til stalde med spaltegulv og gyllekanaler. · Modtages i perforerede poser, der åbnes let ved ankomst og sættes i medfølgende beholdere. · 1 pose med gylleflyer dækker ca. 100 kvm staldareal.* · Tilføres stalden ca. 4.-8. uge året rundt.*

* Beregningen af, hvor ofte man skal modtage nyttedyrene, og hvor mange poser/bægre, man skal modtage, afhænger af staldforholdende i den enkelte stald.

sætning til mekanisk bekæmpelse med f.eks. fluefangere med lim eller kemisk bekæmpelse med kemikalier.«

man gør herhjemme. Dem sender vi selvfølgelig også gyllefluer og snyltehvepse til«, fortæller Tina.

Udlandet vil også have biologisk fluebekæmpelse I løbet af årene har andre lande i Europa også fået øjnene op for de små nyttedyr og hver uge sender Miljøfluen® store mængder gyllefluer og hvepse af sted til bl.a. Estland, Ungarn, Tyskland, Schweiz og Polen.

Landmænd tegner et abonnement på fluer og hvepse »Gyllefluerne og snyltehvepsene sendes ud med jævne mellemrum til staldene, og det sker ved, at man tegner et abonnement uden binding på det antal poser eller beholdere, som egner sig til ens staldforhold,« fortæller Tina. »Så ankommer de simpelthen direkte til stalden, når det er på tide at tilføre nye nyttedyr. Nemmere bliver det ikke.«

»Flere og flere danske landmænd bosætter sig eller opkøber gårde andre steder i Europa, og de ønsker at bruge de samme metoder til at bekæmpe fluer, som

Om Miljøfluen® Miljøfluen® ejes og drives af Tannie Andersen, der har været involveret i virksomheden siden dens opstart i 1993.

Virksomheden er beliggende i Try tæt ved Dronninglund.

Tlf. 98 25 99 00 info@miljofluen.dk · www.miljofluen.dk

Foto til venstre: Miljøfluens medarbejdere.

Fra højre nederst: Annette Kjeldsen Bach, Dorthe Suzette Andersen, Tannie Andersen og Tina Andersen. Fra venstre øverst: Oliver Coltau, Ronnie Knudsen, Aage Pedersen, Søren Bøgelund Nielsen samt Alex Pedersen.

9

DIGET MASKINSTATION | 40 37 95 33

MASKINSTATION RUNDER SKARPT HJØRNE forbrug og sprøjtemængder i en ganske nær fremtid, spår han.

Opgaverne er de samme. Og markerne, Diget Maskinstation tilbagelægger adskillige kilometer på hver eneste dag og uge, er langt hen ad vejen også de samme.

Set hen over et år er der måske ikke den helt store revolutionære forandring at spore i maskinstationens arbejde – men set i et fugleperspektiv, er der sket kvantespring på de efterhånden 60 år maskinstationen er kørt ud fra adressen ved Dronninglund.

Ny lovgivning kræver nyt maskinel Lige nu går Mogens og venter på nyt maskinel til den kommende kartoffelsæson. Et EU-forbud betyder at der ikke længere må bruges samme mængde kemi til at bekæmpe ukrudt på kartoffelmarker. Hvor en kartoffelmark tidligere er blevet sprøjtet 2-3 gange i en vækstsæson, må der nu kun sprøjtes én gang inden kartoflerne kommer frem. Den praktiske udfordring det giver, kan (endnu) ikke løses udelukkende med teknologi. Derfor har Mogens investeret i en radrenser, der fjerner ukrudt mekanisk. Hvorvidt det i sidste ende er en bedre løsning for miljøet eller ej, er han dog ikke helt sikker på endnu: »Vi skal over jorden flere gange. Det lyder måske ikke af noget særligt sammenlignet med sprøjtegift – men brændstofforbruget stiger jo tilsvarende, og der er risiko for strukturskader på jorden, så vi skal over marken endnu en gang for at udbedre skaden.«

I år er det 60 år siden Mogens’ far Kaj Egon Sørensen skiftede barndomshjemmet ud med Ulstedvej, for at få plads til flere maskiner. Alene i løbet af de seneste ni år, hvor Mogens har siddet med driften efter sin far, er den teknologiske udvikling accelereret i et hæsblæsende tempo, der kræver hyppig opdatering af maskiner og efteruddannelse af medarbejdere. »Det er længe siden, at landbruget gik væk fra udelukkende at pløje i efteråret og tilså marker i foråret. Der, hvor revolutionerne sker, er på grejet,« forklarer Mogens, der følger nøje med i udviklingen på den front. Det er her, vi for alvor vil se, at der kan reduceres på diesel-

10

TEMA

Bæredygtige eksperimenter Nogle af de bæredygtige tiltag Mogens har størst tiltro til, er robot- og droneteknologi. »Der er allerede nu gang i danske forsøg med robotter til ukrudtsbekæmpelse på roemarker. Her skal der hverken tunge maskiner eller diesel til, for at komme over en mark. Også droner er et af de steder, hvor jeg kan se nogle bæredygtige løsninger, der giver mening både for landmand og miljø. I forvejen bruger vi data til at optimere vores arbejde, men droner kan overflyve marker, så vi kan nøjes med at præcisionssprøjte de få steder på marken det er nødvendigt, fremfor på hele marken.« Mange idéer indenfor eksperimenterende landbrugsdrift kommer aldrig videre end tegnebrættet, fordi teori ofte viser sig at være svært at praktisere.

Når der så er hul i gennem – og en idé er afprøvet med gode resultater, følger flere producenter typisk efter med forbedrede versioner, er Mogens’ erfaring.

Da Mogens’ far i 1952 startede Diget Maskinstation fra sit barndomshjem, var han eneste medarbejder i virksomheden. De hektarer han dengang kunne nå at behandle på et år, udgør promiller af det areal, maskinstationens nuværende 18 ansatte hver især når på den samme tid. På et år bliver det til flere tusinde hektarer i alt.

I år er det 60 år siden Mogens’ far flyttede Diget Maskinstation til Ulstedvej lige udenfor Dronninglund.

Ulstedvej som der ser ud i dag – og for 60 år siden.

Alle data, om den mark der køres på, hentes ind via terminal i traktoren.

11

FOTO: KURT BERING TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

MÆGLERHUSET | 50 92 99 29

BOLIGMARKEDET I BRØNDERSLEV KOMMUNE VISER POSITIVE TAKTER Er du boligejer i Brønderslev Kommune, er der god grund til at smile. Her viser boligmarkedet positive takter. Det nordjyske ejendomsmæglerfirma, Mæglerhuset, giver os et indblik i de tendenser, der præger boligmarkedet i den populære kommune.

under på købsaftalen. Det er nu i højere grad en udfordring, da salgstiden er kort, og udbuddet af boliger er begrænset. Som køber skal man være klar til at slå til hurtigt, når drømmeboligen bliver sat til salg. Vi skal flere år tilbage for at matche de korte salgstider, som vi er vidne til nu.

Går du med overvejelser om at sælge din bolig, kan du roligt sænke skuldrene og i stedet se frem til salgsprocessen. Ligesom størstedelen af 2020, er der i 2021 stor aktivitet på boligmarkedet. Køberne er vilde efter at få lov til at købe ny bolig.

Ud fra Boligsidens boligstatistik fra Brønderslev Kommune var den gennemsnitlige liggetid for solgte villaer i februar 2021 på 232 dage sammenlignet med 339 dage i februar 2018. Hos Mæglerhuset i Dronninglund sælger de boligerne endnu hurtigere med en gennemsnitlig liggetid på bare 157 dage (Kilde: Boligsiden.dk/ Find mægler på 9330 Dronninglund d. 01.04.21). De sælger primært boliger i Dronninglund, Hjallerup, Klokkerholm og Asaa, men spreder sig faktisk over det meste af Brønderslev Kommune.

Massiv efterspørgsel på boligerne og dalende salgstider Hos Mæglerhuset mærker de tydeligt den massive efterspørgsel fra køberne. Normalt er køberne meget interesserede i at forhandle om prisen, inden de skriver

12

MÆGLERHUSET | 50 92 99 29

TEMA

-

-

»Vi kan godt mærke, at det går stærkt med salget lige nu. Køberne kontakter os ofte for at blive skrevet op i vores køberkartotek, så de har større chance for at slå til med det samme, når drømmeboligen bliver sat til salg. Det hænger i høj grad sammen med det historisk lave udbud af nye boliger til salg. Det er med til at presse køberne til at være proaktive i deres boligsøgen og slå til hurtigt,« fortæller Simon Jørgensen, ejendomsmægler MDE & butikschef hos Mæglerhuset Dronninglund.

De indefrosne feriemidler giver køberne flere penge mellem hænderne.

Regeringens anbefaling om ikke at rejse ud i verden, gør det sværere at bruge penge. Derfor vælger flere at investere i fast ejendom.

Lavt udbud af nye boliger til salg får priserne til at stige Dykker vi længere ned i udbuddet af nye boliger til salg i Brønderslev Kommune, har vi siden august 2020 været vidne til et nedadgående udbud ifølge Boligsiden.

Men det ser ud til, at flere og flere boligejere så småt er ved at fået øjnene op for, at de kan få en god pris for deres bolig, hvis de sætter til salg nu. 2021 er startet med en lille stigning i udbuddet. Der begynder så småt at være flere boliger at vælge imellem, hvis du skal investere i fast ejendom.

Den aktive adfærd fra køberne har en årsag Hvad er årsagen til de tendenser, vi ser nu? Der er flere faktorer, der spiller ind. Spørger vi Mæglerhuset, er der en logisk forklaring: - Den fortsat stabile, lave rente gør det billigt at optage boliglån.

Til venstre: Afdelingsbillede af holdet ved Mæglerhuset i Dronninglund.

Til højre: Simon Jørgensen.

13

MÆGLERHUSET | 50 92 99 29

Den gennemsnitlige udbudspris i Brønderslev Kommune for februar 2021 er oppe på 8.371 kr. pr. m2 ud fra Boligsidens boligstatistik.

»Vi løber stærkt i tiden, for der er både mange bolighandler, men bestemt også mange boligejere, der gerne vil have vurderet deres hjem. Folk har fået øjnene op for, at det aldrig har været mere attraktivt at sælge. Der er god grund til at være positiv, når vi tager boligbrillerne på,« slutter Simon Jørgensen.

Succes med at flytte køberne til Brønderslev Kommune Der er noget at se frem til, hvis 2021 er året, hvor du skal sælge din bolig. For selvom der er mange købere i markedet, handler det for ejendomsmæglerne stadig om at få køberne til at vælge netop deres udvalg af boliger. Hos Mæglerhuset har de succes med at skaffe tilflyttere til Brønderslev Kommune.

Ser vi på boligpriserne i Brønderslev Kommune er de steget, ligesom store dele af Danmark. I Brønderslev Kommune skal vi tilbage til august 2019 for at matche de udbudspriser, der ses nu.

Det er der en simpel forklaring på. Mæglerhuset har fire butikker fordelt i det nordjyske landskab – mere præcist Dronninglund, Aabybro, Nørresundby og Aalborg. Det stærke samarbejde mellem de fire butikker

Succes med at flytte køberne.

14

MÆGLERHUSET | 50 92 99 29

Julie Hansen, ejendomsmægler MDE hos Mæglerhuset Nørresundby

gerne til, at Mæglerhuset bevidst har valgt at sætte større fokus på Brønderslev. Det er byens boligejere ved at få øjnene op for, da Mæglerhuset kan noget helt andet end de mæglere, der har butik i byen.

kommer kunderne til gode, da det øger chancen for, at der er flere købere til deres bolig. Ikke nok med, at Mæglerhuset rammer de lokale købere i kommunen, har de også stor succes med at ramme køberne fra Aalborg Kommune via effektiv markedsføring på de digitale medier.

Julie har allerede flere succeshistorier fra området, hvor hun har haft fornøjelsen af at overtage boligsalget fra andre lokale mæglere i Brønderslev, og herefter har solgt boligerne på rekordtid.

Det handler om at løfte i flok Tager vi en tur ind til Mæglerhuset i Nørresundby, kan du være heldig at møde Julie Hansen, der er ejendomsmægler, og kender alt til selve Brønderslev by, hvor hun har gået i skole, gymnasium og været en del af foreningslivet. Hun er en af de mæglere fra Nørresundby-butikken, der arbejder tæt sammen med Mæglerhusets butik i Dronninglund om at hjælpe boligejerne i Brønderslev Kommune trygt videre. Brønderslev er en spændende by i udvikling. Det er også en af årsa-

»Vi sælger ofte lejligheder i Aalborg for Brønderslev-folk, der søger tilbage til Brønderslev, når de for alvor begynder voksenlivet med villa, Volvo og vovse. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at jeg har et godt netværk i Brønderslev. Det er bestemt også en fordel,« forklarer Julie Hansen med et smil på læben.

Skal din bolig sælges i 2021?

Statistikkerne er ikke til at tage fejl af, da tendenserne på boligmarkedet har gjort det mere attraktivt at sælge bolig nu end aldrig før.

Er du nysgerrig efter at vide, hvad din egen bolig er værd, kan en gratis salgsvurdering gøre underværker og give dig et klart svar på, hvor du står.

15

ERHVERV NORDDANMARK | 98 16 06 00

ÆLDST. STØRST. STÆRKEST Bliv en del af Aalborgregionens største erhvervsnetværk og opnå bl.a. ny viden via højaktuelle foredrag og få indflydelse på regionens erhvervspolitik.

www.erhvervnorddanmark.dk 16

ERHVERV NORDDANMARK | 98 16 06 00

Der er plads til dig i

Erhverv Norddanmarks netværksgrupper Erhverv Norddanmark er Aalborgregionens største erhvervsnetværk med stærkt fokus på at skabe og vedligeholde de bedste vilkår at drive og udvikle virksomhed under. Det sker blandt andet i dynamiske netværksgrupper.

Der er plads til driftige erhvervsfolk i flere af grupperne:

Interesseret?

• Netværksgruppe for ledere Dette er gruppen for dig, der ønsker en platform for fortrolig sparring, inspiration fra andre ledere, mulighed for at udveksle viden og erfaringer, høre nye synsvinkler på egne problemstillinger og dele egen usikkerhed og sårbarhed i relation til lederrollen. Der er netværksgrupper for såvel direktører som ejerledere. En gruppe har 8-10 deltagere og faciliteres af Group Director Anne Louise Duus Kinnerup, Mercuri Urval Denmark.

Så hør mere om Erhverv Norddanmarks netværksgrupper hos direktør Kurt Bennetsen på 98 16 06 00 eller kurt@erhvervnorddanmark.dk.

• Netværksgruppe for mellemledere Er du mellemledere med personaleledelse som ansvarsområde, er dette gruppen for dig. Her udveksler vi i fortrolighed viden og erfaringer om ledelse, ligesom vi får inspiration fra andre ledere og får nye indfaldsvinkler til egne udfordringer.

En gruppe har 8-10 deltagere og faciliteres af Group Director Anne Louise Duus Kinnerup, Mercuri Urval Denmark.

98 16 06 00 // info@erhvervnorddanmark.dk www.erhvervnorddanmark.dk Erhverv Norddanmark er grundlagt i 1431 og har 650+ medlemmer. Dermed er vi Aalborgregionens ældste, største og stærkeste erhvervsorganisation. Vi samler virksomheder og enkeltpersoner inden for handel, industri, service og liberale erhverv – blandt i en række netværksgrupper med stærkt erhvervsfokus.

17

ERHVERV NORDDANMARK | 98 16 06 00

Den Tredje Limfjordsforbindelse NU – fordi vi er ”en del af landet” Efter at boligminister Kaare Dybvad i januar 2021 også fik ansvaret for det tunge indenrigsministerium, har man i flere medier kunnet læse, at han vil gøre ’provinsen stor igen’ og kalder sig regeringens ’nærhedsminister’.

del af Nordjylland beboet af vel omkring 40 procent af regionens befolkning – af resten af landets udvikling.”

