Mejeriprodukter

5. Mejeriprodukter

En meget stor del af verdens voksne befolkning kan ikke indtage mejeriprodukter, fordi de på et tidspunkt i barndommen eller ungdommen mister det enzym, der er nødvendigt for at nedbryde og optage mælkesukker (laktose). Befolkningen på Okinawa-øerne er blandt de længst levende i verden, hvilket tilskrives deres kost. Den eneste mælk, de indtager, er den, de får af deres mor som spædbørn. De er alle et bevis på, at man sagtens kan leve gode, sunde og lange liv uden at indtage mælk udover de første leveår.

Hvorfor fremhæver vi så alligevel mejeriprodukter som en fødevaregruppe, man bør have fokus på i relation til CP? Én årsag er, at mælk er den eneste mulige fødevare for os alle sammen i de første måneder af vores liv og som sådan uundgåelig, uanset hvad vi som voksne kan eller vil spise. En anden årsag er, at mælkeprodukter indeholder mange andre ting udover mælkesukkeret, som er gavnlige, sunde og brugbare for os og vores hjerne; også senere i livet. Endelig er det nu muligt at få laktosefri mælk, så man undgår de ubehagelige virkninger laktose kan have, hvis man ikke kan nedbryde og optage det.

Mange har nok fået at vide, at det er vigtigt at drikke mælk på grund af kalkindholdet, som sikrer gode stærke knogler livet igennem. Hos børn vokser knoglerne hurtigt, og børns behov for daglig tilførsel af kalk i kosten er derfor stort. Det er bestemt muligt at få dækket behovet for kalk på anden måde, men mælk og mælkeprodukter er en meget effektiv måde at få sikret behovet. Dels er kalkindholdet stort, og dels indeholder mælk også D-vitamin, som er vigtigt for at sikre optagelse af kalken. Anbefalingerne i Danmark er derfor, at børn op til puberteten indtager, hvad der svarer til mindst ½ liter mælk om dagen.

Voksne har fortsat behov for kalk, især efter 30-års alderen, hvor knoglerne langsomt begynder at blive nedbrudt – især hos kvinder efter overgangsalderen. Behovet er mindre end hos børn, og det kan også godt dækkes af andre kilder; men som tilfældet er hos børn, er mejeriprodukter en effektiv måde at sikre det daglige behov på.

For børn, unge og voksne med CP er der også grund til at have særligt fokus på kalk og D-vitamin i kosten af hensyn til knoglesundhed. Mange undersøgelser har dokumenteret, at børn og unge med CP har større risiko for at have skrøbelige knogler end andre børn og unge på grund af lavt kalkindhold. Det betyder dels, at de har større risiko for knoglebrud, og dels at knoglernes normale funktion bliver påvirket. Knoglerne er ikke blot passive støttepiller for vores krop, men et dynamisk aktivt væv, der indgår som en væsentlig komponent i kroppens biologiske processer. Sunde stærke knogler har således betydning for resten af kroppen – i særdeleshed for muskler og led. Kalk og D-vitamin i mælk og mejeriprodukter, som en del af den daglige kost, er derfor et fornuftigt valg for både børn, unge og voksne med CP.

Mælk indeholder også mange andre vitaminer (A, B, C og E) og mineraler (jern, selen, zink), der alle har betydning for hjernens udvikling og funktion. Som udgangspunkt er mælk og mælkeprodukter en energirig fødevare på grund af et højt fedtindhold. Det er der god grund til, da mælk fra naturens side er designet til at sikre spædbørns store energibehov. For alle andre er det bedre at vælge et af de mere eller mindre fedtfattige produkter. Hovedparten af fedtindholdet i mælk er mættet, og mælk lever som udgangspunkt ikke op til det anbefalede forhold mellem mættede og umættede fedtsyrer. Hvis man vælger mælkeprodukter med relativt lavt fedtindhold, vil det imidlertid hurtigt blive balanceret af anden kost. Mælk indeholder også den essentielle omega-3-fedtsyre ALA, men i ret små mængder.

72

HJERNEVENLIG MAD