Hjernen og ernæring

Vi spiser i høj grad for at brødføde vores hjerne. Omkring 1/5 af al den energi, vi indtager i løbet af en dag, bliver brugt af hjernen. Hvis vi ikke spiser tilstrækkeligt, sørger hjernen for at tage dét, den har brug for, på bekostning af resten af kroppen; især vores fedtdepoter og muskler. Når vi oplever sult og måske føler os sløje og svimle – fordi det er lang tid siden, at vi har spist – er det i virkeligheden vores hjerne, der fortæller os, at den ikke får den ernæring, den har brug for.

Men hvorfor har hjernen brug for at spise så meget hver dag? Først og fremmest er det fordi, den nok er noget nær den mest komplekse struktur i universet. Den har brug for rigtig meget brændstof og mange byggematerialer for at kunne fungere. Ifølge nogle beregninger er der faktisk så mange nerveceller – og forbindelser indbyrdes mellem nervecellerne – at der er flere kombinationsmuligheder i hjernen end atomer i hele universet. Det betyder også, at vi alle helt grundlæggende er unikke.

Forbindelserne ændrer sig hele tiden afhængigt af den aktivitet, der er i hjernen. Eller med andre ord: Din hjerne ændrer sig løbende afhængigt af alle de erfaringer, du som menneske får i løbet af dit liv. Din hjerne vil derfor ikke længere være den samme, når du har læst dette. Den vil have ændret sig, om du vil det eller ej. Og den ændring betyder, at du (forhåbentlig) kan huske det, du læser nu, i morgen. Når hjernen betegnes som ’plastisk’, så er det den egenskab, der hentydes til. Det er vigtigt, når man vokser op, og hjernen skal reparere en eventuel skade; men faktisk er det vigtigt, hver gang vi skal lære nyt hele livet igennem. Her spiller nervecellerne en helt central rolle.

Forbindelserne mellem nervecellerne fortsætter med at blive dannet og nedbrudt i en balance, der afhænger af den aktivitet, der er i de forskellige nervenetværk. Nogle undersøgelser peger på, at helt op til 1 million forbindelser mellem nervecellerne nedbrydes eller dannes pr. sekund livet igennem.

Al den aktivitet og de ændringer, der forekommer i hjernen, er imidlertid ikke gratis. Nervecellerne er opbygget af fedt, proteiner og kulhydrat; og de kommunikerer med hinanden via kemiske signalstoffer, der kommer fra specifikke aminosyrer (dele af proteiner) og fedtsyrer. Når hjernen ændrer sig plastisk, kræver det, at der tilføres både energi og næringsstoffer hele tiden, som sikrer, at brugt materiale erstattes, og at nye forbindelser etableres. På trods af sin relativt lave vægt (kun ca. 2 % af legemsvægten) lægger hjernen beslag på 20 % af kroppens energiforbrug, når vi ikke bevæger os. Det gør den, både når vi er vågne, og når vi sover. Der er faktisk ikke forskel på hjernens samlede aktivitet, og dermed energiforbrug, hvad enten vi sover eller prøver at løse en indviklet matematisk opgave.

Vi ved desværre meget lidt om, hvordan hele denne husholdning i hjernen foregår – altså hvordan det sikres, at de rigtige stoffer er til stede i det rette omfang og på rette tid og sted. Fx når en ny forbindelse mellem nerveceller etableres. Det er imidlertid et område, der forskes intensivt i og som hver dag bringer ny viden. Vi er også begyndt at få mere viden om, hvordan indtagelsen af forskellige fødevarer i vores kost kan påvirke nervecellernes opbygning, kemiske signalstoffer og deres plasticitet.

Nogle undersøgelser peger på, at helt op til 1 million forbindelser mellem nervecellerne nedbrydes eller dannes pr. sekund livet igennem.