Erhvervsbladet Indblik 2023

INDBLIK

Det går godt – trods alt

Selvom snak om krise fylder meget, så går det faktisk godt i vores kommune Vi har lav ledighed, mange nye virksomheder og var i 2022 den eneste nordjyske kommune med plus på tilflytterkontoen Kommunen har derfor også fokus på bosætningsmuligheder i dette tidsskrift

Ellers har år 2021-2022 stået i klimaets tegn KlimaKlar Kommune er nu en realitet for Brønderslev Kommune Det har vi arbejdet med i snart halvandet år i samspil med borgere, forsyningsvirksomheder og landbrugsorganisationer

Politisk har vi haft stor bevågenhed på arbejdet Temaudvalget har udgjort den politiske styregruppe, hvilket har sikret, at byrådet har været meget engageret i arbejdet

Et kæmpe arbejde er blevet lavet, og bl a . har vi lavet en partnerskabsaftale med landbruget om et mere bæredygtigt landbrug Vores forsyning arbejder med at udbrede fjernvarme i hele kommunen, så vi ikke skal være afhængig af gas fra f .eks Rusland, ligesom vi arbejder med solceller i hele kommunen, og der skyder hele tiden nye energianlæg op – i 2022 blev det til hele 5

Vi har også valgt at inddrage de unge gennem tætte samarbejder med vores to grønne gymnasier En stor tak til lærere og elever for at stille op

Vores udledning af CO2 skal ned Det er uden for diskussion Vi skal i Brønderslev Kommune reducere vores CO2-udledning med 70% frem mod 2030 Det er ambitiøst, men der er ingen vej uden om Målet skal nås

Jeg vil ønske god læselyst med bladet

Mikael Klitgaard Borgmester

Forsidebillede: Morten Jessen og Tommy Pedersen, salgschefer

Mollerup Mølle Nordjylland

Små situationsbilleder fra venstre: Søndergaards Autolak, Reservedelsfabrikken, Murermester Dennis Wagner, Diget Maskinstation

& Skilte ApS

Layout og sats: B logic v/Birgitte Schjødte

Foto: Kurt Bering

Tryk: Basis-Tryk & Skilte ApS

Oplag: 15 000 eksemplarer

Artikler/indhold: Advertorials

Uden forudgående aftale er kopiering samt anden anvendelse af magasinets tekst, billeder og annoncer ikke tilladt jf. lov om ophavsret.

✓ Gratis kræmmerkaffe kl. 8.00 – fredag.

✓ Du må gerne overnatte indenfor på din stadeplads eller du kan booke en plads på vores campingplads.

✓ 200.000 købelystende gæster i løbet af markedsweekenden. Alt dette får du for 780 kr.

All-in-one vaskehal med banebrydende teknologi

I Nørregade i Dronninglund tegner konturerne sig af det, der skal blive det rene slaraffenland for ejere af små og store biler.

På nabogrunden til Din Bilpartner Dronninglund har Kim Fredborg netop sat gang i et byggeprojekt, der skal forvandle bilvask og rengøring af bil til et af ugens højdepunkter. Når byggeriet står færdig, kan ejere af alt fra hybridbiler til varevogne og hunde smutte en tur i Kim’s nye kombinerede vaskehal og indendørs puslerum.

Vaskehal til hybrid og store biler

Det er efterhånden fem år siden Kim købte grunden ved siden af værkstedet. Dengang var købet først og fremmest en investering, der skulle sikre, at pladsmangel ikke blev en be-

grænsning for udviklingsmulighederne i fremtiden. »Jeg har haft tid til at gå og tænke lidt over, hvad pladsen kunne bruges til,« forklarer Kim. »Nu er jeg landet på en vaskehal, der kan noget mere end gennemsnittet.«

En af de ting, der adskiller den nye vaskehal fra mange andre i området, er at den tager store, høje og lange biler. »Det er en industrivaskehal, der udover almindelige personbiler kan vaske varebiler og minibusser,« fortæller Kim.

Også ejere af el- og hybridbiler kan trygt vaske bilen. Et særligt hjulvaskesystem sikrer, at der ikke kommer vand i nærheden af batteriet, selvom der vælges undervognsvask. »Flere og flere af vores kunder kører i el- og hybridbiler. I en almindelig vaskehal, er det et problem at undervognsskyl ikke kan differentieres, så det passer til el- og hybridbiler. Det kan man her.«

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

Kim Fredborg på pladsen, hvor den nye kombinerede vaskehal kommer til at ligge.

Unikke filtre sikrer 100% kalkfri vask. 90% af vandet, der bruges, er genbrugsvand og opvarmning sker via solceller på hallens tag. Der sættes ladestandere op, hvor ejere af el- og hybridbiler kan tanke strøm.

Detaljerne tæller

I puslerummet ved siden af vaskehallen kan bilen køres helt ind, så man kan stå tørskoet i et opvarmet rum året rundt og støvsuge, banke måtter, pudse vinduer og rydde op i bilen. »Jeg kan jo høre, at den der obligatoriske rengøring af eksempelvis firmabilen efter en arbejdsuge, kan være lidt af et irritationsmoment,« fortæller Kim. »Det er småbesværligt, men nødvendigt en gang i mellem.«

Jægere og andre hundefolk kan faktisk også vaske deres hund i puslerummet, for en af grundtankerne i det nye projekt er netop, at alt skal være nemt, og at turen i vaskehallen gerne må vinge flere af ugens pligter af, så de bliver noget, man ser frem til.

Siden Kim overtog Din Bilpartner Dronninglund i 2012 har han haft fokus på, at det er de helt små detaljer, der tæller. »Vi har ambitioner om at være mere end et værksted, der ekspederer biler ud og ind ad døren. Kunder skal køre herfra med en god helhedsoplevelse. Det er nogle af de samme tanker, jeg har haft i forhold til vaskehallen. Ventetid, fordi der er optaget, er en af de ting, der får mig til at køre hjem i stedet for at køre i vaskehal. Derfor bliver der blandt andet lavet et område i forlængelse af hallen, hvor man kan gå og sparke lidt dæk eller kigge på skiftende udstillinger. Hvad det helt konkret bliver, er ikke fastlagt endnu. Pointen er, at der skal være lidt at kigge på, så ventetiden bliver tålelig. Desuden er der koblet et online bookingsystem på puslerummet, så man ikke risikerer at skulle stå og vente.«

Huse på stribe

Murermester Dennis Wagners vej som murer og iværksætter har været en smule atypisk. Siden han blev udlært i 2011, har han i sin fritid bygget familiens private villa – ikke én, men fem gange.

Dennis har lige støbt fundamentet til familiens nye hus på Søtoften. Det bliver den 5. privatbolig han bygger, siden han som færdigudlært murer lånte penge i banken i Ulsted til at bygge et nyt hus. Salget af huset året efter det stod færdig, blev startskuddet til den stime af husbyggerier og salg, som betyder, at Dennis stort set er gældfri i dag, selvom han er iværksætter, familiefar til tre, sidder i et nyt stort hus, har bygget en ny lagerhal på genbrugspladsen i Dronninglund til maskiner og grej, købt minilæsser, minigraver og hvad der ellers skal til for at drive en murermestervirksomhed.

Murerarbejde på gammeldags facon

I Hjallerup er Dennis i gang med at lægge sidste hånd på et nyt badeværelse i marmor ude hos en kunde. Slutresultatet bliver alt andet end en standardløsning. »Det bliver et badeværelse man godt kan være stolt af,« forklarer Dennis, »med små stave på vægge og store

gulvfliser i marmor.« Klinkearbejde og fliser er hans ekspertise, mens en lærling og en svend står for at mure huse. Selv springer Dennis til og fra, som der kan blive tid til indimellem badeværelser og bryggerser. »Vi er et meget traditionelt allround murerfirma, men skal jeg nævne et område, der ligesom er vores speciale, så er det grundmurede huse. En del af de nye grundmurede huse, du ser her i lokalområdet, er muret af os. I dag har mange nye huse gasbeton på indvendig side – det bruger vi ikke. Vi murer på gammeldags facon.«

Klassisk opstart

Det er seks år siden Dennis som 26-årig startede ud med en startkapital på 50.000 kr. til at oprette et ApS, en trailer, et stillads og en blander. Som ansat drømte han om lidt større frihed og mere fleksible mødetider om morgenen, fremfor at skulle møde ind i Aalborg Midtby hver morgen kl. 7.

Startkapitalen brugte Dennis på en varebil og herefter gik det stærkt. Han fik hurtigt etableret et samarbejde med flere af områdets lokale håndværkere og byggefirmaer. De fleste af de hus-projekter, Dennis og hans to medarbejdere i dag er involveret i, er som underentreprenør for andre erhvervsdrivende. Opgaverne er koncentreret i lokalområdet fra

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

Murermester Dennis Wagner på opgave i Dronninglund.

Dennis’ svend gennem 4 år, Benneth, som Dennis selv var med til at udlære hos sin tidligere mester sammen med Tage Bisgaards søn Kristian, som Dennis lejer ind efter behov. T.v. Et af de grundmurede huse i Dronninglund Dennis Wagners murerfirma har bygget.

Sidste hånd lagt på badeværelset i marmor.

Gl. Hals Kommune til Brønderslev Kommune, men der er afstikkere indimellem. Her inden så længe skal de f.eks. i gang med at bygge et nyt hus i Skagen, for en lokal entreprenør. »Efterhånden kender vi hinanden rigtig godt,« forklarer Dennis om samarbejdet, »så der er en god jargon. Vi kan godt være ærlige overfor hinanden, og sige tingene som de er.«

»Da jeg startede som selvstændig vidste jeg, at jeg gerne ville arbejde mere end 37 timer om ugen,« fortæller Dennis, »og jeg er nok kendt for gerne at ville bestille noget. Jeg blev udlært hos Tage Bisgaard i Ulsted i 2011. Han er lige gået på pension, men alle i lokalområdet ved hvem Tage er, og når jeg efterhånden møder folk heromkring, så ved flere og flere, hvem jeg er. Det synes jeg, er en af de største glæder ved at være selvstændig murermester. Jeg lærer folk at kende, jeg ellers aldrig havde mødt.«

Arbejdstøj med papir på bæredygtighed

Svaret på bæredygtige udfordringer i tøjproduktion skal ikke findes i tomme plasticflasker, mener Kim Dybdahl fra Dybdahl Erhvervstøj. Vi skal forbruge mindre, og vi skal vælge ordentligt tøj produceret under ordentlige forhold.

Danmark er ved at vågne op. Nu skal bæredygtighed også på programmet i virksomheder. Inden udgangen af 2023 skal virksomheder med en omsætning på mere end 20 millioner kunne gøre rede for, hvordan de vil reducere deres energiforbrug og miljøbelastning. Den udvikling mærker Kim. Kundetilstrømningen hos Dybdahl Erhvervstøj har været stærkt stigende de sidste fem år. Dybdahl tilbyder bæredygtigt arbejdstøj, profiltøj og firmatøj. 95% af de varer, der kan bestilles, har certifikat på at være bæredygtig.

Da Kim for 15 år siden besluttede, at Dybdahl udelukkende skulle samarbejde med tøjproducenter og metervarefabrikanter, der producerer bæredygtigt, var det ikke rigtigt noget, man gik og fortalte kunderne om. Rejserne ud til metervareproducenter, tøjfabrikker og bomuldsmarker i Sri Lanka, Myanmar og Bangladesh var ikke motiveret af kundernes efterspørgsel – det var Kims mission. »Vi kan ikke

med troværdighed gå ud og sige, at vores produkter er bæredygtige, hvis ikke jeg med egne øjne har set, at forholdene er i orden og at det, producenterne siger, rent faktisk også er i overensstemmelse med det, de gør,« siger Kim.

Bæredygtig ned til mindste detalje Man kan ikke sige bæredygtig, uden samtidig at forholde sig til de mange mennesker, der har bidraget til, at der kan sælges et par nye arbejdsbukser eller en ternet arbejdsskjorte. Det kan heller ikke nytte noget at lukke øjnene, for at det stof, der blev brugt til at sy bukserne, måske er alt andet end klimavenligt produceret. Eller om overskuddet fra salget af en ternet skjorte syet i Tyrkiet sandsynligt støtter formål, man ikke nødvendigvis kan tilslutte sig. Hvis du for alvor ønsker at kalde dig bæredygtig, så er du nødt til at gå grundigt til værks. Det har Kim brugt 15 år på. Han har opbygget et stort netværk af leverandører og samarbejdspartnere, der ligesom han er optaget af at minimere klimaaftryk og skabe gode levevilkår og arbejdsforhold for de mennesker, der er beskæftiget med tekstilproduktion af det tøj, Kim blandt andet sælger i sin forretning. Det er en af forklaringerne på, at stadigt flere virksomheder beder Kim om hjælp til at se på deres forbrug af arbejdstøj. Siden januar har han været på besøg ude hos 36 af de største kunder. En del firmaer i lokalområdet har en årsaftale hos Dybdahl Erhvervstøj. De kan log-

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

Kim Dybdahl, som startede Dybdahl Erhvervstøj i Østervrå i 1996. Virksomheden flyttede i februar 2023 til Brønderslev, hvor logistikken giver flere muligheder for vækst.

Den gamle Pedershaab Maskinfabrik er blandt andet renoveret med genbrugsmaterialer fra en af fabrikkerne i Ukraine.

To af de ansatte, Astrid på stige Annika ved maskine.

ge på deres »egen webshop«, hvor de også kan hente dokumentation og certifikater på samtlige produkter.

Vi skal forbruge mindre

Arbejdstøj udgør ganske vist kun en lille andel af en virksomheds varekøb, men det er netop her, både virksomheder og private forbrugere kan gøre en kæmpe forskel ved at vælge rigtigt fra start, i stedet for at købe den billige skjorte og blæse på klimaaftryk og leveforhold et andet sted i verden, mener Kim. Ordentlige produkter holder længere, og det er en af de vigtigste løsninger på tøjproduktions klimaudfordringer – vi skal lære at forbruge mindre.

Genanvendelse af plastikflasker i tøjproduktion er en forfejlet strategi. Det løser ingen problemer, siger Kim med tanke på de velmente forsøg på at gøre tøjproduktion mere »grøn«. Hver branche bør tage ansvar for sit eget affald. »Jeg tror da bestemt, at producenter af læskedrikke m.v. gerne vil have deres egne plasticflasker retur, så de kan genanvendes. Det samme gælder tekstilindustrien. Vi skal selv påtage os ansvaret for at genanvende tekstilaffald i ny tøjproduktion. Den opgave kan ikke løses af nogle få. Her er de store mærkevarer også nødt til at være med.«

Ingen ridser i lakken

Hvor entusiaster samles om amerikanerbiler, er der også stor sandsynlighed for at løbe på Jakob Søndergaard. Men det er ikke amerikanerbiler, der fylder mest i forretningen hos Søndergaards Autolak i Dronninglund.

Jakobs navn er for mange synonymt med spektakulære Hot Rods, lakering af amerikanerbiler og gamle veteranbiler. Specialbilerne er hans passion, men faktisk er det ganske almindelige personbiler, der udgør kerneforretningen. Hovedparten af de biler, der står på værkstedet, er forsikringsskader.

Samme proces - forskellige succeskriterier Ingen vil kunne se, at der er »syet« et nyt stykke panel i eller spartlet en bule i en dør, når en lakering er færdig, uanset om bilen er ny eller gammel. »For vores vedkommende er fagligheden den samme,« understreger Jakob. Men når en 57’er Chevy eller Firebird skal lakeres eller ombygges, tages beslutninger i samarbejde med bilejeren. Det er slet ikke usædvanligt, at der skal lægges +200 timers arbejde i sådan et projekt. Er bilen en for-

sikringsskadet Skoda eller Kia, er sagen en anden. Kunden er som regel en mekaniker eller et forsikringsselskab, og succeskriteriet er hurtigst muligt at få bilen ud at køre igen.

»Folk, der er afhængige af en bil, for at komme til og fra arbejde, er naturligt nok optaget af at få deres bil tilbage i en fart. Hvorvidt den har været skilt til atomer, for at vi kan få et stykke sandpapir ned i selv den mindste lille krog, er de ikke nødvendigvis lige så optagede af som den bilejer, der har investeret i en Chevrolet Camaro fra ’69,« forklarer Jakob. »Forsikringsskadede biler skal hurtigt ud ad døren igen. I dag kan vi faktisk reparere småbuler og stenslag, uden overhovedet at skille bilen ad. Teknikken kaldes smart repair, og sparer nemt 3-4 dages arbejde. Samtidig tørrer den lak, vi bruger, lynhurtigt. Fra en bil forlader malerkabinen til den er klar til at blive samlet, går der rundt regnet 10 minutter og i princippet kan du køre direkte i vaskehallen, i det øjeblik, vi er færdige med bilen. Sådan var det ikke førhen.«

Lokalt samarbejde

Søndergaards Autolak har boet dør om dør med Dronninglund Skadecenter på Karetmagervej siden 2020. Der viste sig hurtigt at være

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering/Søndergaard

Jakob Søndergaard fra Søndergaards Autolak samarbejder med de fleste værksteder i et opland fra Nørresundby til Brønderslev og Hals.

Et bulet panel erstattet af et nyt stykke. Det er pladesmeden, der “syr” et nyt stykke i, hvorefter der spartles, grundes og lakeres. I dag kan Bilka-buler og skrammer på en dør eller en kofanger udbedres, uden at bilen skal skilles ad. Teknikken kaldes smart repair og reducerer noget af ventetiden hos maler.

en god synergi. Pladearbejde og opretningsopgaver sendes ind til naboen, mens skadecenteret omvendt sender maleropgaver den anden vej.

»Vi skærer ikke selv i biler,« siger Jakob, »De opgaver, vi ikke selv kan løse, sender vi videre. I vores branche, er hjemme-gør-det-selv-arbejde ret udbredt, er min erfaring. Der er en del ikke-fagkyndige, der måske står i en garage og skruer lidt i sin fritid, men det er altså ikke helt uvæsentligt, hvordan biler repareres i dag. Det kan have fatale konsekvenser, hvis ikke tingene er lavet på den rigtige måde.«

Hver uge hentes forsikringsskadede biler i et stort opland. »Vi kan selv taksere skader,« siger Jakob, »men som regel er rækkefølgen, at et af de lokale værksteder, vi har samarbejdsaftale med, kontakter os. Vi har aftale med de fleste værksteder og mekanikere. Vi henter bilerne hos dem, og returnerer, så snart vi er færdige med vores del af arbejdet. Det tager typisk et par dage.«

Opskriften på den perfekte fest

For et år siden drev Jon Rasmussen tre restauranter i henholdsvis Hjallerup, Dronninglund og Aalborg. Nu satser han 100% på sit mobile pizzakoncept.

Jon, alias Ny Standard i Hjallerup, vil gerne skifte hotdogs og klassiske festbuffeter ud med sprøde pizzaer bagt under åben himmel. I sin nye 18 tons lastbil flankeret af mobile stenovne, tilbyder han at rulle ud til fester og festivaler. På en time kan Ny Standard bespise op til 600 gæster med frisklavede pizzaer bagt over åben ild.

Det er otte år siden Jon sammen med en god ven byggede den første prototype af de brændefyrede stenovne, konceptet bygger på, og begyndte at køre ud og bage gourmetpizzaer til fester og arrangementer i weekenderne. Nu er det et soloprojekt, og Jon har brugt de sidste otte år på at videreudvikle og forfine stenovnene. »Enhver kan lave en pizza. Ikke alle kan lave en god pizza,« siger han. »Omdrejningspunktet er ovnen. Det kræver høj varme at give bunden den helt rigtige sprøde skorpe. Derfor skal ovnene også kunne holde til meget hurtig opvarmning, så gæsterne ikke skal stå og vente for længe. Samtidig skal ovnen hurtigt køle ned igen og kunne holde til transporten. Det har altså givet nogle praktiske udfordringer, men nu har jeg knækket koden.«

Havefest a la Italia

Duft af røg, glade gæster, ild og sprøde pizzaer. Det er ifølge Jon opskriften på den perfekte fest. »Idéen er, at maden indgår som en integreret del af en fest,« forklarer Jon. »Det er ikke bare mad, vi serverer – det er en sanseoplevelse. Vi står og bager pizzaer af gode råvarer, mens gæsterne ser med. Selvom det er nyt, at vi nu kan lave mad til så mange, så er idéen efterhånden velafprøvet. Mad lavet over åben ild, kan noget helt unikt. Det er også derfor, jeg nu har valgt at sadle om og satser 100% på konceptet.«

Sidste sommer havde Diana og Thomas besøg af Ny Standards rullende koncept hjemme i haven. De havde inviteret til efter-bryllupsfest: »Det skulle være sådan en rigtig jordnær fest, hvor du bare kan mærke græsset under fødderne og nyder en dejlig sommeraften,« husker Diana. Coronarestriktioner er for længst glemt, men da Diana og Thomas blev gift, lagde Corona og restriktioner stadig en dæmper på enhver social sammenhæng, så havefesten var en hyggefest for vennerne året efter brylluppet: »Vi havde sat telt op i haven, bestilt en jazz blues musiker og en, der kom og dansede. Imens stod Jon og hans hold og bagte pizza. Oplevelsen er svær at beskrive med ord, men vores gæster har snakket meget om den »italienske« aften i vores have. Rammen toppede ligesom med maden både visuelt og med alle duftene.«

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering/privat

Jon Rasmussen med de brændefyrede stenovne, han selv har bygget.

Ny Standard har nu fire trailere og en lastbil, så der er kapacitet til både små og helt store arrangementer. Specialbutikken i Hjallerup er fortsat åben. Herfra forbereder Jon råvarer til pizzaerne, som er 100% hjemmelavede. Billeder fra Diana og Thomas’ have, som blev forvandlet til den perfekte italienske havefest.

All inclusive arrangementer

Udover private havefester, bryllupper og konfirmationer håber Jon også, at festivaler, virksomheder og organisationer vil få øjnene op for hans nye koncept. »Lastbilen kan faktisk omdannes til et festtelt med plads til 60 personer. Det er måske nok de færreste private, der har plads til en lastbil og et stort festtelt i baghaven – her er vores trailere mere velegnede. Til gengæld kan lastbilen hurtigt forvandle en parkeringsplads eller en plæne til den perfekte ramme for teambuilding eller en jubilæumsfest, hvor medarbejdere eller gæster går hjem med en anden oplevelse.«

Få nye scener til livet

Med et årskort til Aalborg Teater kan du frit vælge, hvor mange forestillinger du ønsker at opleve i løbet af et år; alt fra store klassikere, ny dansk dramatik til børne- og familieforestillinger for kun kr. 995.

KØB DIT ÅRSKORT HER

Lad bekymringer og og grublerier ligge

Ude på landet, hvor solen skinner og motorvejen næsten ikke høres, ligger Hjallerup Udviklingspark.

Her holder mange gode mennesker og virksomheder til Blandt andre Bodil Nielsen, som har firmaet Atego

Bodil har holdt til i huset i snart 5 år Hun arbejder b la som stresscoach

I årenes løb har hun oplevet, at når hun beder nogen om at sige PYT til noget, som de går og tænker og bekymrer sig om, så er det ikke alle mennesker, der bare formår det Også selvom personen ikke kan gøre noget ved dét, som han tænker på Tankerne vil bare tænkes –hele tiden! Det kan være disse tanker, der kan give stress og uro i kroppen

Sidste år tog Bodil derfor en uddannelse som Metakognitiv Stresscoach, for at hun kunne lære andre at lade de bekymrende tanker og grublerier ligge Hun kan nu give redskaber til, at personen kan fokusere på andre ting omkring sig På denne måde aftager de svære tanker, stressen aftager, og der falder mere ro over kroppen

Bodil arbejder med trivsel i virksomheder, og med ledercoaching og stresscoaching på kontoret i Udviklingsparken Her laver hun også stressforløb for private .

Stærkt lokalt samarbejde

»Vi er som regel de sidste, der forlader en byggeplads, men når husejeren står med nøglen i hånden, er vores arbejde, det første de ser.«

Morten Danielsen fra Mortens Haveservice har netop sendt et tilbud afsted til en af de faste lokale samarbejdspartnere i Dronninglund – Tjelle Byg, som har totalentreprisen på byggeri af 12 nye rækkehuse i Flauenskjold. Der skal også anlægges have, plantes hæk og laves belægning. »Forarbejdet skal være i orden,« forklarer Morten, »ellers kommer der kørespor med det samme. Derfor foretrækker jeg faktisk også at give tilbud på både grusarbejde, sand og belægning, for så er jeg helt sikker på, at bundopbygningen er dimensioneret rigtigt i forhold til sand og fliser – det er alfa og omega. Er der andre entreprenører ind over anlægsarbejdet kan det i sidste ende påvirke kvaliteten af det stykke arbejde, jeg leverer. En centimeter sand fra eller til kan lyde ubetydeligt, men for meget sand i forhold til mængden af grus får en belægning til at sætte sig.«

Morten er i det hele taget leveringsdygtig i rigtige førstehåndsindtryk. Indtryk, der kan afgøre, om en potentiel huskøber forelsker sig hovedkulds i et hus – eller det stik modsatte.

Nye husejere eller mulige huskøbere. Der er sådan set ikke forskel, forklarer Morten. Helhedsindtryk betyder alt. Den husejer, der lige har fået nøglen til sit nye hus, ser haven og indkørslen som det første. Potentielle købere, der bliver mødt af en have og en indkørsel, der er et stort vildnæs, husker det, når de kommer hjem og skal sortere i de huse, de har besøgt. To af områdets ejendomsmæglere har af samme grund kontaktet Morten. Det er blevet til et samarbejde om salgspakker til sælger og/ eller køber. Tanken er, at det skal sætte skub i flere hussalg.

»Et hus, der skal sælges, skal gerne vise sig fra sin bedste side. Det ved en ejendomsmægler om nogen. Normalt vil anbefalingen være, at sælger lige prøver at gennemgå huset med en købers øjne. Får ryddet lidt op og måske malet, hvor det trænger. Men, det første en køber ser, er faktisk haven. Derfor er det altid en god idé lige at tage en runde udenfor med samme kritiske øjne som i resten af huset,« siger Morten. » Mit indtryk er nu også, at flere og flere husejere får øjnene op for at udenomsarealer og have bør prioriteres. I samarbejde med de to mæglere tilbyder vi at komme ud og vurdere, hvad der skal til, for at gøre haven »salgsklar« og hvad det vil koste. Vi har netop været ude ved et sommerhus i Hals, hvor der

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

Morten Danielsen alias Mortens

Haveservice på opgave. I villakvarterer ses det ofte, at der står høje træer i haverne. Jo højere, jo mere besværlige at gå til. Her er Morten og Daniel i gang med at fælde træer og topbeskære. Nederst, det vigtige forarbejde, inden den færdige belægning.

er meget åbent ud mod vejen. De 5000 eller 10.000 kr. det eventuelt koster, at vi planter en tættere hæk er jo sådan set godt givet ud, hvis det er det, der får huset solgt.«

En uventet samarbejdspartner Samarbejde om rengøring og havearbejde?

Den tanke havde Morten ikke selv tænkt, før end den erhvervskonsulent, der hjælper ham med løbende udvikling af virksomheden, forslog et nyt samarbejde. »Jeg bruger samme erhvervskonsulent som Midtvendsyssel Rengøring, Søren Berg. Han kunne se, at der var et match. Vores målgruppe er nogenlunde ens, men vi løser forskellige opgaver, så vi er ikke konkurrenter. Nogle af de steder, vi kommer ud og laver havearbejde, kan der også være oplagte rengøringsopgaver, og omvendt. Så jeg synes faktisk, det er ret godt tænkt. Det er f.eks. ikke længe siden, at jeg var ude hos en af Midtvendsyssel Rengørings kunder, en Boligforening, der også havde brug for hjælp til renhold af udenomsarealer. Der er jo ingen garanti for, at der kommer en kunde ud af en kontakt, men vi kan åbne døre for hinanden og det er guld værd.«

Drømmen om NYBYG

Det er nemt at drømme om at tegne sit eget hus og flytte ind i det, som rummer alt, du nogensinde har ønsket. Hvorfor ikke gøre denne drøm til virkelighed?

I Brønderslev Kommune udstykkes der løbende attraktive byggegrunde, hvor du kan få lov at sætte dit helt eget præg på din drømmebolig Brønderslev Kommune tilbyder byggegrunde i hele kommunen, så du vælger selv mellem Brønderslev, Dronninglund og Hjallerup – eller Jerslev, Klokkerholm, Thorup, Thise, Asaa og Agersted, som absolut også er en mulighed, hvis du vil have lidt mere luft under vingerne Brønderslev Kommune hjælper dig til rette, der hvor du ønsker at slå rødder

Dronninglund – Moltkes Allé og Rævdalslunden

Når du og din familie er klar til at slå jer ned og ønsker at bo tæt på alt, I har brug for i jeres hverdag, er Dronninglund en gpd mulighed Byen rummer alt fra butikker i alverdens af-

skygninger til gode indkøbsmuligheder og skøn natur Har du børn, tilbyder byen ligeledes et bredt udvalg af daginstitutioner og Dronninglund Skole, Dronninglund Efterskole samt Dronninglund Gymnasium Brønderslev Kommune har lige nu ledige byggegrunde på Moltkes Allé, hvor du umiddelbart får naturen som nabo Byggegrundene ligger i nærheden af et allerede etableret boligområde, og du flytter således ind i et eksisterende kvarter med naboer og legekammerater Som en nyhed er Brønderslev Kommune på vej med et helt nyt boligkvarter ved Rævdalslunden – et område hvor naturen bliver integreret mellem parcellerne . Kvarteret forventes at blive på 24 boliggrunde til parcelhuse og med plads til 6 dobbelthuse Overtagelse af grundene forventes at være fra 1 . januar 2024 .

Jerslev. Dronninglund.

Hjallerup – Markedsbakken

Hjallerup er byen, som hvert år forvandles til ét stort kræmmermarked den første weekend i juni måned, men også en by med meget mere at byde på Lige midt på E45, mellem Aalborg og Frederikshavn, finder du afkørslen til Hjallerup Herfra kan du i egen bil eller med offentlig transport hurtigt suse til nabobyerne, Aalborg, Brønderslev, Frederikshavn og Dronninglund Hvis du bygger hus på Markedsbakken, får du den dejlige natur som nabo, kort afstand til dagligvarebutikkerne og gode muligheder for et aktivt fritidsliv I byen finder du nemlig udover den lokale folkeskole, to idrætshaller, en svømmehal og ridehaller et særdeles rigt foreningsliv

Brønderslev – Vrangdrupparken

og Pileurtvej

Der udvides og udstykkes på livet løs i Brønderslev, Vendsyssels fjerdestørste by, fordi efterspørgslen på byggegrunde er stor Vrangdrupparken er den nyeste udvidelse af området Ådalen nord for Brønderslev Her kommer du til at bo tæt på Nordre Omfartsvej, som hurtigt kan tage dig ind til Brønderslev midtby eller til Hjørring og Aalborg Området ligger op ad skønne naturområder, hvor roen stille og roligt flyder ind over terrassen på en dejlig forårsmorgen

Udover godt 12 000 indbyggere kan Brønderslev tilbyde alt du overhovedet har brug for Brønderslev har 3 folkeskoler og Brønderslev Gymnasium og HF samt en bred vifte af store, nybyggede supermarkeder, som sammen med et bredt udbud af både kæde- og detailbutikker udgør et sprudlende handelsliv Du kan også gå til nærmest alt i Brønderslev By, som man kan komme til via bl a Brønderslev Banegård, hvor du finder både busser og tog Toget kører ofte både mod Aalborg og Skørping i syd og Hjørring, Hirtshals, Skagen og Frederikshavn i nord Pileurtvej er den seneste udvidelse i den sydlige ende af byen Det forventes, at området på sigt kan rumme op mod 400 boliger Området ligger tæt ved Sdr Omfartsvej, således du lynhurtigt kan komme på E39 Samtidig er du i gåafstand til skoler, daginstitutioner og handelslivet – til dels via stisystem Den perfekte placering på grænsen mellem bylivet og den frodige natur

Vangdrupparken, Brønderslev.

Pileurtvej, Brønderslev.

Hjallerup.

Vi har ikke andet end gode grunde til hvorfor du skal placere din virksomhed i eller flytte den til Brønderslev!

Det er en sætning, Brønderslev Kommunes Erhvervschef Marianne Gade efterhånden kan sige i søvne, og som hun gerne gentager. Især med henvisning til, at Brønderslev Kommune i 2022 lykkedes med at få ikke bare én, men flere eksisterende virksomheder til at skifte sin adresse i en af nabokommunerne ud med en adresse i Brønderslev.

»Vi er inde i en rigtig god stime med at tiltrække virksomheder fra de omkringliggende kommuner og står klar til at modtage mange flere virksomheder, som har brug for enten større lokaler eller en attraktivt beliggende byggegrund For eksempel har vi fortsat flere grunde lige ud til E39, hvor der hver dag kører mere end 25 000 biler forbi Reklameværdien i den beliggenhed alene er endnu en god grund til, hvorfor Brønderslev er i høj kurs lige nu,« forklarer Marianne Gade

Marianne Gade nærmer sig sit 20 års-jubilæum i spidsen for Brønderslev Erhverv og glæder sig over endelig at kunne se resultatet af mange års hårdt arbejde for at gøre de nordjyske virksomheder opmærksomme på alt det, Brønderslev Kommune har at byde på i forhold til andre kommuner, for det er ikke så lidt

Claus Graven, som i begyndelsen af 2022 flyttede CG Solar og Teknik ApS fra Rebild Kommune

til sin hjemmebane, Brønderslev, sætter nogle flere ord på, hvordan han helt bevidst traf det valg: »Jamen, jeg bor jo i Brønderslev, og da den rigtige bygning nord for Limfjorden blev tilgængelig, var der ikke langt fra tanke til handling Udover at det er lækkert at have afkortet transporttiden til sin arbejdsplads med næsten en time hver dag, var kvadratmeterprisen i Brønderslev væsentligt lavere, og så synes jeg jo bare, at Brønderslev ligger godt rent geografisk Vi kan servicere vores kunder over hele Danmark lige så godt herfra, som vi kunne før, så jeg har bestemt ikke fortrudt min beslutning – tværtimod «

I sensommeren 2022 indtog Danish Steel Manufacturing (DSM) Brønderslev et 2 000 m2 stort nyopført byggeri i Brønderslev Erhvervspark, som man nærmest kører ind i, når man kører fra ved Brønderslev Syd på E39 Spørger man DSM’s 2 ejere, direktør Per Larsen og produktionsdirektør René Kjær, hvorfor de valgte at flytte deres virksomhed fra Aalborg til Brøn-

Claus Graven fra CG Solar & Teknik. DSM’s nybyggede domicil på 2.000 m2 tæt på E39.

derslev, får man et klokkeklart svar: »Vi havde længe ledt efter nye lokaler i eller omkring Aalborg, som vi kunne bygge om, fordi vi havde behov for mere plads, men det var helt umuligt at finde noget, som opfyldte alle kriterier – især prismæssigt Derfor udvidede vi sammen med en lokal mægler vores søgning til

er nyt og optimeret i forhold til arbejdsgange, og jeg fornemmer, at vi får flere ansøgninger til de jobs, vi slår op, fordi vi har fået en bedre beliggenhed Det er nemt at komme til os fra både nord, syd, øst og vest, når vi ligger lige midt i det hele, og man skal ikke ind at slås med trafikken i Aalborg hver dag «

Støvring, Vodskov og Hals, og han foreslog, at vi kontaktede Marianne i Brønderslev «

Per Larsen fortsætter: »Hverken René eller jeg kendte Marianne i Brønderslev, men det viste sig at være Erhvervschef Marianne Gade, der var tale om, og fra det øjeblik vi havde talt med hende, kunne vi bare mærke, at vi havde fået fat i noget, som var helt rigtigt «

Per og René er enige om, at det de oplevede i Brønderslev, var handling og ikke bare tom snak: »Brønderslev Erhverv var hurtige til at få totalentreprenør Peter Juul med til et møde, og i det hele taget gik det hele bare voldsomt stærkt – så havde vi en godkendt byggeansøgning Der kunne Aalborg Kommune aldrig have været med «

DSM regnede med, at de med projektet og en helt ny, forbedret indretning af deres virksomhed ville få mulighed for at optimere deres arbejdsgange med 15-20%, men det er gået langt over forventning Derfor har virksomheden også allerede ansat især flere smede og lærlinge pga travlhed – en udvikling de forventer vil fortsætte, og som gør, at det var helt rigtigt at investere i både nybyggeri og flytning Per Larsen tilføjer: »Det skal naturligvis også give økonomisk mening både at flytte sin virksomhed og investere i et nybyggeri, men det har på alle måder været det hele værd Vores eksisterende medarbejdere er gladere, fordi alt

Også Dybdahl Erhvervstøj med Kim Dybdahl i spidsen fandt vej fra Østervrå til Brønderslev, hvor de med den dybeste respekt for bygningens historie har skabt de flotteste rammer i den gamle Ginge-bygning, som de indviede primo marts 2023 (læs mere om Dybdahl Erhvervstøj på s 8)

Ved motorvejstilkørslen i Hjallerup er jorden ved siden af Hi-Con klar til at blive indtaget af en virksomhed, som Marianne Gade endnu ikke kan afsløre navnet på, men hun smiler, fordi grunden er købt og lokalplanen er godkendt

Endelig kan hun og Brønderslevs borgere glæde sig over, at spadestikket til et 2 000 m2 stort padelcenter ved motorvejsafkørslen til Brønderslev Syd snart sættes Med en loftshøjde på 10 meter, 6 double-baner og 1 single-bane har centeret potentiale til at kunne tiltrække store internationale turneringer Både et topmoderne mødelokale og en butik med salg af padeludstyr er med i planerne, og så er der tænkt på det sociale Udover flotte omklædnings- og badefaciliteter kommer der hele to indendørs loungeområder med bl a fadølsbar og en udendørs terrasse

Erhvervschef Marianne Gade besigtiger det nye byggeri. Visualiseringen af det nye 2.000 m2 Padel Nord.

Vil du ses af mere end 25.000 bilister?

hver dag i både nord-

sydgående retning…

DU FÅR:

· Motorvejsfacade

· Grøn forsyning

· Billig kvadratmeterpris

· Parkering lige ved døren

· Effektiv sagsbehandlingstid

I Brønderslev Kommune har vi ikke bare én, men hele 2 gennemkørende motorveje, som nordpå ender i henholdsvis Hirtshals (E39) og Frederikshavn (E45) – to travle nordjyske havnebyer som via bl.a. Fjord Line, Color Line og DFDS hver dag forbinder Danmark med resten af Skandinavien.

»Trafikken på de nordjyske motorveje er tiltaget de seneste år, og derfor er motorvejsgrunde blevet en eftertragtet vare – en vare som vi naturligvis også har i Brønderslev Kommune,« fortæller Erhvervschef Marianne Gade

»Indtil videre består Velkomstcenter Syd, området syd for Brønderslev, af McDonalds, OK og UnoX samt Padelcenter Nord, men vi har stadig et par grunde, som giver dig og din virksomhed mulighed for at få motorvejsfacade og dermed opnå masser af synlighed fra både nord- og sydgående trafik«

Ring på 9945 5200 for at høre nærmere

og

Midtbyudvikling i både Brønderslev, Dronninglund og Hjallerup

I Brønderslev Kommune bryster man sig af at have stærke lokalsamfund, som på hver sin måde formår at trække nye borgere til Hvor nogle byer slår på et stærkt foreningsliv, kan flere af kommunens byer tilbyde en alsidig bymidte med detailhandel, som trods hårde år med COVID-nedlukning og følgevirkningerne af krigen i Ukraine har formået at holde fast i sine lokale kunder

Det gælder især Brønderslev, Dronninglund og Hjallerup, hvor man finder både kædebutikker og specialforretninger, som disker op med gode, lokale tilbud og via den lokale handelsstandsforening sørger for at skabe liv i bymidten

Det liv der skal til for at fastholde et stærkt lokalt udbud af butikker, som de færreste vil undvære, fordi det er nemt at handle lokalt, og fordi mange kunder oplever en mere personlig service fra deres lokale isenkræmmer, boghandler, osv

Brønderslev Kommune har derfor de senere år også haft stort fokus på omfattende midtbyplaner, som fortsat er i gang i bl a Brønderslev og Hjallerup Midtbyplanerne har bygget på dialog mellem kommunen, de handelsdrivende og forbrugerne, som har haft et fælles mål: At skabe byfornyelse samt de bedst mulige betingelser for en fortsat aktiv og attraktiv detailhandel

Der er fuld gang i arbejdet med byfornyelsen i Hjallerup midtby.

Dronninglund bymidte.

Brønderslev bymidte.

Vi er grønne - og nu bliver vi endnu grønnere

Siger erhvervschef Marianne Gade med henvisning til det faktum, at Brønderslev Forsynings samlede andel af vedvarende energi netop er opgjort til hele 91,2%, og den grønne andel dermed er helt i top. På bare fem år har Forsyningen vendt det hele ved bl.a. at igangsætte et stort solvarmeanlæg og bygge det nye flisværk, som man er i stand til at forsyne med flis produceret inden for en radius af max. 40 kilometer. Dertil kommer mange andre grønne initiativer, som der politisk er lagt et stort stykke arbejde i.

»Vi vil og skal være grønne i hele Brønderslev Kommune, og det er vi takket være en række tiltag de senere år faktisk blevet ret gode til – vi skal bare være bedre til at fortælle det« udtaler borgmester Mikael Klitgaard og fortsætter:

»Vi er jo nået dertil, hvor Brønderslevs borgere får tilbudt billigere fjernvarme end borgerne i Aalborg, der har været vant til rigtig billig fjernvarme Og jo mere selvforsynende, vores forsyning bliver, jo bedre bliver det ikke bare for vores borgere, men også vores virksomheder og deres grønne regnskaber Især når vi skaber et energioverskud Det er noget, virksomhederne kan bruge til noget, og derfor er Brønderslev lige nu attraktiv for mange typer virksomheder «

Arbejdet med den grønne omstilling er dog langt fra slut, for der er i Brønderslev Kommune gang i en stor plan om at etablere Biopark Brønderslev – en plan som har bred politisk opbakning Bag den store plan står det eksisterende biogasanlæg syd for Brønderslev, GFE Krogenskær, som sammen med Sindal Biogas og DBC Invest er klar med en investering på over 3 mia kroner for at opføre Biopark Brønderslev 1,5 kilometer syd for Brønderslev

I første omgang forventes den nye Biopark at kunne modtage 700 000 tons biomasse årligt – 7 gange mere end den biomasse, GFE Krogenskær årligt modtager lige nu Der er i alt tale om et areal på ca 20 hektar, som på sigt kan udbygges til også at omfatte Power-to-X

Biopark Brønderslev som den kunne komme til at se ud. En investering på over 3 mia. kroner og med mulighed for udvidelse til bl.a. Power-to-X.

#LærlingBrønderslev

Et nyt netværk på tværs af hele Brønderslev Kommune

”Hvad gør man for at tilbyde sin nye, unge lærling på 18 år de bedst mulige betingelser, når hans nærmeste kollega er vores elev på 27, og vores gennemsnitsalder er midt 40’erne?”

Sådan spurgte Birgitte Mortensen fra PM Energi i Brønderslev Erhvervschef Marianne Gade til et møde i efteråret 2022 Lidt senere besøgte Marianne Semler Agros afdeling i Brønderslev sammen med erhvervskonsulent Malene Fisker og mødte yderligere 3 lærlinge, der alle nu var langt væk hjemmefra for at kunne passe sin læreplads, og så slog det hende Brønderslev havde brug for et lærlingenetværk, hvor kommunens unge lærlinge kunne lære andre lærlinge og produktionselever at kende og på den måde komme til at kende nogen, man kunne lave noget med i sin fritid

Malene Fisker fik rollen som tovholder og fik skabt et overblik over de ca 160 lærlinge, der er på tværs af hele Brønderslev Kommune Hun sendte i første omgang en invitation gennem alle virksomhedsledere De skulle nemlig sige ja til, at deres lærlinge én gang om måneden måtte deltage i netværket i arbejdstiden, og at de som virksomhed min én gang ville lægge hus til et virksomhedsbesøg

Håbet var at samle 10-15 lærlinge, men 27 meldte sig til allerførste netværksmøde, som Birgitte Mortensen og PM Energi naturligvis lagde hus til med flag, rød løber, sandwiches og kagemand samt åbningstaler fra både borgmester Mikael Klitgaard og formanden for Brønderslev Erhverv, Martin Bech Det blev en både sjov og lærerig eftermiddag for de fremmødte, og siden har netværket mødtes hos AFINITAS og QUPAQ Netværket tæller nu 41 lærlinge, og Malene Fisker fortæller, at alle hygger sig, og at snakken glider nemt, samt at nysgerrigheden på hinandens arbejdspladser er stor

»Ideen med at besøge en ny arbejdsplads hver gang er at give vores lærlinge et indblik i de mange spændende virksomheder, som Brønderslev har at byde på i hele kommunen .

At skaffe lærlinge og arbejdskraft generelt er blevet en udfordring, så vi vil gerne beholde dem, vi uddanner i kommunen Hvis de ikke kan blive, der hvor de er udlært, skal de vide, at de altid kan prøve en af de andre virksomheder, og det er bare nemmere, hvis man har hilst på direktøren,« forklarer Malene Fisker Hun håber på, at netværket kan være medvirkende årsag til, at lærlinge vælger Brønderslev til, og glæder sig over, at nye lærlinge løbende tilmelder sig på: www broendersleverhverv dk/udvikling/larling

QUPAQ.

PM Energi A/S

Trivsel kommer først

Dronninglund Gymnasiums karakterniveau er et af de punkter, rektor Lars Jørgensen fremhæver, som gymnasiets særlige kendetegn. Sidste år lå gennemsnittet i 3.G’ernes afsluttende Studieretningsprojekt (SRP’en) et helt karakterpoint højere end landsgennemsnittet. Høje karakterer er dog ikke et mål i sig selv. De er blot et resultat af de kræfter, der hvert år investeres i at give skolens elever de bedste forudsætninger for at trives og lykkes.

DG metoden

Hvert år undersøges trivslen blandt alle landets gymnasieelever. Det er en tradition, at DG er at finde blandt de gymnasier, der ligger i top. »Elever, der har det godt, præsterer bedre,« forklarer Lars. »Fungerer klasserne socialt – ja, så er der også noget at bygge fagligheden på. Derfor er trivsel et af de områder, vi prioriterer. Det er et fælles ansvar, vi hele tiden hjælper hinanden med at løfte. Der tales meget om mistrivsel blandt unge. Den udvikling, mærker vi også – alt andet ville være utopi. Men, der kan gøres meget ved hele tiden at forholde sig aktivt til elevernes tilbagemeldinger. Af samme grund går vi også ret minutiøst og analytisk til værks, når vi får resultaterne af årets trivselsundersøgelse. Er der f.eks. klasser, der skiller sig ud på enkelte parametre, og kan vi lære noget af det?«

Studieretningsprojektet i 3.G tæller dobbelt på

eksamensbeviset. Opgaven er kulminationen på gymnasieforløbet, og endnu et af DG’s flagskibe. »Opgaveskrivning er en faglig disciplin og en modningsproces. Med den rette vejledning på rette tidspunkt, kan vi løfte elevernes faglige niveau ganske betragteligt. Vores opgave er at fintune den vejledning og assistance, vi tilbyder eleverne undervejs i en skriveproces.

Metoden, har vi arbejdet struktureret med at forfine gennem flere år. Hvilken viden skal vi stille til rådighed – og hvornår, for at det får maximal positiv effekt for den enkelte elev?

Målet har været at gøre eleverne trygge ved at blive stillet en stor opgave. Resultaterne af den indsats, begynder vi at se nu.«

Slotskollegiet tiltrækker unge udefra »Ungdomsårgangene er faldende og unge søger i stigende grad mod storbyer, når de skal vælge uddannelse. Den virkelighed er alle gymnasier oppe i mod. Ja, i princippet er vi i konkurrence med alle ungdomsuddannelser,« siger Lars. »Så når jeg nævner karakterer og trivsel, som særlige kendetegn for DG, er det fordi jeg ved, at karakterniveau og trivsel er pejlemærker, når unge vælger uddannelsessted. Vi skal vise, at der er et attraktivt alternativ, i det man normalt vil betegne som et yderområde.«

Den strategi er Slotskollegiet også en del af. »Mig bekendt findes der ikke andre gymnasier i landet, hvor man kan bo i egen lejlighed på et

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Dr. Gym.

Drengene fra 3.b, som vandt årets fodboldturnering i 2022. Jeppe Andersen på cykel, mens Verner Torensma og Jens Krebs

Christensen nøje følger med. Et par af 2022’s studenter fra DG: Karoline Rosencrone von Bentzon, Mads Peter Bilde Jakobsen, Sofie Sloth Pihl, Eva Højer Nordtorp Højer og Robert Løkkegaard.

slot 900 meter fra studiestedet – og tage sin egen hest med. Intentionen er ikke at kannibalisere pladser i vores eget optagelsesområde. Vi ønsker netop at tiltrække elever »udefra«. Derfor er vi også glade for, at over 50% af de nuværende elever med studiebolig på »Slottet«, er unge med bopæl andre steder i landet – blandt andet indre København, Midtsjælland, Aarhus og Midtjylland. Efter sommerferien er der forhåndstilmeldt en pige fra Grønland.«

Selvom der er flere lighedstræk mellem livet på en efterskole og hverdagslivet på kollegiet, så er der ifølge Lars afgørende forskelle: »De unge flytter reelt hjemmefra, den dag, de rykker ind her. Lejlighederne er elevernes egne – slot eller ej. Det respekterer vi. Vi vader f.eks. normalt ikke ind over dørtærsklen med ugentlige værelsestjek og den slags.

Ovre på gymnasiet praktiserer vi »trivsel er et fælles ansvar«, og det er det værdisæt, vi har taget med over på kollegiet. Måske ovenikøbet i en lidt mere koncentreret form, fordi elever på tværs af årgange, køn og alder skal finde fælles trit, for at få en hverdag til at fungere. I samarbejde med Dronninglund Slots ejere, stiller vi nogle ydre rammer til rådighed. Resten er i høj grad op til eleverne selv, godt hjulpet på vej af vores kollegiemor og studievejleder, Pernille.«

Almen dannelse er også samfundsnyttigt

Der er gået inflation i budskaber om manglen på håndværkere, mener rektor Per Knudsen og uddannelsesvejleder Pernille Dahl fra Brønderslev Gymnasium og HF. De savner geografisk nuancering i debatten om unges valg af uddannelse.

»Langt flere unge vælger en erhvervsuddannelse i vores kommune sammenlignet med f.eks. nordsjællandske kommuner og større byer. Faktisk ligger vi et stykke over landsgennemsnittet. Sidste år valgte 26% en EUD efter 9./10. klasse i Brønderslev Kommune – i f.eks. Gentofte var tallet 3,8%. De to tal viser med al tydelighed, hvorfor det er nødvendigt at tage afsæt i geografiske forskelle, når der insisteres på, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse fremfor en studentereksamen.«

»At studenter ender som ufaglærte, er bare en af de generaliseringer, vi er oppe i mod. Selvom vi kan se, at flertallet af de unge herfra læser videre og i høj grad vælger mellemlange, nyttige uddannelser, fremfor smalle specialiseringer, der ikke er jobs i. Som gymnasium har vi i mange år peget på det vigtige i, at en by som Brønderslev også har brug for, at sygeplejersker, læger, pædagoger og lærere har lyst til

at bosætte sig i vores område. Derfor er det temmelig frustrerende, at erhvervsuddannelser pr. definition udråbes som samfundsnyttige, mens en studentereksamen pr. definition er unyttig.«

Hvordan defineres samfundsnytte?

Hvad vil jeg lave hver dag resten af mit liv?

Det spørgsmål, er der ikke ret mange 16-årige, der kan svare entydigt på. De er ikke nødvendigvis klar til at møde ind på en »voksenarbejdsplads” hver dag, mens deres jævnaldrende kammeraterne hænger ud på gymnasiet. Den usikkerhed bør vi give plads til, mener Per. Måske skal vi ikke have så travlt med at bede unge om at træffe hurtige »samfundsnyttige« valg. »Faktisk er unge, der har taget en studentereksamen, inden de starter på en håndværkeruddannelse, meget attraktive ude i virksomhederne,« indskyder Pernille. »De vil gerne have lærlinge ind, der har bred almen viden, samfundsforståelse og som udover håndværkerfaglig interesse, også kommer med en anden modenhed end de helt unge.«

Vi skal vise de unge alle muligheder »Vi plejer at sige, at de studerende ved mere den dag, de står med huen i hånden, end de nogensinde kommer til resten af deres liv,« forklarer Per. »Værdien i almen dannelse og et bredt fagligt fundament skal ikke undervurde-

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

Øverst, biologitime i 1.c: Matilde Mortensen og Malene

Pape i aktion.

Rektor Per Knudsen i snak med Nuka Lentz, Mette Sørup og Kristine Vestergaard fra 1.c.

