ROSKILDES MANGE GENFORENINGSSTEN Nu er jubilæumsåret for genforeningen i 1920 ved at rinde ud. Så kan det være på sin plads at fortælle om genforeningsstenene i Roskilde kommune. Af Gorm Bruun Hansen
12 genforeningssten Der er i Danmark rejst mellem 500 og 600 mindesten for genforeningen. De er netop alle blevet fredet. Langt de fleste blev rejst mellem 1920 og 1930. De er meget ujævnt fordelt over hele landet, selvfølgelig tættest i Sønderjylland, men også forholdsvis mange i Østjylland. Og som vi skal se også mange i ”vores” område. I alt er der registreret 12 genforeningssten i nuværende Roskilde Kommune, heraf 6 i den gamle Gundsø kommune. De fleste – 6 - blev rejst allerede i 1920 ofte på en af de officielle dage, så man har haft meget travlt. Fire kom til året efter i 1921, medens de sidste to kom til i 1930 i Jyllinge og Snoldelev. Det er uhyre karakteristisk, at de alle er rejst på helt lokalt initiativ, af indbyggerne i landsbyen eller en eller flere borgere i området, f.eks. Roskilde, og i Ågerup angiveligt af sognets kvinder. Det bemærkes også på flere af stenene. Det er altså ikke det officielle Danmark, eller magthaverne, men den menige dansker, som følte behovet for at fejre den store begivenhed. Stenene blev selvfølgelig placeret centralt i landsbyerne, det var jo de lokale, som tog initiativet og besværet: ved kirken (Gundsømagle, Snoldelev), ved skolen (Store Hede), ved stationen, ved det centrale vejkryds. En del af stenene er sat under et eller flere store træer, som enten blev plantet samtidigt eller stod i forvejen, f.eks. Jyllinge, Københavnsvej, Byparken.
70
NR. 94
|
JUL I ROSKILDE 2020 | SAMMEN HVER FOR SIG...
Stenen er ofte en stor marksten fundet og skænket af en lokal landmand og i fællesskab slæbt til stedet. I Jyllinge gøres der meget ud af, at den store sten, som nu står højt oppe på skrænten med vid udsigt, er fundet nede ved fjorden og ved menneske-og dyrekraft slæbt den stejle vej op. Men flere steder tyede man til at udplyndre en gravplads fra stenalderen, fra en stendysse, en side- eller dæksten, altså ødelægge et vigtigt minde fra oldtiden, endda fredet i dag, for at skabe et nyt minde! Det er i hvert fald tilfældet i Ågerup, Gundsømagle og Gundsølille. Det noteres flere steder, at den lokale stenhuggermester H. P. Hansen-Glem har indhugget indskrifterne. Denne hævdede senere selv, at han i alt har indhugget 20 genforeningssten. Indvielsen har vist næsten overalt været en lokal festlighed med taler, sange og afsløring. Næsten overalt var det sognepræsten, som var i centrum som forfatter og festtaler, evt. læreren, men også en eller flere af de lokale. Nogle af stenene er blevet flyttet: I Gundsømagle, Gundsølille, Ågerup og Kirkerup, altså de fleste af de ”nordlige” sten, nogle meter, ved Højskolen hen på den anden side af skolen, og i Byparken fra den centrale plads med den storslåede udsigt til mere upåagtet ved Byparkens udgang til Frederiksborgvej.
