Tarmen og hjernen – et gammelt forhold, der har fået ny opmærksomhed

Som allerede nævnt blander hjernen sig i, hvad vores tarmsystem gør for at sikre, at den selv og resten af kroppen får nok energi og byggesten til, at vi udvikler os og fungerer så godt som muligt. Det betyder også omvendt, at tarmsystemet har betydning for, hvordan hjernen har det og fungerer. Vekselvirkningen mellem hjernen og vores mavetarmsystem er så tæt og kompleks, at det kan være svært at afgøre, hvem der styrer hvem.

Hjernen og tarmsystemets sundhed hænger også tæt sammen. Det blev allerede nævnt af ’lægevidenskabens fader’, Hippocrates, for mere end 2000 år siden, men emnet har først for alvor fået forskningsmæssig opmærksomhed indenfor de sidste få år. Der er igangsat en større international forskningsmæssig afdækning af, hvordan tarmens funktion og især dens mikrobielle miljø (det vil sige de godartede bakterier, virus og parasitter, der lever i tarmen) påvirker hjernen og bidrager til vores sundhed. Det er blevet et forskningsområde i sig selv at undersøge, hvordan tarmens mikrobielle miljø påvirkes af det, vi spiser.

Grundlæggende i kommunikationen mellem hjerne og tarm er, at tarmen er udstyret med et netværk af nerveceller, der er så stort og komplekst, at nogle kalder det vores tredje hjerne (udover hjernen og lillehjernen). Tarmen kan påvirke hjernen blandt andet gennem neurale signaler og kemiske substanser, der frigives til blodbanen og derved når frem til hjernen. Tarmens mikrobielle miljø bliver først rigtigt etableret efter fødslen; og nogle forskningsresultater tyder på, at etableringen af dette tidlige mikrobielle miljø har betydning for hjernens og nervesystemets udvikling. Undersøgelser på forsøgsdyr viser også, at ændringer i tarmens mikrobielle miljø kan

have stor betydning for kognitiv udvikling og social adfærd. Det ser også ud til, at stressniveau og angstreaktioner påvirkes af tarmens mikrobielle miljø. Det har ført til undersøgelser af, hvorvidt indtagelse af tarmbakteriekulturer (såkaldte probiotika; Lactobaccilus, Bifidobakterier o.a.), der frigiver nogle af de stoffer, der kan påvirke hjernen, kan have hensigtsmæssige effekter på fx angst, stress og depression. Der er endnu kun tale om undersøgelser på relativt få forsøgspersoner, men flere af studierne har givet positive resultater.

... tarmen er udstyret med et netværk af nerveceller, der er så stort og komplekst, at nogle kalder det vores tredje hjerne.