Nederste billede, kemi i 1.hf.

res. Vi står overfor nogle enorme samfundsmæssige udfordringer og forandringer, der kalder på mange af de egenskaber, eleverne lærer gennem deres studietid. Det er omstillingsberedte unge mennesker, vi sender ud ad døren. Samtidig er gymnasiet en mulighed for at prøve af, hvem er jeg, uden at være fastlåst i et bestemt valg.«

»Udover det faglige indhold, er vi som gymnasium forpligtet på at vise eleverne, hvilke karrieremuligheder de har – og dermed også lede dem i retning af, hvilket studie der vil være det rigtige for dem. En af vores gymnasieklasser har netop været på ekskursion til GrønGas Vrå, som hvert år behandler 365.000 ton biomasse og producerer ca. 13 millioner Nm3 bionaturgas. Ekskursionen, som indgik i et tværfagligt projekt i dansk, samfundsfag og naturvidenskab, er et meget godt eksempel på, at den læring, elever tager med herfra, inspirerer dem i deres videre valg i livet. Eleverne var enormt nysgerrige på, hvilken uddannelse de skulle vælge, for at arbejde et sted som her. Turen satte også to streger under, at der bliver brug for flere forskellige kvalifikationer på tværs af faggrupper i fremtiden. Det er ikke et enten eller.«

Byvandringer i Aalborg

og andre historiske arrangementer

Book på nordjyskemuseer.dk/kalender

Vikingemuseet Lindholm Høje

Besøg Danmarks største vikingegravplads og se udstillingerne om de vikinger, der boede på Lindholm Høje.

Hals Museum og Skanse

Fri entré alle årets dage: kl. 09 – 21.30

Se Udstillingerne

• Porten til Limfjorden

• Dagligliv i Hals

• Havn og fiskeri

www.nordjyskemuseer.dk

Caféen Kunstudstillinger

26. marts - 23. april Påskeudstilling

30. april - 11. juni Fantasy Art mm.

24. juni - 27. august Dodekalitten

2. juli - 1. oktober Skulptur-Udstillingen

3. sept. - 5. nov. Nordens Lys

12. nov. - 17. dec. Censureret Udstilling

I kunstcentrets hyggelige Café kan man slappe af og nyde den spændende arkitektur i huset og den smukke natur udenfor.

På hverdage kan man købe kaffe, te og andre drikkevarer samt lækre kager og tærter.

I weekender og på helligdage tilbydes desuden lette frokostretter. Til fernisering serveres lækre menuer.

Galleributikken

Her findes et unikt og spændende og udvalg af gaveartikler, brugskunst, plakater og kunstnerkort.

Det perfekte sted til at finde værtindegaven.

Mød Galleributikken på Galleributikken tlf. 9647 6601.

Vi glæder os til dit besøg.

Har du hørt om NORDEX FOOD?

Har du smagt oste fra Taverna? Fra SütdiyarI? Hvis du er vild med hvid ost som salatost, Feta og Halloumi, så kender du helt sikkert NORDEX FOODs produkter. Men det er ikke sikkert, du kender historien om milliardsuccesen på Nordre Ringgade 2 i Dronninglund.

NORDEX FOOD er en af Europas største udbydere af salatost, Feta og Halloumi og sælger hvide oste-produkter i mere end 70 lande

Virksomheden ligger i udkanten af Dronninglund, og den kan næste år fejre 40 års jubilæum Siden 1984 er NORDEX FOOD vokset fra en håndfuld medarbejdere i det nordjyske til en multinational koncern med 450 medarbejdere og mejerier i Danmark, Østrig og Rumænien Derudover er der salgskontorer i Tyskland, Grækenland og på Balkan samt datterselskaber i England og Holland

I 2022 havde NORDEX FOOD en omsætning på 2,6 mia DKK – fordelt på globalt salg af hvid ost til forbrugere, fødevareproducenter og grossister, der sælger til fx restauranter og kantiner samt andre slags oste og mejeriprodukter

Familiedrevet vokseværk

Historien om NORDEX FOOD er historien om en familiedrevet virksomhed med stor succes For det var Keld H Pedersen, der i 1984 grund-

lagde virksomheden, mens hans søn, Martin

Aagaard Pedersen siden 2019 har siddet i direktørstolen NORDEX FOOD startede i lejede lokaler på Dronninglund Slot, men i dag holder de 80 medarbejdere på hovedkontoret til i nyligt udbyggede lokaler på Nordre Ringgade, fortæller administrerende direktør Martin Aagaard Pedersen

- Virksomheden har efter en hård tid med corona-nedlukninger, krig i Ukraine med dertil hørende prisstigninger på råvarer og energikrise igen i 2022 formået at tjene penge Vi sælger varer til danske supermarkeder, stærke brands til tyrkiske forbrugere over hele Europa og er markant til stede i mere end 70 lande verden over Vores succes hviler på medarbejdere i Danmark, Tyskland, Holland, Belgien, Østrig, Rumænien, England, Kroatien og Grækenland

NORDEX FOOD’s tre mejerier

Nørager Mejeri producerer årligt ca 20 000 tons hvid ost og beskæftiger 140 medarbejdere Den hvide ost sælges herhjemme under brandet Taverna, men langt størstedelen eksporteres

Nordex Käserei (Østrig) producerer årligt ca 6 000 tons hvid ost og beskæftiger 50 medarbejdere Det er hovedsageligt hvide oste i dåser af mærket SütdiyarI, der produceres til tyrkiske minoriteter i det meste af Europa

Nordex Food Romania producerer årligt 5 000 tons hvid ost – primært af brandet Akadia til kunder i Mellemøsten og Syd-østeuropa 35 medarbejdere er ansat på mejeriet i Rumænien

Martin Aagaard Pedersen.

Succeshistorie ud over alle grænser Alene i Dronninglund sidder 80 medarbejdere i afdelinger for salg, salgssupport, indkøb, IT, HR, økonomi, logistik og planlægning, marketing, kommerciel produktudvikling, kvalitet og en serviceafdeling Yderligere 140 arbejder på Nørager Mejeri syd for Aalborg, mens 50 er ansat på mejeriet i Østrig og 35 på mejeriet i Rumænien Tilsammen producerer de 30 000 tons hvid ost om året, mens indkøbsmedarbejderne i Grækenland sørger for at opkøbe Feta og Halloumi De fleste af de græske varer sælges af NORDEX FOODs datterselskab Futura Foods, der holder til i det vestlige England Futura har 50 medarbejdere, og NORDEX FOOD ejer 100% af selskabet Derudover ejer

NORDEX FOOD 52% af TOK, der sælger tyrkiske varer på de hollandske, tyske, franske og belgiske markeder

- Vi er specialisten i hvid ost! På alle vores mejerier sikrer vi høj mejerifaglighed ved at have danske mejerichefer og produktionschefer Vi bygger vores succes på langvarige relationer, og

derfor er det også vigtigt for os at have gode og trofaste leverandører af ko- og gedemælk Uden mælken havde vi jo ingen forretning, så vi skal sikre gode forhold for alle, der medvirker i produktion af hvid ost fra jord til bord, forklarer Martin Aagaard Pedersen

På de tre mejerier i Nørager, Østrig og Rumænien produceres hvid ost til supermarkeder, catering og fødevareproducenter Produkterne spænder fra salatost, grillost og cremede oste og kommer under flere forskellige brand-navne Det mest kendte fra danske supermarkeder er Taverna, mens SütdiyarI er velkendt blandt tyrkiske migranter og efterkommere rundt om i Europa

Vidste du… at du kan købe NORDEX FOODs Tavernaprodukter i Bilka, føtex, Netto, REMA og på nemlig com

Grillede asparges med salatost

Forfriskende og meget let opskrift på grillede asparges, – en lille ret der vil fungere godt som forret eller i en vegetarisk menu. Her får asparges selskab af balsamico glaze og salatost, der giver perfekt salt kant til den lækre sommergrøntsag.

Antal personer: 4

Ingredienser

· 200 g Taverna Finest salatost

· 2 bundt asparges

· 1 rødløg, fint hakket

· 4 tomater i tern

· 2 nektariner i skiver

· 4 spsk bredbladet persille, fint hakket

· Balsamicoglaze

· Olivenolie

· Salt og peber

Fremgangsmåde Knæk de trævlede ender af aspargesene og kassér dem . Vend aspargesene med lidt olivenolie og krydr dem med salt og peber Grill dem gyldne enten på grillen eller på en grillpande, til de har fået fine grillstriber

Anret aspargesene på et fad, fordel tomater, nektariner, løg og persillen henover Top med salatost, og dryp balsamico glaze henover inden servering

Sandwich med røget laks

En fyldig sandwich som kan nydes i madpakken, til frokost eller som hurtig aftensmad. Taverna grillosten giver en dejlig fyldig smag og et godt bid, der smager dejligt sammen med avocado og laks.

Antal: 1 sandwich

Ingredienser

· 40 g Taverna Finest

· ½ pk Taverna Grillost i skiver

· 2 skiver godt lyst brød, fx landgangsbrød

· 20 g soltørrede tomater i olie

· 3 skiver røget laks

· ½ avokado

· 1 lille håndfuld babyspinat

· 1 spsk olivenolie til stegning

Fremgangsmåde

Rist brødet på begge sider . Steg grillost skiverne på en pande i lidt olie Imens kommer du salatost og soltørrede tomater i en foodprocessor og kører ingredienserne til en creme

Smør begge skriver ristet brød med tomatcremen, og læg nu avokado, spinat, grillost og laks i lag i sandwichen og server straks

Museum for Forsyning og

Bæredygtighed

Dorf Møllegård og VILDMOSEMUSEET

Museum for Forsyning og Bæredygtighed er et statsanerkendt museum, som har ansvar for dokumentation, undersøgelse og formidling af historien i hele Brønderslev Kommune. Museet har to destinationer, Dorf Møllegård, der ligger på kanten af Dronninglund Storskov, og VILDMOSEMUSEET, der er under etablering i en del af de gamle PN bygninger i Brønderslev.

Museet har gennem de seneste fem år gennemgået en kæmpe udvikling og har sat ambitiøse mål for fremtiden Dorf Møllegård er et helt unikt kulturmiljø, hvor landets eneste museum med både autentisk fungerende vandmølle og autentisk fungerende vindmølle findes De kommende år vil stadig flere dele af møllegården blive renoveret og formidlet på nye måder . I 2023 åbner vandmøllen med »nye« gamle interiører, og der arbejdes med renovering og åbning af stuehusets 1 sal og kostald Stuehuset, der er indrettet som i 1930’erne, udgør kernen i det lidt atypiske museum, hvor man må sidde i møblerne og rode i skufferne Har man lyst, kan man endda tage kaffe og kage fra cafeen med ind i stuehuset og nyde den der Fra 2024 vil Dorf Møllegård også rumme et stort lækkert foredragslokale, som også kan lejes til konferencer, møder og lignende

VILDMOSEMUSEET i Brønderslev er under udvikling og dermed ikke åbent i ordinær forstand Der bliver dog løbende afholdt foredrag, rundvisninger og arrangementer i museets lokaler, og museet formidler Brønderslevs og Store Vildmoses historie både gennem foredrag, byvandringer og køreture Det nye vildmosemuseum bliver et museum for alle lokale, fra dagplejemor til virksomhedsejer, hvor det bliver muligt at spejle sig selv og sin historie i museets formidling Samtidig skal museet rumme »state of the art« udstillinger, der kan tiltrække turister fra Nordvestkysten Museum for Forsyning og Bæredygtighed vil med sine to destinationer sikre, at alle mennesker i kommunen har et kvalificeret og relevant kulturtilbud, og samtidig at Brønderslev Kommune for alvor kommer på det kulturelle landkort

TLF. 9884 3105 MUSEUMMOSS.DK

Foto: Zane Reinfelde

Teknologi vil bane vejen

»2022 har været et mystisk år.« Mogens Sørensen fra Diget Maskinstation ser tilbage på et år, hvor alt og intet har været som det plejer.

»Brændstofforbruget har været under lup –som altid. Det er en kontinuerlig proces uafhængig af svingende brændstofpriser,« forklarer Mogens. »Reelt set er brændstof det eneste, vi selv kan skrue på. Vi famler os lidt frem og forsøger med små tiltag, der gør det muligt at øge udbyttet, men vi kan ikke nødvendigvis måle effekten af det, vi gør med det samme. Sidste år placerede vi gyllen lige under majskornene på enkelte testmarker. Resultatet kender vi ikke endnu, men målet er at gøre det lettere for planten at optage startgødningen.

Selvom vi gerne vil mere, så er teknikken ikke moden til at indfri alle grønne ambitioner endnu. Der er for eksempel ikke udsigt til rent eldrevne traktorer lige nu. Det kræver batterikapacitet pr. traktor svarende til 40 Tesla ‘er og så skulle en traktor, med de nuværende batterityper, veje mellem 30-50 tons.«

Ifølge Mogens er der dog al mulig grund til optimisme på erhvervets vegne. Ny teknologi kommer til at bane vejen. Spørgsmålet er hvornår. Selv følger han nøje de testresultater, der løbende offentliggøres – officielt og uofficielt. »Et af de områder, jeg kan se perspektiver i, er spotplacering af gødning og ukrudtsbekæmpelse. Her er blandt andet kørt test med en 100 meter bred sprøjtebom monteret med 36 kameraer, som genkender alle typer

Diget Maskinstations nye AVR

Puma 4.0. På nuværende tidspunkt er det den eneste af netop denne model herhjemme.

ukrudt. Forsøgene viser, at brugen af kemi kan reduceres med 66%.«

»Vi skal helst være et skridt foran i forhold til nye investeringer, men timingen skal være rigtig.« Maskinstationens seneste nyerhvervelse er en 4 rækkers kartoffeloptager – en AVR Puma 4.0. Den nye kartoffeloptager har en bedre rensekapacitet og kan derfor lave pænere renere rækker. Samtidig spares en mand og to traktorer til gavn for både kartoffelavler, brændstofforbrug pr. ha, miljøbelastning og driftsomkostninger. »Det kriterie, vurderer jeg ud fra hver gang, der skal investeres,« fortæller Mogens. »På nuværende tidspunkt findes der ikke tilsvarende modeller herhjemme.«

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Bering

Røde Kors er under udvikling

Gennem det seneste år har Røde Kors-afdelingen i Dronninglund-Hjallerup

undergået en større og meget spændende udvikling.

Afdelingen driver en række aktiviteter:

• Genbrugsbutikken i Hjallerup

• Genbrugsbutikken i Dronninglund

• Kursus og mødefaciliteter i de nye lokaler i Dronninglund

• Førstehjælpskurser, der er for alle

• Nørklerne, der svinger strikketøjet

• Mødestedet for de mere sårbare

• Besøgstjenesten, der yder en stor indsats ved at besøge bl .a ensomme

Denne udvikling vil vi fortsat understøtte

Butikken i Dronninglund er flyttet til større og nyere lokaler, og der er nu også plads til isenkram, elektronik og flere bøger i sortimentet Hertil kommer selvfølgelig meget mere tøj Det er blevet rigtig godt modtaget, med masser af kunder i butikken, og selvfølgelig en mærkbar forøgelse af omsætningen

Butikken i Hjallerup er den største af de to butikker og indeholder også møbler Det er en butik, der har eksisteret i mange år og mere end 3 år på den nuværende adresse Der er masser af plads og derfor et stort udbud af varer.

Tekst: Hans Jørgen Dalum - Foto: Kurt Bering

Vi har gennem den seneste periode lagt mange kræfter i butikken I Dronninglund med flytning og indretning Det betyder ikke, at vi glemmer butikken i Hjallerup I den kommende tid vil vi sætte fokus på udvikling af den store butik, så den fortsat fremstår indbydende og attraktiv for både kunder og medarbejdere Denne proces vil ske i et tæt samarbejde med alle involverede i butikken

De to butikker er altså i en rivende udvikling, hvilket også afspejler sig i salget Gennem det seneste år har vi nået en vækst på ikke mindre end 25%, hvilket er helt fantastisk Denne udvikling forventes at fortsætte de næste år

Det nye møde- og kursuslokale i Dronninglund bliver nu brugt flittigt af de nye aktiviteter og virker både hyggeligt og er meget funktionelt Det har vist sig, at der har været et stort behov, da lokalet allerede er meget optaget Det gælder også Førstehjælp, hvor vi har fire veluddannede instruktører, der udbyder Førstehjælpskurser ikke kun under Røde Kors, men også målrettet virksomheder, det offentlige og på det seneste også til kørekort Denne aktivitet er derfor i god vækst

Caféen – et helt nyt tilbud fra Røde Kors

På landsmødet i november, der blev afholdt i Nyborg meddelte vores generalsekretær Anders Ladekarl, at vi skal have mere fokus også på hjælp og støtte i vores eget lokalområde Han gjorde det meget klart, at Røde Kors henvender sig med støtte og hjælp både internationalt, nationalt men også lokalt

Alt for mange mennesker i Danmark føler sig ensomme, og tallet er stigende Mennesker i alle aldre og i alle dele af samfundet kan rammes af ensomhed Det er den ældre, der mister vennerne, den fængslede, førtidspensionisten, der er socialt isoleret, alenemoren der står uden netværk eller ægtemanden til den demensramte, men også børn og unge er hårdt ramt

Denne opgave vil vi godt påtage os i vores afdeling DERFOR har vi i bestyrelsen besluttet at afsætte penge til at indgå en lejeaftale med den gamle butik i Dronninglund foreløbigt for en 3-årig periode, men forventeligt meget længere

Henvendelse vedr. Caféen kan ske til dronninglund.cafe@rodekors.dk

Her vil vi åbne en cafe, der har fokus på det sociale og som henvender sig til alle aldersgrupper Det er dog ikke en Café i traditionel forstand, men mere en »paraply« for de mange nye aktiviteter, der vil få sit udspring i Caféen

Formål:

