1 minute read

Kostfibre

Next Article
Referencer

Referencer

Kostfibre er komplekse langkædede kulhydrater. De findes i planter som fx de forskellige kornsorter. De enzymer, vi har i tarmen, kan kun i ret begrænset omfang nedbryde kostfibrene; så de fleste passerer gennem tarmsystemet uden at blive optaget. Alligevel er de særdeles vigtige for vores krop – og måske især for vores hjerne. De giver fylde til vores tarmindhold og er dermed vigtige for vores mæthedsoplevelse. Og så bidrager de til, at specielt tyktarmen kan arbejde optimalt. Derudover er de også vigtige for bakterierne i vores tarm.

Tarmbakterierne har vist sig at have stor betydning for fordøjelsen. Forskning peger på, at de bidrager til at nedbryde kostfibrene, hvorved nogle af deres bestanddele kan optages i kroppen og have stor sundhedsmæssig betydning – herunder for hjernen. De ser desuden ud til at mindske mængden af kolesterol i blodet og dermed modvirke hjertekarsygdomme.

Kostfibre findes især i grøntsager, bær og frugt og ikke mindst i de mange forskellige frø, kerner og bønner, der er blevet tilgængelige. Kerner fra diverse kornsorter indeholder også mange kostfibre, og den væsentligste bestanddel af mange danskeres morgenmad, havregryn, er også rig på kostfibre.

Kostfibre er særdeles vigtige for vores krop – og måske især for vores hjerne.

This article is from: