Hjernen og energi

Energi i fødevarer findes som tre forskellige typer af stoffer: Kulhydrat, fedt og protein. Hjernen kan kun bruge kulhydrat som energi. Man kunne tro, at man bliver nødt til at spise kulhydrat i store mængder for at stille hjernen tilfreds. Det er ikke tilfældet. Hvis hjernen har brug for kulhydrat, kan det hentes fra de lagre af kulhydrat, vi har, i musklerne og leveren.

Hvis vi ikke spiser regelmæssigt, kan mængden af kulhydrat i blodet falde. Det oplever vi som svimmelhed, sløvhed og manglende evne til at koncentrere os. Lavt kulhydrat i blodet har også i mange undersøgelser vist sig at påvirke læring og hukommelse.

Kulhydrat findes i kosten i forskellige former, som alle er opbygget af kulhydrat-molekylet glukose (også kaldet druesukker). Hjernen optager glukosen fra blodbanen og bruger den som energi (det vi kalder for blodsukker).

Kulhydrater med relativt få glukosemolekyler findes især i frugt og bær (men også som hvidt sukker i bl.a. slik). Disse simple kulhydrater optages hurtigt og effektivt fra tarmen, hvilket fører til en stor stigning i blodsukkeret. Kroppens reaktion kan efterfølgende føre til et stort fald i blodsukkeret. Det sker, fordi mekanismerne i kroppen, der fjerner sukkeret fra blodbanen, bliver aktiveret alt for effektivt. Konsekvensen er, at man hurtigt bliver sulten igen og bliver nødt til at spise for ikke at få det dårligt. Det kan være en faktor, der bidrager til en for høj energiindtagelse og derigennem til overvægt. Det er en af årsagerne til, at det anbefales fortrinsvist at holde sig til de langkædede sukkerarter, der findes i fx korn, stivelse og lignende. De optages langsomt, og man opnår derfor et mere stabilt blodsukkerniveau. Og så ser de ud til at have en hensigtsmæssig effekt på fedtfordelingen i blodet og dermed bidrage til at reducere risikoen for blodpropper. Der er også evidens for, at indtag af langkædede sukkerarter kan have en positiv effekt på kognitiv funktion – måske netop fordi man undgår de store udsving i blodets sukkerniveau.