• at opbygge sociale relationer i lokalområdet

• at yde hjælp og støtte til udsatte borgere

• at være synlig og aktiv

Eksempler på aktiviteter og fokusområder

• Familienetværk

- Familier der ønsker et netværk

- Ukrainske familier

• Børn og unge

- Mistrivsel

- Lektiehjælp

- Socialt samvær

- Netværks-cafe

• Ensomme og sårbare ældre

- Morgenkaffe

- Spil

- Cykelværksted

- Træ- og drejeværksted

Det er et helt nyt initiativ, vi igangsætter i disse lokaler Det bliver ikke et sted, der skal tjene penge, men et sted, hvor vi skal give en masse til dem, der har behov Det skal derfor ikke generere overskud, men må gerne koste lidt Gennem donationer og hjælp fra mange sider ser økonomien meget tilfredsstillende ud, og det er derfor bestyrelsen har vedtaget en indkøringsperiode hen over de næste tre år, da den slags aktiviteter tager tid at etablere

Selve miljøet i cafeen er inspireret af Matador Derfor vil møbleringen være med møbler fra 60’erne, der vil skabe en helt fantastisk hyggelig stemning, hvor også vores billardbord vil få sin plads

Da musikken bliver en del af det, er der indkøbt et stort stereoanlæg med pladespiller og det hele Derfor er vi på jagt efter masser af LP-plader Vi er også på udkik efter et godt flygel, da det kunne være hyggeligt med lidt morgensang på ugentlig basis eller måske en stille koncert Der bliver indkøbt spil af forskellig slags, ligesom man kan læse avis og ugeblade samt måske en ordning, hvor vi kan bytte bøger

I cafeen kan man købe alle mulige former for god kaffe, the og kakao med lidt brød til i form af rundstykker og forskellig slags kager

Vi har oplevet den store glæde, at flere frivillige allerede har meldt sig til at drive cafeen

Det vidner om interesse og behov for dette nye initiativ Vi forventer at åbne hen over sommeren

Økonomi

Det er via salget i vores to butikker, vi genererer økonomien til de lokale aktiviteter, vi har i gang og vil etablere i fremtiden Hertil kommer, at vi hvert år indbetaler et større beløb til Røde Kors Landsorganisation Desuden donerer vi større pengebeløb til en række områder ud fra en liste fra Landsorganisationen

Alt det kan vi gøre, fordi vi har en god økonomi og med en kæmpe indsats fra alle vores mere end 100 frivillige

Vi får heldigvis masser af spændende ting og sager, vi kan klargøre og sælge i butikkerne, hvilket er en forudsætning for den gode økonomi

Frivillige

De mange frivillige yder en meget stor indsats, og den ledelsesmæssige opgave består i, at alle føler de gør en forskel og indgår i et hyggeligt miljø

Opgaverne som frivillig er utrolig alsidig og spænder lige fra reparationer, sortering, butiksdrift med kassefunktion og kundepleje, transport, service, rengøring og meget meget mere Der er spændende opgaver uanset interesser Dertil kommer, at man indgår i et spændende socialt arbejde og helbreder ensomheden

Hvad er Røde Kors

Omkring 13 millioner frivillige i 192 lande udgør kernen i Røde Kors I Danmark er vi næsten 35 000 frivillige fordelt på mere end 200 afdelinger

Med så stor udbredelse rundt i hele verden, kan Røde Kors meget hurtigt tilrettelægge hjælpearbejdet, der hvor behovet pludseligt opstår Det er det enkelte lands Røde Kors, der varetager de nationale indsatser Det er derfor vi ofte ser, at Røde Kors med så mange frivillige

kan rykke ud med timers og dages varsel, hvilket er en helt utrolig styrke

Vi er en neutral organisation, der er uafhængig af partipolitik Men vi har holdninger og taler de sårbares sag

Røde Kors har gennem mere end 150 år bygget på den samme idé Vi hjælper mennesker i nød uden at skele til nationalitet, etnicitet eller religion

Mange forbinder Røde Kors med masser af aktiviteter for at hjælpe i de forskellige dele af verdens brændpunkter, hvor mennesker er i nød og har store og uoverskuelige problemer Det kan skyldes f eks hungersnød, naturkatastrofer, ulykker, krig og meget mere Det er ofte det, vi hører om, når vi taler om Røde Kors Det er dog kun en del af sandheden Røde Kors er meget mere end det internationale arbejde

Røde Kors er også en dansk beredskabsorganisation

På landsplan bliver der ydet en stor indsats, der hvor der opstår særlige situationer med brug for hjælp Røde Kors har over 600 frivillige samaritter, der til sammen udfører langt omkring 25 000 behandlinger om året Vi er Danmarks største udbyder og vores frivillige er uddannede i at yde den bedste førstehjælp

Vores samaritter er opdelt i to kategorier De almindelige samaritter har en meget grundig førstehjælpsuddannelse suppleret med vores egen sundhedsfaglige uddannelse i Røde Kors Derudover har vi en gruppe samaritter med sundhedsfaglig baggrund i deres »civile« liv, som har fået en særlig efteruddannelse i Røde Kors, så de er i stand til at kalde sig Me-

dics Begge kategorier yder behandlinger under vores korpslæges delegation/ansvar

Som supplement til samaritter og Medics kan vi også tilbyde assistance fra frivillige læger og sygeplejersker, som hyres ind til skræddersyede arrangementer og events

Vores samlede samarit-aktivitet kan dække kundernes krav til hjælp og sikkerhed helt fra at sætte plaster på en vabel og til at yde lægehjælp i akutte livreddende situationer

Med Røde Kors’ samaritter sikres, at alle deltagere til et arrangement er i de bedste hænder og har adgang til hurtig og effektiv førstehjælp

Når katastrofen rammer, er Røde Kors mest kendt for vores evne til at handle hurtigt ude i verden, men i Røde Kors kan vi også gøre meget, når katastrofen rammer i Danmark

De seneste år har vi set mere voldsomme vejrforhold med tørke, storme og oversvømmelser mange steder i Danmark Vi har haft flygtninge som krydsede grænsen, skyderier ved Krudttønden og i Field’s og en COVID19-pandemi Klimaforandringer, internationale kriser og terrortruslen er rykket langt tættere på Danmark end før, og Røde Kors har en vigtig rolle at spille i disse situationer for at beskytte danskerne

Vi er et solidt supplement til myndighedernes beredskab gennem vores mange frivillige, som kan aktiveres i hele landet Røde Kors’ nationale katastrofeberedskab er udviklet i tæt samarbejde med de sektoransvarlige myndigheder Vi er til stede før, under og efter en beredskabshændelse . Vi har fokus på mennesket, ikke på håndteringen af selve hændelsen

Din sidste vilje er en gave til de efterladte

»Forleden holdt vi nede på Asaa havn med et følge,« fortæller Bedemand Kent Sigsgaard, »for det var et sted, der havde haft betydning for afdøde.«

Hvorvidt det var afdødes eget udtrykte ønske at kaste et sidste blik udover Asaa Havn inden kirken – eller om det var de pårørende, der forslog turen som en sidste gestus, er egentlig ikke så vigtigt. Det var et fint øjeblik, og det er pointen. Der er 1000 måder at sige farvel på. Den ene opskrift kan være lige så rigtig som den anden, understreger Kent. Men hvis ingen ved, hvad afdødes ønske var, fordi der aldrig er sat ord på det, kan det i situationen være svært for de efterladte. I forvejen er dødsfald en livssituation fuld af overvældende sorg og tanker om praktik, økonomi og måske også usikkerhed om fremtiden, hvis det er en ægtefælle, der er død. Så kan det være svært helt at mærke efter, hvad afdødes sidste vilje ville have været.

Sæt ord på dine ønsker

Det er de færreste, der har lyst til at tale om sin egen død. »Nogle synes, det er lidt uhyggeligt at tale om sin begravelse,« siger Dorthe, som

har været bedemand i Kents bedemandsforretning siden 2018. »Men jeg tror faktisk, at det ville være lettere, hvis det var noget, vi talte om i løftet stemning over en sildemad og en snaps, i stedet for at udskyde til man er døende. Det tager på en eller anden måde brodden af ubehaget.« Trods et generelt ubehag ved snak om døden, er der en stigende interesse for at skrive »Min sidste vilje« ned. Hvad skal der ske den dag, jeg ikke er her længere. Hvordan skal kisten se ud? Hvilke salmer skal synges i kirken, og har jeg særlige ønsker til, hvordan begravelse eller bisættelse skal foregå? Det er en gave til de efterladte, mener Dorthe og Kent.

Dokumentet er ikke juridisk bindende, medmindre det har været en tur omkring Skifteretten, men det er en hjælp, til de efterladte. Hvad ønskede mor egentlig, selvom hun aldrig sagde det højt. »Der kan sidde fire søskende overfor os, der er fuldstændig enige om, hvad deres mor ønskede, men det modsatte er lige så tit tilfældet. Ord kan tolkes vidt forskelligt. Ved selv at tage stilling på forhånd, kan unødig konflikt undgås.«

Lokalkendskab skaber tryghed Hvert år står Bedemand Kent Sigsgaard for bisættelser og begravelser i lokalområdet. Fra

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

Dorthe og Kent foran Melholt

Kirke, som Dorthe har et særligt forhold til. Her kom hun som barn med sine bedsteforældre. De er nu begravet på kirkegården. Hun har også været kirkesanger i kirken. Bedemand Kent Sigsgaard

åbner 1. maj endnu et kontor i Vodskov, så efterladte i området ikke skal køre helt til Dronninglund eller Hjallerup. Kontorerne har åbent efter aftale.

Sæby i nord til Vodskov i syd. »Jeg plejer at sige, at vi skal have syv forskellige kasketter på,« forklarer Kent. »Vi ved aldrig, hvad vi kommer ud til. Hvis vi f.eks. kommer ud til en familie, der smiler og griner, skal vi jo ikke være dem, der trækker stemningen ned. Andre gange er familien knuget af sorg, så er det den situation, vi tilpasser os.«

Selve kirkehandlingen er det, der fylder mindst i Dorthe og Kents arbejde. Når først de står udenfor kirken, er tingene ude af deres hænder. »Der er så mange detaljer, der skal være styr på, inden vi når dertil. Vores rolle er at guide og gøre de efterladte nogenlunde trygge i en, for de fleste, uvant situation. Vi kender de lokale kirker og er på fornavn med præsten og graveren i Asaa og Melholt Kirke – og sådan er vi på fornavn med alle vores samarbejdspartnere. Vi ved, om kirkebænkene i Hjallerup Kirke kan pyntes skiftevis med blomster og lys eller kun med blomster. Vi har nummeret på den lokale blomsterhandler, uanset om det er i Dronninglund eller Sæby bisættelsen eller begravelsen skal foregå. Det lyder måske som uvæsentlige detaljer, men det er faktisk præcis sådan nogle små detaljer, der har betydning.«

Faglært arbejdskraft er kundernes garanti

Faglært arbejdskraft kommer ikke af sig selv. Ønsker man uddannede medarbejdere må man selv gå forrest.

»Skal flere unge mennesker have lyst til at uddanne sig som maler, så må jeg selv være klar på at investere den nødvendige tid i både praktikanter og lærlinge,« siger malermester Kim Jensen fra Dronninglund Malerforretning.

Kim har netop haft besøg af en kommende praktikant, som skal snuse til malerfaget. Enhver kan svinge en malerpensel, men ikke alle er faglærte. Lige her, er malerfaget særligt udfordret, mener Kim. Der er alt for mange »såkaldte« malere derude, som ikke har fagligheden på plads. Derfor åbner han gerne døren for unge mennesker, der har lyst til at prøvet faget af i en praktikperiode, inden de tager stilling til, om uddannelsen som maler kunne være noget for dem.

Et spørgsmål om at tiltrække de rette Den ene af Kims svende blev udlært i Dronninglund Malerforretning, inden han selv overtog forretningen i 2010. En anden blev udlært i 2020, og i august 2022 startede en ny lærling

– en ung mand fra Serbien. »Noget foregår på dansk, andet på engelsk – men han har et fantastisk gå på mod,« fortæller Kim. »Jeg vil gerne selv være med til at uddanne de medarbejdere, jeg skal bruge. Så ved jeg, hvad de kan, og at de passer ind. I min optik lærer man for eksempel ikke meget ved at blive sat til at male tre kilometer gulvlister i 20 lejligheder. Derfor er variation i opgaverne en af de ting, jeg vægter højt i løbet af læretiden. Her er en af fordelene ved en mindre læreplads som vores, som jeg ser det, at der netop er mulighed for at lade lærlinge prøve mange forskellige typer opgaver.«

Flere private kunder end før

De seneste år har telefonen været rødglødende. Der har blandt andet været fart på maleropgaver som underentreprenør for lokale samarbejdspartnere i nærområdet. Den type projekter er der fortsat, men tempoet er anderledes roligt nu. Mere normaliseret, mener Kim. Og måske er der en form for mening med det. Mange af de opgaver, der er travlt med nu, er ude hos private kunder. Dem skal der også være tid til. Tilfredse kunder kommer igen –selvom der kan gå lang tid. Det er netop forskellen på malerarbejde, hvor forarbejdet er i orden og malerarbejde, hvor der er sprunget

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

I butikken på Østre Ringgade i Dronninglund er Kim klar med gode råd og maling i malermester-kvalitet hver eftermiddag plus lørdag formiddag. Dronninglund Malerforretning er medlem af Danske Malermestre. Dvs. alt malerarbejde er dækket af en garantiordning. Kun malermestre med faglært arbejdskraft kan blive medlem.

let hen over det indledende spartlearbejde og grunding. Slutresultatet bliver bedre og holder længere, hvis tingene er lavet rigtigt.

»Året er startet stille ud, men det er der egentlig ikke noget usædvanligt i. Vi er i en branche, hvor der er naturlige sæsonudsving. Da jeg blev udlært i 1988, var det f.eks. meget almindeligt med en ekstra lang juleferie eller vinterfyring. Nu har der bare været en lang periode, hvor der har været så travlt, at vi ikke har mærket til det.

Så snart vi kan komme udenfor igen, kommer der flere projekter ind, er min erfaring. Telefonen ringer lige så tit nu som for tre år siden. Fordelingen af opgaver bliver dog anderledes i år, kan jeg fornemme allerede nu. Hvor der før var en masse større opgaver, er der nu mange mindre projekter ude hos private kunder.«

Dansk hygge når det er bedst

Høj sol, blå himmel – og en ristet med det hele. Jamen, så bliver det bare ikke meget bedre.

På 32. år kører Pølsedrengene vejene tynde året rundt, for at gæste landets festivaler, messer, sølvbryllupper, koncerter, traktortræk, fyraftensmøder, firma- og familietræf. Hvor godtfolk er, skal der ikke spejdes langt efter en vogn fra Pølsedrengene. »Folk skal ikke tænke på andet end at hygge sig – resten sørger vi for.« Solveig Karlsen, som er en fast del af Flemming Poulsens medarbejderteam, er ikke i tvivl om hvorfor konceptet fra 1992 stadig holder: Hygge og småsnak, ledsaget af en pølse og et smil er som skabt til at sprede god stemning i en fart.

Højsæson for hyggesnacks

Lyse sommernætter er synonymt med ekstra lange og travle dage for Flemming, Solveig og den hær af medarbejdere, der langer hotdogs, pizza, bøfsandwichs og snacks over diskene gennem højsæsonen. Når årets grønne koncerter og festivaler sætter ind, er Pølsedrengene fast indslag.

Selvom det nogle gange bliver til nogle endog meget lange arbejdsdage, så vil hverken Solveig

eller Flemming bytte for noget. »Vi plejer at sige, at vi har verdens bedste job. Der findes ikke den anledning eller begivenhed, vi ikke har været med til at fejre. Og vi bliver mødt med højt humør. Det er ikke svært at kvittere med et smil, for folk er glade, når de lægger vejen forbi os.«

Grønt samtalekøkken Sidste sommer var Pølsedrengene med til Folkemøde på Bornholm. Ikke for at sælge hotdogs, men derimod vegetarburgere i samarbejde med Danish Crown. Vognens indpakning var skræddersyet til lejligheden.

Snakken glider på en eller anden måde lidt nemmere, når man står i en pølsevogn. Det hele bliver lidt mere uformelt og afslappet, og det faktum kan man altså godt udnytte som virksomhed, forklarer Solveig. »Det har vi gode erfaringer med. Vi er tit med, når danske virksomheder er på messe både herhjemme og i udlandet. På messer drejer det sig om at få så mange kontakter og aftaler med hjem som muligt. Til Folkemødet, som blev besøgt af 65.000 gæster, var der en oplagt mulighed for at introducere Danish Crowns nye plantebaserede alternativ til bøffer og samtidig få en snak om bæredygtighed og kødfrie alternativer.«

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Pølsedrengene

Pølsedrengene til Folkemøde på Bornholm i skræddersyet indpakning. Folkemødet var en oplagt mulighed for at introducere 65.000 gæster for Danish Crowns nye plantebaserede alternativ til bøffer.

Jubilæum der var en plads til os

Første december er det 40 år siden Frits Danielsen »vendte hjem« for at starte Basis-Tryk. Jubilæet og generationsskifte markeres ved en reception i august.

1. december 1983 åbnede Basis-Tryk på Slotsgade 68a i Dronninglund. Det ville være en underdrivelse at sige, at tiden var en anden i 1983. Det var dengang den grafiske branche var et prestigefyldt håndværkerfag forbeholdt nogle få. Dengang, der var trykopgaver nok til to trykkerier i en by som Dronninglund, og ingen havde fantasi til at forestille sig digitale alternativer til offset.

