ERNÆRING OG FYSISK AKTIVITET Det er vanskeligt at tale om ernæring uden at komme ind på fysisk aktivitet. De to ting hænger uløseligt sammen af mange årsager. Først og fremmest indgår ernæring og fysisk aktivitet på hver sin side i det energiregnskab, der bestemmer, hvorvidt vores legemsvægt falder, stiger eller holder sig konstant. Både undervægt og overvægt har helbredsmæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt at finde den rette balance mellem indtagelsen af energi gennem kosten og forbruget af energi gennem fysisk aktivitet. Det er en balance, der kan være svær at finde for alle. Men hvis man på grund af CP ikke kan bevæge sig så meget som andre, eller har udfordringer med at spise og synke, kan den være ekstra svær at finde. Hos voksne bliver normal-, under- og overvægt angivet ud fra det såkaldte Body Mass Index (BMI). Det angiver et simpelt forhold mellem ens vægt og højde. Fysisk aktivitet stimulerer appetitten og bidrager til en bedre balance mellem energiindtag og -forbrug. Det gælder også for unge og voksne med CP. Hvis man fristes til at beregne energiindtagelse og -forbrug på daglig basis – hvilket der er rig mulighed for med det store antal sundheds- og fitness-apps, der er på markedet – så bliver man hurtigt bekymret over, hvor mange kilometer man skal gå eller løbe for at forbruge den energi, der svarer til at spise fx en burger. Forholdet er meget ulige, fordi vi har nem adgang til energirig mad i det samfund, vi lever i. Det er betydeligt lettere at indtage energi end at forbrænde den igen. Det forklarer også, hvorfor mange studier viser, at det sjældent er muligt at tabe sig på kort sigt ved at være mere fysisk aktiv. Hvis man ikke samtidig ændrer sin kost, så den bliver mindre rig på energi, er det kun meget lidt vægttab, man opnår ved fysisk aktivitet. Det meste af vores energi bliver simpelthen brugt til at holde vores krop i live; og den energi, vi kan forbrænde ved at være fysisk aktive, bidrager ikke så meget ekstra.
38
