Det gode måltid

Et måltid drejer sig naturligvis først og fremmest om at få stillet sulten og dækket kroppens behov for energi og næring. Men spisning har i al den tid, der har gået mennesker rundt på jorden, også givet anledning til at mødes med andre og glæde sig omkring et fælles måltid. Måltidet – hvad enten det er med familien, vennerne eller i anden sammenhæng – er lige så meget med til at definere den kultur og det samfund, vi er en del af, som selve den mad vi spiser. Det er en meget væsentlig del af vores dagligdag, der tilbringes med at spise. Faktisk viser undersøgelser, at det er forbundet med bedre mental og fysisk sundhed at give sig god tid til at spise i samvær med gode venner og familie, så ofte det kan lade sig gøre og helst mindst én gang om dagen.

Mennesker er forskellige, og familier er forskellige. Det, der virker hos nogle, virker ikke hos andre. Hvis vi begynder at se det som en nødvendighed, at vi skal mødes over et måltid uanset hvad, kan det gå hen og blive endnu en stressfaktor i en allerede travl hverdag – og så er det ikke den gode sunde oplevelse, det burde være. Nogle gange drejer det sig bare om at få noget at spise så hurtigt som muligt, og så let som muligt. Men tænk på indimellem at skabe tid og forudsætninger for at udnytte de muligheder, der ligger i måltidet. Og dem kan der være mange af.

Måske lidt storladent kan man sige, at et godt måltid starter med en drøm. En drøm om den spiseoplevelse, alle deltagere kan få. Derefter handler det om at få den drøm til at blive til virkelighed. Et sted at starte kunne være at kigge på opskrifterne i denne bog, alene eller sammen med andre, og så bruge sin fantasi til at forestille sig, hvordan måltidet kan blive. Den type af kreative aktiviteter er en af de bedste måder at udfordre sin hjerne på livet igennem.

Det gælder også det næste skridt på vejen mod det gode måltid: Planlægningen af indkøb af de fødevarer, der skal indgå i måltidet og planlægning af selve madlavningen. Videnskabelige undersøgelser viser, at det er en god måde at træne sin evne til at få overblik og udvikle sin organisations- og planlægningsevne. Det kan bruges i mange andre sammenhænge også. Selve indkøbene giver også gode muligheder for ’hjernetræning’. Sørg endelig for en huskeliste

over de ting, du skal købe. Det gør ikke noget, hvis du undlader at kigge på den, indtil du er på vej til kassen. Huskede du det hele, eller er der noget du bliver nødt til at gå tilbage for at hente?

Madlavning kan være noget, man foretrækker selv at stå for. Det kan også gøres til en fælles aktivitet, hvor man sammen med en partner, ven eller sit barn får brugt sine sanser, fantasi og kreativitet samt udvikler eller styrker lysten og nysgerrigheden for mad – også ny mad.

Og så er der selve måltidet. Mange voksne med cerebral parese udtrykker angst for måltidet på grund af synkebesvær og negative oplevelser med at få noget galt i halsen. For andre handler det om utryghed knyttet til et markant øget tidsforbrug, hvor de undervejs må stoppe, fordi det er for hårdt at spise. Her kan konsistensen af maden være afgørende. I tilfælde af kræsenhed kan det handle om, at man ikke har så mange forskelligrettede erfaringer med mad. Her kan et tiltag være at få flere positive oplevelser ved fx at arbejde med sin madmodighed. Smag – og den oplevelse vi har med at spise mad – ændrer sig heldigvis nemt. Og det er faktisk et af de bedste udtryk for, hvor plastisk vores hjerne er.

Faktisk viser undersøgelser, at det er forbundet med bedre mental og fysisk sundhed at give sig god tid til at spise i samvær med gode venner og familie, så ofte det kan lade sig gøre og helst mindst én gang om dagen.

TIP TIL DET GODE MÅLTID

Forbered dig godt. Den gode spiseoplevelse starter, inden du har sat dig til bords. Tænk fx over, om du foretrækker at spise alene, eller om måltidet er en vigtig social begivenhed? Hvis det er sidstnævnte, giver det måske mere ro og tryghed at have en hjælper ved siden af. Spis eventuelt lidt på forhånd, så du har mere overskud til at socialisere under selve måltidet.

Skab en god madlavningsstemning. Enten alene eller sammen med

andre og få stimuleret forskellige sanser og lysten til at spise nyt. Madlavningskurser eller -klubber kan være en god vej til at prøve nye råvarer og retter, man ikke selv ville have valgt.

Hav indflydelse på din mad. Bor du fx på et bosted kan det have betydning, hvordan maden præsenteres, og om du selv kan vælge til og fra. Hvis alt blendes til én stor masse, for at det er sikkert at spise, så ser det ikke så appetitligt ud. Og de forskellige råvarer dufter og smager som én ting. Blendes maden separat, er det tydeligt at se, hvad der ligger på tallerkenen; det ser mere lækkert ud, og hver enkelt del dufter og smager forskelligt.

Vær madmodig. Allerede i indkøbsfasen. Udforsk fødevarerne og deres sanselighed. Kast dig ud i nye smagsoplevelser med råvarer, du normalt ikke ville vælge. Vores smag forandres livet igennem, hvis vi tør udfordre den, fx ved at afprøve forskellige fødevarer – også dem man ikke tidligere, brød sig om.

Skab trygge rammer. Har du udfordringer med synkning, er det vigtigt, at du sidder godt og rankt. Den måde vi sidder på, når vi spiser, har stor indflydelse på, hvordan vi synker. Sæt evt. også rolig baggrundsmusik på, så du skaber en behagelig og afslappet stemning omkring måltidet.