»Jeg havde gået og puslet med idéerne om at åbne eget trykkeri i et stykke tid,« fortæller Frits. »Jeg var sådan set rigtig glad for at arbejde på Salling Bogtrykkeri, hvor jeg kom til efter min læretid på Dronninglund Bogtrykkeri. Men – jeg drømte om noget mere. Købmanden i mig havde mod på selv at prøve kræfter.«

Basis Tryks første trykopgave var bestillingslister og menukort til Kringlen – bodegaen i Borgergade i Klokkerholm. Flere opgaver fulgte hurtigt efter. »Et af de første råd, jeg fik, har hængt ved i alle årene. Min revisor sagde til mig – »Frits, nu er det vigtigt, at du ikke begraver dig bag trykmaskinen. Du skal ud, og

være synlig.« De ord tog jeg til mig.« Siden da har Frits deltaget i snart sagt alle lokale netværks- og foreningssammenhænge, man kan komme i tanke om: Idrætsforeningen, handelsstandsforeningen, menighedsrådet, politik, Dronninglund Sygehus m.v. Han har været engageret i alt, der har rørt sig i området, de sidste 40 år – i synlighedens navn. Kan det blive for meget? Nej, ikke hvis du spørger Frits. »Netværk har åbnet adskillige døre på klem for mig. Det samme har jeg for andre, for netværks styrke er netop, at det er gensidigt.«

Eget forlag siden 1985

Der er noget ganske særligt ved at stå med en »frisk« bog i hånden. Det er som om ordene binder på en anden måde, når først de er sat på tryk. Idéen om at supplere kvitteringsblokke, brevpapir, visitkort og glitrende blade og tryksager med udgivelse af bøger kom ret hurtigt, for som uddannet bogtrykker har Frits altid haft en særlig forkærlighed for netop bøger. Forlaget Nordpress udgav første bog i 1985. Siden da har forlaget udgivet lærebøger, historiske bøger, jubilæumsbøger og romaner i alle afskygninger. En del af bogprojekterne har Frits selv været initiativtager eller idémand til, mens andre har ført dem ud i livet. »I dag kan alle og enhver udgive en bog, men sådan var det slet ikke, da jeg startede forlaget. Der skulle vi op i forholdsvis store oplag. På mange måder har vores branche udviklet sig en retning, jeg

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering/Basis

ikke altid synes er til det bedste. Bøger er en af undtagelserne. I dag udgiver vi også mange livserindringer og biografier for private kunder. Den mulighed var der slet ikke for ca. 30 år siden.«

Stolthed klinger en smule hult, mener Frits, så det er ikke stolthed, men derimod taknemlighed, der fylder ved tanken om 40 år med tryksager. »Der var en plads til os. Der er en plads til os. Vi har været læreplads for ca. 25 elever, som stort set alle er i faget endnu. Vi er en arbejdsplads, hvor medarbejdere fra lokalområdet møder ind hver dag. Nu er det Christians tur til at overtage ansvaret. Branchen er en anden, end da jeg startede, men det er trykkeriet gearet til. Selv skal jeg til at bruge mere tid på at mit fritidslandbrug. Det glæder jeg mig til, selvom jeg kommer til at savne rollen som leder og arbejdsgiver.«

1984: Trykkeriets første lærling, Palle Hassingboe sammen med Frits og den nyerhvervede GTO 1-farvet Heidelberg.

1985: Basis-Tryk vokser fra Slotsgade og flytter i større lokaler.

1991: Basis-Tryk vinder sin første pris.

2023: Frits’ søn Christian Danielsen overtager lederrollen i Basis-Tryk.

Fra klassisk trykkeri til grafisk totalleverandør

August 2023 overtager Frits’ søn Christian Danielsen lederrollen på Basis-Tryk. Trykkeriet vil fortsat være klassisk trykkeri med hud og hår, men fremtiden byder også på opgaver, der stikker i nye retninger, forudser Christian.

I Aalborg Midtby kan turister og aalborgensere genbesøge en del af byens historie via tre 12,5 meter lange lysbannere, der formidler livet som munk anno 1250. I kommuner i hele Danmark minder trykte illustrationer på affaldsbeholdere borgere om, hvor affald skal hen – og kunder, der besøger en af Sparekassen Danmarks afdelinger, bliver mødt med roll-up bannere og plakater i træ, der skal signalere ansvarligt pengeinstitut med en bæredygtig profil.

Lysbannerne, vinylen, der er brugt til affaldssystemet og de 210 plakater i træ er alle trykt hos Basis-Tryk i Dronninglund. Tryksagerne er blevet til i et samarbejde med flere aktører, og for affaldsbeholdernes vedkommende er det i princippet halvfabrikata, der sendes ud ad døren. Vinylen havner hos virksomheden Below ved Aalborg, som leverer nedgravede affaldssystemer. De forvandler vinylplader til be-

klædning af den del af systemet, der er synligt i bybilledet. Netop her ser Christian et af fremtidens nye potentialer – som industritrykkeri, der kan levere halvfabrikata til andre producenter. »Bredden i vores produktmix gør os aktuelle i flere nye sammenhænge,« siger han.

Udvikling er fremtidssikring

»Kom nu – vi skal videre.« Det interne slogan har lagt linjen de sidste 40 år, og er medvirkende årsag til, at der fortsat er en plads til Basis-Tryk. Maskiner er kortere tid om at løse flere opgaver og kundeefterspørgsel flytter sig. Derfor har Basis-Tryk løbende investeret i nye markedsandele og teknologi gennem årene, for at være på forkant med udviklingen.

I december overtog Basis-Tryk Sal Tryk i Frederikshavn. Det er 12. opkøb i rækken, som alle har haft et primært sigte – flere markedsandele. Ejer Niels Brobergs kræftsygdom var den direkte årsag til, at et salg overhovedet kom på tale, men de to trykkerier viste sig hurtigt at være et godt match. »Vi har nogle af de samme kunder, men i forskellige områder,« fortæller Allan Have, daglig leder i Basis-Tryks storprintafdeling og nu også bindeleddet i den nye konstellation. Tirsdag og torsdag sidder han på kontoret i Frederikshavn. »Vi dækker området fra Dronninglund mod Aalborg – Sal Tryk har

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

Christian Danielsen, der overtager lederrollen i august og Frits Danielsen, der giver stafetten videre efter 40 år. Basis-Tryk er i dag grafisk totalleverandør og er leveringsdygtig i stort set alt slags tryk: Digital, offset og storprint. Maskinparken er i storform.

godt fat på virksomheder i nord fra Frederikshavn til Sæby. Sal Tryk plejer at outsource mange opgaver, dem kan vi løse in-house i Dronninglund.«

»Vi har ingen intentioner om at lukke i Frederikshavn,« understreger Christian, »og Niels, som heldigvis har det godt igen, er fortsat en del af medarbejderstaben. Så nu drejer det sig bare om at finde ud af, hvordan vi bedst tilrettelægger produktionen fordelt på to adresser. Det er en proces, vi stadig er i gang med.«

Der er større konkurrence om folks opmærksomhed i dag, end der var i 1983. Tryk på papir er ikke eneste medie, når der skal formidles budskaber, der får museumsgæster, borgere eller kunder til at stoppe op eller ændre adfærd. Udviklingen ser Christian dog mere som en mulighed, end en trussel. »Selvom vi er et klassisk trykkeri med alt, hvad det nu indebærer, synes jeg faktisk, at grafisk totalleverandør er en mere dækkende beskrivelse, for det, vi leverer. Ofte er vi med ind over idéer, produktudvikling og sparring i kundeprojekter, hvori forskellige muligheder med tryk selvfølgelig udgør vores ekspertise. Tryk er langt mere nuanceret end print og offset-tryk i dag. Med vores seneste investering kan vi stort set trykke på alt.«

Mollerup Møllevækster markant

Verdensmarkedet for afgrøder har været vanskeligt og uforudsigeligt i 2022. Det har påvirket prisen på korn, som i perioder har været høj. Prisudviklingen er dog ikke hele forklaringen på, at Mollerup Mølle sidste år fordoblede sin omsætning.

Sidste år fik afdelingsleder Egon Knudsen fra Luneborg-afdelingen to nye kollegaer på kontoret. Deres opgave er særligt fokus på salg og kvæg – to af de områder, Mollerup Mølle har valgt at satse mere målrettet på. »Vi har ikke så mange grise tilbage i Vendsyssel,« forklarer Egon. »Der er de senere år blevet reduceret voldsomt i svinebestanden ikke bare i vores område, men i det hele taget. Derfor har vi øget fokus på kvæg og kalve fremfor svin. Vi sælger blandt andet råvarer, mel og hårde piller, der er velegnede til malkerobotter. Pillerne producerer vi selv på Mors.«

En stor andel af den maltbyg, der normalt bruges i foderblandinger til grise, ender nu på flaske. »I 2022 sendte vi samlet set 80.000 tons maltbyg ud ad døren til malterier og bryghuse. Til sammenligning var tallet 5000 tons for få år siden. De tal siger lidt om udviklingen.«

Gennem mere end 80 år har Mollerup Mølle opkøbt korn hos andre foderstoffer. Det gør de fortsat, men efterhånden bevæger man sig også i nye retninger. »Når prisen på korn er høj, er det alt for dyrt udelukkende at sælge korn i en foderblanding. Derfor er vi selv begyndt at opkøbe korn direkte hos landmænd og eksporterer. Det er helt nyt. Vores nye pakhuse på havnen i Aalborg har gjort både eksport og opkøb nemmere rent logistisk. I oktober sendte vi første skib til Spanien med 15.000 tons korn og foder.«

Opdaterede faciliteter i Luneborg

I øjeblikket er det en skurvogn, der udgør Egons kontor. Både butikken og kontorfaciliteterne er under ombygning, for også i Vendsyssel kan det mærkes, at der efterhånden kommer et stigende antal kunder og aktiviteter til. »Der kommer flere kunder i butikken og vi tager imod mere korn. Til at starte med var vi en to-tre stykker på kontoret. Nu er vi oppe på otte, så det begynder at knibe lidt med pladsen.« Når butikken åbnes 1. maj, kan kunderne se frem til et »rigtigt« butikslokale. Selv ser Egon frem til at rykke ind i nye kontorlokaler og et mødelokale, i stedet for kantinen.

Bortset fra Skive er Luneborg den eneste af Mollerup Mølles fem afdelinger, der har en bu-

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

Tina, Egon og Lars i det nyrenoverede butikslokale, der er står færdigt 1. maj. På sækkevarelageret er Allan i gang med at fylde op.

Sidste år tog afdelingen i Luneborg i mod 40.000 tons korn. Inden kommende høst skal der bygges endnu en hal, så der er kapacitet til mere korn.

tik. Her kommer fritidslandmænd, fuldtidslandmænd og dyreejere og henter foderblandinger, korn, kemi, smøreolie, kartofler, gulerødder og hvad der ellers måtte være brug for i små og store dyrehold.

Afdelingen dækker et stort opland fra Himmerland til Skagen, så kunder kommer ofte langvejs fra for at hente sækkevarer og handle i butikken. Travlhed eller ej, kunderne serviceres på samme jordnære facon som altid. Der gøres ikke forskel på, om man har fem høns eller 1000 søer.

Inden næste høst skal der bygges endnu en kornhal. Det bliver den fjerde i rækken. Samlet set blev der i koncernen indvejet 60 procent flere afgrøder i høst i 2022, end året før. Alene i Luneborg blev der taget imod 40.000 tons korn fra lokale landmænd. Det er en fordobling sammenlignet med den mængde korn, der kom ind for tre år siden.

Håndværk er Arnes niche

Mulige kunder, der lige har fundet et godt tilbud på nettet og derfor lægger vejen forbi AHL for at få et sammenligneligt tilbud på vinduer og døre, bliver mødt med et elskværdigt, men ærligt – det er unødvendigt. For vinduer og døre fra AHL er sjældent standardløsninger.

»Private kunder er meget velkomne,« understreger Arne Larsen, »og vi skifter faktisk en hel del glas i træ/alu vinduer i 70’er huse. Netop fordi vi også er glarmestre. Men det er ikke pris, der får kunder til at vælge os.

De vinduer, vi laver, er dem, store standardproducenter ikke kan levere. Sidste år lavede vi f.eks. specialvinduer til en ejendom i Skørping, hvor husejeren ønskede vinduer med mindst muligt træ og jernfattigt glas, der lader alt dagslys trænge ind. Noget tilsvarende har vi lavet til et gammelt hus i Gandrup. Andre gange er ønsket, at den udvendige ramme skal males, mens den indvendige skal have klar lak.

Den her type vinduer kan slet ikke købes hos de store online firmaer.«

Håndværk er blevet en niche

På værkstedet lidt udenfor Dronninglund har Arne og hans otte ansatte travlt med opgaver, der ifølge Arne selv minder meget om hinanden. »Jeg har lige fået tegningerne på et projekt til Nørresundby Kirke, og jeg skal have et tilbud sendt afsted til Budolphi Kirke og kirken ovre på Hirsholmene.«

Agersted Kirke, Hellevad Kirke, Sæby Kapel og Hjallerup Kirke har én ting til fælles. Det er Arne og kollegaerne på AHL, der har lavet de tunge egetræsdøre. Siden firserne, hvor Arne som nyudlært tømrersvend gik og arbejdede på et renoveringsprojekt under Slots- og Kulturstyrelsen på Dronninglund Slot, har interessen for historisk snedkerarbejde hængt ved. Det er gået hen og blevet en niche. I dag er AHL et af de få tilbageværende snedkerier herhjemme, der kan lave vinduer, døre, lysninger, fodlister og gerigter som man gjorde engang. »Det er meget muligt, at der i dag findes nyere, mere moderne maskiner end dem, vi har her

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

på værkstedet,« siger Arne, »Men det er håndværk, vi satser på. Vi har 18 fræsere stående, som er indstillet til specialopgaver. Vi kan hurtigt springe til maskinerne og lave de rigtige udskæringer og detaljer, for vi har ikke lavet andet de sidste 35 år.«

Nyt koncept skal hjælpe tømrermestre Skagen-huse er kendt for sin karakteristiske byggestil. Det er umuligt at forstille sig et charmerende lavloftet Skagen-hus renoveret med standarddøre og -vinduer i kurante mål, uden hensyntagen til huset og byens byggestil og historie. Listen over Skagen-huse, Hasseris villaer, kirker, hovedgårde, herregårde og historiske bygninger, der har haft besøg af Arne, er da også alenlang. AHL har gennem årene været involveret i utallige små og store omforandringer og historiske renoveringsopgaver blandt andet i Aalborg. Det har givet inspiration til en idé, der skal hjælpe lokale tømrermestre. De kan som noget nyt bestille en tavle med de mange forskellige typer gerigter, fodlister og specialkarme, Arne kan levere. »Vi samarbejder med en del tømrermestre og byggefirmaer som ikke selv har snedkeri. Her er det i stedet os, der leverer de fodlister og karme der måtte være brug for. Størstedelen af vores samarbejdspartnere besøger os af og til på værkstedet og har set, hvad vi kan. Men for en slutkunde, kan det være svært at skulle vælge detaljer ud fra et foto eller en tegning. Nu kan tømrermesteren i stedet vise, hvad det drejer sig om og sende bestilling på de numre, der skal bruges.«

Arne Larsen med den nye tavle, hvorfra kunder kan håndplukke de helt rigtige historietro detaljer til en renoveringsopgave. Arne på Langholt Hovedgård foran en af de døre AHL har leveret.

Snakken hos Torben handler om mere end revision

Årsregnskabet er et blik ind i virksomhedens maskinrum. Derfor ved revisoren ofte lige så meget om virksomheden som ejeren selv.

»Som revisorer har vi adgang til rigtig mange data, som kan sige noget om, hvor en virksomhed er på vej hen, og hvor der er oplagte muligheder for udvikling,« fortæller revisor Torben Pedersen fra Beierholm i Hjørring. »Vi ser og hører meget – naturligvis i fortrolighed. Men indblikket i virksomhedens egne forhold kombineret med viden om, hvad der rører sig i forskellige brancher gør, at den obligatoriske gennemgang af årets resultater ofte vil give anledning til snak i flere forskellige retninger.«

Krav om klimaregnskaber vil komme

»Der stilles øgede krav om rapportering af miljøforhold i større virksomheder. Det har ikke nødvendigvis indflydelse på små og mellemstore virksomheders regnskaber i dag. Forventningen er dog, at kravet om at føre klimaregnskab på sigt også vil gøre sig gældende i mindre virksomheder. En relevant snak i en virksomhed, der er underleverandør, kunne derfor være, hvordan håndteres et eventuelt krav fra en samarbejdspartner om dokumentation nu eller i fremtiden? En anden situation kunne være, at en virksomhed, udover at sige,

at de er »grønne«, også gerne vil kunne dokumentere det evt. ud fra et ønske, om at kunne bruge dokumentationen i deres eksterne kommunikation. Jeg er ikke ekspert i klimaregnskaber, men det har jeg mange dygtige kollegaer, der er. Så henviser jeg til afdelingen i Beierholm, der udelukkende beskæftiger sig med det specifikke område.«

Rettidig omhu med generationsskifte

Man skal tænke generationsskifte langt tidligere, end flertallet regner med. Hvis manglende stillingtagen ikke skal ende med at spænde ben for virksomhedens udvikling, så er det godt at være i god tid, fortæller Torben. »Snakken om, hvilke ønsker en virksomhedsejer måtte have for fremtiden, indgår ofte i regnskabsmøder her på kontoret. Hvad vil det have af konsekvenser for virksomheden ikke at have en strategisk plan for et generationsskifte? Hvem skal overtage? Hvornår vil jeg trappe ned, og hvilken rolle, ønsker jeg selv at have fremadrettet? Det er noget af det, vi taler om. En 3-årsplan giver den nødvendige fleksibilitet i forhold til billigst mulige beskatning, men andre forhold kan vise sig at være en begrænsning. Hvis ikke der ligger en langsigtet strategi for et generationsskifte er det f.eks. ikke sikkert, at banken vil låne virksomheden penge til nye investeringer.«

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

Torben Pedersen på kontoret. Torben foran en af de modeller, der arbejdes ud fra i sparring med virksomhedsejere. Som et led i Beierholms rådgiverstrategi målrettet SMV virksomheder tilbydes rådgivning, der tager afsæt i virksomhedens forretningsmodel. Hvor er der potentiale for udvikling?

Specialiseret rådgivning

Rådgivning ligger i naturlig forlængelse af den relation, de fleste virksomhedsejere har til deres revisor. Nøgleordet er tillid. I Beierholm er der derfor fokus på at udvikle tilbuddet om rådgivning – særligt til SMV (små og mellemstore virksomheder), så virksomhederne kan søge specialiseret hjælp ét sted. Købet af Danmarks 6. største virksomhed inden for køb og salg af virksomheder – Oaklins, er et led i den strategi. »Som autoriserede revisorer har vi assisteret mange virksomheder i virksomhedshandler, men Oaklins er specialister indenfor Corporate Finance. De har blandt andet et meget stort netværk af samarbejdspartnere herhjemme og globalt, så nu kan vi tilbyde virksomheder mere specialiseret rådgivning og hjælp ved køb eller salg af virksomheder i hele verden.«

»Det er ikke nødvendigvis mig, der hjælper kunden helt i mål. Udfaldet af en samtale kan sagtens være, at den pågældende virksomhedsejer sendes videre til fire andre afdelinger i Beierholm. Min rolle er at sætte forskellige muligheder i spil. Hvad giver mening i forhold til kundens behov og situation? Hvilken ekspertise kan jeg eller en anden kollega eventuelt bidrage med? Målet er at give virksomhedsejeren de bedste forudsætninger for at udvikle en sund forretning.«

Investering i fremtiden

RDF i Klokkerholm har netop investeret i to automatiserede anlæg, der reducerer tidsforbruget markant. Investeringen frigiver kapacitet til flere opgaver.

RDF’s nye bukkeanlæg og svejserobot kan programmeres til mere specialiserede opgaver, end hidtil muligt, lave en 3D simuleret produktion af et emne, inden produktionen overhovedet sættes i gang og overflødiggør hænder. Langt de fleste processer sker automatisk. Det i sig selv er ikke nyt, da RDF gennem mange år har satset på højteknologisk produktion.

Ved at automatisere tidstunge arbejdsgange kan der effektiviseres ganske betragteligt. På det nye svejseanlæg kan flere processer i en svejseopgave udføres automatisk, når først opgaven er lagt ind. Det alene, reducerer tidsforbruget med 25-30% pr. emne sammenlignet med manuelle svejseopgaver. Robotten sikrer desuden en mere ensartet svejsning. I det nye bukkecenter køres én rustfri plade ind. I den anden ende kommer et færdigproduceret emne ud. Der skal hverken vendes, drejes eller flyttes på noget undervejs i processen som ved en almindelig bukkemaskine, for anlægget bukker positiv, negativ, laver ombuk

og klemmer helt automatisk. Det tager f.eks. ikke mere end 2 minutter at forvandle en plade til en bageplade, der kan bruges i en industriovn.

Små årgange på vej

De to nye anlæg skal ses som en investering i fremtiden – ikke et forsøg på at overflødiggøre arbejdskraft. I øvrigt er maskiner ikke klogere end den information, de bliver fodret med, påpeger direktør Morten Mølbjerg. Dygtige medarbejdere vil fortsat være en vigtig nøgle til fremtidig vækst.

Indenfor ganske få år vil der blive betydeligt større konkurrence om den arbejdskraft, der er til rådighed, spår Morten. »Så vi er på forkant med en udvikling, vi ved er på vej. Den store generation af smede, der om lidt går på pension bliver afløst af små årgange, som kommer med helt andre forventninger til deres arbejdsliv. Ingen nyuddannede smede har lyst til at tilbringe de næste 50-60 år med at stå og svejse otte timer hver eneste dag. Skal vi fortsat kunne tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere i fremtiden, og udnytte de begrænsede arbejdsressourcer, der vil være til rådighed, er moderne produktionsfaciliteter et krav.«

Et teknologisk skridt foran

Da Peter Mølbjerg etablerede Reservedelsfab-

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

Direktør Morten Mølbjerg foran det nye bukkecenter, hvor én plade automatisk bukkes til ét færdigt emne, helt uden manuel håndtering. På billedet en plade forvandlet til en bageplade: 19 buk på 2 minutter. Svejsemedarbejder Søren Frederiksen i gang med at føde den nye svejserobot med nogle af de 17 dele, der skal svejses sammen til et trin til en trappe/lift.

rikken i 1985 bestod opgaverne fortrinsvis i forskellige former for pladearbejde. I dag er RDF højteknologisk totalleverandør, og kan hjælpe virksomheder med alt fra design og produktudvikling til færdigt produkt, lagerføring og distribution. Hver dag sendes ordrer afsted fra Klokkerholm til destinationer i hele Europa, for danske og europæiske virksomheder.

»Nøglen til konkurrencedygtige stykpriser er volumen og effektivisering. Begge parametre kan vi skrue på med de nye investeringer. Typisk kører vi tre til seks måneders produktion ad gangen til de kunder, der har en VMI-aftale hos os. Vi garanterer, at de altid har varer på lager. Ny produktion sættes automatisk i gang, så snart kundens lager når et aftalt minimum. Den tid, vi nu sparer i produktionen betyder, at vi kan frigive tid til nye opgaver, uden at slække på aftaler med eksisterende kunder. Udover at øge kapaciteten kan vi også tilbyde hjælp til nye specialopgaver, vi hidtil ikke har haft mulighed for.«

Som tværfaglig erhvervsorganisation samler Erhverv

Norddanmark virksomheder og enkeltpersoner i bestræbelserne på at sikre, at Nordjylland er attraktiv at etablere, drive og udvikle virksomhed i. Konkret sker det gennem:

Påvirkning af erhvervspolitiske beslutninger på lokalt og regionalt plan

Gennemførelse af arrangementer med en god blanding af fagligt indhold og netværksdannelse

Drift af dynamiske netværksgrupper med fokus på specifikke emner eller arbejdsområder

Repræsentation og styrkelse af erhvervslivets interesser i en vifte af eksterne råd, nævn, udvalg og fonde

Følg os på:

#erhvervnorddanmark

Førstehjælp til våde marker

Sidste år var der mere eller mindre tørke i januar. I år druknede måneden i massive mængder regnvand. Yderpunkterne i vejret er blevet mere ekstreme. Derfor har stadigt flere landmænd fokus på at få drænet deres marker.

»Mængden af gødning og udgiften pr. ha er den samme,« forklarer Henrik Svenningsen fra HS Dræning, »men det er udbyttet ikke, hvis en del af marken står og sopper i vand, der ikke kan ledes væk.« Sæsonen for at grave dræn er i fuldt sving. Årets første måneder var så våde, at det har været nødvendigt for Henrik at skubbe opstarten lidt, men nu kan de tunge maskiner komme i gang. »De landmænd, der fik drænet jorden, inden de såede vintersæd sidste år, nyder godt af det nu. Der vil være tydelig forskel allerede i år. Jeg kan godt mærke, at flere landmænd vælger at tage konsekvensen af de kolossale mængder vand, der kommer, og går lidt systematisk til værks. Hellere tage 10-15 ha om året end være på bagkant.« Der lægges plasticrør med biologisk filter, så rørene holder snildt 50-60 år, vurderer Henrik. Hvis man vel at mærke husker, at

drænrør også skal vedligeholdes. »Selv en ny bil skal overholde olieskift – drænrør skal spules rene.«

Genbrug på sportspladsen i Hjallerup

På Hjallerup Stadion er Henrik i gang med et større entreprenørprojekt, der hænger nøje sammen med HS Drænings andet store forretningsområde – nedbrydning. Når alt står færdig, kan klubbens spillere løbe ind på en nyanlagt kunststofbane, to udendørs håndboldbaner og en multibane. »Den grus, vi bruger til at anlægge banerne med, er rent genbrug,« fortæller han. »Der kan meget vel være knuste brokker fra det gamle Sterup Andelsmejeri i mellem eller brokker for nogle af de brandskadede huse, vi har nedbrudt for forsikringsselskaber her i Nordjylland.«

HS Drænings genbrugsplads på Skelbakvej er en af de få pladser i Brønderslev Kommune, der er miljøgodkendt til at modtage og håndtere byggematerialer og asfalt. Anlægget håndterer mange tusinde tons materialer hvert år. Sidste år solgte Henrik ca. 27.000 tons knust beton og ca. 15.000 tons knuste murbrokker og tegl. »Vi sorterer alle nedbrydningsmaterialerne, så det er rene, knuste brokker, vi genanvender og sælger igen.«

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

Rekruttering af fremtidens medarbejdere

Siden etableringen i 1973 har Hosta Industries positioneret sig som en af metalindustriens førende leverandører herhjemme og i udlandet. Hver dag sendes emner i stål afsted fra Hjallerup til kunder i Danmark og Europa.

Tre til fire gange om året får Hosta Industries besøg af det, der meget vel kan være fremtidige medarbejdere. For fire år siden adopterede virksomheden en folkeskoleklasse i Hjallerup. Formålet med adoptionen er at koble skolearbejde med et indblik i fremtids- og uddannelsesmulighederne i en stor industrivirksomhed, og for Hostas vedkommende – et langsigtet ønske om også i fremtiden at kunne tiltrække kvalificerede medarbejdere.

Verden set fra en 4. klasse elevs perspektiv kan sige meget om morgendagens medarbejdere, mener direktør Christian Mosevang. »Der er altid nogle af drengene, der spørger om teknik og den slags – hvor hurtigt kan den køre, hvad koster det, hvor meget tjener I og i den dur. Sidst klassen var på besøg var der en af de mere stille eftertænksomme piger, der spurgte, ”det der I laver, forurener det ikke ret meget?«

Bæredygtig ansvarlighed vil sandsynligvis være en af de ting, hun lægger vægt på, når hun engang skal vælge arbejdsplads.«

CO2 regnskab og klimapolitik er ikke nødvendigvis det første en ny medarbejder spørger ind til. Ikke endnu. Men det kommer, spår Christian. »Bæredygtighed fylder mere og mere. Det forholder vi os til hver dag, men det er også et tema, vi skal forholde os til set i et medarbejderperspektiv, så vi sikrer, at medarbejdere også vil finde os relevante som arbejdsplads i fremtiden.

Hidtil er det de økonomiske briller, der har været styrende for mange bæredygtige tiltag. F.eks. reduceret strømforbrug, for at nå en besparelse. Inden længe vil økonomi ryge længere ned på listen. Så vil bæredygtighed komme først.«

Lokal arbejdskraft

De færreste kunder hos Hosta Industries er lokale. Det er virksomheder i resten af Danmark og Europa, der får produceret færdige kundeemner i stål eller dele, der skal indgå i videre forarbejdning. Til gengæld er størstedelen af de ansatte lokale.

Seks af de nuværende 74 ansatte er lærlinge. Målet er, at lærlinge skal udgøre ti procent af

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Hosta Industries

Direktør Christian Mosevang fra Hosta Industries, som er en af metalindustriens førende leverandører. Udover teknologi og automatik er medarbejdere og rekruttering et af fokusområderne. Hosta har netop fejret 50 års jubilæum og havde i den anledning besøg af blandt andre Jacob Risgaard.

den samlede medarbejderstab. »Vi kan ikke stå og råbe på sidelinjen, hvis vi ikke selv er klar til at tage en del af ansvaret,« siger Christian. At tage ansvar indebærer også at tage ansvar for, at de unge rent faktisk får en ordentlig uddannelse, og at de føler sig som en del af fællesskabet. Der skal være en klar plan og lærlinge skal udfordres undervejs i uddannelsen.

Ingen har større indsigt i optimeringsmuligheder, end de medarbejdere, der betjener maskiner og anlæg. Derfor bliver der lyttet til medarbejderne i den pågældende del af produktionen, når der skal investere i nye maskiner i en afdeling. »Unge mennesker er videbegærlige og undersøgende. De følger med i, hvad man gør andre steder, og er ajour med ny teknologi. Så vi lytter. Ønskerne skal selvfølgelig være realistiske og maskinerne skal passe til Hosta, men ny teknologi er et konkurrenceparameter, der både skal effektivisere produktionen løbende og gøre os attraktive som læreplads og arbejdsplads.«

Store besparelser med energirenoveringer

Energikrisen har fået en del husejere til at skrue ned for varmen eller alternativt, se sig om efter løsninger, der kan reducere varmeudgifterne. Det mærker Morten Tjelle, som har haft travlt med energirenoveringer i Tjelle Byg og Isolering Nordjylland.

Helt konkret kan en husejer i et typisk 70’er hus med 100 mm isolering på loftet spare 4050 kWh årligt ved at få efterisoleret med yderligere 200 mm glasuld. Beregningen tager udgangspunkt i et hus på 150 m2. Besparelsen målt i kWh er den samme, uanset hvor man bor, og hvad der fyres med, men hvor meget varmeregningen kan reduceres, afhænger af prisen på opvarmningskilden. Lige netop den detalje har været rimelig uforudsigelig.

»Mange af vores opgaver har på en eller anden måde været relateret til energirenoveringer det seneste år,« fortæller Morten. »Lige nu er vi i gang med renovering af et ældre hus. Vi har sat nye gipsvægge op, skiftet vinduer og lavet badeværelse og køkken. Gulvene er også blevet isoleret. Det er jo ikke som sådan et rent energirenoveringsprojekt, men består fortrinsvis i almindeligt tømrerarbejde. Alligevel synes jeg, det er et godt eksempel på, at energirenoveringer handler om mere end besparelse i

kroner. Det bliver et helt andet hus at bo i. Ikke bare fordi alt er nyt, men fordi der er utrolig meget komfort i ikke at skulle fryse om tæerne eller døje med træk ved vinduerne.«

Prisvindende isolering

For tredje år i træk blev Isolering Nordjylland i 2022 kåret af kunder som landets bedste Energi Isolatør på Anmeld Håndværker. Isolering Nordjylland og Tjelle Byg er én og samme virksomhed. Helt fra opstarten som selvstændig fik Morten øje på synergien mellem tømrerarbejde og isoleringsopgaver. Hvor der er brug for en ny tagkonstruktion, er der med al sandsynlighed også brug for ny isolering. Af samme grund har han i mange år tilbudt isolering/efterisolering med papiruld, der som det eneste isoleringsmateriale kan sprøjtes ind over eksisterende isolering, uafhængig af om dampspærre er intakt eller ej.

I dag er alle isoleringsopgaver samlet under Isolering Nordjylland, hvor Henrik Christiansen, tager ud og laver energiberegninger og vurderer energiprojekter ude hos kunder. Det var først efter energikrisen i 1972, der kom lovkrav om isolering af huse – så der er besparelser at hente for mange husejere med et ældre hus. Til gengæld skal man være lidt mere varsom, hvis overvejelserne går i retning af efterisolering af hulmuren. »Vi kan ikke blæse ny

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Tjelle/Kurt Bering

Morten Tjelle fra Tjelle Byg har haft et travlt år. Flere af opgaverne har været relateret til energirenoveringer.

Efterisolering og nye vinduer kan både mærkes på varmeregningen og komforten.

I 2022 vandt Isolering Nordjylland, som hører under Tjelle Byg, prisen som landets bedste Energi Isolatør for tredje år i træk.

isolering ind i en hulmur, der er halvt fyldt op. Hulmuren skal være tom eller kunne laves tom,« understreger Henrik. »Det kan kun lade sig gøre i huse, der er bygget før 60’erne.«

Totalentreprise på lokale byggeprojekter I Flauenskjold er Tjelle Byg i gang med at opføre de første fire af i alt 12 rækkehuse. Når de står færdige, skal de bruges til udlejning. Udlejningen står bygherre selv for, men Morten har totalentreprisen på projektet. »Et byggeprojekt kan hurtigt forvandle sig til et regulært mareridt, hvis man selv påtager sig ansvaret for processen, uanset om man skal bygge ét hus eller ti,« forklarer han: »Håndværkere, der tager fejl af tidspunkter, forkerte instrukser eller ting gjort i en forkert rækkefølge. Uforudset ventetid, fordi der ikke er helt styr på koordinering af aftaler. Det slipper man helt for ved at overlade ansvaret til en anden. Jeg påtager mig rollen som den, der sørger for at alt forløber planmæssigt, og at husene står færdige i aftalt kvalitet til aftalt tid.«

Efterhånden har Morten stået i spidsen for en del byggeprojekter – både egne og andres. »Jeg har en fast stab af håndværkere her i lokalområdet, som jeg altid bruger. Jeg har det bedst med, at det er nogen, jeg kender. Vi ved, hvad vi hver især gør.«

Dronninglund Golfklub -

en klub hvor der er plads til alle

»Golf er kun for pensionister og overklassen«. Hvis du har hørt den før, er du ikke den eneste, men sådan er det ikke i Dronninglund Golfklub – her er plads til alle.

Golfklubbens ca 800 medlemmer tæller fra yngste medlem på 5 år til ældste medlem over 80 år – med alt fra juniortruppen, sportstruppen, seniortruppen og alt derimellem, sætter Dronninglund Golfklub en ære i at ramme bredden, og skabe plads til alle

Golf er for alle, og golf er en sport, hvor du konkurrerer både mod dig selv, og dem du spiller imod

Bliv golfspiller i Dronninglund Golfklub Hvis du er usikker på om golf er din nye sport, så kan du købe et begynderkursus og 3 måneders prøvemedlemsskab Dette giver adgang til komprimeret kursusforløb, med blandt andet undervisning, teori og regelprøve samt muligheden for at låne gratis udstyr, fri adgang til Par3banen og fri adgang til træningsfaciliteterne

Hvis du er etableret golfspiller, så byder

Dronninglund Golfklub på en flot 18-hullers skovbane, som er varieret og udfordrende samt kuperet Golfklubben var i 2022 nomineret til bedste golfbane og største gæstfrihed, af golfhäftet, så det er ikke varm luft, når Dron-

ninglund Golfklub praler med at have en af Nordjyllands og Danmarks bedste golfbaner

Banen byder på 18 meget spændende huller der stiller store krav til alle spillere, såvel begyndere som rutinerede Der er kuperede fairways og greens, 24 bunkere og fem store søer i spil 12 af de 18 huller har dog-leg som er udfordrende og gør, at de skal spilles med omtanke

Golfbanen er anlagt med udgang i områdets naturlige terræn Det er placeret på et ca 75 ha stort areal, som har gjort det muligt at etablere en golfbane i særklasse Terrænet og

den naturlige vegetation er grunden til, at der er skabt et unikt golfanlæg

Banen kan til dels karakteriseres som en skovbane, fordi 7 af hullerne ligger i skovmæssig bevoksning

Vi tilbyder flere typer medlemskaber, for at skabe plads til alle former for golfspillere - også medlemmer i andre klubber byder vi velkommen med et smil

I 2023 har vi åbnet vores nye “Dronninglund Golfcafé”, som forpagtes af Lotte Sletten, der ligeledes forpagter Brønderslev Golfcafe Vi har renoveret køkkenet, så der nu kan købes lækker mad med mulighed for at nyde det i de flotte omgivelser eller som take away

Det er også muligt at afholde selskaber i klubbens lokaler eller bestille mad ud af huset til både store og små arrangementer

Også Dronninglund Golfcafé er for alle, man behøver ikke at være golfspiller for at lade sig friste eller besøge golfcaféen – her er helt sikkert noget for enhver smag!

