3 minute read

BELÆGNING, DER HOLDER

Next Article
KIG UD AF FORRUDEN

KIG UD AF FORRUDEN

Morten Danielsen har ikke tal på, hvor mange græsplæner, indkørsler og terrasser han har anlagt gennem tiden – men det er blevet til adskillige i løbet af de 11 år han har drevet Mortens Haveservice. Drømmer du om vejens flotteste græsplæne eller en indkørsel, der gør naboerne grønne af misundelse er der nogle almindelige fodfejl, du skal undgå – uanset om du selv overvejer at kaste dig over anlægsprojekterne, eller du skal have andre til at løse opgaven.

Af og til oplever Morten, at en kunde insisterer på at den nye belægning i indkørslen eller på terrassen skal lægges her og nu, selvom termometret viser minusgrader. Investeringen i nye fliser er dog spildt, hvis du ringer efter anlægsgartneren i januar. »Det kan godt være, at det stadig ser pænt ud efter den første uge, men inden der er gået et år, skal fliserne lægges om. Derfor siger jeg hellere nej til sådan en forespørgsel. Skal indkørslen eller terrassen blive ved med at være snorlige og jævn, så er det vigtigt at underlaget er i orden, og det kræver plusgrader.« Fjumresikret indkørsel I Præstbro er det et år siden Mette og Chris havde besøg af Morten. Efter to dage kunne de vinke farvel til mudrede sko i bryggerset og en indkørsel, der efterhånden så lidt »træt« ud. Der er støbt sten ned hele vejen rundt langs kanten, for at holde på de nye granitskærver. »Hvis ikke Morten havde nævnt det, ville vi ikke selv have tænkt over, at nedstøbte sten er en mere langsigtet løsning end at lade granit skærver falde ud til hækken, og så er det altså en fin lille detalje, at stenene er sænket ud til vejen, så vores bil ikke bliver ødelagt, hvis nogen skulle være så uheldige at køre ind over en sten,« griner Mette. En af de ekstra detaljer Chris glæder sig over, er at indkørslens gamle belægning er blevet knust og genbrugt som underlag i den nye indkørsel i stedet for at købe nyt: »Det er ret smart.«

Advertisement

Gør forarbejdet rigtigt Duften og synet af nyslået græs, summende bier i blomster og buske, mens børnene leger, og du selv

En snorlige og jævn terrasse kræver grundigt forarbejde, hvis den skal blive ved med at stå knivskarpt.

sidder på terrassen og nyder synet af din nyanlagte have. Det drømmescenarie ser mange nyslåede haveejere for sig, når de er færdige med at bygge hus og nu er nået til projekt have. Og her begår flere husejere en alvorlig fejl, der hurtigt kan sætte skår i haveglæden, er Mortens erfaring. Når de sidste entreprenørmaskiner har forladt byggegrunden, er det fristende at gå lige til sagen – plante græs og tømme det nærmeste plan- tecenter. Det er en dårlig idé. Inden du ser dig om, vil du opleve, at der står blanke søer på plænen efter et regnskyl – og når solen bager, vil jorden være så hård, at selv den mest standhaftige prydplante må give op. »Jorden skal grubbes først,« forklarer Morten. »Når der har kørt tunge maskiner rundt på byggegrunden i et år, er jorden så tætpakket, at hverken vand eller planterødder kan trænge igennem. Fænomenet kaldes traktose. Inden der kan sås græs, skal jorden derfor bearbejdes maskinelt – grubbes. Jeg hører ofte husejere indvende, at de jo ikke rigtigt får noget for de penge, der skal sættes i at få græsplænen anlagt professionelt. Det er sådan en opgave, man selv kan løse. Men det er ærgerligt at spare nogle få tusinde kroner, hvis hele haven efterfølgende skal graves op og plantes efter igen. Kaster du dig selv over projektet, skal du som minimum sørge for at gøre forarbejdet ordentligt, så turene i plantecentret ikke er helt spildt.«

Endnu en belægningsopgave afsluttet og klar til at blive taget i brug..

This article is from: