3 minute read

MASKINSTATION RUNDER SKARPT HJØRNE

Opgaverne er de samme. Og markerne, Diget Maskinstation tilbagelægger adskillige kilometer på hver eneste dag og uge, er langt hen ad vejen også de samme. Set hen over et år er der måske ikke den helt store revolutionære forandring at spore i maskinstationens arbejde – men set i et fugleperspektiv, er der sket kvantespring på de efterhånden 60 år maskinstationen er kørt ud fra adressen ved Dronninglund.

I år er det 60 år siden Mogens’ far Kaj Egon Sørensen skiftede barndomshjemmet ud med Ulstedvej, for at få plads til flere maskiner. Alene i løbet af de seneste ni år, hvor Mogens har siddet med driften efter sin far, er den teknologiske udvikling accelereret i et hæsblæsende tempo, der kræver hyppig opdatering af maskiner og efteruddannelse af medarbejdere. »Det er længe siden, at landbruget gik væk fra udelukkende at pløje i efteråret og tilså marker i foråret. Der, hvor revolutionerne sker, er på grejet,« forklarer Mogens, der følger nøje med i udviklingen på den front. Det er her, vi for alvor vil se, at der kan reduceres på dieselforbrug og sprøjtemængder i en ganske nær fremtid, spår han.

Advertisement

Ny lovgivning kræver nyt maskinel Lige nu går Mogens og venter på nyt maskinel til den kommende kartoffelsæson. Et EU-forbud betyder at der ikke længere må bruges samme mængde kemi til at bekæmpe ukrudt på kartoffelmarker. Hvor en kartoffelmark tidligere er blevet sprøjtet 2-3 gange i en vækstsæson, må der nu kun sprøjtes én gang inden kartoflerne kommer frem. Den praktiske udfordring det giver, kan (endnu) ikke løses udelukkende med teknologi. Derfor har Mogens investeret i en radrenser, der fjerner ukrudt mekanisk. Hvorvidt det i sidste ende er en bedre løsning for miljøet eller ej, er han dog ikke helt sikker på endnu: »Vi skal over jorden flere gange. Det lyder måske ikke af noget særligt sammenlignet med sprøjtegift – men brændstofforbruget stiger jo tilsvarende, og der er risiko for strukturskader på jorden, så vi skal over marken endnu en gang for at udbedre skaden.«

TEMA

Bæredygtige eksperimenter Nogle af de bæredygtige tiltag Mogens har størst tiltro til, er robot- og droneteknologi. »Der er allerede nu gang i danske forsøg med robotter til ukrudtsbekæmpelse på roemarker. Her skal der hverken tunge maskiner eller diesel til, for at komme over en mark. Også droner er et af de steder, hvor jeg kan se nogle bæredygtige løsninger, der giver mening både for landmand og miljø. I forvejen bruger vi data til at optimere vores arbejde, men droner kan overflyve marker, så vi kan nøjes med at præcisionssprøjte de få steder på marken det er nødvendigt, fremfor på hele marken.« Mange idéer indenfor eksperimenterende landbrugsdrift kommer aldrig videre end tegnebræt- tet, fordi teori ofte viser sig at være svært at praktisere. Når der så er hul i gennem – og en idé er afprøvet med gode resultater, følger flere producenter typisk efter med forbedrede versioner, er Mogens’ erfaring.

Da Mogens’ far i 1952 startede Diget Maskinstation fra sit barndomshjem, var han eneste medarbejder i virksomheden. De hektarer han dengang kunne nå at behandle på et år, udgør promiller af det areal, maskinstationens nuværende 18 ansatte hver især når på den samme tid. På et år bliver det til flere tusinde hektarer i alt.

Ulstedvej som der ser ud i dag – og for 60 år siden. I år er det 60 år siden Mogens’ far flyttede Diget Maskinstation til Ulstedvej lige udenfor Dronninglund.

Alle data, om den mark der køres på, hentes ind via terminal i traktoren.

This article is from: