Smag – en sammensat størrelse

En af de væsentligste årsager til, at smag er plastisk, har vi været inde på: At smagen er kompleks og påvirket af mange forskellige sanser. Den underliggende forklaring er, at nervecellerne i vores hjerne, der er ansvarlige for at viderebringe og bearbejde information fra smagsløgene i vores mund, også modtager information andre steder fra. Den kommer fra lugtecellerne i vores næse, synssansen, høresansen og sågar også følesansen i vores læber, tunge og tyggemuskler. Information fra alle disse steder kan forstærke, svække eller på anden måde ændre den smagsoplevelse, som vi ender med at få. Måske endnu vigtigere: Der er også tætte forbindelser mellem de nerveceller, der bearbejder informationen fra vores smagsløg, og de områder af hjernen, der har med tanker og specielt følelser at gøre. Det betyder, at den indvirkning, som fx synet har på vores smagsoplevelse, ikke er konstant, men afhænger af omstændighederne, og af hvad vi tænker eller føler på det pågældende tidspunkt. Vi kender sikkert alle til, at maden smager anderledes, når vi er i godt humør og måske i festligt lag, end når vi er kede af det. Men det er også påvist, at der er forbindelser den anden vej: fra de nerveceller, der bearbejder smagsinformationen, til de områder af hjernen, der har med tanker og følelser at gøre. Det betyder, at det, vi spiser, har en betydelig indvirkning på vores humør. Faktisk er det påvist, at indtagelse af mad, som vi godt kan lide, er en af de mest effektive måder at aktivere dét, der betegnes som hjernens ’belønningssystem’.

Endelig påvirkes de nerveceller, der bearbejder smagsinformationen, også af signaler fra de dele af hjernen, der har med sult og mæthed at gøre. Mad smager helt anderledes, når vi er meget sultne i forhold til, når vi er meget mætte. Den samme mad kan i den ene situation smage helt guddommelig, og i den anden ligefrem foranledige kvalme.