Også noget for dig der ikke er etableret golfspiller

Ta’ vennerne, familien eller kollegerne med til en hyggelig, sjov og anderledes dag i Dronninglund Golfklub

Dronninglund Golfklub ligger i flotte omgivelser op ad Dronninglund Storskov Her er der også mulighed for at afholde arrangementer, selv om man ikke er golfspiller

På klubbens flotte og let kuperet par-3-bane med 9 huller kan alle spille, også selv om man ikke har taget golfkørekort Dette kræver ikke medlemskab af en golfklub

I 2023 tilbyder vi forskellige arrangementer og/eller spil på par-3-banen – dette er alt fra firmaarrangementer, polterabend, klassearrangementer og store Companydays, hvor firmaer holder en lukket match for deres kunder, medarbejdere eller andre særligt inviterede

Du kan læse meget mere på: www dronninglund-golfklub dk eller kontakt administrationen på 3315 1020

Vi glæder os til at byde dig velkommen i Dronninglund Golfklub.

Udvikling kræver en klar plan

Enkelte ejerledere vil muligvis nikke genkendende til, at det kan være svært at løfte blikket, for at se længere frem end den daglige drift, når alt står på gloende pæle. Netop den problematik er fællesnævner for mange af de udfordringer, Søren Nørgaard møder i sin nyetablerede rådgivervirksomhed, SN Solo. Fra basen i Brønderslev tilbyder han nordjyske virksomhedsejere og ledere en hjælpende hånd til at hæve sig op i helikopteren, så kortsigtede dag-til-dag beslutninger i stedet kan afløses af velovervejede beslutninger, der er i overensstemmelse med en mere langsigtet strategi for virksomhedens udvikling.

Konkretisering af retning skaber overblik

Det er et halvt år siden, Søren startede SN Solo, men faktisk har han beskæftiget sig med ledelsessparring og udvikling af virksomheder hele sit arbejdsliv. Han har siddet sammen med adskillige ledere og virksomhedsejere i både små og store virksomheder og organisationer de sidste 30 år. På tværs af branche kæmper mange – særligt ejerledere med de samme problemer.

»Der er ofte tale om enormt dygtige og passionerede mennesker, som i sagens natur er optaget af drift og vækst, hvilket jo i og for sig er rigtig fint,« fortæller Søren. »Problemerne opstår i takt med, at virksomheden/organisationen vokser sig større. Hvis ikke der ligger en klar plan for, hvor virksomheden skal være om to, tre eller fem år, og virksomhedsejeren samtidig er ved at drukne i arbejdsopgaver, er det svært at træffe fremtidssikrede valg.«

»Jeg tilbyder at være katalysator på en proces, der hjælper ejerlederen til at få lavet en eksekverbar køreplan. Jeg kommer ikke med sva-

rene, men jeg stiller spørgsmål og peger på mulige løsninger og modeller. Den proces sætter gang i idéerne, er min erfaring: Hvor skal virksomheden være om tre år? Skal den være dobbelt så stor? Ja, så skal der måske ansættes flere kollegaer, fusioneres eller opkøbes. Skal der om fem år være ti produkter i stedet for de nuværende fire, så er der brug for produktudvikling. Den tid, der investeres i lige at løfte blikket, er godt givet ud. Ved at konkretisere retningen i et strategisk mål, bliver det operationelt. Målet bliver styrende for de beslutninger, der skal træffes i dag.«

Lad vær med at pakke problemer ind Udvikling skabes gennem kommunikation. Derfor er Sørens råd til virksomhedsejere altid at være så åben og ærlig i deres kommunikation med omgivelserne som muligt, selvom det kan forekomme illoyalt og ubehageligt f.eks. at konfrontere en medarbejder eller en samarbejdspartner med et givent problem. Hvis man ikke får adresseret udfordringer, så vil problemer kun vokse sig større. »Man kan bruge mig som 1:1 sparringspartner i de her situationer,« siger Søren, »eller også tager jeg opgaven på mig.«

»Andre gange vil næste naturlige skridt være at etablere en bestyrelse eller et gårdråd, der kan støtte lederen i de opgaver, han eller hun ikke selv er så stærk i. Det behøver hverken at være kompliceret eller specielt akademisk. Kunsten er at sammensætte bestyrelsen, så den består af medlemmer, der kan supplere hinanden, fremfor bestyrelsesmedlemmer der udelukkende er valgt, fordi de minder om én selv. Her tilbyder jeg hjælp til at finde de kompetencer og personer, der giver bedst mening i forhold til virksomhedens strategiske mål.«

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

SN Solo er en forholdsvis nystartet rådgivervirksomhed, men Søren selv er alt andet end ny i branchen. Han har siden 2016 siddet på ledende poster i en række nordjyske virksomheder, bestyrelser og gårdråd. Inden da var han gennem 23 år beskæftiget i bankbranchen med erfaring i ledelse og virksomheder.

Lokalt skadecenter skifter adresse

Dronninglund Skadecenter rykker længere ned ad gaden.

Siden opstarten i 2020 er kunderne strømmet til, så nu er pladsen på Karetmagervej 10 blevet for trang.

Sidste år reparerede Jan Søndergaard Linderoth og hans medarbejder Peter Emil 500 trafikskadede biler. Det er forholdsvis mange biler at »få kørt igennem« – især når man som Jan, går op i at uheldige bilejere ikke skal vente længere tid end højest nødvendigt.

Dronninglund Skadecenter arbejder efter det princip, at biler helst skal takseres samme dag de kommer ind, for at processen hos forsikringsselskabet hurtigst muligt kan sættes i gang. Det princip har givet en del trafik til og fra værkstedets to lifte, for ikke at tale om lange arbejdsdage.

»Da jeg startede op i 2020, var spørgsmålet om der overhovedet ville være grundlag for at etablere et professionelt skadecenter i en by som Dronninglund. Nu er vi simpelthen vokset fra pladsen,« fortæller Jan. »Derfor flytter vi til Karetmagervej 18. Vi skal have en bil på liften ad flere omgange fra vi får bilen ind til den igen, er klar til afhentning. Det har givet

nogle praktiske udfordringer, fordi vi kun har haft to lifte. Nu får vi seks, og det sparer én af turene af liften, mens vi venter på forsikringsselskabets godkendelse af taksatorrapporten.«

En af de medvirkende forklaringer bag det hurtige renommé som et fagligt kompetent skadescenter, som forsikringsselskaber gerne henviser til, er samarbejdet med naboen Søndergaard Autolak. Samarbejdet kører uforandret videre trods flytningen, for Dronninglund Skadecentrets nye adresse ligger kun et øjekast fra den gamle. »Vi skærer en del af ventetiden væk ved at samarbejde lokalt. Vi skal ikke til at transportere bilen til maler i en anden kommune – det foregår længere nede ad gaden. Desuden ved jeg, at Jakob Søndergaard leverer et stykke malerarbejde, der er 100% i orden, og det er det vigtigste for mig. Han laver ikke andet end at male biler, ligesom vi ikke laver andet end at reparere trafikskadede biler. I det hele taget kan jeg godt lide at holde tingene lokalt. Vi handler lokalt og finder lokale samarbejdspartnere. Peter Emil, som jeg ansatte i 2021, er i øvrigt også lokal – han bor her i Dronninglund.«

Sikkerhed fremfor alt

En del af Jans kunder er privatkunder og lokale mekanikere, der vælger at outsource opret-

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

Jan Søndergaard Linderoth på

Karetmagervej 18. Uheldige bilejere kan låne en gratis kundebil, mens deres egen repareres. Jan og hans medarbejder Peter Emil får nu plads til at tage imod flere biler.

Peter Emil er ligesom Jan uddannet fagekspert med mange års erfaring. Dronninglund Skadecenter er fordelsværksted for flere forsikringsselskaber.

ningsopgaver. Størstedelen er dog forsikringskunder. Dronninglund Skadecenter er fordelsværksted for flere forsikringsselskaber, men Jan samarbejder med alle forsikringsselskaber herhjemme.

I princippet er der frit værkstedsvalg, hvis uheldet skulle være ude. Du vælger selv om buler eller en trykket front skal rettes hos den lokale mekaniker i stedet for det værksted, forsikringsselskabet henviser til. »Jeg kan sådan set godt forstå de kunder, der synes det er mere trygt at køre hen til en mekaniker, de kender, hvis bilen er blevet trafikskadet. Samtidig undrer det mig. Her i Danmark går vi op i sikkerhed på så utrolig mange punkter,” siger Jan, »alligevel er der stadig er nogle, der synes det er ok at få bilen lavet af »uvidende«. I bedste fald går det udover bilens levetid, i værste fald forringer det bilens trafiksikkerhed. Der er en grund til, at der er forskel på uddannelser. Mekanikere er eksperter i bilens mekaniske dele – vi har alle uddannelser indenfor opretning og store bænkskader.«

Bliv selvforsynende med strøm

Svingende energipriser og høj inflation har presset både virksomheder og private husholdninger. Inflation ligger uden for indflydelse, men lige præcis strømregningen kan der faktisk gøres noget ved.

I Dronninglund er Jacob Barslev og Møller fra N.C. Nielsen – J.S. Alarm i gang med at lægge solceller på Dronninglund Efterskoles tag. Anlægget er et i rækken af mange, for N.C. har monteret adskillige siden el- og energipriser startede deres himmelflugt. Indenfor en uge til fjorten dage vil efterskolen have 46.000 watt liggende på taget, hvilket vil gøre skolen delvist selvforsynende med strøm.

»Skolen har et ret højt strømforbrug,« forklarer Jacob, »selvom der gennem mange år er gjort, hvad man kunne, for at energieffektivisere: Moderne lyskilder, LED armaturer og så videre. Med det nye anlæg kan elregningen reduceres med 67% om året. Det er besparelser i den størrelsesorden, man kan regne med.«

Et solcelleanlæg er en større investering, men faktisk er tilbagebetalingstiden det halve nu sammenlignet med tidligere på grund af de meget svingende energipriser. Et anlæg kan

være betalt tilbage indenfor tre, fire eller fem år, hvor man tidligere skulle regne med det dobbelte, siger Jacob.

Det er dog vigtigt, at anlægget passer til forbruget, og at der er lavet en god solid aftale med en aftager af eventuelt overskydende strøm. »Vi gennemgår strømforbruget for de seneste 3-5 år, så der tages højde for eventuel varmepumpe og andre ekstra tilslutninger, der bruger strøm. Afregningsprisen pr. kWh følger markedsprisen, så anlægget skal dimensioneres rigtigt, for at minimere behovet for at købe eller sælge strøm.«

Strømforbrug sat under lup

Det seneste års tid er Jacob blevet kontaktet af flere private kunder og virksomheder, der gerne vil have hans vurdering af, hvor der kan spares på strømforbruget. Mange har været tvunget til at forholde sig til deres forbrug af strøm på en helt ny måde. Selv når – eller måske rettere hvis, energipriserne finder et normalt leje igen, er der sandsynligvis nogle nye vaner der vil hænge ved, vurderer Jacob. »Det er en almindelig misforståelse, at belysning er den helt store synder. Lys er klart det, der er nemmest at gøre noget ved, men det er ikke her de største besparelser gemmer sig. Man skal simpelthen vænne sig til at bruge strøm med større omtanke. I en privat hus-

Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering

Jacob Barslev ude for at sætte et nyt solcelleanlæg op.

Det er stadig relativt dyrt at tilkøbe et batteri, der kan holde på overskydende strøm. Derfor bør et solcelleanlæg dimensioneres rigtigt fra start.

holdning vil det sige at lade vaskemaskine og andre hårde hvidevarer køre, når prisen på strøm er lav. Slukke tørretumbleren og hænge tøjet ud i stedet. Det lyder banalt, men det er faktisk det, der flytter mest.«

Almindeligt elektrikerarbejde har samme prioritet som altid

Solcelleanlæg har fyldt godt i kalenderen, og N.C. Nielsen – J.S. Alarm er fortsat en tomands-hær bestående af Jacob og Møller. Derfor har 2022 og de første måneder af 2023 været ekstraordinært travle. Ganske almindeligt elektrikerarbejde hos kunder i lokalområdet, og nøglefri adgangskontroller og alarmer i hele landet har nemlig haft samme prioritet som altid. »Vi sætter ikke kunderne på pause, fordi der »pludselig« er efterspørgsel på solcelleanlæg, understreger Jacob. »Defekte elinstallationer, er jo stadig et lige presserende problem – energikrise eller ej. Er der produktionsstop på grund af elektriske fejl på en linje, er det afgørende, at vi hurtigst muligt hjælper virksomheden i gang igen. Bygherrer, kan ikke stå og vente evigt på, at vi får tid til at komme og lave strøm i et nyt hus, og Hr. og Fru Jensen synes også det er irriterende at stå og vente på os, hvis relæet slår fra mandag eftermiddag. Derfor holder vi fast i princippet om at passe godt på vores lokale kunder.«

BlomsterBixen Dronninglund Havecenter ejes og drives af Lenette Christiansen

Med god hjælp af to håndfulde medarbejde, som hver især mestrer opgaverne, som kræves i nutidens blomster-havecenter.

Lenette har været i branchen i 28 år Så når det kommer til blomster, så ved hun, hvad hun sælger og kan altid sporer ind på, hvad kunden ønsker Ja ideerne vælter ligefrem ud af lommen på hende Vi kender kunderne og deres smag, vi har fordelen ved at have været i lokalområdet i mange år

I BlomsterBixen sætter vi servicen højt, hjælper folk ud i bilen med deres indkøb og giver gerne råd og vejledning med på vejen Konkurrencen er hård, supermarkederne er skarpe på priserne, så der er det svært at tage kampen op, men service og vejledning, det er der ikke meget at hente af i Supermarkederne, så det er der, vi kan score nogle point

Kunden har altid været i højsæde - og i BlomsterBixen siger personalet (helst) ikke nej til ønsker fra kunden Hele personalegruppen er vilde med udfordringer og spændende og anderledes opgaver – og ikke mindst vilde med at gøre kunderne glade og tilfredse

BlomsterBixen leverer både buketter, tilplantninger, begravelsebinderi, gavekurve, specialiteter, lokal vin og spiritus som hedder Sømossi

(Sømosen) og ellers, hvad kunder kunne ønske sig fra et havecenter

Begravelsesbinderi er en stor kategori i BlomsterBixen med samarbejde fra de lokale bedemænd, vi lytter til hvilken blomster den afdøde kunne lide i samarbejde med de pårørende, da det virkelig er vigtigt, at de for de smukkeste blomster på deres sidste rejse Sammen løser vi opgaverne i BlomsterBixen – men det er kunden, der bestemmer!

Vi glæder os helt vildt til foråret rigtig kommer i gang Så bliver det tid til at komme i haven, plante krukker til, sætte kartofler, så køkkenhaven til – og her er BlomsterBixen leveringsdygtig inden for alle kategorier – og ellers løser vi opgaven sammen

Vi tilbyder også hjælp til at tegne din have, så den bliver som du ønsker med planter, der passer ind i dine tanker Vi planter også gerne dine krukker til hjemme hos dig selv, og hvis der er nogle firmaer, der godt kunne tænke sig en plante- blomsterordning, er vi også behjælpelig med det Er der nu en virksomhed, polterabend, venindegruppe, strikkeklub, aktive kvinder eller andre der har lyst til en aften i blomstens tegn, så er vi klar, hvis I er Vi kommer gerne ud og giver jer et besøg, men ellers er alle velkommen i forretningen

Vi glæder os til dit besøg i BlomsterBixen.

Flyv direkte til New York fra Aalborg Lufthavn

Tre ugentlige afgange med SAS fra 27. april

Hos os er penge noget, der går i ring

Når sparekassen eller en af Sparekassen Danmark Fondene uddeler en donation, kommer pengene lokalsamfundet til gode mere end én gang. Se hvordan i eksemplet herunder.

25.000 kr . Fond En af sparekassens fonde giver 25.000 kr. til ny belysning på den lokale fodboldbane.

Sparekassen Danmark

Sparekassen øger sin indtjening og kan betale rente til sparekassens fonde, som fordeler midlerne til ildsjæle i lokale klubber og foreninger.

Lokal fodboldklub

Klubbens mange medlemmer kan nu træne endnu længere på de mørke vinteraftener.

Lokal elektriker

Donationen giver samtidig en ordre i ordrebogen til den lokale elektriker.

Lokale butikker

De ansatte bruger penge i lokale butikker, hvoraf nogle er kunder hos os i sparekassen.

Elektrikerens ansatte

Elektrikeren fastholder lokale arbejdspladser og kan udbetale løn til sine ansatte.

Derfor støtter vi dem, der støtter os.

Erhverv Brønderslev, Peder Møllers Plads 5, 9700 Brønderslev, T 8222 9722