Efter Rasmus Haugaards opfattelse kan man udmærket argumentere for, at Den Tredje Limfjordsforbindelse vil gavne langt hovedparten af borgerne i regionen:

Spørger man Rasmus Haugaard, der er formand for Erhverv Norddanmark, er det at opretholde balancen i samfundet – blandt andet gennem indbyrdes afstemt udvikling af de enkelte dele af landet – ikke et enkelt partis projekt, men nok så meget noget politikerne i bredeste forstand må finde sammen om:

”Sagen er jo, at det ikke blot handler om, at Vendsyssel vedbliver med at være en del af helheden, men også at varer og personer nemt og ubesværet kan flyttes ind og ud af og rundt i regionen. Det er velkendt, at mange medarbejdere i nordjyske virksomheder pendler fra én kommune til en anden – og for stadig fleres vedkommende på tværs af Limfjorden. Det kan de ikke blive ved med, hvis de ikke kan stole på en sikker og sammenhængende infrastruktur.

”Infrastruktur er et nøgleord for denne udvikling. Så meget desto mere er det mit håb, at vi i 2021 må se et klart flertal på Christiansborg bakke op om anlægsloven om Den Tredje Limfjordsforbindelse.”

Iblandt forfalder nogen til at argumentere, at Nordjylland med to motorveje (”som der ikke kører nogen på”) da vist har fået sin del af kagen. Nu er det ikke i sig selv noget argument om den ene eller den anden har fået dette eller hint – det kan og skal ikke handle om andet, end hvad der er hensigtsmæssigt. Men anskuer vi for en stund de statslige infrastrukturinvesteringer ud fra, hvad ”de andre har fået” og ”vi har fået”, halter Nordjylland meget bagefter. Siden den seneste kommunesammenlægning i 2007 er der ifølge Vejdirektoratet således investeret cirka 110 mio. kr. i større vejanlæg i denne del af landet, mens mere end fire mia. kr. har fundet vej til Region Midtjylland og Region Syddanmark. Altså til hver af dem.”

Rasmus Haugaard sætter sin lid til, at et samlet folketing er helt klar over de forhold, der gør sig gældende i Nordjylland – både nord og syd for Limfjorden:

Indimellem har nogen forsøgt at gøre Den Tredje Limfjordsforbindelse til et lokalt projekt. Det mener Rasmus Haugaard langt fra, at det er:

”Og at de vil sørge for, at Den Tredje Limfjordsforbindelse i år får den længe ventede anlægslov. Det er så ganske afgørende for realiseringen af det, der skal sikre, at vores del af landet bliver ved med at være – ja, netop en ’del af landet’.”

”Først og fremmest er det i juridisk forstand en statslig opgave at sikre fremkommelighed, når der er tale om trafikstrækninger ejet af staten. Det ligger ligesom i ordet, kan man sige. Lige så væsentligt er dog det udviklingsmæssige argument – altså at det er statens opgave at sikre forudsætningerne for, at en given landsdel kan udvikle sig i takt med de øvrige dele af helheden.”

Erhverv Norddanmark-formanden nævner, at han også har hørt det argument, at Den Tredje Limfjordsforbindelse mest af alt vil gavne Aalborg: ”Det er imidlertid en meget snæversynet betragtning, for den nye forbindelse handler faktisk langt mere om Vendsyssel end om Aalborg. Det hænger sammen med, at god og sikker infrastruktur er en forudsætning for, at et område kan fungere optimalt. Sørger man ikke for løbende at vedligeholde og udbygge infrastrukturen, gør man sig skyldig i at save et område – i dette tilfælde altså en central

98 16 06 00 // info@erhvervnorddanmark.dk www.erhvervnorddanmark.dk

Erhverv Norddanmark er grundlagt i 1431 og har 650+ medlemmer. Dermed er det Aalborgregionens ældste, største og stærkeste erhvervsorganisation. Den samler virksomheder og enkeltpersoner inden for handel, industri, service og liberale erhverv om at medvirke til, at Aalborgregionen er attraktiv at drive og udvikle virksomhed i.

18

ERHVERV NORDDANMARK | 98 16 06 00

Få behandlet dine fødevarecertifikater online

ÆLDST. STØRST. STÆRKEST Via Dansk Erhverv er Erhverv Norddanmark af Fødevarestyrelsen godkendt til at behandle fødevarecertifikater.

Bliv en del af Aalborgregionens største erhvervsnetværk og opnå bl.a. ny viden via højaktuelle foredrag og få indflydelse på regionens erhvervspolitik.

Dansk Erhvervs eksportportal gør det muligt nemt at oprette og bestille fødevarecertifikater digitalt. Samtidig sikrer portalen, at du altid anvender den seneste version fra Fødevarestyrelsens certifikatdatabase.

Med vores printservice slipper du for: • selv at printe fødevarecertifikater • at opbevare certifikatpapir • behandlingen hos Fødevarestyrelsen • at føre logbog osv.

Når du sender en digital ansøgning til os, sørger vi for at printe og indhente stempel og godkendelse, føre logbog mv. Kort sagt tager vi os af resten. Og vi behandler din ansøgning inden for én arbejdsdag. Du modtager en digital kopi med det samme - efterfulgt af det fysiske fødevarecertifikat. Når du bruger vores printservice, kan du få dine fødevarecertifikater hurtigere afsted, idet du får en hurtig godkendelsesproces. Og du kan samtidig spare penge til kurerservice mv.

Fødevarecertifikater printet igennem printservice: Du kan indgå aftale med vores printservice om behandlingen af de fødevarecertifikater, du sender igennem vores digitale platform.

Så printer vi dokumenterne, får dem behandlet hos Fødevarestyrelsen og sender dem med GLS, så du har dem dagen efter.

www.erhvervnorddanmark.dk 19

DRONNINGLUND GYMNASIUM | 98 84 30 44

FÆLLESSKAB SAT PÅ PRØVE Der er blevet slugt adskillige kameler på Dronninglund Gymnasium det seneste år. Som en skole der i den grad satser på fællesskabet på tværs af årgange, har skoleåret på mange måder været en udfordring.

Alligevel er rektor Lars Jørgensen fuld af fortrøstning – for eleverne trives og har det godt, viser årets landsdækkende trivselsmåling blandt elever på gymnasiale uddannelser. Faktisk viser undersøgelsen en højere score end det foregående år.

TEMA

nu var bægeret fyldt.« Lavpunktet blev også et vendepunkt, som ifølge Lars kan være en af forklaringerne på, at eleverne trods aflysninger, restriktioner og lange perioder med hjemmeundervisning trives både fagligt og socialt. »I stedet for de her små drypvise aflysninger skiftede vi strategi, ryddede kalenderen og sendte bolden videre til eleverne: Vi er lige så trætte af situationen som jer. Hvad kan vi gøre i stedet for det, vi plejer? Den strategi kvitterede de for med ny energi og gode idéer. Mens Corona spændte ben for indendørstræning var der f.eks. ikke noget, der forhindrede eleverne fra idræt i at tage til Aalborg og klatre i klatreparken ved Aalborg Zoo – og eleverne fra samfundsfag på højt niveau arrangerede valgnat og American Breakfast i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg.«

Der gik en chokbølge gennem hele skolen, da årets traditionelle forestilling blev aflyst i september, husker Lars. »Og med rette, for det plejer ubetinget at være et af årets højdepunkter, hvor eleverne på tværs af årgange får skabt noget fantastisk sammen. Det var et lavpunkt, hvor vi godt kunne mærke på eleverne, at

FOTO: DR.GYMNASIUM TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

20

Fysisk undervisning er stadig nr. 1 Virtuel undervisning kan på ingen måde stå mål med den fysiske undervisning, hvor lærer og elever sidder i samme lokale. Det er den primære erfaring, Lars tager med videre til det regnestykke, der på et tidspunkt skal gøres op efter Corona. »Både elever og undervisere er ambitiøse her på skolen, og derfor har der naturligt nok meldt sig en snigende bekymring på begge sider af skærmen. For lærernes vedkommende: Lærer eleverne det, de skal? Og fra elevernes side: Går det her ud over mit niveau? Er jeg dygtig nok? Her har vi været nødt til at slå en streg i sandet og acceptere, at nej – det er ikke muligt at nå helt det samme, når man skal sidde derhjemme og modtage undervisning.

Det kan ikke løses med ekstra hjemmeopgaver. I stedet har vi fokuseret på at bringe aktiviteter ind i undervisningen, der også tvinger eleverne lidt væk fra skærmen.« En bekymring kan hurtigt vokse sig uoverstigeligt stor, hvis du skal bokse med den alene. Derfor har Dronninglund Gymnasium udvidet skolens sædvanlige studievejlederkorps på tre med intet mindre end 36 »vejledere«, der er klar til at lytte. Alle skolens lærere har budt ind på den opfordring Lars kom med lige før vinterferien – vi har brug for et par stykker, der er klar til at tage en snak med de elever, der har brug for at tale om andet end dansk og matematik.

En flig af det store fællesskab De 11 elever som bor på Slotskollegiet har mærket en flig af den fællesskabsfølelse, der plejer at kendetegne hele gymnasiet. Mens klassekammeraterne i perioder har været tvunget til at blive hjemme, har kollegieeleverne nemlig boet på slottet siden skoleåret startede. Eleverne har haft deres egen lille DG boble på tværs af årgange – uden begrænsende restriktioner og krav om afstand. De har trænet sammen i det alternative – men fuldt udstyrede træningscenter, der er etableret i et værelse på slottet. De har spist sammen, lavet lektier sammen og haft muligheden for at hygge med andre end lige netop klassekammeraterne. »Det er den her form for samvær, vi plejer at tilskynde,« slutter Lars, »fordi vi ved, at det virker.«

Christian fra 2.b højt til vejrs i trætoppene i Aalborg, da idrætstimer blev flyttet til klatreparken.

En håndfuld piger fra 3.a får sved på panden, mens de træner i skolens motionscenter.

Et par af sidste års studenter på Dronninglund Gymnasium – Linette 3.b og Frederik 3.a.

BRØNDERSLEV GYMNASIUM & HF | 98 82 27 22

DIGITALT HOVEDSPRING adskillige gange, for det er noget af et kunststykke at tilrettelægge varieret og motiverende undervisning, der holder 25 elever tryllebundet foran skærmen fem dage om ugen. »Faktisk er det en virkelig svær disciplin,« understreger Per. »Og kræver en langt mere styret og struktureret undervisning,« tilføjer Pernille.

For lærerne har det dog ikke kun været en problematisk udfordring. Der har også været noget befriende ved i højere grad at kunne planlægge undervisning ud fra, hvad der vil fange eleverne frem for, hvad der vil kunne blive eksamineret i.

Det har gjort ondt i hjertet, at eleverne i lange perioder har måttet sidde hjemme på Teams og blive voksne – alene. Rektor Per Knudsen og uddannelsesleder Pernille Dahl fra Brønderslev Gymnasium & HF er enige om, at det forløbne år på mange måder har været en prøvelse. Alligevel er det optimisme, der fylder mest – for udfordringerne har også vist, at skolens værdier holder vand. Årets trivselsundersøgelse, som måler elevernes faglige og sociale trivsel, placerer gymnasiet i top .

Kunsten at motivere bag en skærm På Brønderslev Gymnasiums lærerværelse hænger de »gamle« planer for digitalisering af undervisningen stadig på opslagstavlen. Ønskescenarie: Implementering af Teams i alle fag, August 2024. »Den har vi grint af en del gange – for det klarede vi jo sådan ca. hen over natten d. 11. til 12. marts sidste år. »Siden har underviserne været udfordret på deres kreativitet

Mens eleverne er blevet undervist derhjemme, er de hver dag blevet inviteret indenfor hjemme hos deres lærere. De ved, hvordan de bor, har hilst på deres kat, har set deres børn kravle rundt på skødet eller hørt dem råbe mor midt i en dansktime. Så på en eller anden måde er alle kommet lidt tættere på hinanden. »Når alt kommer til alt, er det samme faglige mål, alle

Amalie, Frederikke, Laura, Kate, Lea, Lykke og Denise i gang med idræt.

22

TEMA

landets gymnasieelever skal nå frem til,« forklarer Per, »alligevel synes jeg, at forskellen på at være et lille og et stort gymnasium, er trådt tydeligere frem det seneste år. I hvert fald kan vi mærke, at vi har været godt forberedte, selvom nedlukning og restriktioner ikke minder om noget andet, vi har været udsat for tidligere. Vi har ikke skulle genopfinde os selv for at tage hånd om den enkelte elev – det var vi gearet til i forvejen.« Giv os hverdagen tilbage Når hverdagen på et tidspunkt vender helt tilbage, vil der være en lang periode, hvor der er brug for normalitet, spår Per og Pernille: Gymnasiefester, studieture, fredagscafé, hygge med kammeraterne, frihed til at kramme hvem du vil – alt det, der gør gymnasietiden til noget særligt, og som gør, at afleveringer og lange skoledage trods alt er til at leve med. Midt i ønsket om normalitet er der dog delelementer, Brønderslev Gymnasium & HF overvejer at lade overleve post corona. »Som et lille gymnasium plejer vi at have fokus på det store fællesskab. Nu – efter et år med tvunget fokus på små grupper og aktiviteter afgrænset til klasserne, kan vi jo se, at det smitter positivt af på elevernes trivsel. Selvfølgelig er der elever, der vil savne at kunne sidde og spise deres frokost med veninderne fra folkeskolen – men noget så simpelt som at spise sammen ved klasseborde i kantinen er med til at styrke fællesskabet i en klasse.« Erfaringerne fra de digitale klasseværelser på Teams er også, at flere elever får sagt mere i timerne f.eks. i sprogfagene, netop fordi ikke alt nødvendigvis tages i plenum. Nye traditioner er kommet til – blandt andet har det vist sig, at man aldrig bliver for gammel til juleklip, og virtuelt julebingo er også kommet for at blive.

David, Lykke og Laura, der velfortjent fejrer at huen er endelig er i hus.

Marcus, Julius, Natashia, Christine, Katrine på Biologi. Til august udvider gymnasiet med endnu en studieretning: Matematik og Samfundsfag.

FOTO: BR.GYM & HF TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

23

MOLLERUP MØLLE | LUNEBORG AFD. | 98 26 50 93

OMSTILLING TIL FREMTIDEN Mollerup Mølle har netop passeret en milesten i firmaets 81-årige historie. For første gang nogensinde har familiedynastiet, hvor bestyrelsesmedlemmer altid har heddet Pedersen til efternavn, valgt et bestyrelsesmedlem, der ikke samtidig er familiemedlem.

Mollerup Mølles nye bestyrelsesformand hedder Søren Rathcke. Valget er ingen tilfældighed – Søren er i forvejen et kendt navn i grovvarebranchen. Sammen med de to øvrige bestyrelsesmedlemmer, sideordnede direktører og fætre, Jakob og Holger Pedersen skal han være med til at udvikle familievirksomheden.

uanset om du har fem høns derhjemme eller en stor bedrift med malkekvæg.« Luneborg-afdelingen har et stort udvalg af færdige foderblandinger på hylderne, men faktisk har en del kunder deres egne foderblandinger. »Når landmanden tager hul på en ny dynge ensilage på marken, vil der ofte være behov for at ændre sammensætningen i foderet, for at malkekvæget bliver ved med at yde optimalt,« forklarer Tommy. »Det kan vi stort set ændre fra dag til dag.«

For hobbylandmanden, hesteejeren, svinebonden eller kvægavleren, der er vant til at hente grovvarer eller indlevere afgrøder i Luneborg, vil der dog ikke være nogen mærkbar forandring. Det er stadig konsulent Tommy Pedersen og hans fire kollegaer, der tager imod seks dage om ugen. »Vi gør ikke forskel,« understreger Tommy. »Vi har tid til at snakke med alle,

Effektiv svinedrift med nyt specialfoder I 2022 er det endegyldigt slut med zink i foder til danske og europæiske smågrise. Det er baggrunden for at Mollerup Mølle for nylig har indgået et nyt samarbejde med A-One’s danske afdeling i Skive. Sammen importerer de en ny zinkfri fodertype, der sælges gennem i Mollerups fire afdelinger.

Her: Tommy og kollegaerne i Luneborg.

Mollerup Mølle kører varetur hver dag, men Luneborg-afdelingen samarbejder også med Flauenskjold Korn, hvor alle sækkevarer som plantevarer og gødning kan hentes lokalt. I høst kan afgrøder også indleveres i Flauenskjold.

24

TEMA

Smågrisefoder er en videnskab for sig, for små grise har sarte maver, der ikke tåler hvad som helst. »Vi har i forvejen vores egen produktion af svinefoder som müsli og melfoder,« fortæller Tommy. I England har A-One opnået gode resultater med specialfoder i pilleform. Smågrisene optager mere næring, undgår dårlig mave og vokser som de skal – ergo en mere problemfri og effektiv svinedrift for landmanden. »Reglerne for opvarmning af råvarer til dyrefoder er mere lempelige i England end i Danmark. Råvarerne behandles mere skånsomt, så næringsstoffer og vitaminer bevares bedre. Derfor er pillerne et godt alternativ til det smågrisefoder med zink, landmanden kender i forvejen.« Grønne alternativer til landmanden Det er ikke altid den, der råber højest der har ret, mener Tommy, som synes, at debatten om grøn omstilling i landbruget nogle gange bliver en smule skinger.

Ikke alt bør handle om tvang og plantebaseret kost.

Derfor er han også glad for i stedet at være med til at gøre det mere attraktivt for landmænd at træffe grønne valg. »Det er en helt naturlig udvikling, at vi eksempelvis tager flere proteinrige afgrøder som hestebønner og ærter ind i vores sortiment. Vi er også klar til at aftage både bønner og ærter igen, og lade dem indgå i vores foderprodukter, når landmanden skal af med de høstede afgrøder.« På et tidspunkt bliver det et lovkrav selv at kunne producere protein, i stedet for at være afhængig af at importere soja, spår Tommy. I andre lande spises ristede hestebønner og ærter som danskere spiser nødder og snacks, så selvom det kan være svært at forestille sig et dansk landbrug helt uden importeret protein rummer udviklingen nogle eksportmuligheder, der slet ikke er udnyttet endnu.

Der er et stort udvalg af færdige foderblandinger i Luneborg – heriblandt hestefoder.

FOTO: KURT BERING TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

Tommy Pedersen – konsulent i Mollerup Mølles afdeling i Luneborg.

NORDEX FOOD | 96 47 15 00

ELEVER KAN KICKSTARTE KARRIEREN I NORDEX FOOD A/S »Vi finder en glæde i at hjælpe unge mennesker i gang med uddannelse og erhvervserfaring.

Samtidig kan vi krydre elevforløbet med udlandsophold i et af vores datterselskaber i Østrig, Tyskland, England og Rumænien og på den måde give mulighed for at skabe sig en international karrierevej«, fortæller Martin Aagaard Pedersen, administrerende direktør hos NORDEX FOOD.

Nuværende og tidligere elever fortæller her lidt om deres elevtid i NORDEX Josefine - hvordan var det for dig at være elev i NORDEX? »Jeg havde en rigtig god elevtid, fordi jeg fik lov til at komme rundt i hele økonomiafdelingen og fik indsigt i alle opgaver«, fortæller Josefine Vestergaard Nielsen.

Hun startede som økonomielev i 2007, og er i dag ansat som regnskabsassistent. »Jeg havde en rigtig god oplæring, som gjorde, at jeg hurtigt fik mine egne opgaver, som jeg havde ansvaret for. Og jeg havde en masse gode kollegaer, som altid stod klar til at hjælpe«.

Siden opstarten tilbage i 1984 har det været vigtigt for NORDEX at tage samfundsansvar. Både globalt, lokalt og i forhold til vores medarbejdere. Derfor har vi gennem alle årene rekrutteret elever, og vi ser det som en win win, idet flere af vores tidligere elever stadig er i virksomheden og bestrider spændende specialist- og lederstillinger.

Mads - hvad har overrasket dig mest ift. at starte på elevuddannelsen i NORDEX? »Det som har overrasket mig allermest, er det ansvar, jeg har og har haft. Der gik ikke lang tid i mit elevforløb, før jeg indgik som en del af min afdeling. Dertil blev jeg utrolig overrasket over, hvor meget elevuddannelsen har været med til at udvikle mig fagligt og personligt«, fortæller Mads Dahl Thomsen, der blev udlært handelselev i slutningen af 2020 og påbegynder nyt job som Salgs-trainee. Mads er i øvrigt en af de kolleger, der tog til Østrig i et tre måneders vikariat i Indkøb og logistikafdelingen hos vores datterselskab i Ebensee.

Hvad indebærer det at være elev i NORDEX? Elever hos NORDEX får en lærerig og udfordrende hverdag i en international og udviklingsorienteret virksomhed. Vi tilbyder et 2-4 årigt uddannelsesforløb, som vi sammensætter i fællesskab, således at eleven kommer rundt i de relevante afdelinger på hovedkontoret i Dronninglund, på mejeriet i Nørager eller i udlandet.

Jesper - hvad synes du kendetegner NORDEX som arbejdsplads?

Jesper Sørensen er i fuld gang med en 4-årig datatekniker elev-uddannelse, og han fortæller, at »på NORDEX er der altid god stemning både arbejds- og kollegamæssigt. Der er plads til både seriøsitet og humor, og der er rum til at respektere hinandens forskelligheder. Der er et godt samarbejde blandt kollegaer, og hvis man har brug for assistance, er der altid hjælp at finde«.

Vi har stort fokus på at skabe et godt og lærende arbejdsmiljø med høj trivsel, tillid og støtte til eleverne, så de får de bedste forudsætninger for faglig udvikling og dygtiggørelse. Gennem tiden har vi haft fornøjelsen af at uddanne både handels-, økonomi-, IT- og mejerist-elever, og det der kendetegner de elever, vi rekrutterer, er deres store engagement og lysten til at tage ansvar.

26

NORDEX FOOD | 96 47 15 00

Kort om NORDEX FOOD A/S: NORDEX FOOD er en familieejet virksomhed med base i Dronninglund. Vi har egne mejerier og produktionssteder i Danmark, Østrig, Rumænien og Storbritannien og salgsselskaber rundt om i Europa. Med mere end 35 års erfaring med produktion og salg af hvide oste er vi i dag en af Nordeuropas største udbydere af salatost, Feta og Halloumi. Vi har en omsætning på 2,1 mia. kr, og vores produkter forhandles i mere end 70 lande verden over.

Hvis man er open-mindet, får man hurtigt spændende opgaver med f.eks. kundekontakt. Jeg oplever, at NORDEX har en professionel indstilling til at give udfordrende og kompetenceudvidende opgaver til eleverne. Efter elevtiden fik jeg job som assistent i en salgsafdeling, og efter et par år fik jeg chancen som sælger i det engelske datterselskab NORDEX FOOD UK Ltd. - der blev jeg i 4 år. Det er en stor og lærerig oplevelse at komme til udlandet og arbejde, og heldigvis noget vi også har mulighed for at tilbyde eleverne i dag. De seneste 15 år har jeg stået for vores salg til Mellemøsten og nyder det ansvar, der følger med.

Simon - hvorfor valgte du at søge en elevstilling i NORDEX? »Jeg valgte at søge elevplads i NORDEX, da jeg ønskede at få noget erhvervserfaring, efter jeg havde afsluttet handelsskolen i Frederikshavn, og så ville jeg se, hvordan det er at arbejde i en virksomhed. Ved en elevstilling får jeg mulighed for at kombinere uddannelse med arbejde, hvilket gav god mening for mig. Jeg søgte elevplads hos NORDEX, da jeg havde hørt meget positivt omkring virksomheden«, fortæller Simon Kløjgaard Casper, der er handelselev i Salgssupport.

Poul Erik - hvordan er det at være elev på NØRAGER MEJERI? »Jeg har haft en rigtig god praktikperiode på mejeriet«, fortæller Poul Erik Sztok Teut, som er i et 3-årigt voksenlære-forløb som mejerist elev. »Mejeriet er god til at strikke et praktikforløb sammen, så der er mulighed for komme rundt i hele mejeriet. Som elev har jeg fået indblik i alt fra, hvordan den rå mælk hentes, procedurer for modtagelse og behandling af mælken, til produktion og færdigpakkede produkter«. »Jeg fik i øvrigt muligheden for at arbejde på NORDEX KÄSEREI i Østrig i en periode.

Det har bevirket, at jeg er blevet fanget af at arbejde i udlandet, og jeg vil derfor gerne prøve det igen«.

Ledelsen i NORDEX fortsætter med at rekruttere elever.

Det giver så meget til vores virksomhed at have unge mennesker ansat og få lov til at hjælpe dem med at finde deres vej frem i livet. Vi hjælper gerne med at kickstarte deres karrieredrømme.

Jacob – hvordan har din karriere været i NORDEX? Efter mere end 30 år i virksomheden, kan jeg kun anbefale NORDEX som et fantastisk sted at starte sin karriere. Jeg startede selv som kontor/shippingelev i 1990.

Som elev kom jeg rundt i forskellige afdelinger i huset, hvor jeg fik et godt kendskab til hele virksomheden.

Fra venstre Mads Dahl Thomsen, Josefine Vestergaard Nielsen og Simon Kløjgaard Casper.

27

BLOMKÅLSSALAT En dejlig fyldig og mættende salat, som lige så fint kan fungere som tilbehør til den store hovedret eller som en måltidssalat i sig selv. Du kan lave den helt mild ved at udelade den stærke paprika eller skrue op for styrken med mere paprika eller chili.

4 PERSONER Ingredienser: 1 pakke Taverna grillost 1 granatæble 1 blomkålshoved 1 tsk mild paprika ½ tsk stærk paprika eller efter smag 1 tsk gurkemeje 1 bundt mynte 1 bundt bredbladet persille 1 rød chili Olie Salt Til dressingen: 1 limefrugt 2 cm frisk ingefær 2 spsk mild olivenolie 1 spsk flydende honning

Fremgangsmåde Skær blomkålshovedet i mundrette bidder. Skær granatæblet op, og tag kernerne ud af det. Stil til side. Skær grillosten i tern. Varm en pande op, kom lidt olie på, og steg nu osten til den er gylden. Tag osten af panden, kom ekstra olie på samt mild og stærk paprika og gurkemeje og steg blomkålen heri ved middelvarme. Vend godt rundt undervejs indtil blomkålen har det bid, du kan li. Hak mynte og persille groft, og kom op i en skål, kom blomkål og grillost ved, og vend rundt.

Gør nu dressingen klar: Skær limefrugten over og pres saften i en lille skål. Riv ingefæren fint ned i, og kom de øvrige ingredienser samt salt ved. Rør den godt sammen, og hæld over salaten.

Skær chilien i fine skiver, og drys på salaten. Server den, mens den er lun.

28

PIZZA MARGHERITA En ægte klassiker i både børne- og voksenhøjde og en nem måde at lave aftensmad, som alle kan lide. Taverna Finest giver en dejlig salt smag til den søde tomatsauce, og du kan selv justere pizzaen med skinke, kylling eller andre favorit-toppings.

3 små eller 1 stor pizza Ingredienser: Dej: 5 g gær 1½ dl vand ¼ dl olivenolie 225 g durummel Fyld: 100 g Taverna Finest salatost i blok 100 g mosede tomater eller dåsetomater 1 spsk olivenolie 6 cherrytomater 1 bundt basilikum

Fremgangsmåde Dagen før: Opløs gæret i vandet, tilsæt en kvart tsk. salt og olivenolie, og rør herefter melet i.

Rør dejen i 5-10 min., til den bliver fast og sammenhængende. Den vil stadig virke fugtig. Sæt tætsluttende film over skålen, og læg en tallerken eller lignende ovenpå, og lad den hæve på køl natten over.

På dagen: Tænd ovnen på 250 grader varmluft, og sæt en bageplade ind i ovnen. Rul dejen ud på et stykke bagepapir. Mos osten sammen med de mosede tomater og olivenolien, og smør ud på dejen. Skær cherrytomaterne i fine både og fordel på pizzaen. Bag nu i ovnen i 10-12 minutter.

Drys basilikum på, når pizzaen kommer ud af ovnen, og server straks.

29

SØNDERGAARD AUTOLAK | 23 10 38 99

KÆRLIGHED TIL GAMLE BILER Hovedparten af bilerne, der venter på en ny gang lak på Karetmagervej, er ganske almindelige personbiler.

Bilejerne ser Jakob Søndergaard fra Søndergaards Autolak kun sjældent, for det er som regel autoværksteder, der ringer for at få en forsikringsskadet bil hentet og bragt. I den anden ende af skalaen finder specialbiler og passionerede bilejere vej til værkstedet. Jakob har lakeret biler, vi andre må nøjes med at drømme om at komme i nærheden af.

Hvor svært kan det være at lakere en bil? Den fordom møder Jakob med jævne mellemrum. »Det overrasker mange, når jeg fortæller, at det snildt kan tage mellem 200-250 timer at lakere en specialbil. Inden vi overhovedet når til at fylde maling på sprøjtepistolen, går der mange timers arbejde forud. Går vi på kompromis her, vil bilen begynde at ruste i løbet af et par år på grund

TEMA

af det danske klima. Det er småærgerligt, hvis en bilejer har importeret en Dodge Challenger årgang ’71 til 300.000, og sat penge i at få den omlakeret. Men det er altså også ærgerligt, hvis du kører i en spritny Ford Fiesta. Naturligvis tager det ikke lige så lang tid at spartle og lakere en forskærm, som det tager at fuldspartle en bil. Men der ligger samme faglige stolthed bag vores arbejde,« understreger Jakob.

Nichebiler er en livsstil Selvom forsikringsskadede biler fylder det meste af en arbejdsuge, så er specialbiler – særligt amerikanske klassikere, Street Rods og Muscle Cars, Jakobs signatur. »Det er større projekter, vi tager ind en gang i mellem, så vi kan arbejde på dem over længere tid.« For Jakob er det mere end bare en faglig interesse at bygge en

FOTO: KURT BERING TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

30

udtjent bil om til en Street Rod og give den personlighed med en spektakulær lakering. Interessen startede med et år på et amerikansk Hot Rod værksted for 12 år siden, og den har hængt ved siden. »Der er noget fascinerende ved hele kulturen omkring amerikanerbiler. Har du en tysk veteranbil holdende hjemme i garagen, er der ikke samme behov, for at skulle ud og vise den frem. I det øjeblik du køber en amerikanerbil, bliver du en del af en »familie«, der tager på fælles camping og til amerikaner træf. Det er en livsstil.« Ejere af gamle klassikere har selvsagt et lidt andet forhold til deres bil end den gennemsnitlige bilejer. Derfor bruger Jakob også meget energi på rådgivning og forventningsafstemning, inden han overhovedet siger ja til en lakopgave. »Mange af de her gamle biler er født med velkendte skavanker – f.eks. en dør, der ikke helt slutter tæt og i den dur. Der skal vi være enige om, inden jeg går i gang, hvorvidt bilen skal stå som den dag, den kørte ud fra fabrikken – eller om jeg også skal rette fabrikationsfejl.«

Autolakerer Jakob Søndergaard bevæbnet med sprøjtepistolen – klar til endnu en lakering.

»Betty« klar til at tage turen til Norge igen På en af sine ture til Norge har Torkild Nørgaard Jensen hentet »Betty« – et gammelt VW-folkevognsrugbrød fra 59. Indtil for fem år siden gemt i en lade, hvor hun havde holdt stille siden starten af 80’erne – nu bragt til Vodskov af sin redningsmand. »Jeg troede, at det var et lille hyggeprojekt, jeg hurtigt kunne komme over,« forklarer Torkild, der selv kastede sig over opgaven med at bringe Betty i en bedre forfatning. Det tog fire år før hun var klar til at blive sendt til lakering. »Jeg havde hørt om Jakob, men troede faktisk, at han var for »dygtig« til mig. Betty er jo ingen Hot Rod.« Ét år har Betty været i Jakobs hænder, for der skulle slibes, grundes og males over flere gange. Nu står hun skarpere end nogensinde. Det har Torkild andre eksperters ord på. En gammel lokal folkevognsmekaniker har været forbi for at smugkigge. »Han kendte alle de folder og vinkler, der plejer at være svære at male,« fortæller Torkild.

Betty før og efter et år i Jakobs hænder.

Der ligger mange timers arbejde i et lakeringsprojekt.

(Foto: Søndergaard Autolak)

DRONNINGLUND SKADECENTER | 98 85 22 22

KUNDEN KOMMER ALTID FØRST Det er Jan Søndergaard Linderoth der både indskriver bilen, laver smedearbejdet – og returnerer bil og nøgler, når et skaderamt køretøj igen er klar til at rulle ud fra Dronninglund Skadecenter. 15 år som karosseritekniker, værkfører – og senest, skadechef hos et af Aalborgs største skadecentre, er skiftet ud med et liv som selvstændig.

