5. Mejeriprodukter En meget stor del af verdens voksne befolkning kan ikke indtage mejeriprodukter, fordi de på et tidspunkt i barndommen eller ungdommen mister det enzym, der er nødvendigt for at nedbryde og optage mælkesukker (laktose). Befolkningen på Okinawa-øerne er blandt de længst levende i verden, hvilket tilskrives deres kost. Den eneste mælk, de indtager, er den, de får af deres mor som spædbørn. De er alle et bevis på, at man sagtens kan leve gode, sunde og lange liv uden at indtage mælk udover de første leveår. Hvorfor fremhæver vi så alligevel mejeriprodukter som en fødevaregruppe, man bør have fokus på i relation til CP? Én årsag er, at mælk er den eneste mulige fødevare for os alle sammen i de første måneder af vores liv og som sådan uundgåelig, uanset hvad vi som voksne kan eller vil spise. En anden årsag er, at mælkeprodukter indeholder mange andre ting udover mælkesukkeret, som er gavnlige, sunde og brugbare for os og vores hjerne; også senere i livet. Endelig er det nu muligt at få laktosefri mælk, så man undgår de ubehagelige virkninger laktose kan have, hvis man ikke kan nedbryde og optage det. Mange har nok fået at vide, at det er vigtigt at drikke mælk på grund af kalkindholdet, som sikrer gode stærke knogler livet igennem. Hos børn vokser knoglerne hurtigt, og børns behov for daglig tilførsel af kalk i kosten er derfor stort. Det er bestemt muligt at få dækket behovet for kalk på anden måde, men mælk og mælkeprodukter er en meget effektiv måde at få sikret behovet. Dels er kalkindholdet stort, og dels indeholder mælk også D-vitamin, som er vigtigt for at sikre optagelse af kalken. Anbefalingerne i Danmark er derfor, at børn op til puberteten indtager, hvad der svarer til mindst ½ liter mælk om dagen.
70
