MAD TIL EFTERTANKE - viden og hjernevenlig mad til unge og voksne med CP

Page 56

HVAD FÅR OS TIL AT SPISE Du tænker måske, at du spiser, fordi du er sulten, eller fordi du godt kan lide mad. Det er også rigtigt. Men både sult, glæde og lyst ved at spise, er følelser, som vores hjerne skaber. Det er hjernens måde at sikre, at den og resten af kroppen får tilstrækkelig energi til at kunne arbejde. For at kroppen, herunder hjernen, kan overleve og fungere så godt som muligt, er det nødvendigt, at vi med regelmæssige mellemrum indtager tilstrækkelig energi og essentielle næringsstoffer. For de fleste af os sker det, uden at vi behøver at tænke meget over det. Vi udvikler med jævne mellemrum en trang til at spise, og når sulten er tilfredsstillet, indtræder dens modsætning; en velbehagelig mæthedsfølelse. Hvad er det, der sikrer, at denne regulering af vores fødeindtagelse som regel forløber upåklageligt? Dybt inde i midten af vores hjerne findes et center, der fungerer som kroppens 'termostat'. Den styrer balancen i en række funktioner, herunder fx kropstemperatur, stofskiftet (metabolisme) og føde- og væskeindtagelse. Appetitreguleringen, og dermed reguleringen af kroppens energibalance, foregår ved, at centeret bearbejder sult- og mæthedssignaler fra mavetarmsystemet i relation til måltider og hormonelle signaler, der afspejler fedtdepoternes størrelse. Herudover også signaler fra de dele af hjernen, der har med fødens smag, duft og udseende at gøre. Vores appetit handler ikke kun om fysiologiske signaleringsmekanismer, der regulerer sult og mæthed. Vores tanker, erfaringer og følelser i relation til den mad, vi indtager, og det måltid, vi deltager i, spiller en meget stor rolle. Vi er alle underlagt sociale konventioner og vores egne forestillinger om omgivelsernes syn på vores krop. Sjældent er vi helt bevidste om, de mange måder vores appetit bliver stimuleret på. Vi kan derfor nemt 'forføres' til at spise mere, end vi har brug for, til at dække kroppens behov. En øget bevidsthed om de ting, der stimulerer vores appetit, er derfor vigtig for at modvirke udvikling af overvægt og fedme. Samtidig kan den viden, vi har fået fra fødevareindustrien, bruges aktivt til at stimulere appetitten hos børn og voksne, der er undervægtige og måske ikke har tilstrækkelig lyst til at spise. 52


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
MAD TIL EFTERTANKE - viden og hjernevenlig mad til unge og voksne med CP by Elsass Fonden - Issuu