Beslutningen om opstart som selvstændig traf Jan i juni sidste år. Tre måneder senere var Dronninglund Skadecenter en realitet. »Opstarten har bekræftet, at det var en rigtig beslutning. Jeg bor i byen – allerede der er der nogle åbenlyse fordele ved ikke at skulle tage turen til Aalborg, for at møde på arbejde. Det giver mig mulighed for at skrue på åbningstid og arbejdstid. Dermed kan jeg også tilbyde kunder en anden fleksibilitet. Her skal du ikke vente i uger på at få bilen repareret – jeg tager gerne en ekstra tørn, hvis det er det, der skal til for at finde plads i kalenderen.«

samler stumperne igen. Så når en kunde spørger til reparationen, skal jeg ikke til at ringe rundt for at følge op på, hvad der er lavet ved bilen. Jeg ved, at jeg kan stå 100% inde for det, der er lavet.«

Turen til værkstedet på Karetmagervej tager Jan under fem minutter. Det giver en vis fleksibilitet, hvis uheldige bilejere har brug for at indlevere deres bil på skæve tidspunkter. »Det er altid noget bøvl at skulle undvære sin bil, men der er ingen grund til at gøre det mere besværligt end højest nødvendigt,« mener Jan, der nyder selv at bestemme, hvordan kunder skal betjenes. »På et større skadecenter er det ikke smeden, der har kundekontakten. Nu tager jeg selv imod i døren, skiller bilen ad, reparerer, sender til maler – og

De fleste opgaver hos Dronninglund Skadecenter er private forsikringsskader, men Jan har også lavet aftaler med et par autoværksteder i lokalområdet, der ikke selv laver pladearbejde. »Det er en god forretning for begge parter. Autoværkstedet kan tilbyde deres kunder professionelt karosseriarbejde, selvom de ikke selv har ekspertisen. Omvendt kan jeg tilbyde, at bilen sendes omkring et autoværksted, hvis jeg står jeg med en bil, hvor kunden også gerne vil have lavet bremser.

Værkstederne tjener penge hver gang, de sender en bil omkring mig – og jeg får kalenderen fyldt op.«

Højt specialiseret værksted Selvom Jan indtil videre er eneste medarbejder i virksomheden kan han tilbyde samme ekspertise som et stort skadecenter. Værkstedet har de samme specialmaskiner beregnet til pladearbejde og genopretning af buler. Og det er en absolut nødvendighed, hvis du skal lave nye biler i dag, påpeger Jan. »Gamle skader der ikke er udbedret korrekt, svækker bilens karosseri.

Kører du galt kan dét være et spørgsmål om liv eller død. Flere forsikringsselskaber har efterhånden fokus på at reparationer skal være udført med det rigtige udstyr, så ting ikke bare virker – men også virker efter hensigten. Ellers dækker forsikringen ikke.«

Skadecentret lejer sig i øvrigt ind hos Søndergaard Autolak, så alt karosseri- og malerarbejde foregår på samme adresse. »I min bog giver det god mening at hjælpe hinanden på den måde. Jeg har været heldig at finde nogle dygtige lokale værksteder, som deler de samme værdier som mig: Tingene skal gøres ordentligt. Og så er der jo en grund til, at der er forskel på uddannelsen som automekaniker, autolakerer og karosseritekniker. Jeg skal ikke lave bremser og malerarbejde, når det er pladearbejde, der er min ekspertise.

Den rollefordeling er kunder bedre tjent med.«

32

TEMA

Jan Søndergaard Linderoth foran Dronninglund Skadecenter som han åbnede på Karetmagervej sidste sommer.

FOTO: KURT BERING TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

ROTARY DRONNINGLUND | 24 63 43 17

ROTARY INDSTIFTER NY PRIS aktiviteterne har dog været sat på pause det seneste år. Den årligt tilbagevendende ungdomsudveksling med unge fra oversøiske lande, og de Short Term Camps, Dronninglund Rotary Klub plejer at arrangere sammen med en sjællandsk søsterklub bliver heller ikke til noget i år. Netop Short Term Camps er ellers en af de aktiviteter Jane er primus motor på. »Det er en stor organisatorisk opgave at arrangere en uges camp for 18-20 unge fra hele verden, men jeg skal jo ikke gøre det alene. Vi er fem i udvalget. Det er en af de ting, jeg synes adskiller Rotary fra andre erhvervsnetværk, jeg er med i. Vi arbejder sammen om et fælles formål – jeg har knyttet mange gode venskaber på den konto.«

Selvom nogle af medlemmerne er lidt grå i toppen, er Rotary alt andet end støvet og kedeligt.

Jane Holm, som til sommer overtager rollen som præsident i Rotary Dronninglund, ved godt at mange har en lidt forudindtaget opfattelse af, hvad det vil sige at være medlem af klubben. Men, understreger hun: Rotary er ikke en indspist loge forbeholdt gamle mænd.

Faktisk er der ca. 1/3 kvinder blandt de nuværende 30 medlemmer i Dronninglund, og aldersfordelingen strækker sig fra 20’erne og op til sidst i 70’erne. Den blandede medlemsskare giver en god dynamik.

For at sætte fokus på klubben indstiftes nu en lokal erhvervspris, der skal hylde initiativrige erhvervsfolk i nærområdet. Håbet er, at det kan tiltrække nye potentielle medlemmer, som har lyst til at være en del af et anderledes erhvervsnetværk. Hvorvidt kriteriet for at vinde prisen skal være forretningsidéer udsprunget af Corona, initiativer rettet mod socialt sårbare – eller noget helt tredje, er ikke lagt fast endnu.

Gode venskaber gennem klubben Corona har vendt op og ned på hverdagen – også i Rotary. Derfor er de ugentlige mandagsmøder på Dronninglund Hotel lige nu afløst af møder på distancen. »Møderne er ellers noget af det, jeg plejer at se frem til,« fortæller Jane. »Der plejer at være nogle gode debatter.« Et møde i klubben inkl. oplæg, aftensmad og debat mellem medlemmer og eventuelle gæster tager rundt regnet to timer.

Jane Holm, kommende præsident: Interesserede er velkomne til at komme som gæst på Rotarys åbne møder, men skal indstilles for at blive medlem.

Et af formålene med Rotarys eksistens er at gøre en forskel for andre lokalt, nationalt og globalt. Mange af

Jørgen Wiederholt pakker chokolade til enlige under Corona – et samarbejde med Rotary Hjallerup.

Short Term Camp på udflugt.

FOTO: ROTARY DR.LUND TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

34

Natur, du kan opleve i BRØNDERSLEV KOMMUNE

2

1

Klokkerholm Møllesø udgør et naturområde på ca. 10 ha. Området er naturfredet, men det er tilladt at fiske i den vestlige del af søen efter særlige bestemmelser. Søen har nemlig en rig fugle- og fiskebestand og er velbesøgt af mange lystfiskere.

Adresse/P-plads: Møllebrovej 23, 9320 Hjallerup

Området omkring Øster Møllesø byder på bynær idyl med gode muligheder for en dejlig gåtur. Stien rundt om Øster Møllesø er cirka 1 km lang, men også Eventyrstien går forbi søen.

Adresse/P-plads: Øst Mølle 5, 9330 Dronninglund

3

4

Grevsmosen og Slettingen er meget kuperet og varieret i landskabet. Det beskrives som en mosaik af skov, marker, moser, småsøer, overdrev og lyngklædte bakker. Mosaikken er opstået ved et samspil mellem de naturgivne forhold, som blev skabt helt tilbage i istiden.

Adresse/P-plads: Brøndbakvej 100, 9740 Jerslev

I søheden skov er der mulighed for overnatning i shelters, naturlegeplads, toiletter, bålplads med grill, fotoskjul samt egernkig. Du finder også Årets Træ 2019, Troldetræet, som imponerer både børn og voksne med sin helt specielle udformning.

Adresse/P-plads: Håndsbækvej 144, 9740 Jerslev

6

5

Grindsted Plantage er en bynær plantage lige uden for Brønderslev by med en vandresti, som byder på gode naturoplevelser. I plantagen findes søer, tæt og åben skovplantning, solbeskinnede græsplæner samt stisystemer, som leder dig rundt i plantagen.

Adresse/P-plads: Plantagevej 55, 9700 Brønderslev

Sømosen er en højmose beliggende inde mellem de høje bakker i Jyske Ås i den sydlige del af Dronninglund Storskov. Sømosen bærer på en spændende historie om fortids folkeliv. Sømosen er opdelt i omkring 40 tørveskifter, som tilhørte egnens gårde, der havde hver sin parcel til tørveskær.

Adresse/P-plads: Sømosen 5, 9330 Dronninglund

13 NATURSKØNNE VANDRERUTER ET VÆLD AF OPLEVELSER

35

11

12 5

13

1

Klokkerholm Møllesø:

2

Øster Møllesø:

3

Grevsmosen og Slettingen:

4

Søheden Skov:

1 - 1,5 - 3 km

5

Grindsted Plantage:

1 - 1,5 - 3 km

6

Sømosen:

7

Grevens Sti:

8

Jyske Ås Gangsti:

30 km

9

Hærvejen:

27 km

10

Nordsøstien:

17 km

11

Thise bakker:

11 km

12

Nørre Ådalen:

4,7 km

13

Energiruten:

4,7 km

Altid klar til et væld oplevelser på 13 naturskønne vandreruter.

Gem kortet og hæng det op!

Læs mere på www.visitbrønderslev.dk

2,5 km 1 km 4 km

1,5 km 1 km

9

8 4

3

1 6

7 2

Tag kortet ud og gem det :)

10

8

7 Grevens Sti nær Dronninglund er en bynær sti, som har forbindelse til flere andre gode stier i området. Grevens Sti løber fra Kirkevej til Bøgevangen og den følger Smedebækken, som også kaldes Nonnernes Vandløb.

Adresse/P-plads: Bøgevangen 59A, 9330 Dr.lund

Jyske Ås er ikke, trods dets navn, en ås, men en randmoræne. Hele terrænet omkring den er stærkt kuperet og udgør spændende natur, med blandt meget andet frodige marker, store skovområder, moser og vidtstrakte hedearealer.

Adresse/P-plads: Bredgade 6, 9750 Østervrå

9

10

Hærvejen er betegnelsen for den rute, som folk i Middelalderen brugte som hovedvej ned gennem Jylland. Vejen blev primært brugt til at drive kvæg rundt i landet, og derfor bliver den også kaldt Oksevejen eller Studevejen. Også handelsmænd og pilgrimme brugte ruten.

Se detaljeret kort på www.visitbronderslev.dk

Nordsøstien krydser Asaa og Geraa Strandenge.

Et område, som i 2001 blev udlagt til vildtreservat.

Området bliver ofte beskrevet som et mini-vadehavsområde. Strandengene er et yndet udflugtsmål for natur- og især fugle-interesserede, da man kan spotte mange rov- og vadefugle her.

Nordsøstien går fra Sønder Sørå til Melholt

11

12

Thise Bakker udgør et af Sydvestvendsyssels højeste punkter, højest beliggende på en bakkeø, Kirkebakken, finder du den smukke Thise Kirke. Kirkebakken byder i øvrigt på Vor Frue Kilde og sporet af den gamle hulvej, som nu hedder Digterstien.

Adresse/P-plads: Thise Bakker, 9700 Brønderslev

Det skønne naturområde Nørre Ådalen er beliggende i den nordlige del af Brønderslev by. Området er varieret og bakket, da det stammer tilbage fra den sidste istid. Området er bynært, men lader dig alligevel trække frisk luft i et åndehul væk fra trafik og støj.

Adresse/P-plads: Thorsvej, 9700 Brønderslev

13 På Energiruten kan du blive klogere på energiudvindelse fra tørv til sol og flis – og få frisk luft og motion. Ruten går omkring Brønderslev Forsyning og videre gennem naturen udenfor Brønderslev by.

Ruten er skiltet undervejs.

Adresse/P-plads: Øster Kærvej lige ud til vejen til højre for flisværket.

38

Altid klar til et væld oplevelser på 13 naturskønne vandreruter.

Gem kortet og hæng det op!

Læs mere på www.visitbrønderslev.dk

AALBORG TEATER | 96 31 60 20

DANMARKSPREMIERE 08.05 – 05.06.2021

TEATERKONCERTEN

DRØMTE MIG EN DRØM PÅ REJSE I DEN DANSKE SANGSKAT

39

BRØNDERSLEV ERHVERV

VIRKSOMHEDER LÆGGER FRA LAND OG BYGGER TIL Byggeboom lægger flere tusinde kvadratmeter til virksomhedernes kontorer, produktion og lagre i Brønderslev Kommune 2020 bød måske på en lukning, men det var samtidig året, der blev spist urimelig mange røde pølser til rejsegilder og givet plads til rekordmange ekstra skriveborde, hyldemeter og produktionslinjer, i hele kommunen.

Virksomhederne bygger sig større – men der er stadig plads til flere De eksisterende erhvervsarealer i Brønderslev Kommune er efterhånden velbebyggede. Men der er stadig plads til flere. Bebyggelsesprocenten er i mange områder sat op for at imødekomme de lokale virksomheders behov for mere plads. Men der er udstykket nye områder i forlængelse af eksisterende erhvervsarealer og udsigt til flere.

Det er virksomheder indenfor alle brancher, der udvider med flere kvadratmeter, eller bygger nyt. Fra Jarnes og Hi-Con i øst til Murerfirmaet Peter Juul i Vest.

For at sikre et vist overblik samler Brønderslev Erhverv ledige erhvervsjorde til salg. – Vi skeler ikke til om jorden er ejet af Brønderslev Kommune eller en anden. Vi kigger på bedste lokation til virksomheden, siger Marianne Gade, erhvervschef ved Brønderslev Erhverv.

Erhvervsarealer ledige og reserverede kan findes på erhvervskontorets hjemmeside. Eller ved at ringe.

Byggerierne går fra ny McDonalds, så de norske turister kan gøre et stop til frokost eller en snack. Ved Peter Juul har den ene længe måttet lade livet for at give plads til udvidelse. Det har været en nødvendig udvidelse for at få plads til alle ansatte og opbevaring af maskiner samt værktøj.

2019, 20 og 21 er en periode med enormt mange byggerier, det har været tilbyg, nybyg og ombyg indenfor alle brancher.

40

BRØNDERSLEV ERHVERV

Udvidelserne og tilbygningerne er mange.

I 2020 og 2021 tæller de blandt andet: · Peter Juul · Green instruments · Skagen Beton · LS Net · Harald Nyborg · Arriva · Jysk · Hi-Con · X-Stål · Intech · Aldi · Jarnes · Elektro Gruppen · McDonalds · Og flere på vej…

41

FGU VENDSYSSEL | 25 40 15 78

SPRINGBRÆT TIL UDDANNELSE & JOB På Gutenbergvej i Dronninglund bliver der i øjeblikket hamret og banket på livet løs i de lokaler, der tidligere husede byens tandlægeklinik. FGU Vendsyssel har lejet yderligere lokaler for at kunne huse det stadigt stigende antal elever, der ønsker at gå på skolen.

Naboen er velkendt – sidste år lejede FGU Vendsyssel sig ind i lokaler hos 3F. Faglinjen Byg, bolig og anlæg arbejder ihærdigt på de sidste detaljer sammen med deres faglærere, så endnu en bid af skolens undervisning og elever kan flytte ind i »nye« lokaler inden sommerferien. »Vi er dermed i gang med 4. udvidelse, siden vi åbnede som FGU i august 2019,« fortæller skoleleder Leif Bach, »for vi er ganske enkelt udfordret på kvm på Lunderbjerg. Her lagde vi ud med opstilling af i alt fem

pavilloner, men nu er der ikke mere plads at udvide på.« Et af de fagværksteder, der for alvor kommer til at nyde godt af de ekstra kvadratmeter, er Handel og Kundeservice som længe har været udfordret på lokaler og lagerplads. Der pakkes og sendes årligt omkring 3500 forsendelser for danske virksomheder og organisationer. »Jo tættere, vi kan komme på den virkelighed de unge vil møde på en arbejdsplads, jo bedre er vores erfaring. Derfor er de her samarbejdsaftaler rigtig vigtige. Det er en god aftale for begge parter. Hvert år sender vi bl.a. omkring 3000 kursistmapper til kursister i hele landet for Jægerforbundet, og ca. 2000 sikkerhedspakker til danske jægere for Tryg forsikring.«

42

FOTO: KURT BERING TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

INDBLIK

Nye EGU-bobler på vej Hvis ikke Corona havde lavet benspænd undervejs, havde antallet af elever i et skræddersyet EGU-forløb sandsynligvis været højere sidste år. Alligevel er Leif ikke i tvivl om effekten af de særlige skoleforløb, FGU kan tilbyde under ordningen: »Det er et springbræt ind i en virksomhed eller videre i ordinær uddannelse.

Af samme grund har vi en fuldtidsansat medarbejder, der udelukkende tager sig af opsøgende kontakt til lokale virksomheder og følger op på de unges praktikforløb undervejs. Det virker. Også praktikstederne nyder godt af at skoleforløbene tilrettelægges, så de passer ind i den enkelte virksomhed.« I FGU Vendsyssels tre afdelinger er der i alt fem fuldtidsansatte EGU-vejledere – og den målrettede indsats er godt givet ud, ifølge Leif. »Her kan vi virkelig gøre en forskel.« Lige nu er der 10 »bobler« på listen over mulige emner til et EGU-forløb. Som regel er det en faglærer, der spotter en elev, som virker klar til at komme i virksomhedspraktik – første skridt til at blive optaget på EGU.

Et skoleforløb på FGU er et springbræt til videre uddannelse eller job.

De 3 uddannelsesspor på FGU – Forberedende Grunduddannelse: næring, Byg, bolig og anlæg – tømrer, Industri – smed, Omsorg og Sundhed, Kommunikation og Medie.

EGU – Erhvervsgrunduddannelse Uddannelsen foregår hovedsageligt ude i en virksomhed, hvor fag læres i praksis. Almene fag tilpasses, så undervisningen kan relateres til praktikstedet.

Forløbet kan afsluttes med en fagprøve.

AGU – Almen grunduddannelse Forberedelse til videre uddannelse f.eks. HF eller en erhvervsuddannelse. Almene fag som dansk, matematik og engelsk på forskellige niveauer. Også PASE (Privatøkonomi, Arbejdspladslære, Samarbejdslære, Erhvervslære) og Identitet og Medborgerskab indgår på skoleskemaet.

PGU – Produktionsgrunduddannelse Værkstedsbaseret undervisning kombineret med almene fag.

I Dronninglund kan der vælges mellem seks faglinjer: Handel og Kundeservice, Mad og Er-

43

INDBLIK | SPRINGBRÆT TIL UDDANNELSE & JOB

Ungevejledning er kommet tættere på Alle på FGU kender Thomas. UU-vejleder Thomas Nielsen sidder normalt på kommunens Ungecenter i Brønderslev, men én dag hver uge rykker han til Dronninglund. »Det fjerner nogle barrierer – det er der ingen tvivl om,« fortæller Thomas. »For nogle af de unge skal der ikke så meget til for at vælte læsset.

Dem kan vi hurtigt tabe, hvis tingene tager for lang tid. Nu får vi i fællesskab samlet op på udfordringer og småjusteringer i uddannelsesplaner og aftaler henad vejen, og det gør en kæmpe forskel. Vi undgår de misforståelser, der nemt opstår, når al kommunikation foregår på skrift. Det er lettere at løfte røret og ringe til hinanden, når vi har en relation, der rækker længere end et møde i ny og næ. Vi kan godt være ærlige og tale lige ud af posen.« For eleverne er det tætte samarbejde mellem skole og kommune et plus i mere end en forstand, er Thomas’ vurdering. Alene busturen ind til Ungecentret kan være en stopklods. »Ude på skolen hilser vi på hinanden på gangen eller i kantinen – så er næste skridt ikke så grænseoverskridende. «

En dag om ugen flytter UU-vejleder Thomas Nielsen Ungecentret til Dronninglund, så vejledningen er tættest muligt på.

Landsdækkende TV-køkken fra Dronninglund Der sker ting og sager på Mad & Ernæring. Efter påske skal der livetransmitteres fra køkkenet på Lunderbjerg, mens FGU elever og undervisere fra hele landet følger med og laver samme menu, som eleverne fra Dronninglund tryller frem. Anledningen er en stor virtuel genforeningsfest arrangeret af FGU’s ungdomsorganisation Modstrøm. Konceptet derimod, er en idé født i Dronninglund under nedlukningen.

Vi må gøre noget, tænkte skoleleder Leif og lærerstaben på et tidspunkt. »Flere elever har profiteret af hjemmeundervisning under Corona, men ugers isola-

Kreativitet styrker og motiverer På basisholdet spiller kreativitet en vigtig rolle for fællesskabet og socialiteten. Den styrker og motiverer de unge, fordi de samles og udvikler sociale kompetencer, tænker kreative tanker og får et afbræk fra de fagfaglige opgaver.

På billedet ovenfor er de unge i gang med dekoration af flasker, hvor de snakker om, hvad de skal gøre og hvorfor.

44

tion hjemme bag skærmen kan få selv den mest arbejdsomme elev, til at miste lysten til hjemmeundervisning. Derfor var der et behov, for at gøre noget andet, fortæller Leif. »Det er svært at fornemme, hvad der sker ude på den anden side af skærmen, så vi havde brug for at komme ud til eleverne.« Under nedlukningen har 100 elever fra skolen fået besøg af deres kontaktlærer 3 gange – små 1000 km tilbagelagt pr. runde. Lærerne har været forbi trappestenen med en pose ingredienser til en »hyggemiddag med din familie«. Herefter har eleverne lavet mad sammen – men hver for sig, og resultaterne af deres kogekunst har de delt på Teams. »Det gav os en anledning til at kigge forbi. Mandagen efter vores første TV-køkken var det tydeligt at mærke forskellen. Der var strøm på batterierne igen.«

Det almen faglige kobles med andre tilgange For at skabe helhedsorienterede undervisning på AGU har vi fokus på at få flere vinkler på end blot den almen faglige. Temaerne tager udgangspunkt i elevernes dagligdag.

På billedet nederst har undervisningen temaet æg som overordnet emne. I ugerne op til påske har vi beskæftiget os med alt fra opbygningen af et hønsehus, symbolikken i et æg, eventyr med æg og med denne DIY (Do it yourself) skaber vi æg i gips, som skal bruges til at byde foråret velkommen. Vi skal efter påske plante forårsblomster i æggene.

Videoerne fra Corona-køkkenet ligger på FGU Vendsyssels Facebook side – det er herfra, idéen er blevet headhuntet af Modstrøm. I samme corona-venlige kategori er der undervejs organiseret »Byløb«, hvor eleverne skulle ud på en planlagt rute og løse ti opgaver. Når alle opgaver var løst, ventede en velfortjent belønning – medarbejdere stod klar med varm kakao og fastelavnsboller ved målstregen.

Byløbet foregik i 7 forskellige byer, for at gøre det nemt for eleverne at deltage tæt på deres bopæl.

Leif tager gode erfaringer med videre fra onlineundervisningen – ikke mindst takket være lærerstaben. Succesen er deres fortjeneste. »Eleverne, forældre og mentorer kvitterer for engagerede undervisere, der vil dem.«

45

BEDEMAND KENT SIGSGAARD | 23 11 15 66

SORG KENDER INGEN ALDER bedemanden er en uvant oplevelse. Det første kvarter sammen med efterladte går med at fornemme, »hvor vi er«, forklarer Kent. Af samme grund foretrækker han at køre ud, fremfor at mødes på kontoret i Dronninglund eller Hjallerup – hvis det overhovedet kan lade sig gøre. »Det er i det hele taget vigtigt, at vi lige får set hinanden i øjnene, før vi tager fat på det praktiske.« Den betragtning er Dorthe enig i. De fleste slapper mere af, når de er i egne hjemmevante omgivelser. »Når sorgen først kommer lidt på afstand, vil begravelsen eller bisættelsen ofte være en af de ting, du som efterladt, tænker tilbage på. Fik jeg nu også sagt farvel på en god måde? Efterhånden tager flere selv stilling til, hvad der skal ske den dag, de skal herfra – men, vi oplever ofte, at de pårørende kan være i tvivl om, hvad der vil være i overensstemmelse med den afdødes sidste ønske. Derfor er vi også varme fortalere for, at få den sidste vilje skrevet ned. Når det er sagt, ser vi det altid som vores fornemmeste opgave at hjælpe de efterladte til at få taget afsked på en god og respektfuld måde.«

Der kan være lige så stor sorg forbundet med at miste et familiemedlem på 98 som ét, der netop har taget hul på livet. Som bedemand må du aldrig være forudindtaget. Det er en vigtig grundregel, ifølge Kent Sigsgaard og Dorthe Hansen, der møder sorg i alle afskygninger gennem deres arbejde som bedemænd i Kent Sigsgaards bedemandsforretning.

Den, der lige har mistet sin oldemor kan være mindst lige så berørt af sorg som den familie, der skal tage afsked med en ung mor på 23. Dorthe, der har været i hjemmeplejen i mange år inden hun blev bedemand, har været med til at synge ældre borgere ud adskillige gange. Men når hun står bag rustvognen som bedemand, oplever hun alligevel, at sorgen kommer tættere på: »Jeg har ofte tænkt – hold da op, her siger vi farvel til et menneske, der virkelig har betydet noget og sat aftryk i verden.« Tag den tid, der skal til Begravelse er – heldigvis – noget de færreste opnår den helt store erfaring i gennem livet, så et besøg hos

Butikken i Slotsgade, hvor Dronninglund Stenhuggeri’s udstilling af gravsten kan besøges indendøre.

46

Ny afdeling i Hjallerup Bedemandskontoret i Slotsgade, og Dronninglund Stenhuggeri længere nede ad gaden er for nylig blevet udvidet med endnu en afdeling i Hjallerup. Selvom Dorthe og Kent langt hen ad vejen foretrækker hjemmebesøg, så er kontoret ofte praktisk, hvis familiemedlemmer eksempelvis kommer fra hver sin ende af landet. Her ligger Hjallerup godt i forhold til motorvejsafkørsel og det område bedemandsforretningen i forvejen dækker.

Butikkerne med indendørs udstilling af gravsten i Dronninglund og Hjallerup er de eneste af sin slags i Brønderslev Kommune. Udstillingerne, som ejes af Danske Stenhuggerier, er et tilbud til dem, der måtte ønske at benytte det, understreger Kent. »Vi ser det som vores vigtigste lod at fritage pårørende for bekymringer og besvær, men det betyder ikke, at vi insisterer på at anbefale det, vi har på hylderne. Det sker lige så tit, at vi formidler kontakten til andre samarbejdspartnere, om det så er det lokale stenhuggeri eller en af de blomsterforretninger, der er i nærområdet.

Der er mange følelser forbundet med at planlægge en begravelse. Forbinder du den lokale gartner med gode oplevelser, så er det selvfølgelig ham, vi ringer til.

Når pårørende går herfra, skal de gerne gå med sikker forvisning om, at højtideligheden bliver præcis, som de har forestillet sig.«

Det nye kontor i Hjallerup holder åbent efter aftale.

FOTO: KURT BERING TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

Kent Sigsgaard og Dorthe Hansen foran kirken i Dr.lund.

PØLSEDRENGENE | 23 26 84 33

HYGGE I SVØB Solveig Karlsen og Flemming Poulsen fra Pølsedrengene har det lidt som utålmodige cirkusheste – de lugter savsmuld. Der er endelig udsigt til at karavanen af trailere kan komme på landevejene igen.

På et gennemsnitligt år langer Pølsedrengene flere hundrede tusinde hotdogs over disken. Rundt regnet 450.000 pølser skal der til for at stille sulten på årets festivaler, til fødselsdage, koncerter, store sportsbegivenheder, rejsegilder og på messer. Solveig, som er »rejsende i hotdogs« (ansat hos Pølsedrengene), har sit eget bud på hvorfor en ristet med det hele stadig har sin berettigelse i 2021 – 100 år efter at de første danske pølsevogne herhjemme rullede på gaden i København. Det er ærkedansk – hyggeligt og uhøjtideligt.

Hotdogs åbner døre for virksomheder Solveig har serveret danske pølser for erhvervsfolk fra det meste af verden. Og der er ikke den store forskel på reaktionen, uanset om de kommer fra Kina, Sydafrika eller Texas – de er vilde med den danske udgave af hotdoggen. Derfor er det også blevet en fast tradi-

Flemming Poulsen – den ene halvdel af Pølsedrengene, og Solveig Karlsen som rejser land og rige rundt, for at stille den lette sult.

tion, at Pølsedrengene hvert år rejser med Versalift fra Farsø til verdens største byggemesse i München – Bauma. »Kunderne er mere lydhøre, når de står med en hotdog i hånden,« er Solveigs vurdering – »den dialog, der er i en pølsevogn, glider på en eller anden måde nemmere og mere afslappet, end hvis du spiser med kniv og gaffel på en fin restaurant.« På de hjemlige himmelstrøg er der regionale forskelle på udbredelsen af pølsevognens fortræffeligheder ved firmaarrangementer. De fleste af Pølsedrengenes jobs ligger syd for Limfjorden og fordeler sig over hele landet. Det betyder dog ikke at grillede pølser til jubilæer og runde fødselsdage ikke er mindst lige så populært i Vendsyssel som i Midtjylland eller på Sydfyn, fortæller Solveig, der selv bor den østlige del af Vendsyssel. »Som regel er det i stedet en medarbejder, der bliver sat til at vende pølserne på grillen. Men så går du faktisk glip af det, der gør pølsevognen til et fantastisk salgsredskab. Hvis medarbejdere selv har travlt med at vende pølser, har de jo ikke tid til at snakke med kunderne.«

Ingen hotdog uden Cocio og rigelige mængder ketchup, sennep og remoulade.

TEMA

flere nye varianter af den klassiske hotdog fået tænderne til at løbe i vand hos pølsevognenes mange gæster. Julehotdogs er en af de seneste nyskabelser, Solveig har eksperimenteret med under nedlukningen, og julen-i-svøb er for længst prøvesmagt og godkendt. Til sommer er planen at udvikle en græskinspireret hotdog, så også sommerferie-i-svøb kan føjes til menukortet.

Livet som pølse-rookie Der har været god til at produktudvikle det seneste år.

Alt for god tid. Pølsedrengene er fast indslag på alt fra Nibe Festival til Superliga kampe og VM-slutrunder, så det har været temmelig frustrerende at sidde derhjemme og vente på at alt åbner op igen, fortæller Solveig. Grøn Koncert er en af de begivenheder, hun har savnet, selvom det er nogle koncentrerede uger, hvor hun og kollegaerne i bedste rookie stil kører de danske landeveje tynde, pakker ud, stiller trailer op, serverer hotdogs og pølser med brød ti timer i streg – for så at pakke ned om aftenen, når sidste band går af scenen, haste videre til næste by og få et par timers søvn – inden det hele starter forfra igen. »Vi har det supersjovt, selvom det også er hårdt.«

Næste år er det 30 år siden Flemming Poulsen og Erik Mikkelsen startede ud med Pølsedrengene. Siden har

Også en pizzatrailer har fundet vej til Pølsedrengenes omfattende vognpark.

Sprøde italienske pizzabunde bages med gæsternes yndlingsfyld.

Solveig i pizzatraileren, hvor hun kan trylle lækre pizzaer frem til enhver festlig lejlighed.

49

FOTO: KURT BERING TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce FOTO: KURT BERING TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

AGERSTED FRISKOLE OG BØRNEHAVE | BH: 71 96 21 82 | SKOLE: 30 53 39 93

EN GOD START PÅ LIVET Børneliv i børnehøjde Som regel er der en hale af hjælpelystne børn efter Martin Styrishave (leder i børnehaven), når der er brug for en handy hånd et sted på legepladsen eller på en af stuerne. Skinner solen, kan friskolens bus hurtigt pakkes til en impulsiv tur til stranden for børnehavebørnene – hvis der er stemning for det.

Selvom friskolen og børnehaven er underlagt pædagogiske læreplaner på samme måde som kommunale tilbud, så er der stor forskel på, hvordan pædagogikken praktiseres. »Pædagogik skal give mening, og du lærer altså lige så godt med en hammer i hånden som med en særligt tilrettelagt børneaktivitet, planlagt af de voksne,« fortæller Martin. »Dermed ikke sagt at børnene skal udvikle sig til små individualister, der ikke passer ind i fælles sammenhænge. Tværtimod. Et stærkt fællesskab og velfungerende grupper allerede i børnehavealderen, er det fundament friskolelivet skal bygges på.«»Det børnene lærer her er det, vi andre er taget på højskole for at lære,” indskyder Dorthe, som

Hvad er godt børneliv? Det spørgsmål har Agersted Friskole og Børnehave forholdt sig til. Her er der truffet et aktivt valg om at give børn en anderledes, mindre stressfyldt start på livet enten som børnehavebarn eller skoleelev.

Der er flere myter forbundet med friskoleliv. Blandt andet at det skulle være et særlig ophøjet privilegie forbeholdt nogle få. Den myte kan godt afmonteres, mener forældrene til et par af børnene i friskolens tilhørende børnehave. De har valgt friskolen og børnehaven til af helt andre grunde. »Børn er lige så forskellige som voksne. Det er ikke det samme, der motiverer dem, gør dem glade eller utrygge. Og det er altså ikke altid lige foreneligt med livet i en stor børnehave eller kommunal skole.

Her har vi selv indflydelse på, hvordan hverdagen skal se ud for vores børn. Det forventes faktisk at vi byder ind, og det føles rart som forælder. Vi »parkerer« ikke børnene til den dag, de går ud af skolen.«

50

er en del af friskolens skolekreds og mor til Erik Oskar i børnehaven. »De får en tro på egne evner både fagligt og socialt, og det er guld værd. Det er ikke nok kun at være dygtig til matematik.« Projekt friskole er lykkedes Hver morgen er friskolens to skolebusser rundt og samle skolebørn op i et stort opland omkring Agersted. Friskolen og børnehaven startede som et lille lokalt initiativ – en redningsaktion, der ikke alene skulle bevare byens skole og give forældre og børn et bedre alternativ end en stor kommunal skole i en af nabobyerne. Den skulle også redde byen, og gøre det attraktivt at flytte til Agersted igen. I dag er der ikke mange huse til salg i Agersted, så den del af missionen er lykkedes. Jakob Hassingboe, formand for skolebestyrelsen var en del af den forældregruppe, der i sin tid var med til at tage initiativ til friskolen. »Havde nogen dengang sagt til mig, at de 72 elever, vi startede ud med i 2015, ville blive mere end fordoblet de næste 6 år, eller at børnehaven ville vokse fra 23 til 64 børn – så havde jeg sagt, at de var godt tossede. Men det, der gør mig allermest stolt er, at alle de tanker, vi har haft om at skabe en anderledes skolegang og børnehave, hvor der er plads til at udvikle sig som hele mennesker – det er faktisk også det, både børn og forældre oplever, at de får.«

Der hygges med at bygge en gigantisk togbane på en af børnehavens stuer.

Noah (Louise), Solveig (Lars & Elizabeth), Erik Oskar (Dorthe)

Skoleleder Meiner Østergaard foran friskolen, hvor der stadig er plads til elever på flere årgange.

51

FOTO: KURT BERING TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

DRONNINGLUND EFTERSKOLE | 98 84 19 99

SANG GIVER ET FÆLLES SPROG tige. Ofte kommer de her samtaler dog til at handle om elevens egen opfattelse. Her kan sangen noget unikt – den giver et fællessprog om livet, og fællesskabsfølelsen sætter sig i kroppen. Samtidig gør sangen det lettere for de unge at byde ind i fællesskabet ved ganske enkelt at foreslå en sang.«

På Dronninglund Efterskole er fællessang et af de daglige højdepunkter. Efter at have undværet hinanden i det, der føles som evigheder, er sang blevet symbol på alle de gode ting, der er forbundet med at være en del af et større fællesskab. »Sang har altid fyldt på skolen,« fortæller forstander Bitten Schjødt Kjær – »nu får det bare lov til at fylde mere, fordi vi kan se, hvor forløsende og velgørende det er for de unge at synge sammen.«

Samvær er stadig det, der tæller »Nøgternt set er der ingen tvivl om, at digitaliseret undervisning kan noget smart, men det er nu ikke den erfaring, vi tager med videre ovenpå Corona. Det er kommet bag på mig, hvor stort et afsavn eleverne har oplevet, mens de har siddet hjemme bag skærmen alene. Deres oplevelse af de seneste måneder rækker dybere, end du umiddelbart kan se: Er mine venner der stadig? Hvornår kan vi komme tilbage igen? Kommer vi nogensinde tilbage? Jeg tror ikke, at man skal undervurdere betydningen af noget så almindeligt som småpjatteri, et »hej, hvordan har du

»Når vi samles en smuk morgen i april og synger en forårssang, om alt det skønne og håbefulde, der pibler frem lige udenfor vinduerne, så kryber fællesskabsfølelsen ind under huden på en måde, vi slet ikke kan italesætte med ord. Vi bruger naturligvis også energi på at fortælle eleverne om værdien i et stærkt fællesskab: Hvilken rolle spiller du selv, hvad gør de andre – og hvorfor fælles beslutninger og elevdemokrati nogle gange må gå forud det, du selv synes er det rig-

Corona-sikret morgensang med behørig afstand.

52

TEMA

det« og »vil du med ned i pejsestuen eller hallen«. Det er ligegyldigt, at vi fortæller på teams, at nu vi har malet en væg eller hængt nye billeder op på gangen.

Hvis ikke eleverne er der, har den information slet ikke samme betydning. Mennesker næres gennem samvær med andre mennesker – det er vi i den grad blevet bekræftet i.« Undervisningen er flyttet udenfor Efterskolen har haft besøg af en naturvejleder. Målet med besøget var at få kortlagt hvilke faciliteter, der mangler, for at etablere et egentligt udeklasserum. Til projektet er der nedsat en fondsgruppe, der skal stykke en fondsansøgning sammen, så der kan rejses midler til at realisere planerne. »Udeliv er en af grundpillerne på skolen, men vi mangler et sted, som gør det nemt at rykke undervisningen udenfor,« forklarer Bitten. »Eleverne vil gerne være ude. Det ville de nu også inden Corona, er min erfaring – men der er en større bevidsthed om den frihedsfølelse der ligger i at gå udenfor. Det gælder både elever og undervisere. Tidligere er undervisningen måske rykket ud på gangen eller i gymnastiksalen, hvis der skulle ske noget anderledes. Nu hører jeg flere undervisere sige – vi er nødt til at gå helt ud, ellers kan vi ikke tænke.« Fysiske aktiviteter er ligesom sang stærkt forbundet med den fællesskabsfølelse efterskolen gerne vil plante solidt i elevernes DNA, inden de rejser hjem – men det er ikke hele forklaringen på ønsket om et nyt uderum: »Det er sundt at bevæge sig – det ved eleverne godt.

Og det er superhyggeligt at samles rundt om bålet.

Men vi vil faktisk gerne, at den nye erkendelse af hvad frisk luft betyder for den mentale sundhed, slår rødder, så det ikke bliver et forbigående fænomen.«

Fælles samvær har været savnet. Her forstander Bitten Schjødt Kjær sammen med Sandra Ivalo Heilmann.

Udeliv er en vigtig del af et ophold på Dronninglund Efterskole. Her nyder Kaya Koop og Tobias Brandt Simonsen forårssolen og et rask slag stigegolf.

FOTO: KURT BERING TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

53

AHL & SØN | 30 14 07 59

TRÆVÆRK MED GODS I Vinduer fra det 14. århundrede kan ikke skiftes ud med hvad som helst. Derfor er AHL & Søn i øjeblikket i gang med at montere specialfremstillede vinduer på Asdal Hovedgård i Hirtshals.

Den her type opgaver får tømrermester Arne Larsens blod til at rulle lidt hurtigere selv efter 45 år i snedkerfaget: Intet er på standardmål. Vinduessprosser og karme skal have præcis samme profilering som de oprindelige vinduer fra 1750 – det er et ultimativt krav fra godsets ejer. Og netop derfor er der sendt bud efter Arne – den slags kuriositeter har han i fingrene. Og de specialfremstillede profiljern, der skal bruges til opgaven, er allerede på lager fra tidligere projekter. I dag fremstilles de fleste fabriksfremstillede vinduer af fingersamlet træ, men det dur ikke, når vinduerne skal have en vinduesdybde på 16 cm. »Det er ikke til at arbejde med,« forklarer Arne, der sværger til kernetræ.

der ringer. Det kan være en tømrermester som på Asdal Hovedgård eller et snedkerværksted, der har brug for en underleverandør. Når en medarbejder flytter fra et firma til et andet, flytter vi som regel med. Derfor har vi efterhånden et stort netværk af samarbejdspartnere i hele Jylland.« Lister fra Dronninglund ender f.eks. som penselmalede vinduer med kittet glas på Brøndums Hotel og Admiralen. Listerne har AHL & Søn leveret til et lokalt snedkeri i Skagen siden 1997. »Vi laver forarbejdet, så sørger snedkeriet selv for resten.« Der er ekstra pres på både timer og lagerkapacitet i øjeblikket. Arne og hans faste medarbejderteam løber stærkt for at nå det hele. På grund af ekstraordinært lang leveringstid på mange byggematerialer, har det været nødvendigt at købe ekstra ind, for hele tiden at være på forkant med efterspørgslen.

Netværk åbner dørene Når vinduerne til Hirtshals er færdige, venter de næste projekter i samme historiske kategori. Arne har lige givet tilbud på udskiftning af glas i alle vinduer i Ansgars Kirke, og arkitektfirmaet Knudsen & Østergaard fra Aalborg har netop sat en stor hoveddør i ordre.

Den tunge egetræsdør med buet top skal leveres til et sjællandsk gods, arkitektfirmaet er i gang med at renovere. Aftalen er bare en af mange. Hovedparten af de specialprojekter, der tikker ind hos AHL & Søn, er resultatet af knap 40 år med nicheproduktion. »Som regel er det firmaer, der kender os, og ved hvad vi kan,

Claus klargør en dør inden næste farve.

54

POLKAPRIKKEN | 24 67 54 66

TEMA

GØR-DET-SELV FERIE gengangere blandt kunderne. Har man én gang opdaget, hvad en smule maling kan gøre, er flertallet solgt. Det kan være svært at forestille sig, hvordan det færdige resultat bliver. Derfor plejer jeg også at gøre meget ud af at forventningsafstemme, inden vi går i gang. Gamle møbler i syret eg kommer f.eks. ikke til at stå som blankpoleret finér uden et eneste ormehul.

Til gengæld har de masser af charme og karakter.« Stod det til Birthe skulle flere møbler i øvrigt males i sjovere farver end lige præcis hvid og grå, men det er nu en gang de farver, flest kunder efterspørger.

Når sydlige himmelstrøg ikke er en mulighed, skal der males og sættes i stand derhjemme eller i sommerhuset. Det mærker Birthe Larsen fra Polkaprikken tydeligt. Lige nu har hun og medarbejderen Claus travlt med at male alt fra indvendige døre til kommoder og køkkener. Skal sommerhuset sælges, kan nymalede døre eller et køkken i nye opdaterede farver være forskellen på om en køber tænker – »hyggeligt« eller »der skal vist en kærlig hånd til.« På værkstedet er Birthe i gang med at lægge sidste hånd på et spisebord, der er bragt den lange vej fra Sjælland til Dronninglund. En kunde i Aalborg har siddet derhjemme og bestilt bordet på Gul og Gratis, for herefter at få det fragtet op til Birthe. »Det er lidt usædvanligt,« griner Birthe – »og fragtmanden var da også lidt overrasket over, hvor langt han skulle.« Men nu er bordet næsten klar til at blive præsenteret for sin nye ejermand for første gang.

Møbler med charme Er det virkelig det samme møbel? Den reaktion er helt almindelig, når gamle arvestykker eller genbrugsguld bliver hentet igen hos Polkaprikken. »Der er mange

Spisebord grundet og klar til maling.

Sidste finish på plads– klar til afgang.

FOTO: KURT BERING TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

55

DRONNINGLUND GOLFKLUB | 33 15 10 20

HOLE-IN-ONE Boldene er hurtige og livlige på Dronninglund Golfbane. Græsset er trimmet med en præcision, der udfordrer golfspillere på alle niveauer. I 2020 blev golfbanen kåret som Danmarks 3. bedste af Golfhäftet – ikke mindst takket være banens beskaffenhed. »En golfbanes kvaliteter måles på greens,« forklarer chefgreenkeeper Brian Møller Jørgensen. »Uanset, hvor god eller dårlig en golfspiller du er.« Hen over et år bruger han og hans team i snit 5500 timer på at pleje banen. De 1000 alene bruges på greens, selvom de kun udgør en brøkdel af banens 75 hektarer. »Jo mere ensartet og jævn hastighed, vi kan opnå, hvor bolden skal puttes – jo bedre.«

Det er en videnskab at passe græs rigtigt I sæsonen klippes græsset 6 dage om ugen. Der fordeles 50 tons sand med græsfrø på greens – og gødes hver 3. eller 4. uge. Til sammenligning gøder en gennemsnitlig husejer sin græsplæne en til to gange om året. Mængderne er dog i en anden skala. Det kræver kun 19 g gødning pr. m2 at sikre en toptrimmet golfbane.

Siden Brian kom til som chefgreenkeeper, er græssorten på Dronninglund Golfbane skiftet ud med en an-

den. Der er indkøbt en ny græsklipper og ansat en mekaniker – Chris. Det kan måske forekomme ekstravagant med en mekaniker til at servicere en græsklipper, men faktisk er det en hel videnskab at vedligeholde knive, så græsset kan klippes med den rigtige millimeterpræcision. Udover Brian og Chris er der yderligere 3 greenkeepere og en banemedhjælper til at holde banen ajour.

Hårdt slid på græsset Græsset på fairway, teesteder og greens skal stå distancen til lidt af hvert. Sidste år tilbagelagde 5000 gæster og 20.000 klubspillere ca. 255.000 km i det kuperede terræn, svarende til 25.500+ runder på banens 18 huller. »Sammenlignet med andre golfbaner i samme størrelse, bruger vi færre timer på banepleje pr. år. Når vi alligevel opnår en høj score på banekvalitet, skyldes det, at vi økonomiserer med vores tid.

Vi bruger timerne, hvor det skaber størst værdi for spillerne. Vores mål er, at kvaliteten på greens skal være ensartet.« Noget tyder på, at timerne bliver brugt rigtigt: Klubbens spillere har en klar hjemmebanefordel, når der spilles turneringer i Dronninglund Golfklub – de vinder hver gang.

FOTO: KURT BERING TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

56

DRONNINGLUND KUNSTCENTER | 96 47 66 00

K U N S T

·

A R K I T E K T U R

·

N A T U R

FRI ADGANG TIL CAFÈEN OG GALLERIBUTIKKEN

Galleributikken

Caféen

I Galleributikken findes et unikt, spændende og anderledes udvalg af gaveartikler, kunsthåndværk, bambusprodukter, genbrugsglas, plakater og kunstnerkort.

I kunstcentrets hyggelige Café kan man slappe af og nyde den spændende arkitektur i huset og den smukke natur udenfor.

På hverdage kan man købe kaffe, te og andre drikkevarer samt lækre kager og tærter.

Galleributikken er det perfekte sted til at finde værtindegaver.

I weekender og på helligdage tilbydes desuden lette frokostretter. Til fernisering serveres lækre menuer.

Mød Galleributikken på Facebook.

Galleributikken tlf. 9647 6601.

Vi glæder os til dit besøg.

da-dk.facebook.com/DrlundKunstcenter

Thorup Hedevej 1 · 9330 Dronninglund · Tlf. 96 47 66 00 · www.dronninglund-kunstcenter.dk

57

DAN GROUP ALARM NORD | 70 20 35 90

LOKAL SIKRING GENNEM 25 ÅR øjnene op for at lokalt salg døgnet rundt ikke alene er god (Corona-venlig) kundeservice – det er også en god forretning. Og så kan det klares uden anden investering end en simpel adgangskontrol. »Kunder skal ikke indrette sig efter butikkens åbningstid eller vente på at få en pakke sendt med posten. De låser døren op med deres mobil, betjener sig selv – og tager varen med, når de går. Den løsning fungerer lige godt, uanset om du sælger tøj eller afskårne blomster, fortæller Lars, der senest har lavet installationen i en blandselv-slik butik. Svindet er minimalt. Til gengæld oplever butiksejere at de sælger ting, de selv havde glemt alt om. Kunderne har tid til at gå og kigge på sagerne i ro og mag uden forstyrrende blikke.«

Hver dag kører sikringstekniker Rasmus Skrejborg og hans fire kollegaer ud fra Dan Group Alarm Nords kontor i Brønderslev, for at sikre virksomheder og privatkunder i lokalområdet – det vil sige hele Nordjylland. Firmaets størrelse til trods tilbyder de præcis de samme avancerede løsninger som de største i sikringsbranchen. Dan Group Alarm Nord dækker alt fra simple tyverialarmer i private hjem til avanceret sikring og overvågning ude i store virksomheder.

Forsikringsgodkendte løsninger Det er ikke ligegyldigt, hvilken tyverisikring eller overvågningsløsning en virksomhed vælger. Hos en guldsmed forlanger forsikringsselskaber f.eks. et højere sikringsniveau end i en lagerhal eller på et kontor, forklarer Rasmus. Og for at forsikringen skal dække en evt. skade eller et indbrud kræves det, at der er brugt godkendte produkter, som er korrekt installeret af en uddannet installatør.

På Dan Group Alarm Nord’s eget testcenter testes alle produkter og løsninger nøje, inden de tages med ud til kunderne. Kvalitetskontrollen indgår som en del af firmaets ISO certificering. Uanset om du er privatkunde eller virksomhed, bør du altid vælge en ISO certficeret AIA sikringstekniker er Rasmus’ anbefaling.

Det er din garanti for, at det stykke arbejde, der udføres, er i 100% i orden.

Hold døgnåbent uden bemanding Sidste år fik Lars en god ide til en adgangsløsning, hvor f.eks. en række blomsterbutikker kunne indrette bemandingsfrit salg. Nu har flere brancher har fået

Både Lars, Rasmus, Michael og Peter er uddannede sikringsteknikere.

Lars på besøg hos en af Alarm Nords mange nordjyske erhvervskunder.

Døgnåbent uden bemanding vinder frem i flere brancher.

FOTO: KURT BERING TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

58

ADVOKATHUS NORD | 96 96 22 22

JENS JENS CHR. CHR. LARSEN LARSEN

METTE METTE LINDHARDT LINDHARDT

Jens Christian Larsen JENS CHR. LARSEN Jens Christian Larsen

Mette Lindhardt METTE LINDHARDT Mette Lindhardt

JENS CHR. JENSLARSEN CHR. LARSEN

METTEMETTE LINDHARDT LINDHARDT

GERT GERT STORKBORG STORKBORG GERT STORKBORG GERT STORKBORG

BRØNDERSLEV BRØNDERSLEV BRØNDERSLEV BRØNDERSLEV NØRRESUNDBY NØRRESUNDBY NØRRESUNDBY NØRRESUNDBY AABYBRO AABYBRO

LINDHARDT METTEMETTE LINDHARDT METTE LINDHARDT

GERT STORKBORG Gert Storkborg GERT STORKBORG

GERT STORKBORG AABYBRO AABYBRO

Per Mogensen PER MOGENSEN Gert Storkborg Per Mogensen

GERT STORKBORG

JENS PONTOPPIDAN

PERPER MOGENSEN MOGENSEN PER MOGENSEN PER MOGENSEN

JENS JENS PONTOPPIDAN PONTOPPIDAN JENS PONTOPPIDAN JENS PONTOPPIDAN

CHRISTINA CHRISTINA UGGERBY UGGERBY

CHRISTINA CHRISTINA UGGERBY UGGERBY CH

advokathusnord.dk advokathusnord.dk advokathusnord.dk advokathusnord.dk Pontoppidan CHRISTINAJens UGGERBY

PER MOGENSEN PER MOGENSEN

PER MOGENSEN

JENS PONTOPPIDAN JENS PONTOPPIDAN

Jens Pontoppidan

Christina Uggerby CHRISTIAN PONTOPPIDAN Christina Uggerby

CHRISTINA UGGERBY CHRISTIAN CHRISTIAN PONTOPPIDAN CHRISTINA UGGERBY PONTOPPIDAN

advokathusnord.dk advokathusnord.dk

JENS PONTOPPIDAN

CHRISTINA UGGERBY

advokathusnord.dk advokathusnord.dk Brønderslev Aabybro Brønderslev Aabybro advokathusnord.dk

Nørresundby Nørresundby

CHRISTIAN PONTOPPIDAN

96 96 22 22 96 96 22 22

Advokathus Nord er en anerkendt og veldrevet advokatvirksomhed med en stor fast kundekreds.

Vi leverer advokatydelser til erhvervskunder, offentlige myndigheder og private.

Alle i virksomheden arbejder med deres egne kerneområder - og kun med deres egne kerneområder.

Vore kontorer i Brønderslev, Aabybro og Nørresundby har åbent dagligt.

59

BASIS-TRYK & SKILTE | 98 84 10 20

VINDEN BLÆSER I NYE RETNINGER De første bæredygtige valgplakater til det kommende kommunalvalg er allerede solgt, selvom der er lang tid til d. 16. november – og trods det, at der er tale om et nyt produkt, som ikke helt er færdigudviklet endnu.

Først skal plakaternes evne til at modstå tre uger i vindblæste lygtepæle godkendes. »Men interessen er der,« pointerer Christian Danielsen fra Basis-Tryk.

Valgplakaterne har været i støbeskeen i et stykke tid, for i Dronninglund har det længe ærgret, at langt de fleste valgplakater herhjemme ikke er dansk produceret. »Vi vil gerne vise, at der findes et alternativ,« forklarer Christian, som fornemmer, at vinden er begyndt at blæse i den rigtige retning: »Det er tydeligt at mærke, at den bæredygtige bevidsthed, som vinder frem i snart sagt alle andre sammenhænge, også begynder at smitte af på kundernes efterspørgsel indenfor vores branche. Den udvikling hilser vi varmt velkommen, for det betyder også, at kunder bliver mere

kritiske og selektive, når de skal vælge leverandør af tryksager. Kriterier som lokal og svanemærket får pludselig en anden bundklang.« Naturligt generationsskifte I mange virksomheder i lokalområdet er Basis-Tryk stadig synonymt med Frits Danielsen, men internt har forberedelserne til den dag, hvor det i stedet er sønnen Christian, der sætter sig i direktørstolen, været undervejs længe. Efter planen rykker dagen nærmere i 2021, selvom Christian dog tvivler på, at Frits helt kan slippe tryksagerne og nøjes med at se til fra sidelinjen.

Uanset hvem, der skal sidde i stolen, så er der allerede gang i et helt naturligt generationsskifte. »Der skiftes også ud, ude hos kunderne,« indskyder Frits. »Jeg kan godt mærke, at de kontakter, jeg har opbygget gennem knap 40 år, efterhånden skiftes ud med yngre kræfter, jeg slet ikke har samme personlige relation til.

Bag de interne linier er Frits kendt under det utålmodige slogan – Kom nu, vi skal videre! Og det skal vi, griner Christian. Det er den ild, der har holdt os i gang i 39 år.

60

TEMA

Så er det helt naturligt Christian, der tager over, for den generation kender han gennem sit netværk.« Inden Frits helt slipper tøjlerne, arbejdes der i øjeblikket på en intern LEAN proces. Formålet er at fintune rent organisatorisk og økonomisk, men processen har en sideeffekt, som er mindst lige så værdifuld i forbindelse med generationsskiftet: Der bliver sat ord på 39 år som nordjysk trykkeri. »Overlevering er uhyre vigtig,« understreger Allan Have Jensen, der indgår i den daglige ledelsestrio hos Basis-Tryk. »Hvordan plejer vi at gøre tingene? Hvad er kunderne vant til? Hvis ikke det er skrevet ned, så forsvinder den viden – og ofte sker der det, at nye folk selv tager nye normer med ind i virksomheden, i stedet for at holde fast i det, kunderne er trygge ved. Så tabes de kunderelationer, det har taget årevis at opbygge.«

Christian føler sig godt forberedt på sin kommende rolle som den, der skal tegne Basis-Tryk udadtil.

På vej ind i en ny tid Sidste år fik bøger en revival. Basis-Tryks bogbindermaskine har i den grad været på overarbejde, hvilket særligt glæder Frits, der for 25 år siden grundlagde Forlaget Nordpress. Flere – også private, har fået øjnene op for forfatterlivets glæder – sandsynligvis godt hjulpet på vej af et år, hvor der har været usædvanligt god tid til at støve gemte og glemte historier af, og få realiseret ønsket om at udgive en bog.

Der er dog flere andre områder, hvor Christian ser trykkeriets fortsatte eksistensberettigelse her i 2021. »Efterhånden er vi på plads med alle faciliteterne fra NordColor (specialtrykkeri, Aalborg). Den proces satte vi i gang sidste år – og nu, hvor storformatprint og skiltetryk er flyttet til Dronninglund, kan vi med rette sige, at vi er et full-service trykkeri, der kan løse samme opgaver under ét tag, som mange af de helt store trykkerier. Det ser jeg som en af de helt store forskelle på Basis-Tryk nu og tidligere. Mange kunder er lidt på udebane, når de skal bestille en tryksag eller have folieret en bil, derfor er det heller ikke lige meget, hvordan der kommunikeres. Her har vi stadig fordelen af at være det »lille lokale trykkeri«. Vi har personlige relationer til de fleste af vores kunder, så der skal ikke så mange lange forklaringer til, for at løse en opgave.«

FSC- og svanemærkede tryksager er blandt Basis-Tryks specialer, men i dag kan kunder få hjælp til alt fra foliering og skilte til valgplakater og emballage.

FOTO: KURT BERING TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

61

BEIERHOLM | 98 921811

KIG UD AF FORRUDEN visor og virksomhedsejer. Ofte kender jeg jo virksomhedens forhold lige så godt som ejeren selv.«

Overraskende udbytte af sparring »Det kom bag på mig, at de kunder, vi i mange år har brugt længst tid på – faktisk er dem, vi tjener mindst på,« fortæller Gorm Steffensen. Sammen med sin far Jens Peter, der stiftede virksomheden i 1980, driver han JPS Entreprenørmateriel. Et sparringsforløb hos Torben har givet Gorm og hans far en overraskende indsigt, der på 6 måneder har skåret dyr spildtid væk, og resulteret i bedre indtjening.

Sædvanligvis omfatter et besøg hos revisoren en gennemgang af regnskabet. »Men et regnskab er historielæsning,« forklarer Torben Pedersen – statsautoriseret revisor. »Det fortæller, om det der er sket – ikke hvad der skal til, for at virksomheden kan forbedre resultatet næste år.« Flere ejerledere efterlyser rådgivning hos revisoren, der går et spadestik dybere end »godt« eller »dårligt« resultat. Det viser flere undersøgelser. Derfor er Beierholm i Hjørring og Dronninglund gået i gang med at implementere en ny mentorordning, der skal hjælpe virksomhedsejere med at spotte og udnytte udviklingspotentialet i deres virksomhed.

»Vi har satset på salg til boligselskaber og offentlige virksomheder i flere år, men de er tunge at sælge til.

Det tager tid at komme ind i varmen – ofte flere år.

Samtidig tager det lang tid at træffe en købsbeslutning, og vi sælger ikke så meget ad gangen, da budgetter hos den kundegruppe efterhånden er skåret ned til et minimum. Undervejs i forløbet hos Torben fik vi

»Formålet er at hjælpe ejeren med at blive knivskarp på sin egen forretning: Hvilke kunder er I gode til?

Hvor tjener I penge? Man kan sige, at jeg faciliterer en struktureret proces, hvor det i sidste ende er ejeren selv, der finder svarene. Forløbene bygger videre på det tillidsforhold, der helt naturligt opstår mellem re-

Torben Pedersen – statsautoriseret revisor hos Beierholm, der har kontor i Hjørring og Dronninglund.

62

TEMA

øjnene op for, at det faktisk er de private kunder og små håndværksmestre, vi er bedst til. De kender os i forvejen og vælger aktivt at komme ind til os. Det giver en helt anden salgssituation.

Tidligere har vi set salg, udlejning og reparation af materiel som tre selvstændige forretningsområder. Det har udfordret os på tid, og det kan ikke udelukkes, at det også har kostet salg. I hvert fald glider salget nemmere nu, hvor vi opfatter os som ét hus. Vi sporer os ind på kundens behov, fremfor ensporet at tænke i salg eller f.eks. leje, når vi bliver kontaktet.« JPS Entreprenørmateriel har netop lanceret en ny digital platform, der sparer gør-det-selv-folk for at købe sig fattige i værktøj, de kun skal bruge én gang. Idéen til Toolpartner.dk er endnu et overraskende resultat af sparringen med Torben: »Vi fik øje på et hul i markedet, andre ikke har set endnu.«

Gorm fra JPS Entreprenørmateriel fik en ny idé til en digital platform efter sparring med Torben.

Kvalificeret modspil »Ejerledere, der selv sidder med alle beslutninger, savner ofte kvalificeret sparring. Det er nemlig svært at hæve sig op i helikopteren og finde de fokuspunkter, der er værd at forfølge, hvis ikke du har nogen at sparre med. Den problematik prøver vi at tage hånd om med vores nye forløb, som er målrettet små og mellemstore virksomheder. I princippet træder vi ind som det bestyrelsesmedlem, virksomhedsejeren mangler – så beslutninger kan træffes på et mere kvalificeret grundlag. Vi kender virksomhedens tal, men vi kan også byde ind med de erfaringer, vi har fra andre brancher. Mange virksomhedsejere bokser med de samme udfordringer.« De nye forløb er en del af Beierholms nye landsdækkende strategi – Bedst til SMV (små og mellemstore virksomheder). »Beierholm er en af landets førende revisions- og rådgivningsvirksomheder. Vores kunder tæller både banker og børsnoterede selskaber, men det er de små og mellemstore virksomheder, der er vores kernekunder. Dem har vi rigtigt mange af. Så når den kundegruppe specifikt efterlyser en tættere relation til deres revisor, så er det helt naturligt der, vi sætter ind.«

I løbet af sparringsforløbet hos Beierholm tages virksomheden under lup, så ejerlederen bliver knivskarp på sin egen forretning.

FOTO: KURT BERING TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

63

MORTENS HAVESERVICE | 28 86 27 32

BELÆGNING, DER HOLDER Fjumresikret indkørsel I Præstbro er det et år siden Mette og Chris havde besøg af Morten. Efter to dage kunne de vinke farvel til mudrede sko i bryggerset og en indkørsel, der efterhånden så lidt »træt« ud. Der er støbt sten ned hele vejen rundt langs kanten, for at holde på de nye granitskærver. »Hvis ikke Morten havde nævnt det, ville vi ikke selv have tænkt over, at nedstøbte sten er en mere langsigtet løsning end at lade granit skærver falde ud til hækken, og så er det altså en fin lille detalje, at stenene er sænket ud til vejen, så vores bil ikke bliver ødelagt, hvis nogen skulle være så uheldige at køre ind over en sten,« griner Mette. En af de ekstra detaljer Chris glæder sig over, er at indkørslens gamle belægning er blevet knust og genbrugt som underlag i den nye indkørsel i stedet for at købe nyt: »Det er ret smart.«

Morten Danielsen har ikke tal på, hvor mange græsplæner, indkørsler og terrasser han har anlagt gennem tiden – men det er blevet til adskillige i løbet af de 11 år han har drevet Mortens Haveservice. Drømmer du om vejens flotteste græsplæne eller en indkørsel, der gør naboerne grønne af misundelse er der nogle almindelige fodfejl, du skal undgå – uanset om du selv overvejer at kaste dig over anlægsprojekterne, eller du skal have andre til at løse opgaven.

Af og til oplever Morten, at en kunde insisterer på at den nye belægning i indkørslen eller på terrassen skal lægges her og nu, selvom termometret viser minusgrader. Investeringen i nye fliser er dog spildt, hvis du ringer efter anlægsgartneren i januar. »Det kan godt være, at det stadig ser pænt ud efter den første uge, men inden der er gået et år, skal fliserne lægges om.

Derfor siger jeg hellere nej til sådan en forespørgsel.

Skal indkørslen eller terrassen blive ved med at være snorlige og jævn, så er det vigtigt at underlaget er i orden, og det kræver plusgrader.«

Gør forarbejdet rigtigt Duften og synet af nyslået græs, summende bier i blomster og buske, mens børnene leger, og du selv

En snorlige og jævn terrasse kræver grundigt forarbejde, hvis den skal blive ved med at stå knivskarpt.

64

sidder på terrassen og nyder synet af din nyanlagte have. Det drømmescenarie ser mange nyslåede haveejere for sig, når de er færdige med at bygge hus og nu er nået til projekt have. Og her begår flere husejere en alvorlig fejl, der hurtigt kan sætte skår i haveglæden, er Mortens erfaring. Når de sidste entreprenørmaskiner har forladt byggegrunden, er det fristende at gå lige til sagen – plante græs og tømme det nærmeste plantecenter. Det er en dårlig idé. Inden du ser dig om, vil du opleve, at der står blanke søer på plænen efter et regnskyl – og når solen bager, vil jorden være så hård, at selv den mest standhaftige prydplante må give op. »Jorden skal grubbes først,« forklarer Morten. »Når der har kørt tunge maskiner rundt på byggegrunden i et år, er jorden så tætpakket, at hverken vand eller planterødder kan trænge igennem. Fænomenet kaldes traktose.

