5 minute read
Ernæring og fysisk aktivitet
Det er vanskeligt at tale om ernæring uden at komme ind på fysisk aktivitet. De to ting hænger uløseligt sammen af mange årsager.
Først og fremmest indgår ernæring og fysisk aktivitet på hver sin side i det energiregnskab, der bestemmer, hvorvidt vores legemsvægt falder, stiger eller holder sig konstant. Både undervægt og overvægt har helbredsmæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt at finde den rette balance mellem indtagelsen af energi gennem kosten og forbruget af energi gennem fysisk aktivitet. Det er en balance, der kan være svær at finde for alle. Men hvis man på grund af CP ikke kan bevæge sig så meget som andre, eller har udfordringer med at spise og synke, kan den være ekstra svær at finde.
Hos voksne bliver normal-, under- og overvægt angivet ud fra det såkaldte Body Mass Index (BMI). Det angiver et simpelt forhold mellem ens vægt og højde.
Fysisk aktivitet stimulerer appetitten og bidrager til en bedre balance mellem energiindtag og -forbrug. Det gælder også for unge og voksne med CP. Hvis man fristes til at beregne energiindtagelse og -forbrug på daglig basis – hvilket der er rig mulighed for med det store antal sundheds- og fitness-apps, der er på markedet – så bliver man hurtigt bekymret over, hvor mange kilometer man skal gå eller løbe for at forbruge den energi, der svarer til at spise fx en burger. Forholdet er meget ulige, fordi vi har nem adgang til energirig mad i det samfund, vi lever i. Det er betydeligt lettere at indtage energi end at forbrænde den igen. Det forklarer også, hvorfor mange studier viser, at det sjældent er muligt at tabe sig på kort sigt ved at være mere fysisk aktiv. Hvis man ikke samtidig ændrer sin kost, så den bliver mindre rig på energi, er det kun meget lidt vægttab, man opnår ved fysisk aktivitet. Det meste af vores energi bliver simpelthen brugt til at holde vores krop i live; og den energi, vi kan forbrænde ved at være fysisk aktive, bidrager ikke så meget ekstra.
Regelmæssig fysisk aktivitet over længere tid er imidlertid forbundet med en lang række sundhedsmæssige fordele. Og fordi den bidrager til appetitregulering og påvirker fordøjelsessystemet, vil fysisk aktivitet på sigt medføre bedre regulering af fødeindtag og energiforbrug. Den gode nyhed i denne sammenhæng er, at det ikke behøver at være særlig meget eller særlig intensiv fysisk aktivitet. Det drejer sig om at være lidt aktiv med jævne mellemrum hele dagen og undlade lange perioder, hvor man er stillesiddende. Det betyder, at langt de fleste med nedsat bevægelighed sagtens kan være med.
Fysisk aktivitet i relation til ernæring er også vigtig, fordi effekten af mange næringsstoffer på fx hjernens funktion ser ud til at blive forstærket af samtidig fysisk aktivitet. Dyrestudier har vist, at fysisk aktivitet kan have en generel effekt på læring og hukommelse. Men også at den effekt bliver forstærket, hvis man sikrer, at dyrene samtidig indtager nogle af de næringsstoffer, som indgår i dannelsen af nye forbindelser i hjernen, fx omega-3-fedtsyrer, flavonoider, uridin og cholin. Studier viser også, at fysisk aktivitet påvirker læring og hukommelse hos mennesker. Og det er sandsynligt, at kombinationen af forskellige næringsstoffer, sammen med fysisk aktivitet, kan have samme positive effekter, som tilfældet er i dyreforsøg.
Kombinationen af fysisk aktivitet og ernæring har også betydning for kroppens og hjernens aldringsprocesser. Meget forsimplet danner kroppens celler såkaldte frie radikaler, når energitilførslen (kostens energi) overstiger energiforbruget (som b.la. afhænger af, hvor fysisk aktive vi er). De frie radikaler menes at bidrage til en gradvis ødelæggelse af cellerne og en begyndende aldringsproces. En god balance mellem ernæring og fysisk aktivitet er en af måderne at udskyde aldringsprocesserne på. Det drejer sig ikke kun om, at man lever længere, men i særdeleshed om at man lever med bedre helbred og bedre funktion af især hjerne, muskler og led. Som voksen med CP er man i risiko for tidlig og betydelig funktionsnedsættelse. Det er derfor ekstra vigtigt at sikre rigtig balance mellem ernæring og fysisk aktivitet fra et tidligt tidspunkt for at bevare livskvaliteten, når man kommer op i alderen.
Kombinationen af ernæring og fysisk aktivitet er også central i reguleringen af struktur og funktion af muskler, led og knogler. Det er vigtigt at forholde sig til især for personer med CP. Muskler, der ikke bliver brugt, skrumper ind og mængden af bindevæv og fedt forøges. Bruges de regelmæssigt kan forandringerne modvirkes, uanset alder.
Mange af de næringsstoffer, der er gode for hjernen, er også gode for musklerne. Det drejer sig især om vitamin D, mineraler som jern, kalk og magnesium og protein. Omega-3-fedtsyrer og flavonoider ser også ud til at have hensigtsmæssige effekter på musklernes funktion. Nedsat ledbevægelighed er en af de største udfordringer for de fleste med CP, og ledsmerter er hyppige hos voksne med CP. Let til moderat fysisk aktivitet er nok den vigtigste faktor for bevarelse af god ledfunktion så længe som muligt, mens vi endnu ved meget lidt om, hvordan ernæring kan bidrage til ledfunktionen. Ofte anbefales en kost, som er rig på antioxidanter, men der er ikke overbevisende forskningsmæssig støtte for, at det har nogen betydningsfuld virkning. Alligevel peger meget forskning på, at mange af de samme næringsstoffer, som har betydning for hjernens funktion, også kan have gavnlig effekt på ledfunktionen – og på sigt måske også ledsmerter. Det drejer sig blandt andet om omega-3-fedtsyrer, vitamin D, vitamin C og flavonoider.
Som det måske vigtigste bidrager en god kost og ernæring til, at man får lyst og overskud til at være fysisk aktiv – og fysisk aktivitet bidrager på sin side til, at man bliver sulten og får lyst til at spise. Ernæring og fysisk aktivitet hænger også på den måde tæt sammen.