Inden der kan sås græs, skal jorden derfor bearbejdes maskinelt – grubbes. Jeg hører ofte husejere indvende, at de jo ikke rigtigt får noget for de penge, der skal sættes i at få græsplænen anlagt professionelt.

Det er sådan en opgave, man selv kan løse. Men det er ærgerligt at spare nogle få tusinde kroner, hvis hele haven efterfølgende skal graves op og plantes efter igen. Kaster du dig selv over projektet, skal du som minimum sørge for at gøre forarbejdet ordentligt, så turene i plantecentret ikke er helt spildt.«

Endnu en belægningsopgave afsluttet og klar til at blive taget i brug..

FOTO: KURT BERING TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

Morten Danielsen alias Mortens Haveservice.

TEMA

FOTO: KURT BERING TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

N.C. NIELSEN – J.S. ALARM | 98 28 32 22

TID ER PENGE Hos IT-huset Complea i Nørresundby går Jacob Barslev og Møller fra N.C. Nielsen – J.S. Alarm og afslutter de sidste elinstallationer, inden medarbejdere kan rykke ind på deres nye kontorer. Complea er en af mange faste erhvervskunder N.C. Nielsen servicerer i det nordjyske. »Det her er en forholdsvis stille og rolig installatøropgave,« forklarer Jacob. »Vi skal være færdige med lys og strøm inden 1. maj, og det når vi uden problemer.« Andre gange skal der løbes stærkt, for at løse en opgave ude hos kunder. »Det kan hurtigt blive dyrt for en virksomhed, hvis et anlæg skal holde stille.

Her tæller hvert minut. For nylig var en af vores kunder f.eks. ramt af maskinstop på et jordsorteringsanlæg ude hos Frederikshavn Affaldssortering. Kører et anlæg eller en produktionslinje ikke koster det, arbejdstimer der ikke kan faktureres, og i mange tilfælde også bøder, hvis ikke aftaler om levering kan overholdes. Derfor er det afgørende, at vi får skilt tingene ad i en fart, fejlsøgt, bestilt og skiftet defekte reservedele.«

forgæves på et ledigt løbebånd. Alle medlemmer i motionscentret kan låse sig ind med et nøglekort døgnet rundt og booke træningstider hjemmefra, så tiden kan bruges på motion i stedet for ventetid ved maskinerne. Konceptet er det samme som den nøglefri løsning N.C. Nielsen installerede på den nye lodsstation i Skagen sidste år. »Der ligger lodsstationer fordelt i hele landet, så de lodser, der servicerer danske farvande, har en base, hvor de kan hvile ind i mellem opgaverne – uanset tidspunkt på døgnet. I samarbejde med vores faste partner på alarmer har vi installeret nøglefri adgangskontrol til »hotellet«, så lodsen selv kan låse sig ind. Værelserne bookes online via det bookingsystem, der er koblet på. Det kræver ikke ekstra bemanding at tilbyde den her service – det er smart både for motionscentret, der er bundet op på frivillig arbejdskraft, og for lodsstationerne, hvor det er uforudsigeligt, hvornår der er brug for et værelse.« Private kunder i lokalområdet En stor andel af de opgaver, N.C. Nielsen løser, er fortsat almindeligt elektrikerarbejde ude hos private kunder – og selvom det ikke nødvendigvis er kroner og ører, der er på spil, hvis ikke elektrikeren kommer med det samme, kan det være mindst lige så irriterende at stå og spejde utålmodigt efter hjælpen i indkørslen, understreger Jacob. »Så vi gør meget ud af at holde det, vi aftaler, uanset årsag – også, når kunder ringer mandag eftermiddag og har mistet al strøm midt i en vask. Vi kommer og skifter komponenterne i eltavlen, eller hvad det nu måtte være, der er årsagen til problemet. «

Jacob og Møller tilbagelægger sammenlagt mange tusinde kilometer hvert år, selvom de kun er to i virksomheden og primært kører ud i lokalområdet. Derfor er »vognparken« for nylig blevet udskiftet, så der nu holder to spritnye Mercedes Vito med grønnere brændstoføkonomi foran værkstedet på Fyrrevej 5 i Hjallerup. Nu kan der køres ud med renere samvittighed.

Book træning hjemmefra Når du låser dig ind i Idrætscenteret i Hjallerup for at svede et par timer i motionscentret, er det Jacob og Møller, der har sørget for, at du slipper for at vente

Til venstre Jacob Barslev - til højre Møller, der startede som arbejdsdreng i firmaet i 1969.

67

RØDE KORS | DRONNINGLUND-HJALLERUP AFD. | D: 98 84 31 41 | H: 98 28 11 66

BRUGT TØJ FLYTTER BJERGE Alt finsorteres af frivillige Der skal en sværm af frivillige hænder til, når ugens afhentede tøj skal sorteres. De mange poser tøj fordeles i butikkerne i Dronninglund og Hjallerup, hvor frivillige står klar til at tage hvert eneste stykke tøj i øjesyn. Ikke alt klarer sig igennem nåleøjet. Hvis der er en plet, mangler en knap eller tøjet på anden vis ikke ser ordentligt ud, sorteres det fra. Tøj, der i forvejen er nok af i butikken, ryger også under frasortering. Inden skjorter, kjoler og duge hænges på bøjle eller lægges på hylde, dampes eller stryges tøjet efter behov.

Én gang om ugen kører frivillige fra Røde Kors’ afdeling i Dronninglund og Hjallerup ud, for at tømme de 14 tøjcontainere Røde Kors har stående i lokalområdet. Ingen har lyst til at have en tøjcontainer stående, hvis poser og tøj ligger og flyder på pladsen, så afhentning sker punktligt hver uge for at undgå overfyldte containere, pointerer kasserer Arne Mortensen.

På årsbasis bliver det til adskillige tons tøj, der i stedet for at ende som varm luft på forbrændingen, indbringer indtægter nok til at hjælpe både lokalt og ude i verden. Intet går til spilde. »Når vi har sorteret det tøj fra, der er godt nok til at blive solgt, bliver resten pakket i bure, der afhentes af Horsens Genbrugscenter,« forklarer Arne. »Herfra sælges alt overskydende tøj som tekstiler på det østeuropæiske marked, hvor noget måske får skiftet en lynlås eller bliver repareret, inden det sælges videre. Resten krattes op og genbruges. Det er en god aftale for os. Selvom vi har sorteret tøjet fra som ikke salgbart, tjener vi penge for hvert eneste kg tøj. På landsplan bliver det til mange millioner kroner.«

Selvom det er billigere at købe sit tøj i en Røde Kors butik, end det er at gå ind i enhver anden tøjforretning, er der lagt mange timers frivilligt arbejde i at sørge for at kunder altid oplever at finde noget nyt og spændende, når de handler i butikken. Alt tøj får tildelt sin egen farvekode, så de frivillige kan følge med i hvor længe tøjet har lagt på hylden. Hyldevarmere sorteres fra og sendes videre til Horsens.

Bruno Andersen og Bent Jespersgaard er på den ugentlige tur rundt til Røde Kors’ 14 tøjcontainere.

68

Irene Klemmensen og Grethe Andersen i gang med finsorteringen i Hjallerup.

TEMA

Hjælpearbejde, der nytter Butikkerne, det indsamlede tøj, og ikke mindst – de mange frivillige – flytter hvert år små og store bjerge.

Sidste år indbragte tøjsalget i de to Røde Kors butikker penge nok til at glæde 70 trængte familier med julekurve fyldt med gode sager for 800 kr. Samtidig blev der sendt 300.000 kr. afsted til nogle af verdens brændpunkter. Lokalt hjælpearbejde er et af omdrejningspunkterne i Røde Kors, så når du afleverer en pose tøj i den nærmeste tøjcontainer, er du også med til at støtte op om lokale aktiviteter, der giver andre mennesker en bedre livskvalitet.

Siden 1988 har 65 unge fra udsatte familier i Nordjylland hvert år kunnet nyde en uges pusterum på Røde Kors’ lejrskole, Vesterskov. De ti af dem kommer fra det tidligere Dronninglund Kommune, og den tiltrængte ferie for de ti er 100% finansieret af overskuddet fra butikkerne i Dronninglund og Hjallerup. Faktisk var det Arne, der i sin tid startede den regionale ferielejr i Flauenskjold. »Behovet er der også her i vores område, så da jeg i sin tid blev spurgt, om jeg ville tage den opgave på mig, var jeg hurtig til at sige ja.«

Vinduerne skal pyntes, så folk får lyst til at komme ind i butikken og se på sagerne.

I butikken i Dronninglund hænger Susanne Christensen og Heidi Theil Thee det salgsklare tøj op.

69

FOTO: KURT BERING TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce FOTO: KURT BERING TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

MIDTVENDSYSSEL RENGØRING | 30 28 61 41

GLADE MEDARBEJDERE · GLADE KUNDER Nogle kunder skal lige vænne sig til, at det ikke dufter af Ajax i hele huset, når Midtvendsyssel Rengøring har været en tur forbi, for at give gulve eller dørkarme en tur med vand og sæbe. »Vores rengøringsmidler indeholder ikke parfume, men det gør dem ikke mindre effektive,« forklarer Lars og Gitte, som driver rengøringsfirmaet på tiende år. »Der er bare skruet ned for kemien. For kundernes skyld – og af hensyn til medarbejderne, som skal stå med hænderne i sæben hver dag.« Begge hensyn er lige vigtige. Lars og Gitte går langt for at gøre deres kunder glade, men de går også langt for at passe på sine medarbejdere og sørge for, at de trives i jobbet. De mange ekstra mil er godt givet ud.

Tilfredse medarbejdere er mere motiverede for at gøre sig umage.

Fra rengøringspraktik til biologistudie »Alle fortjener en chance i livet.« Lars og Gittes baggrund som pædagog og social- og sundhedsassistent fornægter sig ikke. Derfor prioriterer de, at der skal være tid til praktikforløb for unge mennesker, selvom der er travlt i virksomheden. »Unge, der på papiret har en udfordret baggrund, kan sagtens have uanede ressourcer. Hvis bare de får hjælp til at finde dem,« påpeger Lars. »Én af dem, jeg husker tydeligst, er en 23-årig pige der startede i praktik hos os for 6 år siden. Førsteindtrykket var måske nok: Der er lang vej. I dag læser hun biologi på universitetet. Det var fantastisk at se, hvordan hun udviklede sig i løbet af de år hun var hos os – først i praktikperioden, senere som fasttilknyttet medarbejder, mens hun læste supplerende fag på aftenskole.«

Nullermænd er ikke altid det vigtigste Et besøg af Midtvendsyssel Rengøring kan omfatte alt fra vinduespudsning til støvsugning og gardinvask – men besøget kan også inkludere en kop kaffe med god tid til at sludre om løst og fast. »Vi sælger service – ikke rengøring. I princippet køber kunderne vores tid, fremfor en fasttømret pakke, der ikke kan rokkes ved,« forklarer Lars.

Bliver du budt på kaffe, så sæt dig ned og sig ja tak, plejer Gitte at sige til personalet. Under Corona er det af gode grunde ikke blevet til så mange kopper kaffe, men dét kvarter kan være hele forskellen på en god og en dårlig dag både for Else, der måske ikke får så mange besøg i løbet af en uge – og for medarbejderen, der ofte hænger i en klokkestreng, for at nå det hele. Den fleksibilitet skal der være plads til.

Lars og Gitte har travlt på kontoret.

FOTO: KURT BERING TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

70

STENHUGGEREN I DRONNINGLUND & HALS | 24 24 04 56

2 GENERATIONER I GAMMELT HÅNDVÆRK granit, præcis som du ønsker eftertiden skal mindes et mistet familiemedlem – men faktisk kan de også noget andet, som flere er begyndt at efterspørge.

Gamle familiegravsten kan hugges om, så de kan genbruges med ny tekst. »Vi har lavet flere sten om, som f.eks. kommer hjem at stå i et bed i haven, indtil de skal bruges en gang ude i fremtiden. Jeg synes, der er en fin symbolik i at bevare de gamle sten og lade dem gå i arv, fremfor at sende stenen til destruktion, når et gammelt familiegravsted skal sløjfes.«

På Karetmagervej i Dronninglund forvandler Karl og hans søn Anders granit til håndhuggede gravsten og mindesten. Hver granitblok har sit eget særpræg. Med 40 års erfaring i stenhuggerfaget kan Karl hurtigt se, hvilken type behugning en sten egner sig til. »Kommer du længere ind i et brud, ændrer granitten karakter. Det har betydning for hvordan den færdige gravsten kommer til at se ud,« forklarer han. »Den slags små detaljer gør, vi meget ud af at gå og fortælle om, mens vi viser pårørende rundt mellem stenene på pladsen. Det er min erfaring, at det gør situationen mere tryg.«

Lokalt engagement Stenhuggeren i Dronninglund & Hals leverer sten i hele Nordjylland, men både Anders og Karl brænder for livet i nærområdet. Derfor er det også en helt naturlig ting, at Anders, som aftjente sin værnepligt hos Beredskabsstyrelsen i Thisted, er en del af det lokale beredskab. Går alarmen må sten vente, mens Anders rykker ud med Falck. »Når nu vi kan, støtter vi op om det lokale,« forklarer Karl.

40 år med sten og granit Da Karl blev udlært som stenhugger for 40 år siden, var han én af 36. Sidste år var sønnen Anders den eneste, der blev udlært på landsplan. Tallet er det samme i år. »Vi er ikke så mange tilbage. Og det kan godt ærgre mig. Stenhuggerfaget er et håndværk, vi bør passe på.« På værkstedet kan Anders og Karl forme sten og

Sten håndhugges på værkstedet.

Anders er med i det lokale beredskab.

FOTO: KURT BERING TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

71

for din virksomhed Gammel Strand Rådhuspladsen

Hos os passer lokal forankring og kompetent rådgivning rigtig godt sammen.

Besøg os på Peder Møllers Plads i Brønderslev eller Slotsgade i Dronninglund og lad os bidrage med værdier til din virksomhed.

Hirtshals

Lønstrup

Sindal Hjørring Frederikshavn Tårs

Vi brænder for at gøre FIND VEJ TIL GOD RÅDGIVNING. en forskel Ring på 82 22 97 00 og lad os aftale, dig - helt virksomhed uforpligtende møde. foret fordin

Vrå

Sæby Jerslev Brønderslev

Saltum

Pandrup Hjallerup

Aabybro

Fjerritslev

Klokkerholm Dronninglund

Vester Hassing KenUlsted Poulsen

Brovst

Regionsdirektør

Aalborg Aalborg Centrum Vest Aalborg Syd

Hals Skagen

Gammel Strand

Rådhuspladsen Snedsted

Hos os passer lokal forankring og kompetent rådgivning rigtig godt sammen.

Bedsted Nykøbing Besøg os på Peder Møllers Plads i Brønderslev eller Mors Slotsgade i Dronninglund og lad os bidrage med Erhverv Brønderslev værdier til din virksomhed.

Peder Møllers Plads 5 Hvidbjerg FIND VEJ TIL GOD RÅDGIVNING. 9700 Brønderslev Lem

Ring på 82 22 97 00 og lad os Skive Lemvig aftale, et for dig - helt uforpligtende møde.

Erhverv Dronninglund Slotsgade 42 9330 Dronninglund Erhverv Brønderslev Peder Møllers Plads 5 9700 Brønderslev

Snedsted

Struer

Bedsted

Lønstrup

Sindal Hjørring Tårs

Vrå Saltum

Hadsund

Hobro

Aabybro

Vinderup

Sæby

Jerslev Brønderslev

Pandrup

Fjerritslev

Frederikshavn

Klokkerholm

Dronninglund Mariager Hjallerup Vester Hassing

Brovst

Aalborg Aalborg Vest Centrum Aalborg Syd

Viborg

Nykøbing Mors Hadsund Hobro

Hvidbjerg Lem Skive

Lemvig

Erhverv Dronninglund Slotsgade 42 9330 Dronninglund

Hirtshals

Struer

Vinderup

www.sparv.dk

www.sparv.dk

Viborg

Mariager

Ulsted Hals